Online-terapi -Er psykoterapi, parterapi og coaching mulig i et online-møde?

Af Rødovre Terapicenters psykoterapeuter, marts 2020

Online-terapi hvad er det?

Online-sessioner (online-terapi, online-parterapi eller online-coaching) er samtaler med en psykoterapeut, parterapeut eller coach, der foregår via krypteret app eller hjemmeside. Det vil sige forbindelsen er sikret, og følger GPDR. I denne artikel sætter vi fokus på kvaliteten af online-sessioner.

Vores erfaringer med online-samtaler er positive

I Rødovre Terapicenter har vi generelt positiv erfaring med online-sessioner. Vores klienter er lige så lettede, håbefulde og indsigtsfulde efter en online-session som efter en almindelig session. Det gælder fx lederen, der er meget udenlands, hvor parforholdet er udfordret; den unge udlandsrejsende der bokser med ængstelighed eller klienten der er flyttet langt væk, men gerne vil fortsætte sessionerne med sin velkendte psykoterapeut.

Udviklingen af onlinesamtaler!

De første online-samtaler så dagens lys allerede ved internettets begyndelse. Online terapi og coaching tog rigtig fart da internettet blev udbredt. Det blev især populært i landområder i USA og andre steder med store afstande. Forskning har valideret online-sessioner positivt og online terapi og coaching anvendes nu verden over. Det skyldes blandet andet den fleksibilitet online-sessioner giver.

Samme kvalitet i online-sessioner som almindelige samtaler

Rødovre Terapicenter ser det som en god mulighed, at kombinere et forløb af samtaler med online-samtaler og fysiske fremmøder. Selve sessionen og det terapeutiske eller coachende indhold er det samme for online samtaler og samtaler i klinikken. En psykoterapeut eller coach vil altid spørge ind, skabe refleksion, inspirere og motivere. Kvaliteten af en session er knyttet til kontakt, nærvær og erfaring med at facilitere samtaler. Vi er erfarne i at give den fornødne opmærksomhed og giver professionel hjælp til afklaring og selvstøtte uanset samtaleform.

Hvilke rammer er vigtige for en god online session?

Det er fornuftigt at gøre sig nogle indledende overvejelser før en beslutning om online-sessioner. Først og fremmest er der nogle rammer, der skal være til stede:

  • Kan du/I sidde uforstyrret i hjemmet eller på arbejdspladsen?
  • Er du/I parat til at forberede installering af apps til telefon eller klargøre webløsning jf det link der bliver fremsendt fra Rødovre Terapicenter? (første gang er der op til 10 minutters forarbejde – læs  evt her!),
  • Er du/I er forberedte på at teknikken evt. kan drille lidt første gang? (Rødovre Terapicenter sørger naturligvis for at indholdet i sessionen kommer til at vare den aftalte tid)
  • Er der god forbindelse via netværk eller mobildækning?

Disse rammer sikrer en effektiv online-session. For selve indholdet og faciliteringen af samtalen er det vigtigste. Og det sørger vi i Rødovre Terapicenter for.

Vores bud på fordele og ulemper ved online sessioner kan du læse i tabellen nedenfor.

Fordele ved online-sessioner (web eller apps) Ulemper ved online-sessioner (web eller apps)
  • Ingen transporttid (særligt positivt, hvis der er lang køretid til klinikken
  • Fleksibelt, når du er fysisk begrænset, har et svagt immunforsvar, er bundet af børnenes aftaler eller på ophold i udlandet
  • Økonomisk da vi giver mulighed for at begrænse samtaler til 30 minutters opstarts- eller opfølgningssamtaler (fx opstart/opfølgning på arbejdspunkter, følelsesmæssige tilstande, konkrete problemstillinger)
  • Intensivt Online sessioner understøtter en intens og fokuseret proces, fordi det er lettere at lave opfølgning og finde tider i kalenderen
  • Trygt og intenst Kontakten er den samme, men det kan i nogle tilfælde give en positiv effekt med den skærmende afstand
  • Forstyrrelser Der er ikke på samme måde en fysisk ramme for samtalen. Du/I kan risikere at blive forstyrret derhjemme eller på arbejdet
  • Teknikproblemer Teknik kan drille eller skabe problemer med at høre eller se tydeligt (dog yderst sjældent)
  • Nogle former for kropsterapi ikke mulige Hvis der er tale om meget fokus på kropsterapi, kan det forekomme bedre i klinikken. Dog er online-sessioner en fin mulighed for at arbejde ud fra kropsspændinger, åndedræt mv
  • Rummet bliver begrænset Der er nogle begrænsninger fx i forhold til at lave nogle opstillinger med stole og til at tydeliggøre nogle situationer og relationer via stolearbejde
  • Tavlearbejde begrænset Der er begrænset adgang til at illustrere på en tavle (men det kan dog forsøges)

Der er således – som ved alle valgmuligheder – fordele og ulemper ved online-samtaler. Men som før nævnt er det vores oplevelse, at vores klienter er glade for muligheden. Kontakt er det bærende fundament for udviklende samtaler. Kontakten og ikke mindst kontakten til sig selv, er uafhængig af om samtalen foregår i klinik eller online, hvis samtalen faciliteres af en erfaren og imødekommende terapeut eller coach.

Sessioner fra arbejdspladsen?

Vi har også gode erfaringer med klienter, der coaches eller laver terapeutisk opfølgningsarbejde via online-sessioner fra deres arbejdsplads. Klienten befinder sig under samtalen i et aflukket kontor eller mødelokale.  Samtalerne kan dog fungere virkelig godt og være en reminder om at prioritere rigtigt. Især virker det godt med coaching, ledercoaching herunder temaer som planlægning, motivation, håndtering af kommunikation, anger-management eller opfølgning på stress. Så en online samtale kan skabe bæredygtig balance – også i en travl hverdag!

Alt i alt er online-sessioner et godt alternativ

Opsummerende kan vi sige om online-sessioner, at de er et effektivt og godt alternativ til personligt fremmøde. Vi anbefaler online, hvis det giver god mening for dig/jer. Ikke mindst hvis der er nogle praktiske hensyn eller helbredsmæssige hensyn, der gør det attraktivt. Indholdsmæssigt garanter vi for, at terapi og coaching er i lige så høj kvalitet som ved samtaler i klinikken!

Blev du informeret?

Vi er altid villige til at tage en snak og besvare spørgsmål, så du er meget velkommen til at kontakte os hvis du vil vide mere om online sessioner.