Otte Aspekter af Kærlighedslivet

 Af Gertie Amby, Psykoterapeut MPF, med speciale i kærlighedsrelationer og tilknytningsmønstre 

Intro til “Otte aspekter af kærlighedslivet”

Indhold i dette indlæg

Dette indlæg handler om de fire tilknytningsmønstre og om, hvordan dit tilknytningsmønster præger dit kærlighedsliv som voksen og hvad du, udover at gå i parterapi eller individuel psykoterapi, selv kan gøre for at få et godt og trygt kærlighedsliv, et godt selvværd og dermed hvile i dig selv. Det gælder, hvad enten du er single eller i et parforhold.  Du vil få indsigt i de fem kærlighedssprog og hvordan du kan bruge dem konstruktivt i dit eget liv / parforhold, og du vil høre, hvad forskningen siger om, hvorfor vi forelsker os  i lige præcis den, vi forelsker os i,  og sluttelig vil vi se på, hvilke forskningsbaserede veje, der er til et godt og livslangt kærlighedsforhold.

1 De fire tilknytningsmønstre

2 Den undvigende tilknytning

3 Den nervøs/ambivalente tilknytning

4 Den desorganiserede tilknytning

5 Den trygge tilknytning

6 De fem kærlighedssprog

7 Hvem forelsker vi os i

8 Forskningsbaserede veje til et godt og livslangt parforhold

Undervejs er der link til artikler og videomateriale fra relevante kilder. Du kan se en samlet oversigt over anbefalet litteratur her

Kort opsummering

De fire tilknytningsmønstre

Du har måske hørt om de fire tilknytningsmønstre, og i dette indlæg vil du lære, hvordan de præger os livet igennem, og samtidig vil du blive inspireret til at arbejde med de utrygge tilknytningsmønstre, du vil kunne genkende fra dit eget liv, og som spænder ben både for selvværdet og i kærlighedslivet. Menneskets hjerne er heldigvis formbar livet igennem, derfor kan du også selv gøre noget for at komme mere og mere ind i det trygge tilknytningsmønster.

Vi vil i de næste afsnit dykke ned i hvert af de 4 tilknytningsmønstre, se på baggrunden for hvert af dem, altså de bagvedliggende årsager til at man kan blive primært utrygt eller trygt tilknyttet i hele sin måde at være i verden på. Desuden vil vi se på de kendetegn, der karakteriserer hvert enkelt af tilknytningsmønstrene, udfordringerne for en eventuel partner og andre nære, samt netop hvad man selv kan gøre for at blive mere tryg. For det er i det trygge tilknytningsmønster, at livet kan leves med lethed og glæde, og kærligheden er ukompliceret.

Om tilknytningsteorierne

I 1960’erne udviklede den engelske børnepsykiater  John Bowlby teorien om tilknytningsmønstrene, som senere videreudvikledes af Mary Ainswoth og Mary Maine. I dag er teorien om  tilknytningsmønstrene alment anerkendt i psykologiske kredse og  ikke til at komme udenom i terapilokalet. Man fandt ud af, at der findes 4 tilknytningsmønstre:  Den undvigende tilknytning, den nervøs-ambivalente tilknytning, den desorganiserede tilknytning og den trygge tilknytning.  Vi  har dem alle 4 i os,  vi er alle en blanding,  men udvikler som oftest en primær tilknytning, da ingen af os oplever et fuldstændig perfekt barndom og bliver set, hørt og mødt af vore forældre hele tiden og konstant. Selv de bedste forældre kan ikke undgå at komme til at såre deres børn, ofte uafvidende. Der er selvfølgelig grader af svigt. Men man behøver ikke at have oplevet en meget forfærdelig barndom for at få et strejf af utryg tilknytning. Samtidig er den gode nyhed, at der faktisk bare skal 30 procent tryg tilknytning til for at udvikle en primær tryg tilknytning. Ligeledes siger man, at ud af en gennemsnitsbefolkning er 60-70 procent primært trygt tilknyttede.

Vores primære tilknytningsmønster er udviklet inden vi fylder to år. Vores personlighed er dannet omkring det fyldte 7. år. Så som du sikkert kan se, har det stor betydning, hvordan vi helt fra starten er blevet taget imod af vores primære omsorgsgivere, som jo i reglen er vore forældre. Den gode nyhed er, at hvis vi ikke har udviklet en primært tryg tilknytning, inden vi er fyldt to år, så har vi stadig senere i livet mulighed for at arbejde os hen imod en grundlæggende tryg tilknytning, da hjernen er formbar livet igennem. Der vil selvfølgelig altid være ar tilbage i sindet i form af nogle af de utrygge tilknytningsmønstre, som for eksempel kan dukke op, når vi bliver pressede på en eller anden måde. Men med en tillært, grundlæggende tryg tilknytning kan man det meste af tiden have et godt og tilfredsstillende liv.

Børn udvikler i en meget tidlig alder bestemte strategier for at skabe en tilknytning til deres omsorgsgiver. Disse strategier kaldes tilknytningsmønstre, og dem findes der fire overordnede kategorier for: tryg tilknytning og 3 utrygge:  undvigende, nervøs-ambivalent og desorganiseret.

I denne video kan du se, hvordan forskere observerer forskellige former for interaktion mellem børn og voksne, og hvordan børnenes reaktioner på adskillelse viser, hvilke tilknytningsmønstre de har til deres omsorgsgiver. Det er, hvordan barnet reagerer ved gensynet med forældrene, som afgør tilknytningsmønstret.

At identificere et tilknytningsmønster – en forsøgsmetode udviklet af Mary Ainsworth:

Utrygge tilknytningsmønstre kan fx vise sig ved at du

  • Er træt af at være alene eller føler dig alene i dit parforhold
  • Gang på gang støder ind i den forkerte kæreste
  • Afviser eller selv bliver afvist
  • Oplever dårlig kommunikation mellem dig og din kæreste eller eks
  • Oplever at de samme destruktive mønstre bliver ved med at præge dit kærlighedsliv

Det er altid de utrygge tilknytningsmønstre, der giver bøvl i kærlighedslivet og i livet i almindelighed. Selvom det måske kun er 10 procent utryg tilknytning, du har, så vil det være de 10 procent, der giver dig bøvlet.

Tilknytningens kraft i relationer “The power of attachment” er beskrevet af forskeren i tilknytning og relationelle forhold, Diane Poole Heller i denne video:

Den undvigende tilknytning

Kort opsummering

Den undvigende tilknytningsstrategi udvikles fra en meget tidlig alder ved at man har oplevet afvisning fra forældrene. Det er derfor blevet mere sikkert at tage afstand fra end at være i en autentisk kontakt med andre. Årsagerne til forældrenes afvisning af barnet kan være mange: Fx svær graviditet / hård fødsel, fødselsdepression hos moren, træthed, stress, sygdom, konflikter mellem forældrene. Der har manglet følelsesmæssigt nærvær i opvækstmiljøet.

Karakteristika for den undvigende tilknytning:

  • Du er ‘oppe i hovedet’ og kan have svært ved at mærke dig selv og din krop.
  • Du har svært ved at bede andre om hjælp. Dit mantra er: ‘ Jeg klarer mig selv’
  • Du er tilbøjelig til at nedtone følelser og behov – både egne og andres
  • Du kan have svært ved at udtrykke følelser – og mærke, hvad du egentlig føler
  • Det kan skræmme dig, når din partner bliver for følelsesfuld
  • Du kan virke fjern og utilgængelig for din partner
  • Du kan komme til at virke afvisende på andre
  • Du kan på et ubevidst plan komme til at virke afvisende overfor din partner
  • Du trives godt alene det meste af tiden
  • Du kan føle dig som en ‘ fremmed på jorden’

Du kan, sagen sat på spidsen, opgive at være i relation til andre mennesker og i stedet relatere til dyr, naturen, spiritualitet – som på den måde bliver en erstatning for menneskelige relationer

I videoen af Diana Poole Heller kan du se/gense beskrivelsen af til undvigende tilknytningsstil.

Udfordringer i et forhold til “den undvigende” adfærd:

  • Du kan være tilbøjelig til at trække dig i kontakten til din partner; det kan være mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk. Din partner vil opleve dig som utilgængelig, der er en afstand mellem jer
  • Du er ikke god til at udtrykke dine behov og ønsker overfor din partner (fordi du ubevidst nedvurderer både egne og andres behov og ønsker )
  • Du ser derfor heller ikke nødvendigvis din partners behov som noget, der er vigtigt at tage hensyn til
  • Du kan have svært ved at indleve dig i din partners situation, empatien kan mangle helt
  • Du trækker dig som oftest, når din partner kommer med følelsesmæssige udbrud; fx græder eller er vred. Du foragter ( på et ubevidst plan ) de følelsesmæssige udbrud og kan finde på at tale nedsættende om dem.
  • Du er ikke helt nærværende i forholdet. Så din partner føler sig ikke set, hørt og mødt
  • Du kan have problemer med øjenkontakt eller fysisk berøring – begge dele kan give problemer i dit forhold.
  • Du kan have svært ved at tale om følelserne i forholdet. Du holder af at tackle tingene praktisk/intellektuelt i stedet.

Sådan heler du din undvigende tilknytningsform: 

Et utrygt tilknytningsmønster heles i trygge relationer med andre

  • Begynd bevidst at øve dig i at sætte pris på dine relationer og de mennesker, du omgiver dig med; begynd gerne at give udtryk for det. Det skal naturligvis føles ægte for dig
  • Arbejd med din følelse af ikke rigtig at høre til; Fx kan du stille dig foran et spejl hver morgen og sige højt: ‘Jeg har ret til at være her.’ Og ‘Mine ønsker og behov er vigtige’.
  • Tillad dig at mærke din egen sårbarhed. Husk på, at intet menneske er usårligt. Og det er sundt og godt at bede om hjælp, når man har brug for det
  • Begynd at lægge mærke til dine kropsfornemmelser fx når du står under en bruser og mærker det dejlige, varme vand mod din krop. Eller når du ligger i solen og nyder dens varme stråler mod din krop – Eller når du har seksuelt samvær med din partner; kort sagt: Læg mærke til dine følelser og kropssansninger i nuet.
  • Begynd at tage ansvar for dit liv – i stedet for at føle dig som tilskuer
  • Øv dig i at sætte dig i den andens sted / Indlevelse
  • Begynd at give udtryk for dine inderste tanker, følelser og behov ift. din partner og dine nærmeste
  • Øv dig i at turde bede om hjælp og støtte fra andre, når du har brug for det
  • Opdag efterhånden at verden er et (relativt) trygt sted, og de fleste mennesker vil dig det godt
  • Gå i terapi og få helet de gamle sår og afvisninger

Inspireret af:   Diane Poole Heller

Konkret øvelse til brug for den undvigende tilknyttede

Otte tips til at mærke din krop

  1. Fokuser på en kropsdel. Læg mærke til din højre fingerspids eller dit venstre knæ eller en hvilken som helst anden del af kroppen. Hvordan føles den? Gør den ondt?Er den kølig eller varm? Kan du mærke en brise? Læg mærke til, hvordan det føles, når du stryger hen  over den med en fjer eller gnider den mod gulvtæppet. Vær opmærksom på alle dine sanser.
  2. Giv din sansning et navn. Selvom ord stammer fra sindet, kan de hjælpe med at forbinde sind og krop med hinanden ved at sætte ord på det, du føler. Vær omhyggelig med de ord, du vælger – føles kroppen stiv, løs, let, tung, prikkende, varm, kold, sensitiv, følelsesløs, stærk, svag, øm? Forsøg undgå at beskrive dine sansninger i generelle vendinger som ‘ god ’ eller ‘ dårlig ‘. Måske føler du dig sammenknuget eller rummelig eller prikkende eller tung. Mærk så mange forskellige sansninger, som du kan.
  3. Sørg for at bevæge dig. Dans, yoga, vandreture, cykling, ridning, skiløb og andre former for fysisk aktivitet kan gøre dig mere bevidst om kroppen – hvad der føles rart, og hvad der gør ondt! Selv smerter kan lære os noget om kropsbevidsthed, så vær ikke bange for at mærke dig vej ind i, hvad du føler.
  4. Brug gulvet. Hvis du har svært ved at mærke din krop i det åbne rum, så prøv at rulle rundt på gulvet. Det giver din krop noget at forholde sig til.
  5. Vær opmærksom på tøjet, du har på. At gå med løstsiddende tøj, som stryger mod huden, når du bevæger dig, kan være en hjælp til at lægge mærke til kroppen. Hvis du går med stramtsiddende tøj, mærker du måske din krop mindre, end hvis du går med vide bukser eller nederdele og bluser med løse ærmer.
  6. Vær seksuel. Seksuelt samvær kan i den grad hjælpe dig til at mærke din krop.
  7. Når du skal træffe en beslutning, så læg mærke til, hvordan din krop reagerer. Den mand, der inviterer dig ud? Hvordan føles kroppen? Let eller tung? Får du knude i maven eller føles det let som en sommerfuglevinge, der kilder? Tilbud om nyt job? Føles kroppen åben eller lukket? Kroppen er dit kompas. Vær opmærksom.
  8. Træk vejret. Når du er opmærksom på dit åndedræt, hjælper det dig med at centrere dig i kroppen.

Inspireret af:   Lissa Rankin

Den nervøs-ambivalente tilknytning

Kort opsummering

Den ambivalente tilknytning udvikler sig ved, at man har oplevet uforudsigelighed i barndommen. Man bliver let urolig og ængstelig. Nogle gange oplevede man som barn at være elsket, andre gange ikke.Og man kunne aldrig vide, hvornår det skiftede. Dette ses ofte i familier med alkohol og i familier med anden form for dysfunktion.

Karakteristika for det nervøs-ambivalente tilknytningsmønster:

  • Du har vedvarende angst, frustration eller fortvivlelse og store følelser i kærlighedsforhold
  • Du kan have (store) følelsesmæssige udbrud og bliver let oversvømmet af følelserne
  • Du har svært ved selvberoligelse, når du er påvirket følelsesmæssigt eller i alarmberedskab.
  • Du prioriterer ofte den anden frem for dig selv. Du overfokuserer på den anden og den andens behov
  • Du kan nemt miste dig selv i forholdet
  • Du har mere opmærksomhed på din partners behov end opmærksomhed på dine egne behov
  • Du kan være usikker på, om du kan få dine behov opfyldt – eller om det overhovedet er i orden at have behov eller ønsker i et forhold
  • Du kan ubevidst frygte, at behov vil medføre nederlag – at den anden vil skubbe dig væk, hvis du udtrykker dine behov
  • Du nøjes med det, der er til rådighed – i stedet for at bede om det, du virkelig har brug for
  • Du er ivrig efter at behage andre – også selvom det kan skade dig selv
  • Du kan have besættende/overoptagede tanker om din partner.
  • Eller om, hvad andre tænker om dig. Tanker, der kværner igen og igen i dit hoved
  • Du oversvømmes let af fortidens følelser. Filteret mellem fortidens følelser og det, der sker i nuet er spinkelt
  • Du har høje forventninger til andre – nærmende sig det perfektionistiske
  • Du identificerer dig ubevidst med ”Jeg længes – men jeg har ikke”. Så selv hvis du får kærlighed og omsorg, kan du have svært ved at tage imod den
  • Du forveksler ubevidst længsel med kærlighed. Tror du elsker, hvis du savner!
  • Du kan føle dig ikke god nok, at du ikke fortjener at få, eller at du er uelskelig
  • Du kan have lavt selvværd
  • Du kan have depression
  • Du kan have afbrydelse af familierelationer

Inspireret af: Diane Poole Heller

I videoen af Diana Poole Heller kan du se/gense beskrivelsen af til den nervøs ambivalente tilknytningsstil.

Udfordringer i et forhold med en nervøs-ambivalent tilknyttet

  • Du kan have store, følelsesmæssige udbrud og bliver let oversvømmet af følelser, som du tror, har med din partner at gøre, men i virkeligheden har de rod i din fortid.
  • Du kommer let til, på et ubevidst plan, at gå i offerrollen og føle dig som martyr
  • Du har tendens til ikke at tage det fulde ansvar for dit liv; Fx kan du være tilbøjelig til at bilde dig ind, at ‘Hvis bare…..han/hun, den/det…. så ville vi være lykkelige’
  • Du kommer på et ubevidst plan til at skubbe din partner væk. ‘ Når kærligheden er tilgængelig, er du ikke interesseret. Når den ikke er tilgængelig, savner du den. Dette foregår ubevidst, men det kan betyde, at du kan have svært ved at tage kærligheden til dig, når den er der. Den ubevidste overbevisning er ofte: ‘Ja du elsker mig lige nu, men hvad med i morgen?’
  • Din partner kan komme til at opleve, at blive manipuleret med, fordi du giver, for at få noget igen

Sådan heler du dit nervøs-ambivalente tilknytningsmønster

Et utrygt tilknytningsmønster heles i trygge relationer med andre

  • At være sammen med stabile, vedvarende relationer; fx gamle venner, du har kendt i årevis, og som du føler dig tryg ved. Vigtigt at have nærende relationer, – ikke tærende.
  • Begynd at sætte pris på de små tegn i hverdagen på, at din partner vil dig og ikke det modsatte. Slip mistroen til om din partner vil dig det godt.
  • Øv dig i at mærke, hvad DU har brug for – og giv udtryk for det. Opøv dig i egenomsorg i stedet for at glemme dig selv i behovet for at være der for din partner hele tiden. Tag selv ansvar for dine behov. Forvent ikke at andre gør det.
  • Øv dig i at være i nærværende, tilstede i nuet – både alene og når du er sammen med andre
  • Stop tanker om, hvad andre tænker om dig. Det er vigtigere at du er den, du er – uanset hvad andre måtte tænke. Og du er alligevel ikke herre over, hvad andre tænker. De må tænke hvad de vil
  • Øv dig i selvberoligelse, så du ikke altid har brug for en andens hjælp til dette. Med tiden vil du opdage, at du selv kan berolige dit nervesystem bl.a. ved at tænke beroligende tanker, så du ikke lader dig overvælde af følelserne og går i panik
  • Indse at du har lige så meget ret til kærlighed som andre, at du ikke skal gøre dig fortjent til den,men at du ikke kan styre kærligheden fra et andet menneske. Det, det gælder om for dig, er at finde den partner, som matcher lige præcis DIG
  • Gå i terapi så du kan få helet fortidens sår og skrammer og finde frem til dit sande selv, Din indre kerne, så du kan  stå stærkt i dig selv.

Inspireret af: Diane Poole Heller

Centreringsøvelsen

Den desorganiserede tilknytning

Kort opsummering

Årsag til udvikling af dette tilknytningsmønster: Vold, overgreb eller seksuelt misbrug i opvækstfamilien, voldsomme ting har fundet sted. Vi befinder os her i traumelaget / lagene.

Der har været mange og gentagne traumatiske oplevelser, i opvæksten. Barnet har fået dobbelte budskaber fra forældrene: ’Kom her og bliv væk.’ Kaos og forvirring for barnet – Barnet har været fanget i dilemmaet mellem at søge omsorg hos den voksne, , som det jo er biologisk disponeret til at gøre, og samtidig er denne voksne det mest farlige for barnet. Derfor kan barnet ikke tilknytte sig på en organiseret måde – barnet desorganiserer / knytter sig på en desorganiseret måde.  Et sådant menneske bærer som voksen rundt på en rygsæk fuld af traumer, og det er en meget tung bagage at bære på.

Karakteristika for den desorganiserede tilknyttede

  • Oplever mange dramaer i tilværelsen
  • Usikkerhed på, hvad der er trygt og godt og hvad der ikke er trygt og godt for dig
  • Usikker på egne og andres grænser, kan derfor til tider virke grænseløs og grænseoverskridende på andre
  • Ønsker at række ud efter kærligheden og er samtidig skræmt, når den kommer tæt på
  • Kan let blive overvældet af dine følelser, som er intense
  • Kan have svært ved tvetydighed, har brug for ro, orden og nænsomhed, klare rammer
  • Der kan være mange vredesudbrud eller voldsom panikangst
  • Indre kaos
  • Kan have svært ved at mærke kroppen pga. fastlåst traumeenergi
  • Barndomserindringene kan være få eller tågede
  • Kan have svært ved at passe på sig selv, også mht. personlig hygiejne
  • Der er ofte flash-backs – det vil sige, at man genoplever igen og igen belastende oplevelser fra fortiden
  • Kan være selvskadende, også fysisk; for eksempel skære i sig selv
  • Overhund / underhund- dynamikker i parforhold

Udfordringer i forholdet med en desorganiseret tilknyttet

  • Du kan have svært ved at mærke dine grænser / stole på, om det er i orden at sætte grænser – og derfor have svært ved at sætte grænser
  • Derfor ved du heller ikke altid, hvor grænsen går i forhold til andre mennesker, så andre kan opfatte dig som grænseoverskridende til tider
  • Du kan have svært ved at have tillid til andre – eller det modsatte: ‘stole  blindt’ på andre
  • Du kan have svært ved at tyde faresignaler – fordi du som barn lærte at overhøre disse
  • Du kan have pludselige humørskift, som kan skræmme din partner. Enten kommer de i form af kraftige, pludselige vredesudbrud eller som panikanfald
  • Du kan have vedvarende behov for enten at flygte eller kæmpe i et forhold. Følelsen af tryghed mangler i høj grad
  • Dit forhold er ofte præget af forfølger/offer dynamikker, overhund/underhund, magt/afmagt
  • Du kan have svært ved at være i nuet og i din egen krop

 

Sådan heler du din desorganiserede tilknytningsform:

Et utrygt tilknytningsmønster heles  i trygge relationer med andre

Det bedste du kan gøre, er at gå i terapi regelmæssigt hos en psykoterapeut, indtil du har fået helet fortidens traumer. Det er ikke sikkert, at du kan huske de oprindelige hændelser. Eller måske du ikke opfatter dem som traumer, du kan nemlig meget vel have lukket af for at mærke dem for at beskytte dig mod at blive overvældet af dem. Du har måttet være den ‘stærke’, som ikke mærkede følelser.

  • Det er vigtigt, at du kan komme til at opleve at få behovet for tilknytning og behovet for tryghed opfyldt hos den samme person. Det var nemlig det, som ikke lykkedes i barndommen.
  • Husk at du er ikke vanvittig, men det, der foregik i barndommen DET var vanvittigt.
  • Det er vigtigt, at du med tiden oplever dit liv om relativt trygt og at du får styrket din evne til selvberoligelse
  • Find nogle trygge og nærende relationer. Det kan betyde, at der er relationer til kæreste, familiemedlemmer og/eller venner, som du muligvis skal stoppe eller begrænse. Med dine trygge relationer kan du udforske, hvad der er realistisk og rimeligt, og du kan spejle dig i deres sunde valg
  • Udrens evt. misbrugsforhold, og tillad ikke disse dynamikker igen (forfølger/offer, overhund/underhund, magt/afmagt.) Få hjælp til at afslutte forholdet, hvis du ikke er i stand til at stoppe disse dynamikker.
  • Træn dig i at være nærværende – tilstede i nuet og at være i kontakt med dig selv i løbet af dagen

Kilde: Diane Poole Heller

Vandtankøvelsen

En effektiv metode til selvberoligelse, når du oplever angst, uro eller stor vrede

En rigtig nyttig øvelse til især den desorganiserede tilknyttede, men også rigtig god for den ambivalente, når denne har svært ved selvberoligelse.

Hvis du har en hel del af enten  den desorganiserede tilknytning ( det er der, hvor traumerne er ) eller den nervøs-ambivalente tilknytning kan du have svært ved selvberoligelse – Det at  få bragt ro i dit nervesystem.

Så hvis du har nogle af disse tilknytningsformer, så vil det være en rigtig god investering for dig at træne og bruge  denne øvelse dagligt i en længere periode. Samtidig kan det opleves svært på egen hånd at få flow i disse øvelser.

Det kan derfor  varmt anbefales samtidig at gå  i terapi for at få bearbejdet de konkrete traumer  / sår /skrammer,  du har været udsat for og den følelse af overvældelse, du kun kender alt for godt.

Hvis du har en hel del af enten  den desorganiserede tilknytning ( det er der, hvor traumerne er ) eller den nervøs-ambivalente tilknytning kan du have svært ved selvberoligelse – Det at  få bragt ro i dit nervesystem.

Det kan være, at du oplever angst eller uforholdsmæssig stor vrede, som kommer ud på en uhensigtsmæssig måde gang på gang – og at anspændtheden og uroen i din krop giver dig så stort et ubehag, at du næsten ikke kan rumme det.

Her kan vandtankøvelsen, som jeg vil vise dig lige om lidt,  være dig til stor hjælp. Det er en metode til selvberoligelse.

Der er ikke tale om en form for meditation, snarere  en energi øvelse. Anspændthed har det med at sætte sig i kroppen, særligt i leddene, nogle gange kan det også give ledsmerter, hvis man bærer på for stor en spændingstilstand i kroppen. Og når vi laver vandtankøvelsen frigør vi den fastlåste energi fra kroppen, så vi kan bruge vores energi på mere konstruktive måder.

Det er ligesom med et vandglas: Forestil dig, at glasset er din krop, og vandet er den anspændthed, angst, vrede eller uro, du kan have i din krop. Og forestil dig, at der bare bliver mer og mer af det – du ophober mere og mere af den negative energi i din krop. Så til sidst vil der komme overtryk – det er åbenlyst, at det ikke er sundt for hverken din krop eller dit sind, som jo er to sider af samme mønt.

Så forestil du, at du borer to huller i den ene side, og to huller i den anden side og sætter rør  her i hullerne – det er dine arme og ben, hvor igennem du kan udlade spændingerne og den negative energi, som er fastlåst i kroppen. Det er det, der sker, når man laver Vandtankøvelsen.

 

Den trygge tilknytning

Kort opsummering

Den trygge tilknytning udvikles ved at mor / far har været nærværende, indfølende og stabile i barndommen. Der har været forudsigelighed og trygge rammer for barnet. Barnet har følt sig grundlæggende elsket. Forældrene har været en tryg base og en sikker havn for barnet, når det vendte tilbage for trøst og støtte efter udforskning og leg. Barnet er ikke blevet overbeskyttet, men har netop fået lov til at lege og udforske på  passende vis i forhold til barnets udviklingstrin.

Karakteristika for den trygge tilknytning

  • Du er tryg i forhold til dig selv og andre
  • Du har tilfredsstillende relationer til både mænd og kvinder
  • Du har en realistisk optimisme
  • Du har et tilfredsstillende seksuelt forhold
  • Du kommer nemt i balance igen efter udfordrende situationer
  • Du er nærværende i kontakten med andre
  • Du har en sund balance mellem opmærksomheden på dig selv og den anden
  • Du har en god indlevelsesevne
  • Du reparerer relationer, når det er nødvendigt
  • Du kan tilgive
  • Du sætter ord på problemerne i dit  parforhold, når det er påkrævet
  • Du kan udtrykke dine behov direkte
  • Du har god kropskontakt
  • Du ved, du fortjener at blive ordentligt behandlet
  • Du er stort set den samme uanset om din partner, eller andre, er i samme rum
  • Du tænker, føler og udtrykker dig 80 % af tiden positivt om din partner
  • Du har et godt selvværd
  • Du er ikke bange for at være alene
  • Du kan forlade et usundt forhold
  • Du reagerer modent i relationer

Den trygge tilknytning er den oprindelige tilknytning, vi har haft, i kort eller lang tid. Afhængig af, især hvordan vores mor reagerede, da hun hørte, hun  var blevet gravid. Hvis du var ønsket, så forbliver du, hvis ellers de ydre omstændigheder forbliver gode og alt går som planlagt,  i den trygge tilknytning graviditeten ud,  og fortsætter denne trygge udvikling, efter du er kommet til verden.

Vi kan genskabe eller tilnærme os det trygge tilknytningsmønster

Meget kan desværre ske under en graviditet, og bagefter. Også uønskede, udefra kommende begivenheder; som for eksempel et pludseligt dødsfald i den nærmeste familie. Dette vil afstedkomme en sorgreaktion, som også vil påvirke barnet i mors mave.

Men den gode nyhed er, at den oprindelige tilknytning, uanset hvad, har været tryg. De utrygge tilknytningsmønstre er ligesom ubevidste beskyttelsesmekanismer, der har lagt sig lag på lag udenpå den oprindelige, trygge tilknytning.  Barnet er uendeligt kreativt i sin tilpasning til omgivelserne – på godt og ondt. Men det gode her er, at eftersom vi alle har en kerne af tryg tilknytning med os i bagagen, kan vi, fordi hjernen er formbar livet igennem, vende tilbage til mere og mere tryg tilknytning ved bevidst at arbejde med sine sår og skrammer fra barndommen /ungdommen / / tilværelsen.

Ingen går gennem livet uden at opleve modgang. Ingen forældre er perfekte. Derfor vil selv de mest kærlige forældre, uden at ville det, komme til at påføre deres  børn, sår og skrammer.

Kærlighedsmønstre er et udviklingsarbejde der kan forstærke trivsel

Som du kan se, er de karakteristika, der er for den trygge tilknytning, nogle gode egenskaber, som er værd at stræbe efter. Den trygge tilknytning er den, som kan  give dig det kærlighedsliv, du drømmer om. Det er det trygge tilknytningsmønster, som er den dybe hemmelighed til at få afkodet udfordringerne i kærlighedslivet.

Det er altid de tre utrygge tilknytningsmønstre, som spænder ben i kærlighedslivet og livet i almindelighed.Hvis du gennem psykoterapi arbejder dig hen imod en grundlæggende tryg tilknytning, kalder man det tillært tryg tilknytning. Og det er muligt at opnå gennem psykoterapeutisk arbejde og udvikling.

At arbejde med sine kærlighedsmønstre er noget af det dybeste, man kan arbejde med. Derfor er det vigtigt at arbejde aktivt med; både i psykoterapien og i hverdagen mellem de psykoterapeutiske samtaler. Bevidstheden om ønsket om en ændring i dit liv, er det første vigtige skridt henimod en ændring. Fordi verden ikke er perfekt,  har vi alle tilknytningsmønstrene i os. Hvis man ikke er så heldig at have udviklet en primær tryg tilknytning fra starten, gælder det om at generobre den senere i livet.

 

De fem kærlighedssprog

 

Kort opsummering

Viden om Kærlighedssprogene, det vil sige den måde, vi hver især bedst og mest naturligt udtrykker vores kærlighed på, både i parforholdet, men også i andre, nære relationer, vil give dig indsigt i både dit eget og din partners samt andre nære pårørendes kærlighedssprog. Ikke mindst i parforholdet vil det være guld at kende dit eget og din partners kærlighedssprog, idet I derved vil få en større opmærksomhed på, når I hver især viser den anden kærlighed og vice versa samt det vil give jer en uvurderlig mulighed for at arbejde på også at udvikle den andens kærlighedssprog, ofte har man nemlig hver sit. Når man på denne måde imødekommer den andens behov for at mærke kærligheden, giver det stort udbytte i kærlighedslivet. Der er forsket i, hvor meget’ intentionelle kærlige handlinger’ betyder, og derfor ved man i dag, at det rigtig godt kan betale sig at gøre sig umage med at vise den anden kærlighed på en måde, som betyder noget for den anden og som netop gør, at den anden føler sig elsket og værdsat.

Den amerikanske psykolog Gary Chapman har skrevet bogen: Kærlighedens fem sprog, og den har i mange år ligget på bestsellerlisten. Han skriver i et sprog, som folk kan forstå og de fleste kan relatere til det at have et kærlighedssprog.

De fem kærlighedssprog er:

  • Anerkendende ord – opmuntring, ros.
  • Tid til hinanden – opmærksomhed.
  • Fysisk berøring – intimitet, sex
  • Hjælpsomhed – tjenester.
  • Generøsitet – gaver.

Vi har alle en kærlighedsbeholder, som har brug for at blive fyldt op. Og det er meget forskelligt, hvad partnere har brug for fra hinanden.

Anerkendende ord – opmuntring, ros.

Nogen mennesker føler sig elsket ved at få anerkendende ord og ros. Derfor er det særligt vigtigt i et parforhold, hvor partneren har mest brug for dette at opøve denne evne, hvis ikke det lige ligger til højrebenet for partneren at rose højlydt. Det kan være, at du ikke er typen, der siger ‘ Jeg elsker dig ‘ ustandseligt eller ‘ Hvor er du bare god til at lave mad, skat, hmmm jeg eeelsker din mad. Du er en gourmet kok uden lige. ‘ Eller: ‘ Hvor har du klippet hækken fint lige, du er dygtig, skat. ‘ Du har måske aldrig lært at bruge sprogets superlativer ret godt. Så kan det virkelig betale sig for dig at øve dig i dette i stedet for bare bevidstløst at komme med gaver, som måske er dit kærlighedssprog, og som tilsyneladende ikke gør indtryk på din  partner. Det, han / hun har brug for, er ros og anerkendelse for det, han / hun  er eller gør.  Og vice versa. Den anden part skal så øve sig i at give gaver, for eksempel. Så vil hver isærs kærlighedsbeholder blive fyldt op, og når begge føler sig elsket og genkendt i sit eget kærlighedssprog, vil parforholdet blive så meget mere berigende.

Tid til hinanden

For nogen er opmærksomhed og tid til hinanden vigtigt. Og hvis den, hvis kærlighedssprog er tid, har gjort det lidt hyggeligt og for eksempel lavet en kop te til jer begge efter endt arbejdsdag, nytter det ikke, at den anden part lige stikker hovedet ind og siger: Hej skat og giver kys og kram og så går hurtigt igen,  med den undskyldning, at ‘ der er lige nogen, jeg er nødt til at ringe til. Det gælder om at have finfølelse og kende  partnerens kærlighedssprog også her. Hvis man ved, at partneren i dette tilfælde har opmærksomhed og det at bruge tid sammen som kærlighedssprog, kunne den anden part for eksempel sige. Tak fordi du har lavet te til os. Jeg skal lige foretage en vigtig opringning, så vil jeg glæde mig til at komme ind og nyde teen sammen med dig. Så vil partneren føle sig elsket og sat pris på.

Fysisk berøring og intimitet, sex

Her er det vigtigt for den, som ikke er så god til at huske at kramme og kysse i hverdagen, at øve sig i at blive bedre til dette. Ved fysisk  berøring af hinanden, knus, kys og kærtegn og naturligvis skøn sex, udvikles oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet eller tilknytningshormonet. Det vil sige, at man knyttes tættere sammen som par jo mere fysisk berøring, man har med hinanden. Dette kærlighedssprog er meget sanseligt og håndgribeligt. Så fysisk berøring kan være den lim, der er med til at gøre parforholdet endnu mere langtidsholdbart og bæredygtigt. Det kan blive et problem i parforholdet, hvis den ene for eksempel elsker at holde i hånd, når man går tur, og den anden oplever at komme til at svede i håndfladerne på en ubehagelig måde. Man må bare prøve hver især at komme hinanden i møde, så godt begge parter kan med hver deres kærlighedssprog. Og jo mere bevidst hver part øver sig i dette, jo færre gnidninger behøver der at komme i parforholdet, fordi hver part gør, hvad man kan for at imødekomme den anden parts kærlighedsbehov.

Hjælpsomhed, tjenester

Nogen føler sig allermest elsket ved, at partneren gør forskellige tjenester. Her rækker ordene: ‘ Jeg elsker dig overalt på jorden ‘ ikke, hvorimod det at køre børnene til legeaftale hos en kammerat, vaske bilen, luge i haven eller sortere tøjet og sætte vaskemaskinen i gang vil være den største kærlighedserklæring, man kan give den partner, for hvem kærlighedssproget er hjælpsomhed og at gøre tjenester. På den måde bliver partnerens kærlighedsbeholder fyldt helt op til randen.

Generøsitet – gaver

Og så er der dem, der føler sig mest elsket ved at modtage gaver fra sin  partner. Her rækker hverken anerkendende ord, tid til hinanden, fysisk berøring eller tjenester. Nej, det at give gaver er toppen af det hele for den, hvem det at give gaver er at vise kærligheden til sin  partner. Det handler jo ikke nødvendigvis om dyre diamanter,  mindre kan også gøre det. Det er selve det at ville give og på den måde forkæle partneren, gøre den anden glad med en gave / overraskelse.  Det er det, som har betydning her. Det er selve symbolikken i det at være generøs overfor partneren, der er essensen her. Det er selvfølgelig af stor betydning, at gaven ikke er tilfældigt valgt, men derimod valgt med omhu for at glæde den anden. Så føler partneren, for hvem det at give gaver, er det foretrukne kærlighedssprog, sig virkelig elsket.

Som regel har man et eller to foretrukne kærlighedssprog, som ofte kan ligge tæt op ad hinanden.

Det kan som sagt være en vældig god investering i dit parforhold at øve dig i din partners kærlighedssprog. 

Min opfordring til dig vil være: Køb bogen: Kærlighedens fem sprog af Gary Chapman og læs den sammen med din partner. I bogen er der også en test, som vil vise jer, hvilke kærlighedssprog der er jeres foretrukne.

Kilder: Harville Hendricks og Jytte Vikkelsøe

 

Hvem forelsker vi os i?

 

Kort opsummering

Jeg plejer at sige til mine klienter: ‘Vi gifter os med vores mor eller far eller en blanding af dem eller  måske en søskende, vi er vokset op med. ‘ Så kigger de forundret og en smule skeptisk på mig. Det kræver naturligvis en nærmere forklaring som vi i afsnittet ser på via imagoteorien og Jytte Vikkelsøs tilgange.

 

Sagen er den, at ifølge Imago teorien er det simpelthen umuligt for os at blive tiltrukket af noget helt ukendt. Det betyder, at når vi forelsker os, er det altid i noget velkendt fra barndommens landskab. Nogle gange kan det være ret åbenlyst, når først man har fået øje på fænomenet – andre gange mere skjult, hvor man lige skal grave lidt mere i dybden før man kan genkende mekanismerne i ens valg af partner.

Men al forskning viser, at det, vi forelsker os i, er noget velkendt og samtidig noget hos os selv, som vi ikke rigtig vil kendes ved eller i hvert fald noget, som vi ser op til hos den anden og som samtidig ikke er noget, vi selv på det pågældende tidspunkt har udviklet i samme omfang som den, vi falder for. Den mere introverte falder måske for den meget udadvendte charmetrold. I virkeligheden har modparten en lille kim af det samme i sig, men tør ikke rigtig  kendes ved det / vise det frem. Så føles det på den måde, som om partneren fuldender modparten. Det kaldes skyggesider. 

Og det vi ubevidst tænder på i forelskelsen, er det negative. Det kan lyde underligt. Men det er fordi vores ubevidste sind gerne vil reparere fortidens sår, så når vi genkender noget af det negative hos den anden, på et ganske ubevidst plan, er det med henblik på at få helet fortidens sår. I forelskelsens rus mærker vi naturligvis intet til det, der ligger udenfor vores bevidsthed, alt det negative ved partneren. Der ser vi kun alt det fantastiske og helt uimodståelige ved den anden.

Psykologen  Jytte Vikkelsøe siger i sin bog: Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte , at vi forelsker os i både forløseren og krænkeren. Og at det via vores eget indre arbejde med os selv kan lykkes at konfrontere os med vores egen indre krænker, som det i virkeligheden er, at der er brug for at arbejde med, – ikke partneren.  Barnet har jo internaliseret sine forældre, som er blevet til de indre krænkere, man har med sig ind i parforholdet. Hver part går ind i parforholdet med hver sin bagage. Hun kalder det den mytiske knude, som hvis det lykkes for hver part at få den forløst, så kan parforholdet få lov at blomstre og udfolde sig på smukkeste vis.

Et bevidst parforhold skabes, når man bliver bevidst om de ubevidste hensigter, der ligger til grund for en forelskelse eller et kærlighedsforhold. Et kærlighedsforhold kan defineres som en frivillig forening mellem to mennesker, som lader sig styre af ubevidste behov med udspring i uløste konflikter fra barndommen. Harville Hendrix

 

Forskningsbaserede veje til et godt og livsvarigt parforhold

 

Tre vigtige fokus punkter

Forskning har vist, at der er tre grundsubstanser, der skal til for at udvikle et varigt og dybt tilfredsstillende parforhold.

Og det er masser af fysisk berøring

Kærlighedshormonet eller tilknytningshormonet, som man også kalder det, dannes, i kroppen hver gang man giver kys, knus og kram, og selvfølgelig når man har dejlig sex. Så par, der har meget fysisk kontakt med hinanden knytter sig helt automatisk trygt og godt til hinanden, og den fysiske kontakt bliver som  limen, der i den grad er med til at holde parret sammen. og dermed også mindske interessen for at søge udenoms affærer. Hvis man er dybt og inderligt tilfreds i det forhold, man lever i, er der ingen grund til andet end at blive i det.

 Dyb fortrolighed

 Det at være hinandens bedste venner  og kunne betro sig til hinanden og tale om  alt er  vigtigt.   Venskabet er en bærende kraft i et velfungerende og trygt parforhold.

Fornyelse

Det, at et par  hele tiden fornyer sig sammen ved at have et nyt fælles projekt, så snart         det andet er færdigt, har også en stor betydning for et bæredygtigt parforhold. At udvikle sig sammen, lære noget nyt sammen. Det, vedblivende at have et fælles projekt, hvor man udvikler sig personligt  sammen, er en vigtig komponent i forholdet. Det kan være at gå til dans sammen, synge i kor, gå til finere fransk madlavning. Planlægge en rejse. SAMMEN.

Det betyder ikke, at man ikke også har brug for alene-tid. Men ovennævnte tre faktorer har forskningen altså fundet frem til, er vigtige brikker i et godt og trygt parforhold.

De par, der oplever ovennævnte, kalder man svanepar, fordi svanen er en af de  monogame fugle, som er sammen med den samme partner hele livet. 

 

Litteratur og anbefalinger

Anbefalinger:

Diane Poole Heller: The Power of Attachment: How to Create Deep and Lasting Intimate       Relationships

Connie Kragelund: Kærlighedens vildveje

Gary Chapman: Kærlighedens fem sprog

Harville Hendrix: Kærlighed og samliv

Jytte Vikkelsøe:   Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

John Bowlby    En sikker base

Jeremy Holmes: På sporet af den sikre base

Broberg, Granqvist, Ivarsson og Mothander:  Tilknytningsteori

Broberg, Granqvist, Ivarsson og Mothander:  Tilknytning i praksis

 

Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet

Af psykoterapeut Birgitte Grønbech, MPF, cand.merc.

Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet

Indhold i dette indlæg

Dette indlæg handler om parforholdet, herunder jeres sårbarhed og tilknytningsstile. Sårbarhed er en nøgle til at udvikle et bæredygtigt parforhold. Sårbarhed og den måde I har lært at forvalte den på, giver os en forståelse af den tilknytningsadfærd I hver især bruger i parforholdet.  Vores tilknytningshistorie giver os en ledetråd til at forstå, hvorfor vi i parforholdet havner i fastlåste roller.

  1. Formål med en artikel om sårbarhed og parforholdet
  2. Sårbarhed er vigtig for kærligheden – mangel på ægte sårbarhed skaber konflikter
  3. Tre nøglefaktorer der er centrale i at skabe tryghed
  4. Tilknytningsstile som giver os automatiske strategier, når vi er udfordrede
  5. Inspiration og opgaver mod det trygge og intime parforhold

Formål med indlægget

Jeg har skrevet dette til klienter og andre, der ønsker at arbejde videre med ægte forandring i parforholdet. Blandt andet for at fremme forståelsen af, hvorfor vi falder ud af sync med hinanden. I par-sessionerne kan det hele falde på plads, men I kan også have brug for inspirationsvideoer, refleksionsopgaver og samtaleøvelser hjemme. Det skal støtte jer til at arbejde og holde jer på det ønskede spor mellem sessionerne.

Parforholdet – en platform til personlig udvikling

Der skal to til at danne et negativt mønster, og en til at bryde det!….

At parforhold kan skabe udfordringer, kender vi vist alle til. Som parterapeut oplever jeg, at arbejdet med disse udfordringer, kan blive vejen ind i en givtig udviklingsproces. Den tager ikke kun udgangspunkt i parforholdet. Men også i et fokus på hvordan I hver især tillader jeres sårbarhed at komme til orde. Med parterapi kan I udvikle jer hver især. Fx ved at:

  • vise og eksekvere egenomsorg og selvrespekt på tillidsskabende måde
  • være empatisk, omsorgsfuld og modig
  • skabe balance i integritet og samarbejdskonflikten
  • kommunikere ud fra erkendte behov og vise dette direkte
  • at skabe tryghed og dermed udvikling for dig selv og dine nærmeste
  • at opbygge rammer for et godt, sundt og oplevelsesrigt liv sammen med dine nærmeste

Det er mit ønske, at alt hvad I investerer i sessionerne og i hverdagen – som jo er den største kampplads – kan blive til stor glæde for jer begge og jeres parforhold.



Sårbarhed er vigtig for kærligheden – ellers forstærkes konflikterne

”Vi er aldrig så sårbare, som når vi elsker” Sigmund Freud

”Kærlighed er ikke glasuren på livets kage. Den er et basalt grundlæggende behov, ligesom ilt eller vand. Når først vi har forstået dette, kan vi lettere komme ind til kernen af problemerne i parforhold” Sue Johnson i bogen ”Hold mig – en vejviser til varig kærlighed”


Kort opsummering


Det tager ikke lang tid for hjernen at udseende de mest vilde forelskelsessignaler.  Det sker når du møder en person, hvor både bevidsthed og underbevidsthed giver de rette signaler. Der er ikke rationelle forklaringer på, hvorfor vi følelsesmæssigt smelter sammen med lige netop dette menneske. Men vi ved, at det er sårbart at vise kærlighed. 

Som Jytte Vikkelsø fremhæver i sin bog ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” tager det kun en femtedel sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der frembringer en euforifremkaldende forelskelsesrus. Det kan være meget stærke kræfter, der tiltrækker to mennesker, så de forenes og beruses i kærlighed, kontakt, sex, intimitet mv. Det kan derfor være rigtig svært at forstå, hvorfor vi ender med konflikter og større afstand mellem os. Forelskelsen får os let ind i en ægte sårbar kontakt. Men denne oplevede ægthed kan strande i ørkesløse konflikter.

Når sårbarheden forsvinder befinder I jer typisk i konflikter hvor I:
  • hurtigt peger hinanden ud som skyldige i stort som småt,
  • forstår hinanden fra den negative vinkel, frem for at finde ud af om det er sandt!,
  • føler irritation i stedet for glæde og lyst til kontakt,
  • trækker jer fra hinanden,
  • er usikre på hinanden og mangler tryghed ved hinanden,
  • kritiserer og protesterer og har måske et vredladent/frustreret udgangspunkt, eller
  • befinde jer øverst på konflikttrappen: stivner og flygter fra den nære, intime kontakt med hinanden.
Konflikter fjerner lysten til at være intim

Når vi forelsker os, er der så store kræfter på spil. Nærheden er så intens, at vi føler os set, hørt og mødt. Vi føler en tryg tilknytning. Men når hverdagen kommer, kan der opstå nogle umiddelbart uforståelige mønstre. Tavse eller højlydte konflikter, der gentager sig, højlydt vrede eller distance og tilbagetrækning. Vi kan miste lyst til det intime, eller føle det meget svært at mærke det befriende dejlige i at være sammen.

Det kan være bestemte episoder, der trigger oplevelserne og skaber et sår i den ellers stærke organiske tilknytning, der opstod under forelskelsen. Men det kan også være en snigende glidebane af små og større konflikter, der ikke bliver løst med sårbarhed og gensidigt ønske om at forstå og udvikle sig sammen.

Parforholdets konflikttrappe

I den emotionsfokuserede parterapi taler man om tre konfliktniveauer.

  1. “Find den skyldige”, hvor vi fanges i situationer og konflikter, der får os distanceret fra hinanden. Disse konflikter skal håndteres og de-eskaleres med gensidig respekt. Hver part har sin indereste sårbarhed, der må høres og forstås tilstrækkeligt. Ellers nedbrydes tilliden. Dermed ender parret i et skridt højere oppe ad konflikttrappen

  2. “Protestniveauet” er et niveau, hvor vi ofte bliver distancerede og frustrerede. Her har vi mistet tilliden til at blive forstået og mødt af vores partner. Vi tror og tolker negativt om dét, den anden siger og tænker. Derfor svarer vi igen uden tillid, men i overlevelsestilstand: Fx med vrede, frustration, protest, lukkethed eller afvisning. Den følelsesmæssige tilstand er ofte utryg og stresset. Og bare det at nærme sig hjemmet, kan sætte det indre stressniveau op.

  3. “Frys og flygt” er det sidste skridt på konflikttrappen inden at vi som par føler at vi må kaste håndklædet i ringen. Det er et anstrengende sted for begge parter. Her er præget af følelser som fx: ensomhed, magtesløshed, tomhed, opgivenhed, tristhed, manglende intimitet, håbløshed og lyst til at lukke ned eller flygte. Det er muligt at de-eskalere, genoprette tillid og intimitet men det kræver en indsats – gerne med hjælp fra parterapi.

Trygheden i parforholdet skabes af tre nøglefaktorer

Forsker i parterapi, psykolog Sue Johnson, har identificeret tre nøglefaktorer, der gør at parforholdet bliver trygt, intimt og udvikler sig til en styrke for begge parter.

Tre nøglefaktorer - det trygge forhold

♥ Tilgængelighed

Kan vi nå hinanden? Dvs. kan jeg også dele sårbarhed som tvivl og usikkerhed med dig? Tør jeg banke på, når jeg føler at du trækker dig fra mig eller ikke ønsker så meget intimitet?

♥ Respons

Kan jeg stole på at du tager mine følelser alvorlige? Vil du reagere på mine følelsesmæssige behov og give mig den støtte og omsorg, som min sårbarhed udtrykker?

♥ Engagement

Ved jeg, at du værdsætter mig og bliver hos mig? Vender du tilbage og genopretter balancen for din andel af en konflikt? Gør jeg det? Dette engagement i parforholdet handler søge at bevare og udvide kapitalen af tryghed. At vi kan modtage og vise 100% følelsesmæssigt nærvær – også efter en konflikt – forstærker og udvikler relationen.

En utryg tilknytningsadfærd giver benspænd for at udvikle et parforhold, der er rig på sårbar kontakt via følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement. Derfor er det helt centralt at forstå sig selv ud fra et tilknytningsperspektiv.


Automatiske tilknytningsstrategier kan begrænse sårbarheden

Kort opsummering

Sårbarheden får trange kår, hvis den låses fast i en utryg tilknytningsstil. Det sætter parforholdet som tryg base på prøve. Fx når vi befinder os i det gentagne mønster af konflikter og sårende kommunikation. Det er frugtbart for relationen, når vi forstår den sårbarhed, der ligger bag den automatiske tilknytningsadfærd. Når vi kender mønsteret, kan vi deeskalere både negative følelser og negativ adfærd.

Vores tilknytningsstil har betydning for sårbarheden i parforholdet

Vi har alle en tilknytningsprofil, der kan gøre os mere eller mindre trygge som brobyggere i parforholdet. Utryg tilknytning medvirker til at udvikle negative mønstre i vores parforhold. Når vi bliver utrygge i relationen påvirkes kontakt og kommunikation via vores tilknytningsstil. Man kan sige, at det sårbare jeg bliver gemt bag den dominerende tilknytningsadfærd eller overleveradfærd.

Det er derfor en styrke at forstå og kende din og din partners tilknytningsstil.

De fire tilknytningsstile

Vi arbejder med tre organiserede tilknytningsstile: tryg tilknytning, utryg ambivalent tilknytning og utryg undvigende. I den fjerde tilknytningsstil – den desorganiserede – er der ikke et klart mønster i måden at skabe tryghed på.

Ved at trykke på knappen nedenfor, får du en række spørgsmål, som danner ledetråde til at forstå din tilknytningsstil. Vi tager udgangspunkt i disse spørgsmål, når vi har en individuel session med fokus på din tilknytningshistorik.


OBS når du læser om tilknytningsstile!

Tilknytningsstilene kan give en pejling af hvilken adfærd du typisk lægger for dagen.  Men du agerer sikkert forskelligt i forskellige situationer. Pas på du ikke stigmatiserer dig selv eller andre med tilknytningsstilene. Vi skal i stedet bruge dem til at få øje på nogle mønstre. Ved at forstå os selv i bestemte situationer eller dynamikker, kan vi også bedre tage ansvar for den underliggende sårbarhed.

Tryg tilknytning – det er den stil vi skal arbejde os hen imod i ethvert forhold

Er du som udgangspunkt tryg i din tilknytning, har du formodentlig fået fyldt godt op af tillidsvækkende kærlighed i måden dine forældre har givet dig kontakt, omsorg, trøst, accept, opbakning og anerkendelse. Dermed er du også tryg og opsøger din partner på en anerkendende, nysgerrig og respektfuld måde.

Som trygt tilknyttet vil du:

  • Mærke dig selv og værdsætte egne behov
  • Være social med et veludbygget netværk af venner
  • Finde ro og lade op, når du har brug for det
  • Vise en åben og respektfuld tilgang til at genskabe tryghed i relationer
  • Rumme andres forskellighed og følelser gennem udviklede empatiske evner
  • Tage imod hjælp og tilbyde hjælp
  • Vise vågenhed overfor risici og sørge for at beskytte andre og dig selv
  • Være positiv over for nye forandringer

Hvis din partner trigger din bekymring, usikkerhed eller frygt er det en ressource, at kunne læne sig ind i den trygge tilknytningsadfærd. Det muliggør en åben, tillidsskabende, anerkendende og kærlig kontakt til din partner. Det er derfor positivt, at have den trygge tilknytningstil for øje i din selvudvikling. Sue Johnson fremhæver i sin bog ”Hold mig”, at der er et væld af beviser for, at tryg tilknytning giver større overlevelsesevne, mentalt, følelsesmæssig og fysisk robusthed, samt at immunforsvaret påvirkes positivt. Der er derfor mange grunde til at arbejde med “tryg tilknytning” for øje.

I parterapien vil vi da også altid have den trygge tilknytning som ledestjerne, når vi arbejder.

Utryg ambivalent stil – en stil vil skal arbejde med at håndtere og mindske

Omsorgssvigt fra vores forældre forekommer i større eller mindre grad i et hvert menneskeliv. Vi kan godt bære mindre omsorgsvigt, hvis den dominerende prægning er kærlig omsorg. Men mangel på tryghed eller på forudsigelig omsorg fra dine forældre, kan danne grobund for en ængstelighed. Hvis du har oplevet denne ængstelse som barn, kan denne ængstelse blusse op i det voksne parforhold. Fx hvis du ængstes omkring din partners tilgængelighed, respons og engagement. Den utryg ambivalente vil agere opsøgende af frygt for miste sine relationer.

En person der har utryg ambivalent tilknytningstil vil typisk have:

Som utryg ambivalent vil du typiske have

  • Frygt for at miste din partner og eller at miste omsorg.
  • Et udvidet behov for kontakt i dine relationer
  • Tendens til at ville hjælpe og forstå
  • En stor opmærksom på din partner og andre, men ganske lidt fokus på dine egne behov
  • En lav grad af selvberoligelse og derfor en frygt for det ukendte
  • Et ubehag ved at tage afsked

Det ængstelige element kan præge den utrygt ambivalente til en opsøgende form, der er usikker. Ved mangel på tryghed i relationen vil den utrygt ambivalente på længere sigt blive desperat eller kritisk. Til sidst bliver denne tilstand for anstrengende. Der kan i yderste konsekvens opleves en opgivende eller udbrændt tilstand.

Som utryg ambivalent, må du give udtryk for din ængstelighed. I parterapi vil man arbejde sig ind på at kunne korrigere det ængstelige og ambivalente. På den måde kan du medskabe tryghed. Du vil kunne opleve at respons og engagement fra din partner bliver til ægte tryghed inden i dig.

Utryg undvigende – en stil, der nødvendiggør at du lærer at søge relationen frem for at træde tilbage i følelsesmæssig ensomhed

Hvis et barn opgiver at få kærlighed omsorg, trøst og anerkendelse vil det til sidst give op på at søge det. I vid udstrækning holder børn ikke op med at elske deres forældre. Børn holder op med at elske sig selv. Barnet lærer i stedet at klare sig selv uden at få dækket følelsesmæssige behov, og finder tilfredshed og tryghed i det. Det kan være praktisk i nogle henseender at gøre sig uafhængig af andre. Men det kan også blive ensomt og skabe tilbøjelighed til overtænke, være meget rationel, analytisk og løsningsorienteret.

Med utryg undvigende tilknytningsstil vil du typisk

  • Ikke tillægge følelser i kontakten til en anden synderlig værdi
  • Undgå at søge hjælp, trøst eller forsoning, hvis du mærker svære følelser
  • Være optaget af at gøre dig uafhængig – ved at arbejde meget og fordybe sig på bekostning af investeringen i relationer
  • Agere meget rationelt, logisk og være meget involveret i diskussioner – uden nødvendigvis at bygge den respektfulde, bæredygtige bro af forståelse
  • Pludselig at blive fjern i kontakten med din partner
  • Forholde dig med et skeptisk udgangspunkt til andres forslag og udsagn

Det kan være at du er trygt tillknyttet i nogle sammenhænge, men utryg når det handler om mere sårbare situationer. Som fx at dele følelser. Sådan er vi mange der har det. Men mennesker er som udgangspunkt sociale væsener. Derfor må vi kunne mødes i vores sårbare selv, med den vigtigste person: Vores partner.

Det undvigende kan trigge en negativ ensomhedspiral

Vi har brug for kunne dele vores sårbarhed for at skabe trygge og varige relationer. Ensomhed kan være godt, når vi vælger det til, men ufrivillig ensomhed skaber mindre livskvalitet og en negativ sundhedsspiral i dit liv. Sue Johnson fremhæver studier, der har beregnet at ensomhed øger blodtrykket til det punkt, hvor risikoen for hjerteslag og hjerneblødning er fordoblet. Ligeledes har sociologen James House ved Michigan Universitetet udtalt, at følelsesmæssig isolation er en endnu farligere risikofaktor for helbredet end rygning og for højt blodtryk.

Den undvigende tilknytnings – bliver mere tryg og opsøgende sammen med en partner, der er villig til at arbejde

Der er derfor – udover at være og føle sig som en bedre partner – god grund til at arbejde med at træde ud af den utrygge undvigende tilknytningsstil. Parforholdet er en fantastisk træningsbane til dette, men det kræver en del af den undvigende person. Det at træde ind i en arena med sårbarhed er ikke så nemt, når det typisk har føltes mest trygt at trække sig. Men det er livgivende for den, der gerne vil ud af det bånd, som den undvigende strategi også er.

Utryg – Desorganiseret giver svære vilkår for sårbarhed

Det desorganiserede mønster kommer ofte, hvor der er har været elementer af traumer, der ikke er blevet håndteret og helbredt. I en desorganiseret utryg tilknytningsstil vil du både nærme dig og skubbe din partner væk. Der er meget stressbelastning i det desorganiserede nervesystem. Ubearbejdede traumer ligger og ulmer og kan føre dig til at gå i alle retninger af dramatrekanten (se indlægget syv psykologiske aspekter af sårbarhed afsnit #2).

Det utrygge desorganiserede får dig til at føle

  • At det følende, kropslige og tænkende ikke arbejder med hinanden (dissociation)
  • At din adfærd er præget af mange humørsvingninger og uforudsigelighed
  • At der ikke er så meget kontakt til din krop og følelser
  • At følelsen af tryghed og nærvær er svær at tage ind/mærke, selv om der er trygt lige nu
  • At dit stressberedskabet konstant eller meget ofte i alarm
  • At det kan være tillokkende at opleve adrenalin rush ved at risikere noget farligt, fx køre stærkt, tage en svær løjpe på ski, kaste sig ud på det dybe med arbejdsopgaver eller beslutninger, som ligger uden for en almindelig comfort-zone

Uanset hvilke af de utrygge tilknytningsmønstre vi er i, så er der som Jytte Vikkelsø også anskueliggør i sin bog ”Derfor forelsker du dig ikke i den forkerte”, en heling at hente ved at arbejde med sin partner. Det er det vi i parterapien gør. Via den sårbarhed, der skal kultiveres og udvikles i kommunikationen – og i måden at finde hinanden på. Det kan korrigere den gamle strategi fra utryg til tryg. Og derfor er parterapi en fantastisk udviklingsvej, både for parforholdet, men også for hver af jeres personlige udvikling.

Inspiration og opgaver – på vej mod det trygge parforhold

1 Forståelse af sårbarhed

Først og fremmest er det vigtigt, at I begge forstår begrebet sårbarhed på samme måde, og evt læser nogle afsnit i indlægget Syv psykologiske aspekter af sårbarhed.

Følgende to videoer kan hurtigt og på en underholdende måde give dig et indblik.


2. Forståelse af din sårbarhed i lyset af din tilknytningsstil

Her skal vi se på til hver jeres tilknytningshistorik. Og I finder nogle ledestråde i spørgsmålene her. Hvis du ikke kan svare, fx fordi du ikke husker det. Så er det ok. Det er sådan det er for dig.


3. Hvordan genskaber jeg en sårbar kontakt med min partner (de-eskalering efter en konflikt)?

Der tre er vigtige nøglefaktorer for et par kan føle tryghed med hinanden – de udgør en kapital af følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement.

Negativ tillidskapital – vi må deeskalere mistilliden mellem jer

Hvis I har slidt på hinandens tillid og tryghed, bliver der måske en negativ kapital. Dvs den generelle tryghed er erstattet af mistillid og usikkerhed. Især for den mere følelsesladede “ængstelig ambivalente tilknytingsprofil” eller “den trygt tilknyttede” kan dette være ulidelig hårdt og usikkert at leve i. Det er selvfølgelig også hårdt for den, der er undvigende. Ingen mennesker har gavn af opslidende konflikter eller dræbende (ligegyldig) distance.

For at undgå at ende i 100% tilbøjelighed til frys/flygt adfærd (som er sidste trin på konflikttrappen inden et brud) skal vi forstå vores parforhold. Det gør vi ved at samle tråde op efter konflikter. For konflikter eller skænderier er ikke problemet i sig selv. Men det er måden vi forbinder os med hinanden bagefter.

Kommunikation efter en konflikt

Dette retter sig især mod “find den skyldige” eller “protest” konflikter (se ovenfor)

Efter en konflikt må jeg finde en proaktiv vej, til at få mit sårbare jeg hørt, uden at blame eller “fixe” min partner. Det er rigtig svært, men vigtigt for at de-eskalere den mistillid og usikkerhed der er kommet mellem jer.

Identifikation af de ømme punkter/triggere, der fik aktiveret en reaktion, der får dig over i ”minefeltet” eller ”lukke ned tilstand” 

  1. Beskriv situationen evt også som det mønster I kommer ind i igen og igen.
  2. I denne situation var dét, der triggede min umiddelbare følelse?
  3. På overfladen viste jeg ­­­­?
  4. Men dybt nede følte jeg bare (vælg en af de grundlæggende negative følelser, tristhed, vrede, skam, frygt eller oplevelser som utilstrækkelighed, dårlig samvittighed mv.)
  5. Det jeg virkelig havde behov for eller længtes efter var?
  6. Det jeg ser nu at der mellem os er (fx at vores tillid er udfordret, jeg savner at vi i stedet… at jeg har brug for at vi gør… eller?)

Kilde: “Hold mig – en vejviser til varig kærlighed” af Sue Johnson 


4. Hvordan forebygger jeg konflikter?

Et første step til at håndtere konflikter er at  arbejde på din egen bane halvdel og finde en proaktiv respons på den situation, der trigger dig.

Helt forebyggende er det at spørge sig selv hvad der ofte sker i konflikterne:

  1. Hvad sker der i mig? Er min udmiddelbare adfærd knyttet til at jeg bliver utryg og vælger en automatisk reaktion?
  2. Hvad er min dybeste, inderste sårbarhed og længsel?
  3. Hvad vil jeg typisk komme til at vise som en automatisk adfærd, der ikke viser min ægte sårbarhed og længsel?
  4. Hvordan kan jeg udtrykke mit sårbare behov på en konstruktiv måde hvor jeg bliver hos mig selv og ikke blamer/kritiserer/kontrollerer/dominerer, bliver offer eller pleaser?

Se evt denne video hvor jeg introducer til måder at håndtere samtaler derhjemme. Både ifht at der er nogle overordnede principper, som I skal være enige om, og ifht hvorfor det er vigtigt at prioritere samtaler. Herunder forstå hvad der sker med jer hver især for at I kan være et team om at de-eskalere jeres negative mønstre.

Download inspiration og fokus i parsamtaler

Denne præsentation er inspiration til gode nærværende samtaler mellem jer, der arbejder med at de-eskalere negative mønstre, er ved at genopbygge tillid eller bare vil have værktøjer til at holde fast i den gode og trygge balance i parforholdet.


5. Hvordan kan jeg få en dybere forståelse af vores mønster ud fra min del af dansen

Da der skal to til at danne et mønster kan det være vigtigt, at forstå din andel af mønsteret. Dvs forstå hvad der sker med dig både på overfladen, men også under overfladen. I alle niveauer af konflikter rammes vi, så vores kamp,flugt eller stivne impulser kan aktiveres. Disse impulser blander sig sammen med eller overskriver helt vores dybereliggende tilknytningsfølelser. Det siger sig selv, at det er en ærgerlig cocktail, der påvirker vores kommunikation.

I konfliktniveauet frys-flygt er vi kommet i ren overlevelses-tilstand. De fortællinger vi giver os selv, er derfor præget af overlever instinkter/overlever-følelser fx kamp (vrede, afsky, aggression, hævn), flugt (frygt, magtesløshed, opgivenhed, utilstrækkelighed, lammelse) eller stivne (kollaps, depression, afmagt, brandslukningshjælp der ikke tager os selv med ). De positioner vi indtager, er koblet til vores tilknytningsstrategier.

Overlevelsessystemet giver os en automatisk og umiddelbar mening i situationen. Men når vi er i dette system mærker vi ikke de tilknytningsrelaterede grundfølelser. De forhindrer dig dermed også i virkelig i at se, hvad din partner står i og respondere på hans/hendes inderste følelser og behov. Det bliver med andre ord virkelig en loose-loose situation.

Afdæk mønsteret med dine umiddelbare reaktioner og følelser:

  1. Tænk den helt konkrete trigger til at den automatiske kædeproces ifht til fx kæmp- frys-flygt begynder (inde i mig selv). Fx når dit ansigtsudtryk, eller din stemme viser fjendtlighed. Når du afviser mig eller virker ligeglad.
  2. Beskriv hvad jeg selv gør, som påvirker jeres mønster. Fx når dit ansigt viser fjendtlighed, så går jeg i forsvarsposition eller bliver vred. Eller når du viser, at du er ligeglad eller for træt til sex, så begynder jeg at brokke mig, gå ind i mig selv eller lign.
  3. Min reaktion udtrykker umiddelbart håbet om…. Når jeg dybest set ønsker at være med min partner fordi han/hun betyder noget for mig, så viser jeg ofte blandede signaler. Fx at jeg ønsker at være nær dig/forstå dig men er også aktiveret af mit overleversystem og taler højt eller bebrejdende. Jeg gør fx i håb om at jeg stopper dig i at gøre mig usikker; jeg håber at du ændrer mening; jeg håber at du vil forstå mig og møde mig mig uden dine abstrakte fortolkninger, vrissenhed osv.
  4. Min tolkning og fortælling om, hvad du tænker og føler om vores forhold Hvad kommer du til at tænke, at din partner tænker om dig og jeres forhold? Fx han/hun er ligeglad? jeg er ikke vigtig? han/hun er uinteresseret i mig og vil bare fixe mig? jeg kan aldrig gøre ham/hende ægte tilfreds? Wllwe
  5. Når jeg bevæger mig i tangoen på min måde så ser jeg godt at det påvirker dig på denne måde Prøv at sætte ord på den adfærd du kan se bliver din partners adfærd i relation til det der sker med dig.
  6. Jo, mere jeg påvirker dig med mit automatiske angreb, forsvar eller en distance, jo mere vil du føle…. Prøv at sætte ord på hvad du ser der sker med din partner ifht jeres dans. Fx at han/hun føler sig og mere isoleret, opgiven, træt, vred, alene osv

Kropsnærvær til større indre styrke og evne til at svare bæredygtigt an ifht dig selv og din partner

Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de­ anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.

Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. vi øger muligheden for at skifte gear, og blive lidt mere rolige, i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.

Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech og jeg har fået inspirationen fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet.


Hvorfor er man utro?

Parterapi er en hjælp til at knytte nye tillidsbånd og svare an på “Hvorfor er man utro?”

Af psyko- og parterapeut Birgitte Grønbech, MPF, Rødovre Terapicenter

Når utroskab er en realitet og giver chok-reaktioner i et parforhold, søger vi også efter årsager til utroskab: ”Hvorfor er man utro” eller ”Hvorfor er jeg utro”? Det er ikke altid lige til at besvare! Utroskab skal ses både ses i lyset af den utro partners adfærd. Men også i lyset af mønstre inden i den utro partner og selve parforholdets dynamik.

Ethvert menneske er bærer af muligheden for at opleve erotisk eller personlig tiltrækning til et andet menneske end ens partner. Tiltrækning til et andet menneske kan skabe et fyrværkeri af følelser, som er svære at modstå. Men medmindre I lever i et åbent forhold, eller parforholdet nærmest er slut, så er utroskab gift for tilliden og trygheden mellem jer.

Utroskab kan også være en del af en afhængighedsadfærd. Og utroskab behøver ikke kun at knytte sig til erotik. Utroskab kan også være overskridelse af en grænse ifht kontakt til andre, fortroligheden i samtaler med andre, pornokiggeri, SMS’er mv. Uanset formen, skaber utroskab en tillidskløft. Det kræver et stort brobyggerarbejde, hvis parforholdet skal komme styrket igennem utroskabsprocessen. Når tillidsbroen er etableret, er det også en fordel at kunne være helt tunet årsagerne til “hvorfor jeg er utro” eller “var utro”?

Parterapi mod utroskab starter med håndtering af chok og stressreaktioner

Før vi kan hele dybderne af utroskaben/tillidsbristet, må vi håndtere det chok, som har rystet jeres parforhold. Efterreaktioner er ofte knyttet til en række følelser som skam, foragt, frygt, vrede, afmagt, jalousi, utilstrækkelighed m.m.

Vi ser på et tilknytningsbrist som et brud på tilliden og trygheden i selve kærlighedsrelationen. I parterapi arbejder vi med at genopbygge tillid og ægthed i kommunikationen. Sammen – og med terapeuten som facilitator – skal I finde frem til en ny og tryg kommunikation og dynamik i parforholdet.

Den partner, der svigtes med utroskab

Udover at at være chokeret vil du som svigtet part typisk være ramt af følelser som skam, vrede, usikkerhed, frygt, sorg, selvbebrejdelse mv. Dette forstyrer naturligvis den trygge oplevelse af tilknytning til din partner. Og det medfører samtidig en god del frustration og kontroladfærd. Det er der ikke noget at sige til.

Men når du samtidig ønsker at genfinde din partner, er det vigtigt, at du får plads til at føle dig ægte sårbar. Blandt andet ved at undersøge hvordan tillidsbristet rammer dig dig og hvad det har af betydning for din partner. I helingsprocessen skal du kunne dele med din partner, hvor smerteligt svigtet er, 2.  hvor svært det er at finde ro og 3. hvor meget dette har skabt frygt og usikkerhed i dit system.

Det kan være så svært at vise den ægte sårbarhed til en der har svigtet, og fordi du også er vred, kan du hurtigt komme over i tilstande, hvor du bebrejder, bliver frustreret og sårende. Dette er forståeligt, men det bliver vigtigt, at finde en vej til mere tillidsskabende og genopbyggelige samtaler.

Mange føler, at de står alene. Hvem skal man dele det med? Det er svært at dele med andre, der ikke kan sætte sig ind i, hvor komplekst det er. Du er stadig ikke er parat slutte relationen, men samtidig føler dig utrolig knust, forrådt og svigtet.

Procesfacilitering fremmer en svær og ofte kompleks

Det kan være svært at håndtere situationen uden parterapeut-facilitering. I begyndelsen er det måske nemt, at dele din smerte og vrede med din partner. Men du kan også ende med at holde dig tilbage, for ikke at belaste relationen. Du føler dig måske som en byrde. Hvorfor kan jeg ikke bare lægge det bag mig? Men problemet er at jo mere du undviger samtalerne, når små usikkerheds-mønstre dukker op, jo mere opstår nye negative tillidsmønstre mellem jer.

Ægte heling besværliggøres, hvis du går og føler dig usikker og bange i ensomhed. Din heling og tillidens genopbygning kræver, at du har mod og vilje til at holde fast i din sårbarhed og dit behov for åbenhed og tryghed.

Det er vigtigt, at håndtere følelserne på en forsvarlig måde. Så du også får opbygget dit eget selvværd og din indre tryghed til din partner. – Og indirekte hermed også tilliden til at andre mennesker er troværdige! Ellers er der risiko for at udvikle en art selv-undertrykkende “med-afhængighed” eller en PTSD lignende tilstand: post-traumatisk utroskabssyndrom. Parterapiens genopretningsarbejde skal modvirke, at der sætter sig små rester af granatchok, som på den lange bane ødelægger jeres trivsel både som individer og par.

Den partner, der svigter med utroskab

Der er mange følelser forbundet med at blive opdaget og konfronteret med tillidsbrist eller utro adfærd. Utro adfærd har mange former. Det kan fx handle om en intim kontakt med en anden på sociale medier eller SMS, pornoforbrug, løgne, brug af prostituerede, eller anden form for brud på tillidsbåndet. Måske har det været en integreret del i dit liv længe? Måske er det også en ny og skamfuld opdagelse af dig selv? Måske er det en slags sex- eller pornoafhængighed, et ekstremt behov for anerkendelsens dopamin-rus, eller at være i spændingsfeltet med at kontakte andre i hemmelighed?

Når du vælger at komme i parterapi, tyder det på, at din partner har en meget stor betydning for dig. Du har måske udskilt den utro del fra din ægte selvfølelse? Og knytter det ikke til et betydningsfuldt følelsesliv? Måske var det bare et udtryk for et skud spænding, sex, dopamin, at gøre som “de andre” eller andet? Uanset hvad, så vil den partner, der elsker dig, reagere med chok, smerte, frygt og vrede i en stor blanding.

Processen for den svigtende part handler også om at turde stå ved svigtet

Det er svært at opleve sig afsløret i noget, som også gør ondt på din partner. Hvis du selv vil kæmpe for forholdet, er det vigtigt, at du stiller dig parat til at genskabe tilliden. Det er bestemt ikke en let købt proces. For dine ord har ikke nødvendigvis nogen troværdighed for din partner.

Du kan sige et, men du har jo allerede svigtet ham/hende så inderligt og måske gemt dig bag en maske og de “nødvendige” løgne. Måske rammes du ligesom mange andre af skam over at have svigtet både din partner og dig selv.  Og det for nogle søde eller spændende øjeblikkes skyld! Tænk, at sætte alt det vigtige over styr? – og skabe så meget smerte og utryghed?

Så forvent også, at det bliver rigtig hårdt arbejde også for dig. Det kan blive udfordrende at blive ved med at møde din partner åbent og anerkendende. Også når du kommer i skudlinjen for alle mulige følelser som følger med utroskaben

Du kan som utro part få fat i de sider af dig selv, som før blev fortrængt eller lukket ned

Skam kan trigge dit forsvar og frustration, når din sårede partner har opdaget utroskaben og bliver vred, bebrejdende eller ked af det. Derfor er det terapeutiske rum en mulighed for, at I sammen med parterapeuten genfinder en tryg kontakt med en de-eskalering af dét, der skaber mistillid.

Det indebærer, at du og din partner begge kan forstå og bearbejde følelser som skam, chok, utilstrækkelighed, vrede og dyb usikkerhed og frygt for at utroskaben dukker op igen. Det giver også anledning til at kende hinandens fortællinger og forhåbninger til et nyt parforhold. Hvor I kender hinanden endnu dybere og har et mere nært forhold.

Den internationale ekspert Esther Perel “om at gentænke utroskab”

I denne video kan du/I få et indblik i et hvordan utroskab både er en traumatisk begivenhed, men også et velkendt fænomen. Utroskab bør forstås dybere, og at det trods de sårende og skamfulde aspekter, kan være afsæt til at skabe heling og et solidt forhold på den lange bane.

 

Heling af såret og håndtering af utroskab i parterapi

Vi kan først arbejde med sårhelingen (fra tillidsbristet), når vi har klare markører for at I som par kan finde tryghed og forståelse i den daglige kommunikation. Det gælder også  når utroskabshistorien dukker op i tanker, følelser, mareridt, skrækscenarier, frygtimpulser mv.

Vigtige opmærksomheder i tillid-genopretningsarbejdet:

  • Som den sårede part kan du føle dig som en kontrollant eller belastning. Men i genopretningsarbejdet. Men du skal kunne regne at din svigtende partner stå parat til at afhjælpe din usikkerhed.
  • I skal begge arbejde som et genopbygnings-team, hvor der fx. kan være behov for at bede om at se/vise sms’er eller apps med sociale medier, så unødvendig frygt og usikkerhed slås ned.
  • Den svigtende part skal have øje for det sår, han/hun har forårsaget. Derfor skal du vise at du løbende genopretter tillid ved at vise
  • I skal være villige til at skabe løbende samtalerum, hvor I deler de følelser og tanker, der optager jer ifht jeres proces. Herunder også at anerkende hinanden for de skridt i hver især tager.

Denne fase frem til at arbejde med at hele såret, kan godt tage sin tid, og alt efter utroskabens karakter, dens årsag (se nedenfor) og den tilknytningstil I som par har til hinanden.

Parterapiens effekter – jf forskning!

I den emotionsfokuserede parterapi har man i forskningsforsøg arbejdet med  “behandlingsparate” par. (Dvs sårhelingsprocessen og den arbejdsmodel som terapeuten arbejder ud fra er baseret på screenede par med gode forudsætninger for at kunne genskabe tilliden), Det tog i gennemsnit 13 sessioner at opnå en fuld tilgivelse for utroskaben. Disse par har haft et forholdsmæssigt godt tillidsgrundlag at arbejde ud fra (herunder været relativt trygt tilknyttede i deres tilknytningsstil). For andre par med mere komplekse problemstillinger forbundet med tilliden, parforholdet og personlige aspekter af utroskaben, kan det tage væsentlige længere tid.

En forudsætning i forløbet er, at I kan – eller kan lære – at tale godt sammen om små og store følelser, der opstår undervejs. I skal fokusere på, at I er et team, som sammen må styrke den brudte tillid. Så I arbejder langsomt på at opbygge tillidskapitalen. Det kan være svært, som beskrevet ovenfor, fordi skam, usikkerhed og opgivenhed kan blokere for de gode samtaler.

Derfor er det er en god idé at blive enige om nogle principper I følger i tillid-genopretningsarbejdet. Dermed har I også et grundlag for at snakke om årsager til at I indimellem kommer af sporet og hvordan I må tilbage igen.

Generelle principper, som altid bør gælde i genopretningsprocessen er:

  • Vi forholder os åbne til snakke om utroskaben (Vi er tilgængelige og engagerede!)
  • Vi finder rammer til at lave løbende tjek-ind på hinanden fx bevidst via walk-and-talks, bestemte tidspunkter, mv.
  • Den svigtede part er svigtet!! Den utro part har til opgave at møde den svigtede part med omsorg og åbenhed.
  • Tillid kan genopbygges! Søjlerne er åbenhed og ægthed. Når blot en gnist af mistillid opstår fx i form af små triggere som skærmadfærd, indhold i medierne der ligner utroskaben, mimik, misforhold mellem det sagte og det viste – så opblusser mistillidsbålet igen og vi skal tilbage og slukke det!
  • Vi er bevidste om, at udbrud af kritik, bebrejdelser, foragt og vrede er menneskelige, når man er presset. Men vi skal undersøge – hvad ligger der bag mine udbrud? fx smerte, frygt eller skam?
  • Vi vender altid tilbage hvis vi har haft et udbrud og søger sårbar forståelse for grunden til udbruddet
  • Vi er indforståede med at helingen af et tillidsbrud er en langstrakt proces, der ofte tager op til flere år og selv op til 10 år efter kan flash-backs forekomme

 

Denne præsentation er inspiration til gode nærværende samtaler mellem jer, der arbejder med at de-eskalere negative mønstre, er ved at genopbygge tillid eller bare vil have værktøjer til at holde fast i den gode og trygge balance i parforholdet. Se videoen og download dokumentet til løbende at holde fokus.

 

Download inspiration og fokus til parsamtaler

En støtte til at holde fokus når I løbende mødes – og skal være team – om at tale om de svære følger af et tillidsbrud

 

Parterapi: Heling af tillidsbristet gennem går flere trin

Trin 1+2 (parterapi fokuserer på et de-eskaleringsplan i hverdagen)

  • At du som den sårede part kan/tør udtrykke følelser forbundet med svigtet og bliver mere tryg i at gøre det i terapien såvel som i hverdagen
  • At du som den svigtende part kan/tør vise helhjertet respons på den måde din partner reagerer på utroskaben – både i terapien og i hverdagen

Bemærk: Bebrejdelser og protest, forsvar og afvisninger kan forekomme, men I opdager nu hurtigt, at det skaber en distance og derfor vender I tilbage med og viser hinanden at I ser og forstår jeres egen andel. Fokus er altid, at berolige, forstå og trøste den såredes part.

Skab formelle rum fx aftalte tidsrum hvor I har ro og tid til sammen at gennemgå hvordan det går, og hvornår I kommer ud af det trygge spor. Brug hjælpeteksterne i slutningen af artikel “Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet” som en støtte.

Trin 3+4 (parterapi fokuserer på dybere tillidsplan)

  • At du som den sårede part i højere grad kan være med din smerte, usikkerhed og frygt og udtrykke det, og de behov, der er for trøst og støtte både i terapien og i hverdagen.
  • At du som svigtende part, forstår den sårede partner og kan bære at være i kontakten til disse smertefulde oplevelser. Du skal inderligt forstå betydningen for af tab for identitet, værdi- og tilknytning som utroskaben har haft. Og at du kan give respons på behovet for trøst og støtte både i terapien og i hverdagen.

Bemærk: I har nu dybere samtaler og mærker at I kan håndtere sårbarheden – ikke bare på et overfladisk niveau – men på et dybere og mere bæredygtigt plan. Det gør at I sjældnere går I protest/bebrejdelse eller forsvar. I højere grad føler I, at I gensidigt er tilgængelige, responderende og engagerede i hinandens herunder sårbarheden fra tillidsbruddet

Skab stadig formelle rum og tjek ind på hvordan og hvornår utroskabscyklus trigges. Brug hjælpeteksterne i slutningen af artikel “Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet” som en støtte.

Trin 5+6 (parterapi validerer og støtter det forstærkende plan, hvor tilliden og et nyt mønster dannes)

  • Som den sårede part har jeg nu integreret svigtet og utroskaben og bevæge mig ind og ud af det med en naturlig sårbarhed. Jeg mærker at min partner passer på mig.
  • Som den svigtende partner mærker jeg et mere helhjertet emotionelt engagement og vedkender mig mit ansvar for svigtet. Jeg kan udtrykke ægte fortydelse, empati anger og handling uden blokerende forsvar og forklaringer.

Bemærk: I er nu parate til at forlade et helet og tilgivet sår (med arvævet som et evigt minde), så I kan begynde at forstærke og fordybe relationen. Herunder at forstå hvorfor der i relationen og/eller i den utro part var en adfærd, der fik så store konsekvenser.

Skab fortsat indimellem nogle samtalerum med ro og tid til sammen at tjekke ind på hinanden ikke mindst den sårede part. Brug hjælpeteksterne i slutningen af artikel “Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet” som en støtte.

I forbindelse med at arbejde med de tre trin, kan denne video være inspirerende for at forstå hvad der er helt centralt for at begge parter kan opbygge tilliden fra et tilknytningsrelateret sår.

 

Fokus på negative mønstre før parterapien

Når tilliden er genskabt, bliver det lettere at arbejde med negative mønstre fra før parterapien. Læs mere om tilknytningsmønstre og negative mønstre i artiklen her.

Hvis du som utro partner er undvigende i din tilknytningsstil har du måske også haft svært ved at mærke og forstå egne behov for nærhed og intimitet sammen med din partner. Så vil vi arbejde med at forstå dine grunde og frigøre dig for blokeringer fra at opbygge et godt og intimt parforhold.

For dig som er en emotionelt opsøgende type, vil du også kunne forstå på et dybere plan, at din mere undvigende partner ikke har afvist dig. Denne har været blokeret for at kunne respondere på dine behov. De følelser som blokerer jeres intime dans, kan forstås bedre. Nye stærke tilknytningsbånd kan fremover styrke jeres levende og opbyggelige forhold.

Hvorfor er jeg utro?

Det er godt for begge parter at forstå de underliggende faktorer, der forklarer spørgsmålet om ”hvorfor jeg er utro” eller ”hvorfor jeg var utro”? Det kræver et mere nuanceret billede end blot: den krænkede og krænkeren og rigtigt-forkert. Der er ofte mange forskellige brikker, der skal falde på plads for at forstå dét, der har været på spil for at utroskaben kom ind i billedet. Det kan fx være, at parforholdets dynamik i lang tid har gjort den utro part ensom. At han/hun har følt sig utilstrækkelig, ikke elsket eller alene.

Hvorfor er man utro? – Årsager til utroskab i hovedgrupper!

Ifølge Scott Woolley, der er ekspert og forsker i emotionsfokuseret parterapi, er der tre hovedområder af årsager til utroskab. De findes i parforholdets dynamik eller udefrakommende betingelser; eller intra-psykisk hos den utro part. Det kan også være en kombination.

Hovedårsager til hvorfor man er utro

Interne problemer i parforholdet

  1. At man står alene med sårbare eller smertefulde følelser, som ikke føles trygge at dele med partneren
  2. At der er kommet noget imellem parret, så den ene kan føle sig undertrykt af den anden, eller at der er opstået en distance i parforholdet
  3. At nærhed og intimitet er slukket, så den utro part føler sig udsultet og kommer til at åbne sig op for andre

Individuelle psykologiske faktorer hos den utro partner

  1. At selvværdet er lavt og at utroskaben bruges som et behov for at bevise tiltrækningsevnen og blive bekræftet
  2. At den utro partner har nogle tvangsmæssige behov for at blive bekræftet
  3. At den utro partner tidligt i tilværelsen har lært at leve et dobbeltliv og er uvant med tryghed i relationen
  4. At den utro partner har brug for spændingselementer ved at tage en stor risiko for at blive opdaget i noget ”ulovligt”

Det utrygge forhold, der kombineres med eksterne faktorer

  1. At utroskaben bliver en flugt fra en svær situation med fx arbejdsløshed, sygdom, stress, problemer med børnene mv.
  2. At der er en slags midtvejskrise, som presser sig på: Hvem er jeg? kan jeg være den jeg ønsker at være sammen med min partner?
  3. At partneren ikke forstår og anerkender mig i en situation, der er svær, så det bliver lettere at få bekræftelsen fra en anden

Der er altså tre hovedårsager til utroskab, som giver os en umiddelbar forståelsesramme at arbejde dybere ind i.

Interne problemer i parforholdet

I den første gruppe af årsager til ”hvorfor man er utro” eller ”hvorfor jeg er utro”, skal vi forstå hvorfor parret trækker sig væk fra hinanden. Måske er det utrygt at vise følelser og være sårbare overfor hinanden? Det kan skyldes, at parret stille og roligt har skabt et negativt mønster. De engagerer sig mindre og mindre i kontakt og nærhed med hinanden. Hvis begge parter giver parforholdet en chance, kan de i parterapien skabe en proces, der gør parforholdet mere trygt og stærkt. De skaber sammen med parterapeuten et helt nyt parforhold. Parret mærker at intimiteten kommer tilbage. Det kan give en helt ny dimension og styrke. Skridt for skridt, efterhånden som parret får en positiv, nær og fri kontakt, kan de lægge utroskaben bag sig.

Individuelle udfordringer hos den utro partner

Det kræver et arbejde med sig selv, hvis den utro part har individuelle problemer fx med selvværd, behov for spænding eller trang til at leve et dobbeltliv. For at forstå sin tilbøjelighed ligger der sandsynligvis en historik og spiller ind. Ofte er dette forbundet med usikkerhed, frygt for at blive afsløret og skamfølelser. Der kan opstå et skamparadoks, der fører den utro partner over mod mere hemmelighedsfuld og forbudt adfærd, fordi skammen får fred lige i dette hemmelige felt. Men naturligvis en stakket frist. Det individuelle arbejde der ligger her falder godt ud i en tryg sammenhæng i parterapien, og kan også tildels være et arbejde i individuel terapi.

Når udefrakommende faktorer prikker til parforholdet

Livet og eksistensen kan ramme os alle. Et par kan opleve stressende vilkår som sygdom hos dem selv, børnene eller måske forældrene. Andre faktorer som stress og arbejdsløshed kan også spille ind på parforholdets dynamik. Når vi er i et trygt parforhold, kan vi sammen bære de knubs, der kommer på vejen. Men hvis vi føler os alene med problemerne eller beskytter hinanden uhensigtsmæssigt meget ved ikke at bebyrde den anden, kan vi skabe afstand og miste engagementet og følelsen af at være sammen om at dele de svære ting. Det kan fx hæmme engagementet i at give trøst, omsorg og nærhed til hinanden. Hvis partnerne trækker sig mere og mere, kan den ene komme i en situation, hvor de intime behov pludselig viser sig i relationen til en anden.

 

Et tillidsbrud skal bearbejdes i trygge rammer

Uanset hvilke årsager, der er til utroskab, vil de fleste, der rammes af partnerens utroskab, opleve det som en smerte, chok og et tillidsbrud, der skal bearbejdes. Det kan være en vigtig del af bearbejdelsen at forstå utroskaben, herunder hvilke andele I begge kan have haft. (Med mindre den utro part ikke formår at blive i den empatiske, responderende og engagerede dans, så der ikke kan arbejdes med at forstå sig selv og egen andel).

Det er godt at gå i parterapi, så man i en tryg og professionel ramme kan lære af utroskaben og forstå sig selv og den anden bedre. Det kan trods sorg, smerte, skyld og skam være med til at skabe mere selvindsigt. Dermed minimeres risikoen for, at utroskab bliver en gentagelse senere eller i et nyt parforhold.

Læs mere om Rødovre Terapicenters parterapi tilbud

 

Aspekter og fakta om utroskab

 

# 1 Utroskab Statistik – statistik om utroskab

Den nyeste viden om utroskab i Danmark har vi fra Projekt Sexus. Af undersøgelsen, som er foretaget blandt 30.000 danskere i 2017-2018, fremgår, at ca. hver fjerde mand og hver femte kvinde har været deres partner utro mindst en gang.

Sexus er den første undersøgelse som giver et videnskabeligt svar på utroskabsstatistik i Danmark.

# 2 Mænds utroskab – hvorfor er mænd utro?

Som det fremgår af Sexusrapporten er flere mænd end kvinder utro. Sexolog Ellids Mellerup Kristensen har til TV2 nyheder givet følgende forklaring: Mænd har mere spontan lyst på grund af et højere testosteron-niveau. Fra parterapeutens perspektiv er der mange nuancer, som forklarer mænds utroskab. Nogle parterapeuter som Esther Perel forklarer, at man er biologisk disponeret for utroskab (Derfor det store omfang af utroskab, men følgerne gør, at hun ikke ønsker at pege i utroskabens retning, men i stedet at kæmpe for kærligheden i parforholdet).

# 3 Kvinders utroskab – hvorfor er kvinder utro?

Kvinders sexualitet er, ifølge Sexolog Ellids Mellerup Kristensen, mere knyttet til nærvær og intimitet før sexakten. Utroskab er for mange kvinder noget, der sker som følge af et følelsesmæssigt underskud i det nuværende parforhold. Det er som også Esther Perel udtrykker det: En ensomhedsfølelse og en sult efter intimitet, der får kvinder til at være utro. Naturligvis må vi også her dybere ned i den aktuelle situation for at forstå, hvorfor den enkelte kvinde er utro.

# 4 Utroskab – hvordan og hvornår er man utro?

I bogen ”Utroskab – Nej tak! – Et indblik i utroskabens væsen og hvordan I sammen kan tøjle det” fremhæver utroskabseksperten Steen Rassing fire elementer, der kan indgå i utroskab:

Følelser for en anden

Fortrolighed med en anden

Hemmeligholdelse og løgn overfor partneren

Sex med en andenUtroskab opleves individuelt og forskelligt. Man kan sige, at der er opstået utroskab ”når partneren føler, at der er sket et brud på den ”intimitetsaftale”, der direkte eller indirekte er mellem parterne”. Fra parterapeutens stol er det her, at vi ofte ser, at der opstår og opleves et tillidsbrud med følger af sorg, vrede, chok, usikkerhed, og at parforholdet er på usikker grund. I virkeligheden er det uanset, om man skaber tillidsbrud med porno, sms’er, fortrolige samtaler med en anden eller har sex uden for parforholdet.

Steen Rassings bog kan købes hos Saxo ved at følge dette link

# 5 Drømmer om utroskab – er man så utro?

”Det er vores tanker, der er ansvarlige for kærligheden, ikke den anden person” Marcel Proust

Tanker er toldfri, og det er drømme naturligvis også. Derfor er du ikke umiddelbart utro ved at tænke og drømme. Men hvad betyder de intime tanker og drømme, som du har om et menneske uden for dit parforhold? Fra parterapeutens stol må du se på dig selv med et ærligt blik. Du må prioritere, hvordan du kan skabe udvikling i dit parforhold frem for at læne dig op af drømme om en anden. Som Steen Rassing udtrykker det, kan drømmetanker udløse dopamin og lystbetonede hormoner i kroppen, som fremmer en følelse af forelskelse.

Drømme-tanker om en anden, kan således være begyndelsen på en affære, som du senere kan fortryde. Steen Rassing gennemførte i foråret 2014 et online-undersøgelse blandt klienter, der havde været utro. Størsteparten af de adspurgte ville fraråde andre at gå utroskabens vej. Der er også international forskning, der peger på, at utroskab ikke sikrer dig dét, som du dybest set har brug for. Hvis man først har været utro, er der tre gange så stor en risiko for, at man atter havner i utroskab. Hvis din drømmepartner er utro med dig, må du regne med, at han/hun også er mere tilbøjelig til utroskab på den lange bane.

# 6 Konsekvenser af utroskab – på kort sigt

Vil lever i et samfund, hvor vi føler os berettigede til lykke, og hvor vores lykke også forventes at komme (delvist) via vores parforhold. Det er en eksistentiel rystetur, når parforholdet og samlivet med en partner er truet.

For den svigtede part er der tab af tillid og tryghed og en medfølgende usikkerhed. Det kan også præge selvværd, selvsikkerhed og tilliden til egen dømmekraft. Og naturligvis kommer der en række følelser i spil: ensomhed, skam, afmagt, sorg og vrede er typiske følelser, som rammer den svigtede part.

For den utro part er der en række forhold, som præger ens selvbillede: ens forældrerolle, skam og skyld over at svigte grundet manglende engagement i det eksisterende forhold, forelskelse og sexlyst, der overskrev ansvaret for ens nærmeste. Følelsen af at lyve og nægte sandheder er svær. Det er den store byrde at bære på. Især fordi det kan være ensomt i forhold til at kunne dele disse tanker og følelser med andre. En ven eller kollega er ofte en part, der ikke er så objektiv i denne sparring.

# 7 Utroskab – Konsekvenser på længere sigt

Utroskaben sætter meget på spil for begge parter. Men især den svigtede part kan opleve, at livet bliver meget utrygt. Begge parter kan dog ikke undgå at blive stærkt påvirket. Ofte har den utro partner meget skyld, skam og anger at håndtere. Derfor anbefaler vi altid parterapi til at lede jer gennem den vanskelige proces. Frygt, bekymringer og sorg udløser stresshormoner. Det fører til følelsesmæssig ubalance, tvivl om sig selv og en del tankemylder. Det forstyrrer igen den daglige trivsel og nattesøvnen og får kroppen og sindet ud af balance.

Det tilknytningssvigt som utroskaben har afstedkommet kan være meget alvorligt og få store konsekvenser på lang sigt. Utroskaben kan ikke kun fremstå i lyset af den utro parts handlinger. Tilknytningsbristet er et sår, der skal repareres. Eksperter i utroskab og i parterapi har indført begrebet PISD – post infidelity stress disorder – fordi PTSD lignende symptomer kan opstå efter utroskab. Det er vigtigt, at såret fra utroskab efterfølgende behandles og heles, så mareridt, utryghed og uforklarlige reaktioner undgås. Således anbefaler vi som parterapeuter, at man tager hånd om utroskaben i et parterapeutisk forløb.

# 8 Tilgivelse af utroskab

Tilgivelse bygger bro og skaber håb til de nedbrudte. Ruiner kan genopbygges, men ikke uden tilgivelsens mørtel. Tilgivelse er med til at skabe bedre kontakt, ro, tryghed og dermed lyst til vokse og udvikle sig sammen. I processen er det vigtigt at kunne skelne mellem handling og menneske. Handlingen, der fører til utroskab, vil altid være forkert, fordi den påfører så meget smerte, sorg, utryghed og tillidsbrud. Men at være menneske indebærer at falde for fristelser.

Utroskabsfristelsen sker ofte i en meget kompleks proces. En proces, hvor biologi, dopamin og hormoner giver nogle uimodståelige fristelser. Vi tilgiver vores børn selv om de overskrider grænser og påfører os smerte, fordi vi elsker dem. Hvis vi skal fortsætte forholdet til en utro partner, må vi også tilgive denne, for at kærligheden kan bære. Ligesom den utro partner må tilgive sig selv. På længere sigt må begge parter tilgive, at de overhovedet kom derhen i deres relation, hvor fristelsen blev en realitet, fordi kontakten ikke længere var så intim og ægte.

Tilgivelse fungerer i princippet som en form for at “give slip” på forestillingen om den ultimative tillid, der ikke kunne brydes. Tilgivelse er at se sin nedbrudte partner i øjnene og møde det smertepunkt og den sorg, som han/hun føler. Når man viser, hvordan JEG smertede DIG, opstår der en vej til genopbygning af tillid, tryghed og ro. Når man følelsesmæssigt kan hengive sig til hinanden, så begynder båndene mellem parterne at styrkes, og nervesystemet vil stille og roligt beroliges. Forsoningsprocessen skal muligvis gentages igen og igen. Og der kommer i processen nye stadier af hengivenhed, intimitet og nærhed mellem jer som par. For at få en tryg proces med en bæredygtig vej til forsoning anbefaler vi parterapi.

# 9 At komme sig efter utroskab – hvordan kommer man over utroskab?

Utroskab er som før nævnt et tillidsbrud. Ikke bare et hvilket som helst tillidsbrud. Det kom fra den partner, som du har haft allermest tillid til, skulle være der for dig. For nogle har dette tillidsbrud en traumatisk karakter, måske fordi det også aktiverer tidligere svigt. Derfor kan det være virkelig, virkelig svært at hele såret. Det gamle – måske ikke ordentligt helede svigt – kan også spille en rolle. Dét, at en parter har svigtet og løjet om noget så vigtigt, er i sig selv meget smertefuldt at opleve. Det kan efterlade den anden part i chok og traumelignende tilstande. Det må ikke blive en langtidseffekt ved at man stopper med at snakke om det svære.

Derfor er det vigtigt at tage sig godt af de følelser, der rammer i utroskab. Hvis I som par beslutter jer for at blive sammen, skal I sammen arbejde på at opnå tillid, tryghed og engagement i hinanden. Det kan i begyndelsen synes meget let, fordi der næsten kan være en slags “honeymoon effekt” i at genopdage hinanden. Såret og sårhelingen kan tage lang tid – især hvis det også trigger gamle erfaringer.

 

# 10 Sårhelingens helt unikke process til et bedre parforhold efter utroskab

Den første sårhelingsproces er meget forskellig fra par til par. For nogle par er det en virkelig lang cyklus at takle, for andre er det nemmere. Det er vigtigt, at I har fokus på, at svigtet og såret altid skal have plads. Ellers bryder utroskabsfølelserne op igen og igen. Så kan I risikere at opleve, at I ikke kommer nogen vegne. Vi skal forstå, at svigtet kan sætte spor også fremadrettet, hvis I ikke får genskabt en ny tryghed mellem jer. Noget, som bliver stærkere end dét, der var. Mange par, der har arbejdet grundigt med parterapi efter utroskab, har det lige som den internationalt anerkendte ekspert i utroskab Esther Perel siger i en TedTalk: Ville jeg anbefale utroskab? Nej, det ville være som at anbefale folk at få kræft. Men mange behandlede cancerpatienter oplever bagefter en forandret livsindstilling, der gør at livskvaliteten bliver meget bedre efterfølgende. Dybest set er det dér, hvor vi gerne vil hen med parterapi efter utroskab.

 

Kilder og inspiration

Steen Rassings bog: Utroskab?! Nej Tak!

TV2’s referat af Sexus undersøgelsen https://nyheder.tv2.dk/2019-09-16-sexundersoegelse-hvor-ofte-har-danskerne-sex

Sexus undersøgelsen: https://www.projektsexus.dk/

Esther Perel: “hvad utroskab kan lære os om kærlighed”, Gyldendal

Esther Perel: “rethinking infidelity – a talk for anyone who has ever loved” TEDTALK

EFT parterapi

I Rødovre Terapicenter er vi optaget af at følge de højeste standarder for parterapi. Vi har fokus på at arbejde helt – eller delvist – ud fra emotionsfokuseret parterapi (EFT-parterapi).

EFT-parterapi anvender bedste viden og praksis med fokus på tilknytningsteori og en veludviklet proces-facilitering. EFT-metoden inddrager mangeårig viden fra forskning og effektmåling og er vurderet som DEN mest effektive og bæredygtige metode inden for parterapi.

Nedenfor finder du 10 vigtige aspekter af EFT-parterapi; herunder hvad der gør den emotionsfokuserede metode virkningsfuld og betryggende. Du kan også læse hvilke fokuspunkter der er i EFT-parterapi. Endeligt er der lidt inspiration fra DR2’s TV-serie om parterapi: ”Vi kæmper for at overleve”.

#1 Hvad er emotionsfokuseret parterapi/EFT-parterapi?

Emotionsfokuseret parterapi fokuserer på, at I begge skal skabe større forståelse af jeres adfærd og negative mønstre. Vi arbejder med forståelse for adfærd, oplevelser og årsager til konflikter og har et stærkt emotionsfokus. Jo, mere I som par kan skelne og deeskalere jeres re-aktive adfærd,  jo bedre bliver I til at komme ud af konflikter og komme tættere på hinanden. I kan dermed bedre udleve det voksne menneskes naturlige behov for kærlighed og tilknytning til en anden person.

Emotionsfokuseret parterapi blev udviklet med start i 1985 i et canadisk forskningssamarbejde mellem Sue Johnson og Les Greenberg. Siden har Sue Johnson videreudviklet metoden EFT-parterapi. Der er også lavet et certificeringsforløb for parterapeuter.

Også andre relationer en end parrelationer

EFT-parterapi er ikke kun anvendelig ifht til parrelationer. Man kan også gå i søskende terapi, venneterapi eller forældre-barn-terapi, da det er det relationelle aspekt og forståelsen af positionerne i relationen, der er i fokus i EFT.

EFT-parterapeutens rolle

I EFT parterapi, er parterapeuten er en proceskonsulent. EFT parterapeuten hjælper i første omgang parret med at forstå og deeskalere negative mønstre. Fx når den ene af jer er tilbøjelig til at trække sig, mens den anden af jer er den evigt opsøgende. Positionerne er genkendelige i alle forhold –  men hvis I havner i kriser og den opsøgende har behov for kontakt men møder en evig lukket dør hos den tilbagetrukne part, så opstår der problemer. Det er her parterapeuten med sin erfaring og indsigt kan facilitere jer ud af fastlåstheden og ind i en mere tryg kontakt. I EFT-parterapi arbejder vi på, at I får deeskaleret konflikter (negative mønstre) og at I med tiden får nulstillet nuværende konflikters – og tidligere negative mønstres – effekt på hver af jer. Negative effekter er meget lig den stress man oplever i andre forhold, hvor vi bliver udbrændte, opgivende eller indesluttede.

Med emotionsfokuseret parterapi er der tre faser, som vi arbejder os igennem:
  • De-eskaleringsfasen, hvor vi identificerer de mønstre, der tager jer væk fra den respektfulde kontakt og ser på hvilke følelser, antagelser og dynamikker, der er involveret
  • Genengageringsfasen, hvor I fornyer tæt kontakt mellem jer – her fordyber vi samtalerne, så I bliver et team, der reagerer konstruktivt på hinandens dyberliggende behov
  • Konsolideringsfasen, hvor den nye positive spiral forstærkes og vedligeholdes. Den menneskelige hjerne er tilbøjelig til at finde tilbage til sine gamle spor, så det er vigtigt at I støttes af EFT-parterapeuten til at vedligeholde den gode adfærd i parforholdet.

#2 Med EFT-parterapi lærer I at genkende og håndtere de mønstre der gentager sig (de-eskalering)

I en hektisk hverdag, med ansvar for børn, travle jobs og/eller andre hensyn, kan parforholdet let blive presset. Ligesom børn har vi voksne brug for at høre til; og blive set, hørt og forstået. Vores parforhold kan – uden at vi ønsker det – blive en negativ spiral af dårlig kommunikation, misforståelser og forkerte antagelser. For nogle fører det til tillidsbrist og utroskab, for andre til negative tanker om sig selv og/eller den anden. Dermed får kærligheden ringe kår.

Helt på overfladen er der tre hovedkonflikter, der udspiller sig:
  • Find den skyldige – som er en konflikt, hvor vi peger partneren ud frem for at se situationen mere åbent og nysgerrigt fra begges perspektiv. Der kan være mange absolutter italesat: du gør altid, jeg får aldrig osv.
  • Protest/irritation – som er en konflikt, der kommer af, at der ofte har været skuffelser i at få god kontakt. Man er derfor blevet usikker og ængstelig på tilknytningen. Fx kan man glæde sig til at komme hjem fra jobbet, men jo mere man nærmer sig hjemmet, jo mere irritabel føler man sig – for jo mere trænger usikkerheden sig på.
  • Frys/flygt – som er den mest alvorlige konflikttype, hvor man giver op lukker ned. Her er man i opgivelse eller er måske blevet udbrændt i dynamikken med sin partner.
Hvad gør vi med mønstrene?

En EFT-parterapeut vil hjælpe jer med at stoppe op og se hinanden, som de værdifulde mennesker I er. Hvis I gerne vil hinanden og parforholdet, så er de gentagende negative mønstre gult og rødt flag og indikerer at I skal have konflikten håndteret.

Selv par i frys/flygt konfliktnvieau kan få hjælp fra en EFT-parterapeut. Det afgørende er, at begge parter ønsker det og kan det. Nogle gange afdækkes dette i nogle sessioner som en afklaring.

De negative skal nu deeskaleres. Som udgangspunkt er der ikke nogen skurk i et parforhold. Det er mønstret/mønstrene, der er skurken. I bliver med EFT parterapi bedre til at se negative mønstre og stoppe op. I stedet kan I se mere kærligt og anerkendende på jeres egne og den andens følelser og behov. Når negative mønstre er de-eskaleret bliver det nemmere at genopdage hinanden og skabe intimitet og tryghed igen.

#3 EFT-parterapiens fokus på tilknytning

I dag ved vi meget mere om voksnes behov for kærlighed. Vi er alle latent udstyret med et behov for tilknytning. Som EFT-parterapeut bruger man en GPS, der i høj grad er rettet mod tilknytningen. Ikke mindst de følelser, processer og signaler, der synes at undertrykke det reelle behov for tilknytning.

Årsager til skæv tilknytning i relationen

Der kan være mange grunde til, at man har svært ved at engagere sig i ens partner.

  • Måske handler det om tilknytningshistorik fra barndommen, måske om en iboende usikkerhed eller et gammelt traume?
  • Måske skyldes det tilbagetrækning, fordi partneren nogle gange har været alt for kritisk og anklagende.
  • Eller måske at der er opstået mistillid eller et sår fra svigt fra din partner?

Hvis tilknytningen er utryg eller usikker, får man hurtigt forkerte eller ængstelige antagelser om partnerens motiver. Det ligger som en del af den menneskelige natur. Din overlever-reaktion vil tage over og dette fører til adfærd som: ”kamp, flugt eller stivne” frem for trygt og nysgerrigt at engagere dig.

Individuel session til afdækning af tilknytningshistorik

For at få styr på om der er nogle tilknytningsmæssige problemer, som forstyrrer jeres samliv, vil EFT-parterapeuten tage en individuel session med jer begge to. Her vil vi dels komme nærmere ind på historikken fra barndom, oplevelse af forældrene som modeller for kærlighedslivet, svigt, traumer og tilbøjelighed til at bruge arbejde, alkohol eller andet som en måde at regulere sig selv på. Vi vil også komme ind på tidligere og nuværende forhold og den erfaring, der er for at knytte sig sammen.

I processen har EFT-parterapeuten fokus på at så tilknytning mellem jer

En EFT-parterapeut er tilknytningsorienteret i parterapien og vil derfor også igennem spørgsmål og respons’er, så frø til at få jer knyttet sammen. Det sker i den forståelse, at behovet for tryg tilknytning har vi alle! Og at par-relationen er bygget på at opnå tilknytning gennem kærlighed, tryghed og intimitet.

#4 Hvor mange sessioner skal man regne med at bruge i et forløb med EFT-parterapi?

Der er forsket og foretaget mange forsøg med par, der er i eller har gennemført EFT parterapi forløb. En oversigt over forskningen ses i linket her.

Hvor mange sessioner skal vi regne med?
  • Hvis kontakten i parforholdet er præget af stor utryghed som både kan skyldes dårlige erfaringer i relationen, men ofte også har med tidligere traumer at gøre er et forløb ofte af et omfang på 20-24 sessioner.
  • Med større traumer eller tilknytningsbrist i parforholdet, fx utroskab kan det tage meget mere end disse 20-24 sessioner.
  • I al almindelighed kommer man langt med 7-14 sessioner.

EFT-parterapi arbejder ud fra en fokuseret tilgang, hvor vi zoomer ned i lagene af følelser og oplevelser og udveksler dette mellem jer. Det er en terapiform, hvor I oplever en slags bæredygtig og organisk forandring som kræver tid.

Forskning viser, at EFT-parterapi har ret stor effekt og at denne form for parterapi. Det skaber vedvarende positive forandringer hos en meget stor andel (86%) af de par som har været i tilstrækkelige forløb.

#5 EFT-parterapi styrker egen og fælles kapital af social og emotionel intelligens

Emotionsfokuseret terapi har som navnet antyder fokus på emotioner. Emotioner er som en GPS, der giver tanker og input fylde, mening og retning. Emotioner har til formål at vejlede os nonverbalt og er det første signal der sætter kroppen i beredskab til tanker, meninger og handlinger. I “Emotionskompasset” her kan du få mere indsigt i hvad emotioner er, og hvordan opdeling af følelser kan give en større indgang ind til forståelse af dig selv og andre.

Som udgangspunkt kommer vi mennesker til verden som små, sårbare individer. Vi har brug for omsorg, trøst og støtte i livet. Tilstrækkelig omsorg og støtte giver os mod til at klare alle de mange svære ting, vi også møder. Det styrker os til være trygge og klare livets storme. Det styrker os også til at tage imod det gode vi møder i livet.

Uden åbenhed og sårbarhed kan vi imidlertid ikke få et forhold til at forblive levende, intimt og med stærke bånd. Vores indre og ubevidste “jeg” ved godt, hvad vi har brug for. Men vi falder ofte ind i det vi kalder et reaktivt mønster. Her erstatter vi det gode, opbyggelige og levende med vrede, afvisning og fokus på andre ting: arbejde, kontroladfærd, stoffer, alkohol, sex, spil, tv mv.

Effekter af EFT-parterapi

Det gode ved et EFT-parterapi-forløb er, at I undervejs bliver klogere på hvad I gør ved jer selv, når I kommer til at blokere for den gode kontakt.

  • I udvider tolerancen til at være i sårbar kontakt både til jer selv og den anden
  • I skaber mere afstemt kontakt og forstærker båndende mellem jer. Vel at mærke de medmenneskelige, kærlige og intime bånd
  • I styrker jeres indre menneske hver især
  • I bliver langt bedre til at være i gensidig og respektfuld kontakt med andre relationer så som børn, kollegaer, venner og familiemedlemmer

#6 EFT-parterapi er en gennemforsket og veldokumenteret form for parterapi

EFT er højeste standard i forhold til forskning i parterapi. Der har i de seneste 30 år været gennemført et systematisk EFT-parterapi forskningsprogram som fokuserer på alle relevante elementer. Effektstørrelsen fra EFT-parterapi har vist sig større end andre par-interventioner. Se også en engelsksproget oversigt over forskningsartikler her.

Der er også vist positive effekter i forbindelse med par-interventioner hvor depression, angst eller PTSD var den del af parrets udfordringer.

Videnskaben viser resultater på, at mennesker, der lever i kærlige bånd med hinanden blomstrer og får en bedre sundhedstilstand, herunder ifht stressreduktion, hjertet-kar problematikker, mental trivsel og større psykisk robusthed.

# 7 EFT-parterapi blev vist i serien på DR2: ”Vi kæmper for at overleve”

DR2 påbegyndte i november 2020 en serie, der viser hvordan EFT-parterapi fungerer i praksis. Hvis I er nysgerrige på EFT-parterapi kan I gå ind på DR2 og se udsendelsen. Her vil I se hvordan parrenes mønstre ”tager dem væk fra hinanden” og hvordan de gennem større (selv) forståelse og sårbare samtaler får løst op for problemerne.

EFT-parterapeuten Jette Simon’s fokus

Jette Simon, som er mangeårig ekspert i EFT, tager ansvar og lederskab for selve procesforløbet som hvert par i DR2 udsendelsen gennemløber. Hun hjælper parrene med at se de to kontakt-niveauer. 1) overfladen hvor kontakten er præget af mønstrene, som giver deres nervesystemer misinformation om hinandens behov og længsler og 2) under overfladen hvor deres dybereliggende tilknytningsbehov og grundfølelser findes.

Jette følger dem i deres fortællinger. I første omgang lytter Jette sig ind på de tilknytningsindikationer fortællingerne bringer. Hun hjælper hun dem herefter til at forstå, hvad der sker med dem under overfladen. Ved at forstå både sig selv og den anden bedre, kan parret de-eskalere de mønstre, der tager dem fra hinanden. Hun beder dem om at lave udvekslinger og tale ud fra dét, der er under overfladen. På den måde øver de sig i at tale ud fra de ægte behov, og der sker noget nyt og opbyggeligt i deres kontakt.

Jette bruger EFT-terapeutens vigtige fokus: Parrene er selv eksperterne i eget liv. Det er dét, der sker imellem dem, man som terapeut hjælper parret med at håndtere.

At få kontakt til den grundlæggende omsorg/kontakt

Parrene er i emotionsfokuserede terapisessioner hvor Jette Simon taler med dem og indimellem zoomer ind og forstærker følelser, der påvirker tilknytningen. Dermed spejler og validerer Jette dét, som er vigtigt, for at parret bedre kan mærke de glemte eller gemte følelser. På den måde får hun fx også hjulpet parrene til at kunne se hinanden på en dybere måde end bare som ”ham der hele tiden bliver tavs” eller ”hende der råber for meget op”. Det er jo dét en EFT-parterapeut skal hjælpe parret med. At finde ind til de reelle og dybereliggende grundfølelser og tilknytningsbehov. Dermed kan parret finde en ny vej til at aktivere deres behov for at være sammen på lige netop deres måde.

#8 Fra parterapeutens synsvinkel: Med EFT-parterapi har terapeuten et emotionsfokuseret kompas at arbejde ud fra

Når parterapeuter møder par, er der mange forskellige konflikter og fortællinger involveret. Hvis vi kun fokuserer på konflikterne og indholdet i dem, kan vi hurtigt forfalde til at se skurken i den ene eller den anden part. Vi kan også hurtigt blive forvirrede af alle de informationer, der kommer på bordet. Hermed risikerer parterapeuten at blive en part, og det er lige præcis det vi vil undgå: Som EFT-parterapeut har man nogle konkrete fokuspunkter for arbejdet med parrene:

  • At vise respekt og ligeværd til begge parter
  • At bruge parterapien til at styrke parrets håndtering af dét, der sker imellem dem i sessionerne og have blik for de positioner og mønstre, der opstår
  • At gøre parret bedre til at se ind bag egne og den andens adfærd og at udtrykke mere præcist hvad der er ægte behov, længsler og primære følelser
  • At skabe tryghed i rummet, så parret også går fra sessionerne med erfaring om at denne tryghed kan skabes i samtalerne hjemme
  • At være proceskonsulent for parret i fht til lade de naturlige tilknytningsmæssige behov mennesker har (en medfødt overlevelsesmekanisme) udspille sig. Samtidig i forståelse af den konkrete følelsesmæssige erfaring den enkelte klient har med sig fra barndommen, tidligere forhold og det der er sket mellem parterne.

# 9 Hvad skal der til for at blive certificeret emotionsfokuseret parterapeut?

En certificeret EFT-parterapeut er enten psykolog eller godkendt psykoterapeut med en akademisk grunduddannelse og/eller professionsuddannelse med godkendelse fra Dansk Psykoterapeutforening. EFT-parterapeuter har gennemløbet et indledende kursus (externship) og to kursusforløb om fase 1 og fase 2 med en certificeret EFT-træner. Der skal fremvises dokumentation for min. 8 sessioner med en EFT certificeret supervisor. Herefter er certificeringsprocessen en proces hvor EFT-parterapeuten skal fremsende to video-sekvenser af parterapi fra hhv fase 1 deeskalering og fase 2 re-engagering og fordybelse af kontakten.

#10 Eksempler hvilke på at finde de typiske konflikter i parforholdet – cykluser og hvordan de påvirker kontakten

”Du hjælper heller aldrig til herhjemme”

Ida, der ellers blev meget forelsket i Jakob for 10 år siden har nu fået en desperat følelse af at stå alene med mange af de huslige opgaver. Hun skælder ofte ud, bryder ud i gråd og kritiserer Jakob for ikke at gøre det godt nok. Fx når han rydder op og gør rent i køkkenet. Der er altid nogle krummer han har overset som hun får øje på.

Jakob – skudt til hjørne som “bad cop”

Jakob er til gengæld virkelig nedtrykt og fatter ikke, at hun ikke bare kan slappe lidt af. Han savnede den kærlige person Ida var i de første år af deres forhold. Ida var anerkendende og glad for det han bidrog med dengang. Nu er det som om at hans hjerne udsender nogle iskugler ned gennem systemet, når hun kritiserer. Og når ret skal være ret, så laver han faktisk en del derhjemme!

Ida savner kontakten og det intime fællesskab

Ida er den opsøgende ifht til kontakt og intimitet i deres forhold. Men siden de fik deres to børn har skænderier og det negative mønster taget til. Jakob begyndte at trække sig for at kunne trække vejret dybere. Ida følte sig svigtet. Han ved ikke hvordan han skal gå ind i de sårbare snakke. Jakob er den emotionelt tilbagetrukne, som er bange for at gøre noget forkert.

Dybest set savner de hinanden

Bag om de tiltagende skænderier, ligger stadig dybe længsler efter at finde sammen i den dejlige kontakt de havde tidligere. Begge er de begyndt at føle sig alene og begge får tanker om dette virkelig kan fortsætte?

Ida føler sig i bund og grund ikke elsket og set af Jakob. Mens Jakob, der virkelig knuselsker hende, når de er i god kontakt, er begyndt at føle sig utilstrækkelig og magtesløs meget af tiden.

EFT-parterapi – en vej til at finde fornyet håb

I EFT parterapi er det første skridt er at få aktiveret samtaler omkring hvad der dybest set sker inde i dem. Det gør vi ved at vi vil fokusere på at få Jakobs følelser af afmagt men også hans kærlighed til Ida mere i tale. Jo, mere hun mærker at hun ER elsket af Jakob, jo mere slapper hendes system af. Vi skal have dem til at blive et team om at se begges behov for at blive mødt kærligt. De skal engagere sig i samlivet og have fokus på kærligheden og dagens pligter. Men på en måde hvor de begge ser og mærker hvad de gør for hinanden. Ikke hvad de ikke gør!

Hvordan kunne du svigte mig?

I årevis har Camilla og Thomas haft et superdejligt ægteskab. Camilla var den der tog sig mest af børnene og den mest tilbagetrukne ifht til det sociale liv uden om familielivet. Til gengæld er Camilla meget opsøgende ifht at være i kontakt med sin familie. Hvis hun mærkede at nogle af sine elskede mand og børn havde brug for omsorg og trøst så var hun der. Hun var også god til at dele sin verden, tanker og følelser med Thomas.

Den emotionelt mere tilbagetrukne Thomas var i mange år været utrolig taknemmelig for at opleve denne hjemlige support og kastede sig ud i sit forskningsarbejde inden for den akademiske verden. Han kom stille og roligt langt op ad rangstigen samtidig med at han var en kærlig mand og far.

En krise i familielivet opstår

Da det yngste barn i en længere periode skulle behandles for lymfekræft blev familien meget presset. Det var Camilla, der med sin store omsorg fik styr på alle børnene og logistikken med hospital, læge, legeaftaler mv.

Thomas følte sig magtesløs, utilstrækkelig og mindre værdsat i sin rolle som mand og far. For også at skåne Camilla begyndte Thomas at betro sig til sin unge forskningsassistent Julie. Stille og roligt blev de forelskede i hinanden. Romancen blev midt i det hjemlige kaos til en måde Thomas fik bekræftelse og ro på.

Yngstebarnet blev heldigvis rask igen. Der kom mere ro på tingene hjemme.

Utroskab

Men så opdagede Camilla, at Thomas havde været utro med Julie. Denne mistillid satte gang i en kæmpe negativ cyklus imellem dem. Mens Thomas ”vågnede op” og blev desperat bange for at miste Camilla, var Camilla fanget i et virkelig ubehageligt kompleks af følelser af sorg, smerte, vrede, chok, uretfærdighed, mistillid, uværdighed mv. Igen og igen kom den chokerende tanke op i hende: ”hvordan kunne du svigte mig?”

At vende utroskabscyklus

Efter nogen overvejelse ville Camilla gerne kæmpe for forholdet. Men “utroskabscyklus” kom hurtigt og tog hende væk fra Thomas. Det krævede en del parterapi før hun fik fornyet engagement og tillid til ham. Det krævede, at der var plads til at være med de følelser som hun reelt havde. Angsten, chokket og tillidsbristet.

Parterapi – en støtte i processen

Thomas fik gennem parterapien indsigt i hvordan han kan være der for Camilla. Han skulle engagere sig i Camillas følelser og fx med ægte trøst og anger vise, at han ikke var ligeglad. I første omgang var det vigtigt at genoprette tilliden ved at lære parret at Camilla skulle dele det når hun oplevede negative tanker oven på tillidsbruddet og Thomas skulle resondere med omsorg. På den måde ændrede positionerne sig stille og roligt. Thomas blev mere opsøgende emotionelt. Camilla stod ikke – som før utroskaben – alene med ansvaret for at give trøst og omsorg. Camilla og Thomas endte ud med at få en dybere og mere dynamisk relation i takt med at utroskabscyklus blev erstattet af en ny cyklus.

© Copyright 2024 - Rødovre Terapicenter