Individuel supervision – en vej til trivsel og arbejdsglæde

Hvis du vil sikre dig, at du bevarer arbejdsglæden og udvikler dig, hvad enten du er leder eller medarbejder, er supervision et effektivt – og ofte helt nødvendigt – redskab. I Rødovre Terapicenter vil vi gerne hjælpe dig til at udvikle et sundt arbejdsliv- både som medmenneske, kollega og leder.

Relateret til din arbejdssituation kan du få hjælp til at bearbejde, udvikle og bevare arbejdsglæden i det fag du arbejder i til daglig. Supervision er samtidig med til at højne din faglighed og sikre din kvalitet i arbejdet.

I individuel supervision får du mulighed for at bearbejde de forhold som påvirker din trivsel, dit engagement og udvikling. Du får tid og ro til at mærke – og tænke efter – hvordan de pågældende arbejdsforhold og mennesker påvirker dig, og hvordan du bedst kommer godt videre.  Den individuelle supervision er en fordel, hvis du bokser med forhold, som du ikke har lyst til at andre skal være meddelagtige i, eller du af andre grunde synes det giver mest mening at komme alene.

Det giver en bredt spektrum af muligheder at gå i supervision:

  • skabe tid og rum til eftertanke – at forstå hvad der skete i en bestemt situation/ fase af arbejdet
  • overveje alternativer – hvad kunne jeg have gjort?
  • få perspektiv og planlægge – hvad gør jeg fremover?
  • få indsigt i og bearbejdning af egne reaktioner og mønstre – hvad gør det ved mig, hvorfor reagerer jeg som jeg gør?
  • opnå indsigt og indlevelse i andre – træne sin empati
  • øge relationskompetencen – dvs. evnerne til at skabe udviklende relationer
  • udvikle nye faglige kompetencer og styrke de eksisterende
  • få hjælp til tydeliggørelse af opgaver og ansvarsområder
  • opnå forståelse for egne muligheder og begrænsninger
  • erkende, respektere og varetage egne behov i arbejdet med andre og dermed forebygge nedslidning, stress og udbrændthed
  • bevare engagement og udvikling i arbejdslivet

(Kilde: DFTI)

Birgitte Grønbech
Birgitte GrønbechPar- og psykoterapeut, Leder- og stresscoach MPF
Læs mere om Birgitte
Carsten Grønbech
Carsten GrønbechPar- og psykoterapeut, life-coach MPF
Læs mere om Carsten
Gertie Amby
Gertie AmbyPar- og psykoterapeut, tilknytning&kærlighed, MPF
Læs mere om Gertie

Psykoterapeuterne i Rødovre Terapicenter er hver især medlem af Dansk Psykoterapeutforening og er bundet af tavshedspligt og et etisk regelsæt.

Priser for supervision i Rødovre Terapicenter

Se priser på bagsiden af hver flip-box nedenfor:

Priser individuel supervision

1 session = 90 min.

Priser individuel supervision (eksl. moms)

1 session á 90 minutter: 1.200 kr. (eksl. moms)/ 1.500 kr. inkl. moms 3 samtaler á 90 minutter 3.000 kr (spar 600,- ekskl. moms) /3.750 kr. inkl. moms

Priser ledersupervision

1 session = 90 minutter

Priser ledersupervision ekskl. moms

1 session á 90 minutter: kr.  1.600,- 5 sessioner á 90 minutter kr. 6.400,- (spar 1.600,- ekskl. moms)

Priser gruppe-supervision

5 gange á 3 timer eller 1 gruppesession

Priser for et gruppeforløb/supervision (eksl. moms)

Private Gruppe med min. 4 deltagere:
  • Et gruppeforløb 5 gange á 3 timer: 2.500,-
Erhverv og organisationer: Supervision med en gruppe på fem deltagere, 3 timer:
  • Supervisionsgruppe, 1 supervisor: kr. 3.600,- ekskl. moms
  • Supervisionsgruppe, 2 supervisorer: kr. 6.400,- ekskl. moms
Honorar for kørsel aftales særskilt.