Familieterapi

Rådgivning
Udover samtaler med børnefamilier, kan familierådgivning og familieterapi være samtaler med forældrene, voksne søskende eller andre familiære relationer.

Derudover kan det også være vigtige samtaler med familier hvor far og mor har valgt at lade sig skille, og hvor samarbejdet omkring børnene ikke fungerer optimalt, eller ligefrem er gået helt i hårknude. For børnenes skyld- og dermed også for de voksne- kan det have stor betydning at få skabt et godt samarbejde.

Familieterapi kan både være forebyggende og helende

Når familien har en god balance med rammer, tryghed og respektfuld kommunikation vil de enkelte medlemmer i familien komme i balance. En god terapeutisk proces vil skubbe til negative mønstre, indlærte vaner og uhensigtsmæssig kommunikation.

En familieterapeut melder sig midlertidig ind i familien, og kan være med til at pege på, når familiedynamikken bliver symptomskabende eller symptombevarende. Målet er, at ændre samlivet, så alle får plads til at udvikle sig.

En eller flere i familien kan være ”symptombærer”
Det kan f.eks. være et af børnene, som har problemer i skolen. Hvis man da fokuserer på at det er barnet eller den unge som skal “repareres”, glemmer man, at se på at problemet måske kommer fra en helt anden kant. Det kan være at forældrene ofte skændes og atmosfæren i familien er anspændt. Den anspændthed tager børnene med sig, og de får så “luft” for frustrationerne i skolen. Hermed bliver det symptombehandling i stedet for problemløsning udelukkende at kigge på barnet eller den unge.

               Skilsmissegrupper til børn. Se vores specielle tilbud her

Forstå og mød barnet
Børn vil hellere end gerne samarbejde, men de er og bliver børn!  Hvis voksne kommer til at give ansvaret fra sig, påtager børnene sig et ansvar, som de hverken kan eller skal have.

Her kan samtaler som familie løse op i fastlåste mønstre. Når den voksne får hjælp til at tage lederskabet på sig, falder børnene hurtigt til ro- også selvom de vil teste de voksne; ”mener de nu også det de siger?!” Det kan godt være de små i familien blot skal sidde og tegne ved et bord, mens resten af familien taler med terapeuten. Men ørene er på stilke og børnene fornemmer klart hvad der foregår.

I familieterapien er der et kendt udsagn som lyder; ”Hvad børn ikke ved har de ondt af”. Det betyder, at børn netop har godt af at overvære samlivets forhandlinger, også selvom disse af og til bliver noget højrøstede. Fantasien er ofte ”værre” end virkeligheden, så når børn får lov til at lytte til forældrene- og se at de får hjælp til at løse problemerne, skaber det tryghed og ro i børnene. Det kan hurtigt mærkes på hjemmefronten.

Familier i det moderne liv
Familiebegrebet har udviklet sig meget over de senere årtier. Nye bofællesskaber og samlivsformer opstår, og for mange familier er balancen mellem arbejdsliv, familieliv og fritid en stor udfordring.

Familien kan betegnes som en grundcelle i samfundet og for individets udvikling. Her kan omsorg, tryghed, udvikling og vækst foregå under gode rammer og vilkår!


PSSSSSSST….

Vi er på Facebook, se hvad
der er aktuelt hos os

OM OS

Rødovre Terapi Center
Rødovrevej 247, st.
2610 Rødovre

21 78 84 42
kontakt@rodovreterapi-center.dk

AKTUELT

Se vores aktuelle tilbud til kommuner her

Vi er på Facebook. Følg vores aktiviteter og nyheder på vores facebook profil.

Facebook-ikon

KONTAKT OS