Kærlighedens udfordringer

  • Er du træt af at være alene?
  • Er du træt af gang på gang at støde ind i den forkerte kæreste?
  • Er du træt af at afvise eller selv at blive afvist?
  • Er du træt af dårlig kommunikation mellem dig og din eks omkring fælles børn?
  • Oplever du, at de samme destruktive mønstre bliver ved med at præge dit kærlighedsliv?

Så er kærlighedsterapi helt sikkert noget, som kan bringe dig på sporet af det kærlighedsliv, du ønsker dig. Der er håb forude!

De skjulte psykologiske mekanismer bag ethvert parforhold
Ifølge Imago kærlighedsteorien leder vi alle på et ubevidst plan efter ‘den eneste ene’ med nogle ganske bestemte egenskaber, såvel positive som negative. Mangeårig forskning viser, at vi leder efter en kærlighedspartner, som har samme egenskaber som de mennesker vi er vokset op sammen med; forældre og /eller søskende samt de egenskaber, som kompenserer for éns egne fortrængte sider (skyggesiderne).

Man kan faktisk ikke blive tiltrukket af nogen, som ikke på en eller anden måde repræsenterer noget velkendt. På et ubevidst plan forsøger vi at genskabe barndommens miljø – på godt og ondt. Vi gør det i et forsøg på at hele de sår og skrammer, vi fik i barndommen. Og der behøver ikke at være tale om voldsomme barndomstraumer, som fx skilsmisse, seksuel eller fysisk mishandling. Selv i det mest kærlige og omsorgsfulde opvækstmiljø, vil man få visse sår og skrammer – ganske enkelt fordi det fuldkomne forældrepar ikke findes. Selv de mest velmenende forældre kan ikke til hver en tid opfylde alle barnets behov, og forældrene vil, ligeledes på et ubevidst plan, komme til at give visse følelsesmæssige sår videre i arv til deres børn.

Når vi bliver tiltrukket af en potentiel kærlighedspartner, tror den gamle hjerne (hjernestammen/det instinktive niveau), at nu har vi fundet den rette til at hele barndommens sår. Det foregår som sagt alt sammen på et ubevidst plan. Det er slet ikke noget, vi kan regne ud! Og så er det, at udfordringerne opstår, når vi i forholdet alligevel oplever at blive skuffede.

Som børn har vi et grundlæggende behov for tilknytning. Den måde, vi lærer at tilknytte os på, vil præge os senere i voksenlivet – og derfor også den måde, hvorpå vi knytter os til en kærlighedspartner.

Ifølge tilknytningsteorien er der tale om 4 grundlæggende måder, vi kan tilknytte os på:

  • tryg tilknytning,
  • ambivalent tilknytning,
  • undvigende tilknytning og
  • desorganiseret tilknytning

Afhængig af den måde, vi er blevet mødt på af vore forældre udvikler vi vores tilknytningsmønstre. Som regel har vi lidt af hvert i os, og der vil oftest være ét af tilknytningsmønstrene, som især vil dominere.

Den trygge tilknytning er den oprindelige. Den, som vi helt tilbage i livmoderen har oplevet. De andre tilknytningsmønstre er ligesom ubevidste beskyttelsesmekanismer, der har lagt sig lag på lag uden om den oprindelige. Det vil altså sige, at den oprindelige, trygge tilknytning har vi alle et eller andet sted i os som en oprindelig kerne, vi kan genfinde. Den trygge tilknytning er den, som kan give os det kærlighedsliv, vi drømmer om. Det er altså de 3 utrygge tilknytningsmønstre, som hver på deres måde spænder ben i kærlighedslivet.

Hvordan genfinder du dit trygge tilknytningsmønster, så kærlighedslivet kan lykkes for dig?
Ved at gå i et psykoterapeutisk samtaleforløb, kan du få hjælp til at få helet barndommens sår og/eller traumer. Du vil få redskaber til at komme mere og mere ind i det trygge tilknytningsmønster, som er den dybe hemmelighed til at få afkodet dine udfordringer i kærlighedslivet.

Det kræver, at du er villig til at gå ind i en proces, hvor du kommer til at arbejde med dig selv på et dybt plan. Vi hjælper dig på vej. Vi kan ikke ‘fixe’ dig. Du må være indstillet på, at det kan tage tid. Og det er dig, der skal ville det. Men det vil være en rigtig god investering i din fremtid at gøre det.


PSSSSSSST….

Vi er på Facebook, se hvad
der er aktuelt hos os

OM OS

Rødovre Terapi Center
Rødovrevej 247, st.
2610 Rødovre

21 78 84 42
kontakt@rodovre-terapicenter.dk

AKTUELT

Se vores aktuelle tilbud til kommuner her

Vi er på Facebook. Følg vores aktiviteter og nyheder på vores facebook profil.

Facebook-ikon

KONTAKT OS