Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet

Af psykoterapeut Birgitte Grønbech, MPF, cand.merc.

Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet

Indhold i dette indlæg

Dette indlæg handler om parforholdet, herunder jeres sårbarhed og tilknytningsstile. Sårbarhed er en nøgle til at udvikle et bæredygtigt parforhold. Sårbarhed og den måde I har lært at forvalte den på, giver os en forståelse af den tilknytningsadfærd I hver især bruger i parforholdet.  Vores tilknytningshistorie giver os en ledetråd til at forstå, hvorfor vi i parforholdet havner i fastlåste roller.

  1. Formål med en artikel om sårbarhed og parforholdet
  2. Sårbarhed er vigtig for kærligheden – mangel på ægte sårbarhed skaber konflikter
  3. Tre nøglefaktorer der er centrale i at skabe tryghed
  4. Tilknytningsstile som giver os automatiske strategier, når vi er udfordrede
  5. Inspiration og opgaver mod det trygge og intime parforhold

Formål med indlægget

Jeg har skrevet dette til klienter og andre, der ønsker at arbejde videre med ægte forandring i parforholdet. Blandt andet for at fremme forståelsen af, hvorfor vi falder ud af sync med hinanden. I par-sessionerne kan det hele falde på plads, men I kan også have brug for inspirationsvideoer, refleksionsopgaver og samtaleøvelser hjemme. Det skal støtte jer til at arbejde og holde jer på det ønskede spor mellem sessionerne.

Parforholdet – en platform til personlig udvikling

Der skal to til at danne et negativt mønster, og en til at bryde det!….

At parforhold kan skabe udfordringer, kender vi vist alle til. Som parterapeut oplever jeg, at arbejdet med disse udfordringer, kan blive vejen ind i en givtig udviklingsproces. Den tager ikke kun udgangspunkt i parforholdet. Men også i et fokus på hvordan I hver især tillader jeres sårbarhed at komme til orde. Med parterapi kan I udvikle jer hver især. Fx ved at:

  • vise og eksekvere egenomsorg og selvrespekt på tillidsskabende måde
  • være empatisk, omsorgsfuld og modig
  • skabe balance i integritet og samarbejdskonflikten
  • kommunikere ud fra erkendte behov og vise dette direkte
  • at skabe tryghed og dermed udvikling for dig selv og dine nærmeste
  • at opbygge rammer for et godt, sundt og oplevelsesrigt liv sammen med dine nærmeste

Det er mit ønske, at alt hvad I investerer i sessionerne og i hverdagen – som jo er den største kampplads – kan blive til stor glæde for jer begge og jeres parforhold.



Sårbarhed er vigtig for kærligheden – ellers forstærkes konflikterne

”Vi er aldrig så sårbare, som når vi elsker” Sigmund Freud

”Kærlighed er ikke glasuren på livets kage. Den er et basalt grundlæggende behov, ligesom ilt eller vand. Når først vi har forstået dette, kan vi lettere komme ind til kernen af problemerne i parforhold” Sue Johnson i bogen ”Hold mig – en vejviser til varig kærlighed”


Kort opsummering


Det tager ikke lang tid for hjernen at udseende de mest vilde forelskelsessignaler.  Det sker når du møder en person, hvor både bevidsthed og underbevidsthed giver de rette signaler. Der er ikke rationelle forklaringer på, hvorfor vi følelsesmæssigt smelter sammen med lige netop dette menneske. Men vi ved, at det er sårbart at vise kærlighed. 

Som Jytte Vikkelsø fremhæver i sin bog ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” tager det kun en femtedel sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der frembringer en euforifremkaldende forelskelsesrus. Det kan være meget stærke kræfter, der tiltrækker to mennesker, så de forenes og beruses i kærlighed, kontakt, sex, intimitet mv. Det kan derfor være rigtig svært at forstå, hvorfor vi ender med konflikter og større afstand mellem os. Forelskelsen får os let ind i en ægte sårbar kontakt. Men denne oplevede ægthed kan strande i ørkesløse konflikter.

Når sårbarheden forsvinder befinder I jer typisk i konflikter hvor I:
  • hurtigt peger hinanden ud som skyldige i stort som småt,
  • forstår hinanden fra den negative vinkel, frem for at finde ud af om det er sandt!,
  • føler irritation i stedet for glæde og lyst til kontakt,
  • trækker jer fra hinanden,
  • er usikre på hinanden og mangler tryghed ved hinanden,
  • kritiserer og protesterer og har måske et vredladent/frustreret udgangspunkt, eller
  • befinde jer øverst på konflikttrappen: stivner og flygter fra den nære, intime kontakt med hinanden.
Konflikter fjerner lysten til at være intim

Når vi forelsker os, er der så store kræfter på spil. Nærheden er så intens, at vi føler os set, hørt og mødt. Vi føler en tryg tilknytning. Men når hverdagen kommer, kan der opstå nogle umiddelbart uforståelige mønstre. Tavse eller højlydte konflikter, der gentager sig, højlydt vrede eller distance og tilbagetrækning. Vi kan miste lyst til det intime, eller føle det meget svært at mærke det befriende dejlige i at være sammen.

Det kan være bestemte episoder, der trigger oplevelserne og skaber et sår i den ellers stærke organiske tilknytning, der opstod under forelskelsen. Men det kan også være en snigende glidebane af små og større konflikter, der ikke bliver løst med sårbarhed og gensidigt ønske om at forstå og udvikle sig sammen.

Parforholdets konflikttrappe

I den emotionsfokuserede parterapi taler man om tre konfliktniveauer.

  1. “Find den skyldige”, hvor vi fanges i situationer og konflikter, der får os distanceret fra hinanden. Disse konflikter skal håndteres og de-eskaleres med gensidig respekt. Hver part har sin indereste sårbarhed, der må høres og forstås tilstrækkeligt. Ellers nedbrydes tilliden. Dermed ender parret i et skridt højere oppe ad konflikttrappen

  2. “Protestniveauet” er et niveau, hvor vi ofte bliver distancerede og frustrerede. Her har vi mistet tilliden til at blive forstået og mødt af vores partner. Vi tror og tolker negativt om dét, den anden siger og tænker. Derfor svarer vi igen uden tillid, men i overlevelsestilstand: Fx med vrede, frustration, protest, lukkethed eller afvisning. Den følelsesmæssige tilstand er ofte utryg og stresset. Og bare det at nærme sig hjemmet, kan sætte det indre stressniveau op.

  3. “Frys og flygt” er det sidste skridt på konflikttrappen inden at vi som par føler at vi må kaste håndklædet i ringen. Det er et anstrengende sted for begge parter. Her er præget af følelser som fx: ensomhed, magtesløshed, tomhed, opgivenhed, tristhed, manglende intimitet, håbløshed og lyst til at lukke ned eller flygte. Det er muligt at de-eskalere, genoprette tillid og intimitet men det kræver en indsats – gerne med hjælp fra parterapi.

Trygheden i parforholdet skabes af tre nøglefaktorer

Forsker i parterapi, psykolog Sue Johnson, har identificeret tre nøglefaktorer, der gør at parforholdet bliver trygt, intimt og udvikler sig til en styrke for begge parter.

Tre nøglefaktorer - det trygge forhold

♥ Tilgængelighed

Kan vi nå hinanden? Dvs. kan jeg også dele sårbarhed som tvivl og usikkerhed med dig? Tør jeg banke på, når jeg føler at du trækker dig fra mig eller ikke ønsker så meget intimitet?

♥ Respons

Kan jeg stole på at du tager mine følelser alvorlige? Vil du reagere på mine følelsesmæssige behov og give mig den støtte og omsorg, som min sårbarhed udtrykker?

♥ Engagement

Ved jeg, at du værdsætter mig og bliver hos mig? Vender du tilbage og genopretter balancen for din andel af en konflikt? Gør jeg det? Dette engagement i parforholdet handler søge at bevare og udvide kapitalen af tryghed. At vi kan modtage og vise 100% følelsesmæssigt nærvær – også efter en konflikt – forstærker og udvikler relationen.

En utryg tilknytningsadfærd giver benspænd for at udvikle et parforhold, der er rig på sårbar kontakt via følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement. Derfor er det helt centralt at forstå sig selv ud fra et tilknytningsperspektiv.


Automatiske tilknytningsstrategier kan begrænse sårbarheden

Kort opsummering

Sårbarheden får trange kår, hvis den låses fast i en utryg tilknytningsstil. Det sætter parforholdet som tryg base på prøve. Fx når vi befinder os i det gentagne mønster af konflikter og sårende kommunikation. Det er frugtbart for relationen, når vi forstår den sårbarhed, der ligger bag den automatiske tilknytningsadfærd. Når vi kender mønsteret, kan vi deeskalere både negative følelser og negativ adfærd.

Vores tilknytningsstil har betydning for sårbarheden i parforholdet

Vi har alle en tilknytningsprofil, der kan gøre os mere eller mindre trygge som brobyggere i parforholdet. Utryg tilknytning medvirker til at udvikle negative mønstre i vores parforhold. Når vi bliver utrygge i relationen påvirkes kontakt og kommunikation via vores tilknytningsstil. Man kan sige, at det sårbare jeg bliver gemt bag den dominerende tilknytningsadfærd eller overleveradfærd.

Det er derfor en styrke at forstå og kende din og din partners tilknytningsstil.

De fire tilknytningsstile

Vi arbejder med tre organiserede tilknytningsstile: tryg tilknytning, utryg ambivalent tilknytning og utryg undvigende. I den fjerde tilknytningsstil – den desorganiserede – er der ikke et klart mønster i måden at skabe tryghed på.

Ved at trykke på knappen nedenfor, får du en række spørgsmål, som danner ledetråde til at forstå din tilknytningsstil. Vi tager udgangspunkt i disse spørgsmål, når vi har en individuel session med fokus på din tilknytningshistorik.


OBS når du læser om tilknytningsstile!

Tilknytningsstilene kan give en pejling af hvilken adfærd du typisk lægger for dagen.  Men du agerer sikkert forskelligt i forskellige situationer. Pas på du ikke stigmatiserer dig selv eller andre med tilknytningsstilene. Vi skal i stedet bruge dem til at få øje på nogle mønstre. Ved at forstå os selv i bestemte situationer eller dynamikker, kan vi også bedre tage ansvar for den underliggende sårbarhed.

Tryg tilknytning – det er den stil vi skal arbejde os hen imod i ethvert forhold

Er du som udgangspunkt tryg i din tilknytning, har du formodentlig fået fyldt godt op af tillidsvækkende kærlighed i måden dine forældre har givet dig kontakt, omsorg, trøst, accept, opbakning og anerkendelse. Dermed er du også tryg og opsøger din partner på en anerkendende, nysgerrig og respektfuld måde.

Som trygt tilknyttet vil du:

  • Mærke dig selv og værdsætte egne behov
  • Være social med et veludbygget netværk af venner
  • Finde ro og lade op, når du har brug for det
  • Vise en åben og respektfuld tilgang til at genskabe tryghed i relationer
  • Rumme andres forskellighed og følelser gennem udviklede empatiske evner
  • Tage imod hjælp og tilbyde hjælp
  • Vise vågenhed overfor risici og sørge for at beskytte andre og dig selv
  • Være positiv over for nye forandringer

Hvis din partner trigger din bekymring, usikkerhed eller frygt er det en ressource, at kunne læne sig ind i den trygge tilknytningsadfærd. Det muliggør en åben, tillidsskabende, anerkendende og kærlig kontakt til din partner. Det er derfor positivt, at have den trygge tilknytningstil for øje i din selvudvikling. Sue Johnson fremhæver i sin bog ”Hold mig”, at der er et væld af beviser for, at tryg tilknytning giver større overlevelsesevne, mentalt, følelsesmæssig og fysisk robusthed, samt at immunforsvaret påvirkes positivt. Der er derfor mange grunde til at arbejde med “tryg tilknytning” for øje.

I parterapien vil vi da også altid have den trygge tilknytning som ledestjerne, når vi arbejder.

Utryg ambivalent stil – en stil vil skal arbejde med at håndtere og mindske

Omsorgssvigt fra vores forældre forekommer i større eller mindre grad i et hvert menneskeliv. Vi kan godt bære mindre omsorgsvigt, hvis den dominerende prægning er kærlig omsorg. Men mangel på tryghed eller på forudsigelig omsorg fra dine forældre, kan danne grobund for en ængstelighed. Hvis du har oplevet denne ængstelse som barn, kan denne ængstelse blusse op i det voksne parforhold. Fx hvis du ængstes omkring din partners tilgængelighed, respons og engagement. Den utryg ambivalente vil agere opsøgende af frygt for miste sine relationer.

En person der har utryg ambivalent tilknytningstil vil typisk have:

Som utryg ambivalent vil du typiske have

  • Frygt for at miste din partner og eller at miste omsorg.
  • Et udvidet behov for kontakt i dine relationer
  • Tendens til at ville hjælpe og forstå
  • En stor opmærksom på din partner og andre, men ganske lidt fokus på dine egne behov
  • En lav grad af selvberoligelse og derfor en frygt for det ukendte
  • Et ubehag ved at tage afsked

Det ængstelige element kan præge den utrygt ambivalente til en opsøgende form, der er usikker. Ved mangel på tryghed i relationen vil den utrygt ambivalente på længere sigt blive desperat eller kritisk. Til sidst bliver denne tilstand for anstrengende. Der kan i yderste konsekvens opleves en opgivende eller udbrændt tilstand.

Som utryg ambivalent, må du give udtryk for din ængstelighed. I parterapi vil man arbejde sig ind på at kunne korrigere det ængstelige og ambivalente. På den måde kan du medskabe tryghed. Du vil kunne opleve at respons og engagement fra din partner bliver til ægte tryghed inden i dig.

Utryg undvigende – en stil, der nødvendiggør at du lærer at søge relationen frem for at træde tilbage i følelsesmæssig ensomhed

Hvis et barn opgiver at få kærlighed omsorg, trøst og anerkendelse vil det til sidst give op på at søge det. I vid udstrækning holder børn ikke op med at elske deres forældre. Børn holder op med at elske sig selv. Barnet lærer i stedet at klare sig selv uden at få dækket følelsesmæssige behov, og finder tilfredshed og tryghed i det. Det kan være praktisk i nogle henseender at gøre sig uafhængig af andre. Men det kan også blive ensomt og skabe tilbøjelighed til overtænke, være meget rationel, analytisk og løsningsorienteret.

Med utryg undvigende tilknytningsstil vil du typisk

  • Ikke tillægge følelser i kontakten til en anden synderlig værdi
  • Undgå at søge hjælp, trøst eller forsoning, hvis du mærker svære følelser
  • Være optaget af at gøre dig uafhængig – ved at arbejde meget og fordybe sig på bekostning af investeringen i relationer
  • Agere meget rationelt, logisk og være meget involveret i diskussioner – uden nødvendigvis at bygge den respektfulde, bæredygtige bro af forståelse
  • Pludselig at blive fjern i kontakten med din partner
  • Forholde dig med et skeptisk udgangspunkt til andres forslag og udsagn

Det kan være at du er trygt tillknyttet i nogle sammenhænge, men utryg når det handler om mere sårbare situationer. Som fx at dele følelser. Sådan er vi mange der har det. Men mennesker er som udgangspunkt sociale væsener. Derfor må vi kunne mødes i vores sårbare selv, med den vigtigste person: Vores partner.

Det undvigende kan trigge en negativ ensomhedspiral

Vi har brug for kunne dele vores sårbarhed for at skabe trygge og varige relationer. Ensomhed kan være godt, når vi vælger det til, men ufrivillig ensomhed skaber mindre livskvalitet og en negativ sundhedsspiral i dit liv. Sue Johnson fremhæver studier, der har beregnet at ensomhed øger blodtrykket til det punkt, hvor risikoen for hjerteslag og hjerneblødning er fordoblet. Ligeledes har sociologen James House ved Michigan Universitetet udtalt, at følelsesmæssig isolation er en endnu farligere risikofaktor for helbredet end rygning og for højt blodtryk.

Den undvigende tilknytnings – bliver mere tryg og opsøgende sammen med en partner, der er villig til at arbejde

Der er derfor – udover at være og føle sig som en bedre partner – god grund til at arbejde med at træde ud af den utrygge undvigende tilknytningsstil. Parforholdet er en fantastisk træningsbane til dette, men det kræver en del af den undvigende person. Det at træde ind i en arena med sårbarhed er ikke så nemt, når det typisk har føltes mest trygt at trække sig. Men det er livgivende for den, der gerne vil ud af det bånd, som den undvigende strategi også er.

Utryg – Desorganiseret giver svære vilkår for sårbarhed

Det desorganiserede mønster kommer ofte, hvor der er har været elementer af traumer, der ikke er blevet håndteret og helbredt. I en desorganiseret utryg tilknytningsstil vil du både nærme dig og skubbe din partner væk. Der er meget stressbelastning i det desorganiserede nervesystem. Ubearbejdede traumer ligger og ulmer og kan føre dig til at gå i alle retninger af dramatrekanten (se indlægget syv psykologiske aspekter af sårbarhed afsnit #2).

Det utrygge desorganiserede får dig til at føle

  • At det følende, kropslige og tænkende ikke arbejder med hinanden (dissociation)
  • At din adfærd er præget af mange humørsvingninger og uforudsigelighed
  • At der ikke er så meget kontakt til din krop og følelser
  • At følelsen af tryghed og nærvær er svær at tage ind/mærke, selv om der er trygt lige nu
  • At dit stressberedskabet konstant eller meget ofte i alarm
  • At det kan være tillokkende at opleve adrenalin rush ved at risikere noget farligt, fx køre stærkt, tage en svær løjpe på ski, kaste sig ud på det dybe med arbejdsopgaver eller beslutninger, som ligger uden for en almindelig comfort-zone

Uanset hvilke af de utrygge tilknytningsmønstre vi er i, så er der som Jytte Vikkelsø også anskueliggør i sin bog ”Derfor forelsker du dig ikke i den forkerte”, en heling at hente ved at arbejde med sin partner. Det er det vi i parterapien gør. Via den sårbarhed, der skal kultiveres og udvikles i kommunikationen – og i måden at finde hinanden på. Det kan korrigere den gamle strategi fra utryg til tryg. Og derfor er parterapi en fantastisk udviklingsvej, både for parforholdet, men også for hver af jeres personlige udvikling.

Inspiration og opgaver – på vej mod det trygge parforhold

1 Forståelse af sårbarhed

Først og fremmest er det vigtigt, at I begge forstår begrebet sårbarhed på samme måde, og evt læser nogle afsnit i indlægget Syv psykologiske aspekter af sårbarhed.

Følgende to videoer kan hurtigt og på en underholdende måde give dig et indblik.


2. Forståelse af din sårbarhed i lyset af din tilknytningsstil

Her skal vi se på til hver jeres tilknytningshistorik. Og I finder nogle ledestråde i spørgsmålene her. Hvis du ikke kan svare, fx fordi du ikke husker det. Så er det ok. Det er sådan det er for dig.


3. Hvordan genskaber jeg en sårbar kontakt med min partner (de-eskalering efter en konflikt)?

Der tre er vigtige nøglefaktorer for et par kan føle tryghed med hinanden – de udgør en kapital af følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement.

Negativ tillidskapital – vi må deeskalere mistilliden mellem jer

Hvis I har slidt på hinandens tillid og tryghed, bliver der måske en negativ kapital. Dvs den generelle tryghed er erstattet af mistillid og usikkerhed. Især for den mere følelsesladede “ængstelig ambivalente tilknytingsprofil” eller “den trygt tilknyttede” kan dette være ulidelig hårdt og usikkert at leve i. Det er selvfølgelig også hårdt for den, der er undvigende. Ingen mennesker har gavn af opslidende konflikter eller dræbende (ligegyldig) distance.

For at undgå at ende i 100% tilbøjelighed til frys/flygt adfærd (som er sidste trin på konflikttrappen inden et brud) skal vi forstå vores parforhold. Det gør vi ved at samle tråde op efter konflikter. For konflikter eller skænderier er ikke problemet i sig selv. Men det er måden vi forbinder os med hinanden bagefter.

Kommunikation efter en konflikt

Dette retter sig især mod “find den skyldige” eller “protest” konflikter (se ovenfor)

Efter en konflikt må jeg finde en proaktiv vej, til at få mit sårbare jeg hørt, uden at blame eller “fixe” min partner. Det er rigtig svært, men vigtigt for at de-eskalere den mistillid og usikkerhed der er kommet mellem jer.

Identifikation af de ømme punkter/triggere, der fik aktiveret en reaktion, der får dig over i ”minefeltet” eller ”lukke ned tilstand” 

  1. Beskriv situationen evt også som det mønster I kommer ind i igen og igen.
  2. I denne situation var dét, der triggede min umiddelbare følelse?
  3. På overfladen viste jeg ­­­­?
  4. Men dybt nede følte jeg bare (vælg en af de grundlæggende negative følelser, tristhed, vrede, skam, frygt eller oplevelser som utilstrækkelighed, dårlig samvittighed mv.)
  5. Det jeg virkelig havde behov for eller længtes efter var?
  6. Det jeg ser nu at der mellem os er (fx at vores tillid er udfordret, jeg savner at vi i stedet… at jeg har brug for at vi gør… eller?)

Kilde: “Hold mig – en vejviser til varig kærlighed” af Sue Johnson 


4. Hvordan forebygger jeg konflikter?

Et første step til at håndtere konflikter er at  arbejde på din egen bane halvdel og finde en proaktiv respons på den situation, der trigger dig.

Helt forebyggende er det at spørge sig selv hvad der ofte sker i konflikterne:

  1. Hvad sker der i mig? Er min udmiddelbare adfærd knyttet til at jeg bliver utryg og vælger en automatisk reaktion?
  2. Hvad er min dybeste, inderste sårbarhed og længsel?
  3. Hvad vil jeg typisk komme til at vise som en automatisk adfærd, der ikke viser min ægte sårbarhed og længsel?
  4. Hvordan kan jeg udtrykke mit sårbare behov på en konstruktiv måde hvor jeg bliver hos mig selv og ikke blamer/kritiserer/kontrollerer/dominerer, bliver offer eller pleaser?

5. Hvordan kan jeg få en dybere forståelse af vores mønster ud fra min del af dansen

Da der skal to til at danne et mønster kan det være vigtigt, at forstå din andel af mønsteret. Dvs forstå hvad der sker med dig både på overfladen, men også under overfladen. I alle niveauer af konflikter rammes vi, så vores kamp,flugt eller stivne impulser kan aktiveres. Disse impulser blander sig sammen med eller overskriver helt vores dybereliggende tilknytningsfølelser. Det siger sig selv, at det er en ærgerlig cocktail, der påvirker vores kommunikation.

I konfliktniveauet frys-flygt er vi kommet i ren overlevelses-tilstand. De fortællinger vi giver os selv, er derfor præget af overlever instinkter/overlever-følelser fx kamp (vrede, afsky, aggression, hævn), flugt (frygt, magtesløshed, opgivenhed, utilstrækkelighed, lammelse) eller stivne (kollaps, depression, afmagt, brandslukningshjælp der ikke tager os selv med ). De positioner vi indtager, er koblet til vores tilknytningsstrategier.

Overlevelsessystemet giver os en automatisk og umiddelbar mening i situationen. Men når vi er i dette system mærker vi ikke de tilknytningsrelaterede grundfølelser. De forhindrer dig dermed også i virkelig i at se, hvad din partner står i og respondere på hans/hendes inderste følelser og behov. Det bliver med andre ord virkelig en loose-loose situation.

Afdæk mønsteret med dine umiddelbare reaktioner og følelser:

  1. Tænk den helt konkrete trigger til at den automatiske kædeproces ifht til fx kæmp- frys-flygt begynder (inde i mig selv). Fx når dit ansigtsudtryk, eller din stemme viser fjendtlighed. Når du afviser mig eller virker ligeglad.
  2. Beskriv hvad jeg selv gør, som påvirker jeres mønster. Fx når dit ansigt viser fjendtlighed, så går jeg i forsvarsposition eller bliver vred. Eller når du viser, at du er ligeglad eller for træt til sex, så begynder jeg at brokke mig, gå ind i mig selv eller lign.
  3. Min reaktion udtrykker umiddelbart håbet om…. Når jeg dybest set ønsker at være med min partner fordi han/hun betyder noget for mig, så viser jeg ofte blandede signaler. Fx at jeg ønsker at være nær dig/forstå dig men er også aktiveret af mit overleversystem og taler højt eller bebrejdende. Jeg gør fx i håb om at jeg stopper dig i at gøre mig usikker; jeg håber at du ændrer mening; jeg håber at du vil forstå mig og møde mig mig uden dine abstrakte fortolkninger, vrissenhed osv.
  4. Min tolkning og fortælling om, hvad du tænker og føler om vores forhold Hvad kommer du til at tænke, at din partner tænker om dig og jeres forhold? Fx han/hun er ligeglad? jeg er ikke vigtig? han/hun er uinteresseret i mig og vil bare fixe mig? jeg kan aldrig gøre ham/hende ægte tilfreds? Wllwe
  5. Når jeg bevæger mig i tangoen på min måde så ser jeg godt at det påvirker dig på denne måde Prøv at sætte ord på den adfærd du kan se bliver din partners adfærd i relation til det der sker med dig.
  6. Jo, mere jeg påvirker dig med mit automatiske angreb, forsvar eller en distance, jo mere vil du føle…. Prøv at sætte ord på hvad du ser der sker med din partner ifht jeres dans. Fx at han/hun føler sig og mere isoleret, opgiven, træt, vred, alene osv

Kropsnærvær til større indre styrke og evne til at svare bæredygtigt an ifht dig selv og din partner

Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de­ anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.

Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. vi øger muligheden for at skifte gear, og blive lidt mere rolige, i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.

Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech og jeg har fået inspirationen fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet.


© Copyright 2024 - Rødovre Terapicenter