Tag Archive for: Parterapi

Hvorfor er man utro?

Af psyko- og parterapeut Birgitte Grønbech, MPF, Rødovre Terapicenter

Hvorfor er man utro? Dette spørgsmål har været relevant i tusindvis af år, da utroskab er et velkendt fænomen gennem alle tider, også i vores moderne tid. Uanset om det sker via kærlige SMS’er med en kollega eller sex udenfor ægteskabet, kan utroskab forårsage udbrændthed og PTSD. Mistillid skaber stress og frygt i parforholdet, hvilket nedbryder selvværd, skaber skam og påvirker trivslen hos den svigtede partner. Samtidig kan skamfølelsen også være drænende for den utro partner. Hverdagen kan hurtigt påvirkes af mistro, mistillid og konfliktmønstre.

Så hvorfor udsætter vi os selv for utroskab? I denne artikel undersøger vi årsagerne og aspekterne bag utroskab, som eksperter i parforhold og forskningen har fundet frem til. Til slut giver vi nogle overordnede råd til, hvordan utroskab kan håndteres.

Psykologiske og eksistentielle årsager til utroskab

Der er bred enighed om, at der kan være psykologiske og eksistentielle grunde til utroskab. Nogle af disse motiver kan være:

  • at håndtere angst eller depression (fx sygdom eller eksistentiel usikkerhed) med noget livgivende,
  • at søge trøst for tunge følelser (fx efter dødsfald eller andre eksistentielle begivenheder),
  • at håndtere en livskrise, der har skabt alvorlig forandring,
  • at agere impulsivt som følge af stoffer, alkohol eller andet, der sætter fornuften ud af spil, eller
  • at reagere på et parforhold, hvor man savner noget i kontakten (fx sex, nærvær, bekræftelse og/eller tryghed).”

Esther Perel, der er international ekspert i parterapi og utroskab, har for en del år siden præsenteret utroskab som fænomen i denne populære TED. Hun stiller også spørgsmålet – hvorfor er man utro? og sætter samtidig utroskab i perspektiv i vor moderne tid.

Fra videoen får vi blandt andet denne indsigt:

  • Esther Perel fortæller fra sin praksis: Nogle af mine klienter har været monogame i årtier, men pludselig krydser de grænsen og bliver utro. Ifølge Esther Perel handler utroskab ikke så meget om den person, man er utro med, men mere om ens eget selv og den identitet, man længes efter at puste nyt liv i.
  • Ester Perel hører ofte, uanset hvor i verden hun rejser, at affærer skaber en levende og fornyende livsgnist. Mange affærer opstår efter dødsfald, større forandringer eller sygdomsdiagnoser.

Selvrefleksion

Har du selv erfaret at en fortrolighed med en kollega, ven eller bekendt førte til nogle følelser, der udvikledes til romantiske følelser og tanker om denne?

Utroskab som løsning på psykologiske udfordringer står i modsætning til at skabe et trygt parforhold. Et trygt parforhold, hvor I er følelsesmæssigt engagerede, nærværende og reagerer på hinandens behov, giver et robust modsvar til eksistentielle og psykologiske udfordringer. I kan række ud til hinanden og blive stærkere sammen.

Vi ved fra tilknytningsforskningen at nogle har svært ved at række ud til deres partner, når de bliver sårbare og uskre. Det kan føles risikabelt at vise sin partner såbare behov og følelser. Utroskab kan så blive en sekundær tilgang til at regulere sig på. Forskning viser, at utroskab for nogle bliver en vej til – kort- eller langvarigt- at:

  • søge bekræftigelse,
  • søge trøst,
  • give et modsvar til svigtfølelser i parforholdet,
  • opnå opmærksomhed,
  • skabe intimitet,
  • forny livslyst,
  • få spænding,
  • eller få nogle sexuelle behov dækket

Der kan være flere motiver til utroskab. Men tilbøjeligheden til utroskab sker primært for dem af os, der ikke har udviklet en tryg tilknytningsstil.

Tilknytningsstil og spørgsmålet om “hvorfor er man utro?”

Under opvæksten og i kontakten med vore primære omsorgspersoner lærer vi at være i relation med andre. Som beskrevet i Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet  findes forskellige tilknytningsstrategier.

I nedenstående figur vises tilbøjeligheden til høj/lav undvigelse (lodret akse) eller tilbøjelighed til lav/høj grad af ængstelighed:

Selvrefleksion

Hvordan reagerer du over for din partner, når du udfordres fx af usikkerhed, smerte eller føler dig sårbar? Bliver du opsøgende og rækker ud eller er du ængstelig og usikker på dig selv eller undviger du og håndterer tingene selv. Bliver du afvisende?

Forskning fra 2023 viser, at utroskab i højere grad findes blandt partnere med høj grad af undvigelse og/eller høj grad af ængstelighed (udfra et amerikansk metastudie dækkende 13.666 deltagere).

Scott Wooley som har forsket i utroskab, har knyttet tilknytningsstile til forskellige strategier for utroskab. Utroskab kan af nogle bruges som et middel til at håndtere indre usikkerhed, eller frygt for afvisning og kan være en “strategi” til at undgå forladthedsfølelser.

Han peger i sin forskning på, at der er forskellige utroskabstrategier for undvigende eller frygtbaserede tilknytningsstrategier.

Bemærk, at de ubevidste eller meget reaktive adfærdsmønstre må håndteres og behandles i individuel psykoterapi og/eller parterapi.

Utroskab kan ses som en psykologisk reguleringsmekanisme. Som utro partner skal du se på dig selv med åbenhed og nysgerrighed. Dette er nødvendigt for at blive en tryg partner, der kan genetablere og forny tilliden i parforholdet. Derfor må vi forstå, hvad der driver impulsen til utroskab. Det kræver mod og indre styrke at arbejde med selvudvikling.

Utroskab kan være en respons på en usikker jeg-struktur i de dybere lag og et lavt selvværd. Det gør at ængsteligheden eller tilbagetrækningen hurgtigt bliver et “go-to” i en svær sårbar kontakt med din partner. I virkeligheden lukker du også af for dig selv. Utroskab fremmer tilbøjeligheden til at fortrænge og lyve for dig selv, hvilket skubber til et selvbedrag.

Utroskab kan fungere som en psykologisk reguleringsmekanisme, hvis det er lettere at søge kontakt uden for parforholdet. Dette kan ske, hvis du tidligere har lært at opgive dine naturlige sårbare behov i nære relationer. Hvis omsorgsgiverne i barndommen var usikre, kan opgivelse af nær og sårbar kontakt blive en løsning.

Det er vigtigt at træne i at åbne op for selvet. Dette gøres bedst i et rum med nysgerrig, omsorgsfuld og forstående opmærksomhed, som psykoterapi kan tilbyde. Skam og frygt kan være barrierer for at åbne op for sjælens dybere lag, men et trygt terapeutisk fællesskab kan hjælpe dig på vej.

 

Selvrefleksion

Kan din tilknytningshistorie (se evt ledetråde til tilknytningsadfærd), fra barndom til nu have påvirket din utroskabsadfærd? Hvilke af dine tilknytningsstrategier kan kobles til tidligere oplevelser af svigt eller manglende tryghed i kontakten med dine nære relationer.

 

Den utro partner med ængstelig tilknytningsstil

En utro partner med en ængstelighed i adfærden i sin parrelation eller tilknytningsstil, kan bruge utroskaben som ubevidste modsvar på den psykologiske tilstand af uro, usikkerhed og ængstelighed:

Protestaffæren handler om en form for psykologisk protest, gengældelse eller hævn for at føle sig såret, afvist,og/eller forladt af sin primære partner.

Kom og tag mig-affæren er en bøn om at blive bemærket og føle sig vigtig. Det kan være en manipulerende strategi for at trække sin primære partner tættere på. Dermed søger den utro partner at validere sin betydning i forhold til sin primære partner vi utroskaben.

Hedgefond-affæren er en måde den utro part risikoafdækker sig for at hæmme følelser af at være
uelskelig eller uværdig. Relationer til andre kan opleves upålidelige og ustabile. Den utro part forbereder sig på den uundgåelige opløsning af sine relationer og bliver involveret i andre, som en måde at sikre sig mod en “uundgåelig opgivelse fra deres primære partner”.

Den romantiske fantasy affære søger væk fra at løse problemer med den primære partner. I stedet flygter denne ind i et romantisk forhold. Typisk skabes høje niveauer af spænding. Affæreforholdet giver en flugt fra livets udfordringer. Disse affærer kan nogle gange fortsætte i årevis. Den utro partner går frem og tilbage mellem den primære partner og affærepartneren. Sidstnævnte kan have en funktion som stressafleder eller er indirekte måde at håndtere problemer på.

Den utro partner med undvigende tilknytningsstil

Er den utro partner undvigende i sin tilknytningsstil, kan utroskaben kædes sammen med en af følgende funktioner for utroskaben:

I den udbrændte affære søger den utro partner forbindelse uden for parforholdet. Mange mislykkede forsøg på at genoprette det primære giver den utro en oplevelse af udbrændthed. Målet er ikke nødvendigvis at afslutte det primære parforhold. Utroskaben er et resultat af det manglende håb for at finde en sikker og kærlig forbindelse i det primære forhold.

I magtspiller-affærer søger den utro partners magt og kontrol som en måde at regulere sin usikkerhed i romantiske forhold.  Affæren beskytter den utro mod følelser af magtesløshed og usikkerhed. De utro forhold er typisk korte, intense og kun sex-anliggender. Der er ofte tilknytningssvigt eller overgreb fra fortiden.

I den tvangsmæssige affære forsøger den utro partner at dæmpe intense (måske uerkendte) følelsesmæssige smerter gennem afbrudte seksuelle forhold, prostituerede, tvangspornografi, stripklubber osv. Det kan være svært at opleve en tro på at kunne stoppe adfærden. Stoffer og alkoholmisbrug kan være knyttet til sexforbruget.

Denne type affære er knyttet til en afhængighedsmodel og skal derfor også behandles ifht til dette. Men det gavner også at udvikle tilknytningen til den primære partner for at opnå mere tryg samregulering af følelser.

Hovedårsager og hvad gør vi ved dem, når utroskab rammer?

Ifølge Scott Woolley kan vi også opstille årsager til utroskab i tre hovedgrupper. De findes i parforholdets dynamik eller udefrakommende betingelser; eller psykologiske motiver hos den utro part (se også ovenstående afsnit).

Interne problemer i parforholdet

  1. At man står alene med sårbare eller smertefulde følelser, som ikke føles trygge at dele med partneren
  2. At der er kommet noget imellem parret, så den ene kan føle sig undertrykt af den anden, eller at der er opstået en distance i parforholdet
  3. At nærhed og intimitet er slukket, så den utro part føler sig udsultet og kommer til at åbne sig op for andre

Individuelle psykologiske faktorer hos den utro partner

  1. At selvværdet er lavt og at utroskaben bruges som et behov for at bevise tiltrækningsevnen og blive bekræftet
  2. At den utro partner har nogle tvangsmæssige behov for at blive bekræftet
  3. At den utro partner tidligt i tilværelsen har lært at leve et dobbeltliv og er uvant med tryghed i relationen
  4. At den utro partner har brug for spændingselementer ved at tage en stor risiko for at blive opdaget i noget ”ulovligt”

Det utrygge forhold, der kombineres med eksterne faktorer

  1. At utroskaben bliver en flugt fra en svær situation med fx arbejdsløshed, sygdom, stress, problemer med børnene mv.
  2. At der er en slags midtvejskrise, som presser sig på: hvem er jeg? kan jeg være den jeg ønsker at være sammen med min partner?
  3. At partneren ikke forstår og anerkender mig i en situation, der er svær, så det bliver lettere at få bekræftelsen fra en anden.

 

Der er altså tre hovedårsager til utroskab, som giver os en umiddelbar forståelsesramme at arbejde dybere ind i. Men hvordan kan vi håndtere utroskab i lyset af denne forståelsesramme?

  • Interne problemer i parforholdet: Interne problemer i parforholdet kan føre til utroskab, hvor parret trækker sig væk fra hinanden og skaber et negativt mønster. Parterapi kan hjælpe med at skabe tryghed og intimitet igen, hvilket kan styrke parforholdet og lægge utroskaben bag sig.
  • Individuelle udfordringer hos den utro partner: Individuelle psykologiske problemer hos den utro partner kan inkludere lavt selvværd, behov for spænding eller trang til at leve et dobbeltliv. Disse problemer kan ofte føre til skam og hemmelighedsfuld adfærd, som kan håndteres gennem individuel terapi og parterapi.
  • Udefrakommende faktorer: Udefrakommende faktorer som sygdom, stress og arbejdsløshed kan påvirke parforholdet negativt og føre til utroskab. Det er vigtigt at række ud til hinanden og søge hjælp for at bevare samhørigheden og håndtere de udfordringer, der opstår. Og det er også vigtigt at åbne sig for hjælp, viden og støtte hos rådgivere, patientientorganisationer og eget netværk.

At genskabe tilliden i parforholdet ifølge Ether Perel

 

I videoen anbefaler Esther Perel den utro partner:

Anerkend svigtet og at det ikke skulle have fundet sted.

Vis anger og fortrydelse ifht at du har såret din partner. Gentag dette og engager dig i dette lederskab. 

Engagerer dig oprigtigt, så du viser, hvor vigtigt jeres parforhold er for dig

Vis også, at du vil tage ansvar for at være den, der går i front for at reparere parforholdet

Hjælp din partner til at forstå og mærke, at hun/han ikke skal stå alene med følelser som svigt, usikkerhed, skam og frygt

Vær proaktiv og vis forståelse introducér til samtaler om triggere af utroskabstankerne, så din partner ikke står alene sine svære tanker og følelser

Søg den rette timing for hvor hvornår det er muligt at I skaber nye postive fortællinger sammen. Også selvom det kan være forbundet med steder og situationer, der trigger utroskabsminderne

Selv om det er svært for dig: Vis tolerance over for din partners smerte og reaktion. Den vil komme igen og igen. Forstå smerten og mød den. Arbejd selv med at fjerne barrierer som forhindrer dig i at vise omsorg for din partner

For den svigtede partner er det omvendt vigtigt at fokusere på:

Vær undersøgende og nysgerrig. Søg hellere at finde de dybere grunde til utroskaben, frem for detaljer om hvad der skete i utroskabssituationen

Vær nysgerrig på spørgsmål som handler om jer og relationerne i hjemmet: tænkte du på mig? Var du bevidst om hvad du udsatte børnene for? Hvordan påvirkede det dig følelsesmæssigt efterfølgende?

Begge parter kan søge fokus på konstruktive samtaler (når chok og krisetilstanden er erstattet med mere ro og spirende tillid)

Invitér til samtaler om hvad utroskaben betyder for os og hvordan har det påvirket dine/mine værdier?

Undersøg sammen hvad vi lære fra utroskaben?

Fokusér på at skabe en fremtid og nogle rammer som understøtter, at vi undgår en ny alvorlig mistillidssituation

Skab nogle samtaler hvor I for sat op hvad der er for grænser, hvornår I skal invitere hinanden ind i at snakke om jeres indre landskaber mv.

Litteratur og referencer

Rapporter

Frich M, Moseholm, E, Anderson M, Andresen, J, Graugaaard, C, “Sex i Danmark”, Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018, ‘https://www.projektsexus.dk/ Statens Serum Institut og Aalborg Universitet

Artikler

Giasi, N, Raosal D, Haseli, A, Feli, R. “The interplay of attachment styles and marital infidelity: A systematic review and meta-analysis”, 2023, Heliyon

Girard, A , Connor, J og Wooley, S “An Exploratory Study of the Role of Infidelity Typologies in Predicting Attachment Anxiety and Avoidance”  Journal of Marital and Family Therapy 46(1): 124–134 doi: 10.1111/jmft.12371 © 2018 American Association for Marriage and Family Therapy

Videoer

TED, Rethinking infidelity … a talk for anyone who has ever loved | Esther Perel

Ester Perel på YouTube – INFIDELITY SERIES: Once Trust is Broken, Can it Be Healed? https://www.youtube.com/watch?v=EJB6jvAzsbQ

Livskraft styrkes gennem ægte sårbarhed

Af Birgitte Grønbech, emotionsfokuseret par- og psykoterapeut, MPF

Intro “Livskraft styrkes gennem ægte sårbarhed”

Vi skal i dette indlæg se på hvordan vi henter livskraft og mental styrke med fokus på sårbarhed og følelsesmæssig kontakt med sig selv. Livskraft defineres i det danske sprog som: “kraft og energi, som får en organisme eller et væsen til at vokse og trives”.  Sårbarhed er i psykologisk forstand en del af et menneskes naturlige integritet. Med kontakt til vores inderste følelser får vi adgang til vores sårbare selv – og mulighed for – at sanse og forvalte ægte behov.

Vi skal i artiklen pejle os ind på vores medfødte evne til – at være – og agere som følende individer. I dagens samfund er vi gode til at tænke og reflektere. Men får vi også brugt vores emotionelle GPS i en dosering der giver giver os plads til at mærke og sanse livet. Den ubegribelige livskraft som hjælper os gennem kriser eller svære perioder, får vanskelige kår hvis vi lukker helt ned for vores kerneføleser.


Indhold i dette indlæg

I et psykoterapeutisk perspektiv fremmer “den ægte sårbarhed” livskraften via den større følesesmæssige adgang til at fremme trivsel. Det giver dermed færre mentale udfordringer: Fx udvikling af stress, angst eller depression. I dette indlæg får du mere indsigt i hvordan livskraft kan styrkes gennem den “ægte sårbarhed”

Læs artiklens afsnit som det passer dig. Du kan klikke dig direkte ind i det enkelte afsnit her:

1 Sårbarhed og kontakt til dig selv og andre

2 Sårbarhed som plusord og basis for personligt lederskab

3 Når traumer stjæler sårbarhed, ender vi i skamfuldhed og/eller ensomhed

4 Sårbarhed –gælder det kun udsatte grupper i samfundet?

5 Grænser for sårbarhed

6 Når sårbarheden møder (om)verden modigt

7 Praksis og fokusering – der nærer den ægte sårbarhed

Undervejs er der link til artikler og videomateriale fra relevante kilder. Du kan se en samlet kildeoversigtoversigt her

Livskraft fremmes eller modarbejdes i balanceakten mellem “Integritet-samarbejde”

Går du rundt og føler at du savner den fulde kontakt med dig selv, at du skal søge ydre oplevelser for at føle dig i live eller at du sidder fast i negative spiraler med tunghed, perfektionisme, afhængigheds- eller kontrol adfærd, ensomhed eller trunghed. Så må de se på hvordan du kan gøde og kultivere remmerne for at fremme den livskraft som er så afgørende for at kunne finde og se livets glædesfyldte, fine og meningsfulde øjeblikke igen.

Helt fra spædbarnestadiet udvikles vi i relationen med tætte omsorgspersoner. Undervejs lærer vi som børn at navigere i en eksistentiel konflikt mellem  integritetmine behov, herunder de fysiske, udviklingsorienterede og de følelsesmæssige” og  samarbejde “den anden eller de andres behov, responser og villkår”. 

Livskraften kvæles, hvis vi ikke har fat i vore egen integritet. Men din integritet får trange kår, hvis din medfødte emotionelle GPS ikke kan informere dig om det, der gør dig:

  • ægte glad,
  • ked af det,
  • nysgerrig eller
  • ægte vred over en overskridelse af dine grænser

I stedet kan dine følelser overdøves af  følelser og tanke-følelser så som gør dig mere reaktiv (dvs lukket ifht dine dyberliggende behov):

  • dårlig samvittighed og skyld
  • ikke at være god nok,
  • at jeg gør aldrig tingene godt nok, eller
  • at det ikke betyder noget hvad jeg mener.

Sådanne følelser og tankefølelser må ikke gro fast i dig. Så du mister din ægte evne til at mærke din ægte sårbarhed. Dermed ikke sagt, at fx dårlig samvittighed ikke kan give et vigtigt signal til dig. Den kan hjælpe dig til at at søge forsoning. Men en konstant dårlig samvittighed overfor en anden eller andre, kalder på at du ser på, hvad det handler om?!

Det er i øvrigt helt naturligt, at vi mister kontakt til det sårbare selv i nogle situationer. Fx i chok- og ulykkestilstande. I sådanne tilfælde er det en del af vores overlevelse, at vi sjæleligt forsvinder væk fra det følelsesmæssige eller fysiske, der smerter eller er traumatiserende. En god overlevelsesmekansime at vi kan dis-integrere for voldsomme oplevelser.

Men livskraften er en forunderlig størrelse. Den kan føre os videre, efter selv større livskriser. Blot er det vigtigt at vi har nogle at dele og bearbejde det lille eller store traume med. For nogle bliver eksistentielle kriser enddog en vej til en blomstringsproces. Men det nødvendiggør, at vi kan dele det svære med andre, få trøst og medfølelse i krisen og finde et nyt fodfæste. Ellers kan det blive for ensomt. Krisen kan blive en langsom kvælningsproces af livslyst og ægte livskraft.

Livskraften drænes, hvis du konstant opgiver dig selv eller dele af dig selv

Livskraften kan ligeledes få ringe kår, hvis du siden barndommen – eller i usunde relationer i dit voksenliv  – har mistet den ægte kontakt til dig selv. Der kan de negative tankefølelser dominere din måde at være i verden på.

Det kan føre til at integritets – samarbejdsbalancen bliver ulige, fx:

  • du opgiver dig selv og tager mere hensyn til andre
  • du taler/tænker negativt om dig selv og ser andre om mere betydningsfulde
  • du føler ikke at du gør det godt nok – selv om du leverer langt over målet
  • din skam eller skyld lukker ned for dig selv, og så prioriterer du hensynet til andre højst
  • du får ikke sat grænser for dét, der er bedst for dine behov
  • du kommer til at oversamarbejde om opgaverne på arbejdspladsen og hjælper for meget
  • du mærker måske ikke længere de fine øjeblikke af lykke og glæde, men er i en konstant følelsesmæssig gråzone
  • du er i ofte i en tilstand af indre uro, fordi du ikke hviler i at dine behov har lige så meget ret som andres behov

Det en slags livskunst at holde fast i din egen integritet, når der også er en andens eller andres behov at samarbejde med. Denne balanceakt sættes i bevægelse allerede tidligt i barndommen. Even til at balancere bliver stærkest og giver mest trivsel, når vi får hjælp fra omsorgsfulde voksne. Hvis vores forældre ikke har lært dette, kan du ikke bruge dem som rollemodeller i denne balancekunst. Det er så dét, som du selv skal lære.

Empati næres af kontakten til egen sårbarhed

Uden egenomsorg og empati, er det tilgengæld svært at tage de rette hensyn til os selv og andre. Vi kan drive rovdrift på egne ressourcer, men vi kan også medvirke til at tære på andre menneskers ressourcer. Vores relationelle kompas synkroniseres med andre, når vi forstår egne følelser og agerer ud fra den ægte sårbarhed.

Hvad er sårbarhed?

Når du er i kontakt med følelser og sanser, som guider dig til at forstå hvilke behov du har, er du også i kontakt med din sårbarhed. At mærke et følelsesmæssigt behov, kan få dig til at række ud og få hjælp og støtte. Det kan omvendt også give en pejling af, hvornår du skal vise omsorg for et andet menneske.

Brené Browns definition af sårbarhed

Brené Brown, som er blevet kendt for hendes forskning og arbejde med sårbarhed, beskriver sårbarhed således: ”Sårbarhed er villighed til at vise og dele dit autentiske selv. Også selv om  du sætter dig udenfor kontrol af hvad resultatet bliver! Sårbarhed fjerner forsvar, fremmer empati og styrker kreativitet. Mange forbinder sårbarhed med svaghed og skubber folk væk i frygt for at virke latterlige. Men uden sårbarhed kan du ikke leve et helhjertet liv.

 


#1 Sårbarhed og kontakt til dig selv og andre

 

”Ægte forandring er, ikke når du bliver til den du ikke er, men når du bliver dig selv” Den paradoksale teori om forandring

 

Kort opsummering

Livskraft styrkes gennem ægte sårbarhed #1:

“Sårbarheden og kontakten til dig selv og andre”

Sårbarhed skal ses i relationen til andre mennesker, for sårbarheden er svær at stå alene med. Sårbarhedens følelser skal ses, høres og forstås med omsorg, trøst eller respektfulde/konstruktive håndsrækninger. Ellers bliver sårbarheden ikke en vej til forløsning. Og den indre tillid til at være i livet bliver ikke styrket. Manglende forløsning af følelser kan fx føre til systematisk bekymrings- kontrol- og/eller undvigeadfærd.

I et psykoterapeutisk perspektiv er sårbarhed svær at komme uden om. Sårbarhed er en del af vores evne til 1) at mærke vores føle- og sansesystem og 2) at søge hjælp/omsorg/trøst eller at vælge at håndtere sårbarheden alene.

Det sårbare selv pejler dig i retning af trivsel og den grundlægende livskraft

Vi udvikler lige fra de tidlige stadier af livet et sårbart selv. Et følende selv kan vi også kalde det. Det følende selv anerkendes og styrkes via omsorgspersonernes kærlige og anerkendende, kontakt, omsorg og trøst. Fx hvis barnet er ængsteligt, bange, ked af det eller har brug for hjælp. Barnet skal vokse op og lære, at det ok, at søge trøst eller hjælp. Så styrkes selvværdet og tilliden til at blive støttet af andre. Barnet får også en erfaring i at reagere og få en følelsesmæssig og sansemæssig afspænding. Så undgås en ophobning af undertrykte følelser. Undertrykte følelser påvirker selvværdet og selvfølelsen negativt. Det kan i en langstrakt negativ spiral skabe mentale problemer som udbrændthed, afhængighedsadfærd, negativ stress, angst og depression.

Erfaringen og processen med at håndtere den indre sårbarhed, hjælper os til at udvikle tillid til livet og mennesker. Og det gør os mere villige og modige til at være til stede ”her og nu”. Vi bliver ikke så ængstelige for det, der kan komme. Det gør livet lettere, for som Piet Hein skrev: ”Bekymringer trækker en negativ rente, de vokser sig små, hvis man la’r dem vente!”

Livet rummer mange eksistentielle risici og kriser. Men alligevel kan du godt acceptere ”det farlige liv” og samtidig hvile i din sårbarhed. Så har du en kapital af indre evne til selvberoligelse. Så ved du instinktivt, at mister du fodfæstet, kan du være i frygten eller ubehaget også med hjælp fra andre.

Ægte sårbarhed gør dig i stand til at være i paradokser frem for at udvikle usunde strategier

Livet er fyldt med paradokser. Vi er mest i live, når vi kan rumme at de modsætninger og paradokser, som eksistens byder os. Også selv om det kan sætte os i kontakt med ubehagelige følelser. Uden denne accept og selvberoligende tilgang til din sårbarhed, ligger en lurende fare for at udvikle mere sekundært overlevelsesstrategier. Fx et udtalt behov for kontrol eller perfektionisme eller usund tilbøjelighed til at gøre andre tilpas. Vi kan danne indre tilbøjeligheder, der fx præges af bekymrings-, kontrol, misbrugs-, offer- eller hjælperadfærd.

Brug af sekundære strateiger for at undgå sårbarhed fører til mistrivsel

Det er her, at du kan udmattes af tankemylder, problematisk adfærd, unødvendig usikkerhed og stress. Måske mangler du en sund fornemmelse for at række ud og dele din ægte bekymring til et andet menneske? Eller måske sætter du ikke sunde grænser, og siger nej til andre. Måske tør du ikke vise din sårbarhed. Det kan dræne dig, og du kan miste fornemmelsen for at passe på dig selv og dine egne behov.

I stedet vil du indeni ”larme” med alskens bekymringer, stressuro eller lammelse. Eller drive dig selv til at arbejde alt for meget, være alt for perfektionist, have alt for meget fokus på andres behov og følelser og/eller føle dig alt for lidt i live.

For at forvalte din sårbarhed må du kunne dele den

Sårbarheden tørrer ud, når du ikke deler din ægte ængstelse, uro, frygt eller smerte med en tryg relation. I psykoterapiens rum eller i den gode samtale med en fortrolig, kan du skabe forståelse, men også en proces, hvor du langsomt skaber mere plads og bevægelse til din egen sårbarhed.

Videoer, der illustrerer sårbarhedens paradoksale veje til trivsel

Denne Ted Talk af Brené Brown satte sårbarhed på verdenskortet. En kilde til at blive mere robust og lykkelig i livet.

Dette er opfølgeren hvor Brené Brown præsenter skam som en af de største sårbarhedsdræbere.

 

 



# 2 Sårbarhed som plusord og input til lederskab

 

I vores moderne, travle tid kan håndtering af den ægte sårbarhed medvirke til at skabe trivsel og robusthed

  • ”Ærlighed uden nænsomhed er grusomhed” (gammelt ordsprog)
  •  Sådan som I ønsker at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem” Fra Matheusevangeliet kapitel 7)
  •  “Tro uden sårbarhed = fundamentalisme” (Brené Brown)

Kort opsummering

Livskraft styrkes gennem ægte sårbarhed #2:

“Sårbarhed som plusord og input til personligt lederskab”

Sårbarhed er ikke lig med klynkeri. Ægte sårbarhed kultiveres af omsorg og støtte og den giver dig helhjertet handlekraft. Du kan føle dig bange eller ked af det. Er din tilgang til sårbarhed tillidsfuld rækker du ud, hvis du har brug for det. For du ved, at du værd at hjælpe. Det betyder også, at du agerer empatisk over for andre. For det fortjener de også. Selvfølgelig kan perioder med travlhed fastlåse os i en mere følelseskold automatpilot-rolle. Men så længe vi søger tilbage til det sted, hvor sårbarheden lever, så forbliver vi også følelsesmæssigt i live.

Social- og trivselsforskeren Brené Brown opdagede til sin forbløffelse, at sårbarhed håndteres helt naturligt af mennesker, der er bedst til at skabe  lykke og robusthed i deres tilværelse. Hun kaldte disse mennesker “de helhjertede”.

Ordbogen kontra Brené Browns mere psykologiske betydning af sårbarhed

I ordbogen ”Ordnet.dk” fremgår det at sårbar betyder “pirrelig, ømtålig, sensibel, nærtagende sensitiv og følsom”. Det kan være i den betydning at Sørine Godfredsen forstår sårbarhed som klynkeri, se afsnit 5    Men det var ikke sådan, de helhjertede agerede i Brené Browns undersøgelse. Brené Brown konstaterede, at det var de helhjertede menneskers evne til at række ud og søge forståelse, omsorg, trøst eller støtte, der gav dem styrke og robusthed.

Vi kan gemme sårbarheden bag en reaktiv facade

Når vi ignorerer, undertrykker eller ikke tager vores sårbare følelser alvorligt, agerer vi ikke helhjertet. Vi kan blive følelseskolde eller på anden måde reaktive. Når vi er reaktive, reagerer vi ofte som autopiloter ud fra stressimpulser: Kamp, flugt eller stivne-reaktionerne. Når vi agerer ud fra roller, som er mere relaterede til automatisk overlevelseserfaring, mister vi pejlingem fra følelseskompasset. Man kan sige, at vi gemmer os eller beskytter det sårbare selv bag en facade.

Dramatrekanten

Den reaktive overlevelsesadfærd kan også oversættes til en autopilot-rolle jævnfør dramatrekantens tre roller:

  • Krænker-rollen (kamp-impulsen – søger dominans) her agerer vi kritisk; som ”over-hund”; energivampyr der spyder sin energi ud i rummet for at de andre skal føle det samme; som dominante, påståelige; nedvurderende; nedladende; selvhøjtidelige; hånende; stolte; truende; psykiske eller fysisk voldelige osv.
  • Offer-rollen (flugt-impulsen – flygter fra at tage personligt og følelsesmæssigt ansvar), her klynker vi ofte; blamer andre; bagtaler; flytter vores fokus fra eget ansvar og peger ud på “en anden” eller “de andre”
  • Frelser-rollen (spil død-impulsen – stivne eller ”tend-and-be-friend”), her glemmer vi at mærke os selv. Det er ok i mange situationer, men skidt, hvis det bliver et fastlåst mønster. I stedet for at være ægte empatiske, kan vi agere reaktivt som hjælper, fixer eller agerer støttende i en grad, hvor der ikke er ægthed i kontakten (som Søren kirkegårds ægte hjælperkunst i citatet under #4)

Vi kører som noget helt menneskeligt indimellem på auto-pilot og bevæger os ind i dramatrekanten. Problemet opstår, som nævnt, når vi fastlåser os i denne reaktive adfærd. Og ikke finder tilbage til et balancepunktet, hvor vi også er i kontakt med vores ægte sårbarhed.

Menneskelig kontakt giver mulighed for at bryde ud af reaktive mønstre

Det kan være svært, hvis den fastlåste rolle er blevet tillært pga. manglende voksen- regulering i barndommen. Uanset hvor den fastlåste rolle stammer fra, må vi forstå, hvad der udløser reaktiviteten. Det er vigtigt, for at komme i et sundt balancepunkt, at vi arbejde med vores mønstre. Gerne i samspil med nogle tillidsvækkende medmennesker. Fx ved at dele hvad vi ville føle og have behov for, hvis vores sårbarhed ikke blev overskrevet af reaktiv overlevelseadfærd.

Uden sårbarhed mister vi lederkskab og risikerer at falde i et ufølsomt spor

Vi kan miste evnen til personligt lederskab, hvis sårbarheden lukkes inde bag en facade. Vi kan fortælle os selv ting, der ikke finder sted i den virkelighed vi er i. I stedet matcher vi forklaringen til de umiddelbare, men sekundære behov og følelser, der binder os. Det kan sende os i en reaktiv rolle, hvor forudindtagethed dominerer os. Hvor vi ikke åbner os for situationen og opfanger dens her-og-nu data. Dermed falder de ned mellem to stole.

Vi kan dermed miste evnen til at påvirke andre mennesker med helhjertet ægthed. Forhandling om interesser i en personlig, projektrelateret, arbejdsmæssig, religiøs eller samfundsmæssig sammenhæng kan blive for fundamentalistisk eller for stiv. Det kan resultere loose/loose eller win-loose resultater frem for win-win.

Sårbarhed i makroperspektivet af menneskelig handlinger

I mit gamle fagområde international økonomi og miljøøkonomi, stødte jeg ofte på begrebet sårbarhed. Fx sårbarhed ifht aktiemarkedets kursudsving, handelsbalancer, krigstrusler og miljøets sårbarhed ifht forurening, truslen på rovdrift samt samfundsgruppers sårbarhed ifht fattigdom eller social ulighed. Det sårbare i samfundsperspektiv kalder også på handlekraft og forståelse for at skabe tryghed.

Sårbar i samfundsperspektiv - kræver fælles ansvar

Også på et overordnet samfundsplan er sårbarhed en kalden på handling til støtte, reaktion og at afhjælpe problemet. Vi har brug for en tilstrækkelig vågenhed for mavefornemmelsen og hvordan vi kan håndtere problemer sammen. Ellers risikerer vi at tage dårlige beslutninger. Et godt eksempel på en situation, hvor man havde for travlt og manglede en sårbar tvivl, er minkskandalen. ­Men det sker jævnligt, når vi hovedløst kaster os ud projekter, hvor vi konstant er ude af balance.

Det er ikke nok at være ideolog eller fokusere på at optimere

I en økonomisk tankegang søger man at finde optimale løsninger. Men menneskelige faktorer forhindrer ofte dette. Især fastlåste økonomiske ideologier, religion eller stress, kan blive barrierer. Dét, der begynder på tegnebrættet med at være optimalt eller retfærdigt kan gå skævt. Blandt andet fordi ideologi, magt, penge, blind optimeringsfokus, manglende erkendtlighed og fastlåst snæversyn, får os til at miste den sunde hjælpekunst. Som Kirkegaard fremstillede hjælpekunsten (se citat under #4 Sårbarhed – gælder det kun for nogle grupper i samfundet), så kræver det et følsomt, ydmygt engagement.

Uden sårbarhed, er det svært at vise medmenneskelighed

Mennesker kan hurtigt miste deres indføling, ydmyghed og respekt for andre mennesker. Især overfor dem, der ikke deler samme sag eller mening. Vi kan falde i en sub-gruppefælde. Hvor vi samler os om at være enige om hvem, der er de onde, fjenderne eller imod os.

Uden kontakt til vor sårbarhed, kan vi også miste indføling med vores egen fysiske og mentale sundhed, vores medmenneske, vores kollega/underordnede/leder, dem vi har ansvar eller vores ægtefælle/partner.

Alt sammen noget der kan være en meget kortsigtet nødvendighed for at gennemføre et svært projekt. Men en menneskelig glidebane hvis det bliver en indgroet tilstand. Endda med konsekvenser helt på samfundsniveau.

Uden empati og medmenneskelighed kan vi ende med at agere ufølsomt og fremstå med hård kritik. Fx med fastlåst vrede, utilregnelighed, som underhund eller overhund, med ærgerrighed, ekstremt penge eller magtbegær, stress-udbrændthed, følelseskulde mv. Selvfølgelig skal der lederskab og styring til for at opnå mål. Men uden ægte sårbarhed kan vi risikere, at kontrol- og automatadfærd bliver den eneste tangent, som klaveret spiller på.

 

Læs mere om dramatrekanten – der bringer os væk fra sårbarheden

Dramatrekanten og dens oprindelse fra psykologiens verden

Lars Tvedes indlæg fra en erhvervsmands synsvinkel

 

 



# 3 Når traumer stjæler sårbarhed, kan vi rammes af skamfuldhed og/eller ensomhed

 

”Traume er ikke hvad der sker med os, men hvad vi holder for os selv i fraværet af et empatisk lyttende vidne” Peter A. Levine

”Et traume defineres ud fra styrken i de reaktioner, der udløses i situationen – ikke ud fra hvilke typer begivenheder det er (Maté 2021)”

”Om en person bliver traumatiseret, afhænger af, hvordan vi håndterer og relaterer til de overlevelsesreaktioner, der udløses både i situationen, og i endnu højere grad af, hvilken adgang vi har til regulering af tilstandene i landingen bagefter” Merete Holm Brandtbjerg (2021)

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed 3: Når traumer stjæler sårbarhed ender vi i skam og/eller ensomhed

Traumer og skam kan blokere for at komme tilbage i fuld kontakt til dit sårbare jeg. Derfor er det vigtigt at søge god hjælp og komme godt ud af en traumatisk oplevelse. Også selv om traumet opstod for mange år siden, fx i barndommen. Uanset om traumeoplevelsen er lille eller stor, kræver den medmenneskelig opmærksomhed. Men vel og mærke en menneskelig kontakt med en eller flere, der forstår den sande hjælpekunst.

Når vi gennemlever et traume, får vi ofte en oplevelse, der er så voldsom, at der i en tid mistes sjælelig kontakt til kroppen. Det er hensigtsmæssigt, så vi kan finde vej tilbage til ny balance i et tempo, der gør det muligt at rumme traumet. Desværre er der ikke altid et eller flere personer omkring os, som mestrer sårbare samtaler. Den traumeramte skal have mulighed for at nærme sig den smertefulde oplevelse. Men i et tempo der er afstemt den traumeramtes bæreevne.

Et traume kan føre til et mønster, hvor sårbarheden ikke genfinder sin plads

En traumatisk oplevelse, kan skabe ringe kår for sårbarheden. Herunder for vores mulighed for at række ud og få trøst og støtte. Får vi ikke hjælp med “den ægte hjælperkunst” kan traumet skabe en negativ sprial af ensomhed og skam, der kan give trivselsproblemer.

Uden sårbarhed er vi i fare for at blive skamfulde og ensomme

Ensomhed og skam er også typiske følger af de relationelle traumer, der kan vokse sig store hos børn/voksne i familier, hvor der er eller har været fysisk og eller psykisk omsorgsvigt. Ofte er traumetilstande nedarvet i  generationer.

Nedarvede traumer – kan skabe sekundær traumatisering

Det kan være svært at håndtere traumehistorier uanset, om det er et større kollektiv traume, som jødiske familiers oplevelse af udryddelsen under 2. verdenskrig, eller om det er at vokse op i en misbrugsfamilie. Som den jødiske psykolog Esther Perel delte i en podcast til Brené Brown, er der forskellige veje til at håndtere et traume i familier.  Mange jødiske overlevere tav omkring deres traumatiske oplevelser. Det gjorde de typisk for at beskytte deres børn. Man ville nødig give børnene en illusionsløs forestilling om meneskeheden og verdens ondskab. Andre igen har delt oplevelserne med deres børn på en måde, som giver efterkommerne skamfulde følelser. Fx at det bliver svært, at føle sig berettiget til at have det svært og dele det. Dette bliver resultat af en offerdynamik. Hvor næste genereation skammer sig over “besværlige” følelser. Esther Perel understreger vigtigheden af at viderebringe svære livsbegivenheder i et perspektiv, der også indeholder narrativet om overlevelseskraften og håbet.

Når forældreomsorgen skaber usikkerhed – udvikles trangen til et stærkt beskyttelsespanser

Traumer kan også opstå, når forældre reagerer voldsomt (psykisk eller fysisk voldeligt) eller viser omsorgssvigt i deres forældrerolle. Det kan forekomme som meget voldsom skæld-ud og store følelsesudsving. Men det kan også være omvendt, ved ikke at respondere på barnets følelser. Børn har en medfødt evne til at synkronisere sig med forældrenes nervesystem. Hvis forældrenes nervesystem ofte er i alarm eller er nedlukket, påvirker det barnet i voksenlivet.

Konsekvenser af utryghed i barndommen kan være

Mangel på tryghed og omsorg i barndommen kan senere give vanskeligheder med at fokusere; en grundlæggende uro og mangel på selvværd; begrænset evne til selvberoligelse og en mangel på ægte empati med sig selv.

Dermed kommer behovet for et stærkt beskyttelsespanser. Desværre – paradoksalt nok i form af en nedbrydende adfærd – som den nye generation rammes af, fx:

  • et højt nivau af negative tanker/urostanker,
  • præstationskrav til sig selv,
  • ængstelighed ifht at præstere,
  • perfektionisme,
  • selvkritik,
  • trang til at please andre,
  • kontroladfærd,
  • misbrugsadfærd mv.

Kontakten i en traumeramt familie kan ofte beskrives ud fra dramatrekanten som blev præsenteret i Afsnit 2, Sårbarhed som plusord og input til lederskab).

Hvis man kommer ud af en traumeramt familie og oplever de nedarvede, sekundære eller svigtrelaterede traumemønste, kan det blive nødvendigt at søge professionel hjælp. Det kræver en terapeutisk behandling, hvor du kan opbløde traumets effekter, skabe ro og genetablere den indre kontakt til sårbarhed, selvberoligelse og selvværd.



#4 Sårbarhed –gælder det kun udsatte grupper?

 

”At man, når det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, når han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, må jeg kunne forstå mere end han – men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min Mere-forståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min Mere-forståen gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse.” 

Søren Kierkegaard (SV, bind 18 side 92).

 

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #4 “Sårbarhed – gælder det kun udsatte grupper i samfundet?”

Sårbarhed er alment menneskeligt, men bruges i velfærdssamfundet om bestemte grupper. Sårbarhedsbegrebet om grupper indikerer behovet for hjælp på samfundsplan. Men brugen af sårbare grupper kan opfattes stigmatiserende. Spørgsmålet er også, hvor reelt er det at kalde et menneske, der indimellem rammes af buldrende psykose for sårbart? Og i øvrigt: raske som syge mennesker har alle brug for hjælp og styrke gennem andre.

Måske kan den måde vi bruger ordet sårbarhed have en negativ klang i nogle menneskers ører. Men fra mit psykoterapeutiske ståsted mener jeg, at sårbarhed er et alment menneskeligt fænomen. Men ofte bruger vi sårbar til at beskrive visse grupper eller i situationer, hvor vi er meget psykisk overvældede.

Sårbare grupper – er det en præcis måde at anvende sårbarhed?

I de seneste årtier er vi begyndt at bruge begrebet sårbare grupper” fx ”socialt sårbare”, ”sårbare familier”, ”økonomisk sårbare” eller ”psykisk sårbare”. Men det kan opleves forkert, at man sætter sårbarhedsetikette på psykisk syge. Katrine Louise Zycek, der selv lider af psykisk sydom, forklarede i en kronik i Kristelig Dagblad 2018, at hun føler det stigmatiserende. Hun sammenligner det med, at vi jo ikke ville bruge ordet sårbar om en cancerpatient. Vi ser et cancer-forløb som en ulykkelig livsomstændighed.

Sygdom er ikke det samme som sårbarhed

Formanden for Sind, Knud Kristensen, reagerede efterfølgende på Louises kronik med et indlæg i Kristelig Dagblad. Her forklarede han, at begrebet ”psykisk sårbarhed” blev drøftet og accepteret af relevante parter inden for området af psykiske lidelser. Man var dengang opmærksom på risikoen for at stigmatisere, og at betegnelsen ikke var dækkende. Alle er sårbare mennesker. Og Knud Kristensen fremhævede også, at der er der mange med udbrud af psykisk sygdom, der slet ikke kan relatere til betegnelsen ”sårbarhed”. Det er en alt for ”blød” betegnelse for psykisk sygdom i buldrende udbrud eller for en svære psykisk lidelse.

Eftertanke om hjælp i hverdagen og sårbarhedens rolle

Da jeg igennem et år var syg med lymfekræft i stadie fire, gennemgik jeg intens kemobehandling og stamcelletransplantation. Jeg var syg, men oplevede en rørende omsorg og støtte fra alle fronter – familie, venner, kollegaer, naboer, og øvrige i netværket.

Jeg oplevede det som rart – dog nogle gange for intenst. Men det åbnede mig op for,  hvor givende det er at modtage støtte og omsorg.

Post-traumatisk opblomstring – hjælp gennem sårbarhed

I perioden efter jeg var færdigbehandlet, kom mit livs store opstigning af et nyt bjerg.

Jeg blev hurtigt meget normal at se på, men inden i var jeg virkelig svag og afkræftet. Men hjælpen kom ikke længere så udtalt, som da jeg var syg. Jeg erfarede, hvor svært det er at være ”svag”, når man ser almindelig stærk ud. Jeg tyede automatisk til mine gamle strategier med at agere stærk og uafhængig. Men jeg lærte også at vise mig sårbar og række ud til de nærmeste. Det blev en overlevelse for mig. Det gav en styrke under opstigningen af det nye bjerg, hvor jeg skulle arbejde og leve normalt trods senfølger. På den måde fik jeg også en ny livserkendelse og integritet. Nogle kalder dette fænomen posttraumatisk blomstring. For traumet fik mig et sted hen hvor jeg blev mere mig selv, mere glad og fik udviklet mine værdifulde relationer.

Sand hjælpekunst er afgørende i relation til traumer

Uanset om det er psykisk sygdom eller fysisk sygdom, behøver vi støtte, hjælp og omsorg. Specielt også når vi er tilbage i livet og døjer med senfølger, som ofte er træthed, angst, smerter mv. Sand hjælpekunst handler om at undersøge, hvilken hjælp der er brug for. Hjælpen kommer ofte automatisk fra andre i en traumatisk periode. Det er godt. Men i hverdagslivet skal radaren drives af vores sårbarhed, som pejling til at – søge og give – støtte og omsorg. Derfor må vi ikke kvæle sårbarheden i gamle overlevelsesmønstre, stolthed og uafhængighedstrang.

 

Læs evt selv hvad Katrine Louise Zycek og Knud Kristensen skrev om sårbarhed i relation til psykisk sygdom

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/jeg-er-traet-af-blive-kaldt-psykisk-saarbar

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/betyder-psykisk-saarbar-man-er-svag-nej-vi-er-alle-saarbare-og-nogle-kan-blive-ramt-af

 



# 5 Grænser for sårbarhed

 

”Giv ikke jeres kostbare perler til svinene, for de vil bare træde dem ned uden at forstå værdien. Kast ikke det bedste I har, for de vilde hunde, for de vil blot vende sig om mod jer og gå til angreb” Fra Mattheusevangeliet (Biblen på hverdagsdansk)

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #5 Grænser for sårbarhed 

Vi lever i en tid, hvor grænserne for, hvad man kan dele offentligt – eller i ens ydre periferi – rykkes. TV-dokumentarer, der sætter fokus på almindelige menneskers forandringsprocesser og følelsesmæssige udfordringer kan være utrolig rørende og inspirerende. Men moderne TV kan også overskride grænser. I udvidede fora, går vi nogle gange langt med at udlevere vores indre traumer eller følelser. Måske for langt?

Sårbarhed trives bedst inden for nogle tryghedsgrænser. Derfor kan virke bekymrende, når sårbarheden ikke udfolder sig i de rette, trygge rammer. Journalisten og forfatteren Lise Nørgaard udviste et generøst offentligt engagement. Men også med stærk grænsesætning ift. måden hun delte ud af sig selv.

Lise Nørgaard delte generøst ud af sig selv

En offentlig person, der var bevidst om sine grænser, på trods af at hun meget generøst deltog i offentlige debatter, var Lise Nørgaard. Efter hendes død og i slipstrømmen på det sidste TV-interview med Lise Nørgaard, skrev Sørine Godtfredsens en kommentar i Kristelig Dagblad. Sørine Godfredsen fremhævede Lise Nørgaards evne til selvbeherskelse. ”Hun var repræsentant af en tid der snart er svunden.” At man ikke eksponerer sit følelsesliv offentligt, men omtaler fx svigt og sorg over svigt nøgternt. Her deler jeg holdning med Sørine Godtfredsen. Sårbarhed hverken kan eller skal ikke være et middel til at fx at blive interessant. Så bevæger vi os væk fra den ægte sårbarhed.

Sårbarheden grænse og tryghed

Sårbarhedens ærinde er fx at blive mødt i ægte tryghed og omsorg. Det kan blive voldsomt og ukontrollabelt i det offentlige rum. Eller i fora, der dybest set ikke kan tåle din sårbarhed. I fora som på skolen, på jobbet, i sportsklubben, i den brede familie mv er det også fornuftigt at vente med at dele det sårbare på den meget sårbare facon. Det sårbare bliver naturligvis heller ikke ægte, hvis det byttes ud med forfængelig trang til opmærksomhed. Et slutresultat, der ikke nødvendigvis er særlig helende og styrkende for selvværdsfølelsen.

Sårbarhed kan ikke skjules helt, men der er grænser

TV-udsendelsen ”Det sidste ord” handler om at tale om personlige dele fra en offentlig persons liv, når livet er ved at rinde ud. Udsendelsen vises først efter døden. Lise Nørgaard stillede op til dette interview i en alder af 105 år. Hun fremstod ærlig uden at blive følsom. Lise Nørgaards sorg, viste sig kortvarigt i hendes øjne, da hun kom ind på sin morrolle. Ingen føleri, men dog en ægthed. Den dybere sorg og dens eventuelle tårer, hører først og fremmest hjemme blandt hendes fortrolige eller i et fortroligt rum. Der får det sårbare udtryk en dybere mening med at forløse, hele sårene og/eller genskabe tillid.

Så langt er jeg altså enig med Sørine Godtfredsen i hendes kommentar. Men ikke når hun beskriver Lise Nørgaards fremtræden: Som ”en vidunderlig kontrast til den mærkelig ophøjelse af begrebet sårbarhed, der foregår i dag, hvor det nærmest er karrierefremmende at klynke”. Jeg spørger mig selv: hvorfra kommer den påstand, at det er karrierefremmende at klynke?

Mangel på sårbarhed kan give klynkeri

Den betydning af ægte sårbarhed, som jeg lægger i ordet, får ikke folk til at klynke. Tværtimod. Nogle har derimod tilbøjelighed til at klynke, hvis den ægte sårbarhed er blevet – eller stadig bliver – negligeret af de nærmeste. Undertrykte følelser kan transformeres over i en reaktiv eller defensiv tilstand. Fx offertilstand eller klynketilstand. Sårbarhed som begreb, kan hurtigt drejes ind i et negativt lys – ligesom når ordet bruges om særlige grupper (se # 4). Det er med til at besværliggøre vilkårene for at forstå sårbarhedens betydning. Ægte sårbarhed er ikke en tilstand, der kan bruges mekanisk eller for at opnå noget (fx krokodilletårer).

 



# 6 Når sårbarheden møder verden modigt

 

”Det er ikke kritikeren, der gør en forskel; ikke manden, der påpeger, hvor den stærke mand snubler, eller hvor den, der gør gode gerninger, kunne have gjort dem bedre. Anerkendelsen tilhører manden, som faktisk er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv, sved og blod; han, som kæmper tappert, som fejler, som kommer til kort igen og igen, for der findes ikke bestræbelser uden fejl og mangler; men han er den, som faktisk kæmper for at udføre gerningen, den, der kender til stor entusiasme, stor hengivelse, som bruger sig selv på en værdig sag, som i bedste tilfælde oplever den store bedrifts triumf og som i værste tilfælde, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han vover meget. . . .”

af Theodor Rosevelt

 

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #6: Når sårbarheden møder verden modigt

Theodor Rosevelt-citatet taler om at kæmpe i arenaen indebærer risiko for at fejle. Det kræver mod at være sårbar og dermed turde være fejlbarlig. Det kræver mod at engagere sig uden at man kender slutresultatet. Skattede eventyr som Kejserens nye klæder og Brødrene Løvehjerte afslører tydeligt, hvor hæmmede vi kan blive i at møde verden med sårbarhed eller oprigtig undren. Heldigvis har vi børnene som sårbarhedens sandhedsvidner. De ser nysgerrigt, oprigtigt og undersøgende på dét, de står med i livet. Det er vi mange, som skal øve os på. Blandt andet ved at slippe panseret af perfektionsme, frygt, skam mv.

Børn er naturlige i deres omgang med det følende eller sårbare. De forstår og tør som regel at se verden, som den er. Vi siger jo også: ”Af børn og fulde folk skal man høre sandheden”. Det udtrykker et ufiltreret klarsyn fra børn. Tag bare drengen i Kejserens nye klæder. Drengens ærlige væsen busede ud med dét, ingen turde tænke og sige. De voksne havde et ”tend-and-be-friend” filter. De stivnede. Og lod som om…! Fordi de var bange for autoriteter… Helt ligesom mange ofre af #METOO har oplevet. Autoriteten får magten. Det sker også ofte i familier, sociale sammenhænge og på arbejdspladser. Hvis vi ikke mærker tryghed, kan vi opleve usikkerhed. Uden tryghed ingen ægthed. Dermed dannes der grundlag for forråelse. Og det er med til at skabe forkerte eller falske forestillinger om en selv og relationen til andre.

Denne simple visdom er vigtig overalt i vores samfund. I institutioner, i skoler, på arbejdspladser, i familier, i sportslige sammenhænge, i parforhold, blandt venner mv. Det gælder også i forholdet til de tætte relationer. Også når det omhandler svære emner som sygdom, død, frygt for at fejle mv.

I Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte, er kardinalpunktet døden og den eksistentielle undren om det retfærdige i døden. Det flettes ind i et spændende og farverigt eventyr. Drengen Tvebak, som hans bror kaldte ham, var 10 år og lungesyg.  En dag talte deres mor med en kvinde om, at han var døende. Tvebak hørte det fra rummet ved siden af. Moderen talte ikke med ham om hans sygdom.

Til al held havde Tvebak sin bror Jonathan. Han blev en ægte sårbar håndsrækning. Jonathan talte Tvebak om døden. Han bragte Tvebak ind i en fantasi, der også gjorde døden lettere at møde. I fantasiens kamp mellem det gode og det onde skulle frygt mødes med mod. Mod var noget Tvebak savnede, men han lærte sætningen:

“Nogle gange må man gøre ting, også selvom det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort” 

Denne sætning blev ikke bare inspiration for Tvebak, men for mange læsere af Brødrene Løvehjerte.

Evnen til at tale om sårbare emner forsvinder hurtigt i en kultur, hvor vi ikke kan få plads til at leve helhjertet. Det kan derfor føles farligt at stå ved sig selv og vise sin sårbarhed eller inderste følelser.

Det giver sig fx udslag i at:

Når vi selv laver skygger for sårbarheden

  • vi undviger sårbar kontakt og dybe samtaler med udvalgte venner, familiemedlemmer eller vores partner,
  • vi slår os selv med kritiske tanker,
  • vi er selvbebrejdende over ikke at kunne bidrage med at skabe gode og meningsfulde ting,
  • vi er for travle og selvcentrerede,
  • vi er for fokuserede på at vise effektivitet og styrke,
  • vi er konfliktsky og bange for at vise vores sårbarhed og fejl,
  • vi er underlagt perfekthedsregimer,
  • vi sammenligner os med andre,
  • vi føler vi ikke er – eller har – nok,
  • vi skaber ikke den tid til ro og fordybelse, som er godt for vores indre styrke og sjælefred.

At bryde ud af disse mønstre kræver ofte mod i forskellige varianter, fx:

Lys på sårbarheden

  • Mod til at vise at man er sårbar følelsesmæssigt, frem for at vise ligegyldighed eller en påtaget styrke.
  • Mod til at kæmpe for dét, vi synes er rigtigt, retfærdigt og medmenneskeligt.
  • Mod til at erkende, når vi ikke kan få dét, vi længes efter og give slip på længslen
  • Mod til at være i de følelser, som vi har.
  • Mod til at række ud eller tage initiativ.
  • Mod til at tage imod når der er en, der rækker ud til dig.
  • Mod til at turde tage forandringens skridt mod dét du gerne vil.
  • Mod til at forstå dét, der gør dig utryg og formulere det sagligt.
  • Mod til give slip og tage en pause.
  • Mod til at mærke og favne din egen smerte og usikkerhed,
  • Mod til at tage fejl og vise det.
  • Mod til at dele dine tårer, længsler eller dybere behov med en, der er dig nær.
  • Mod til at sige fra, når du ikke magter mere eller ikke finder det moralsk i orden.

At øve sig i mod kræver opmærksomhed på de lag, som frygten eller angsten indebærer.

Nogle gange handler det om modet til at kunne være dig selv. At bryde ud af – eller distancere dig fra – relationer, der holder dig nede. Og istedet give prioritet til dem, som du føler dig tryg sammen med.

Det kan også være i forbindelse med konkrete situationer. Hvis du fx er bange for at tale offentligt. Hvad er det så der trigger dig? Umiddelbart fortæller du måske dig selv, at der er mange mennesker, og du ikke kan lide at være i centrum? Men er det virkelig sandt? Måske er det snarere, at du ikke føler tilstrækkeligt selvværd til at kunne bære at komme til at fejle? Måske er du rigtig kritisk og hård ved dig selv? Spørg dig selv: Hvordan kan jeg tale mere konstruktivt til mig selv? Fx sige: “Jeg er god nok som jer er!!” ,”Som alle mennesker kan jeg blive nervøs, men jeg kan vover at vise, at har noget på hjerte” eller “Jeg forbereder mig og så kan jeg ikke gøre mere. Er der bare en, der finder det brugbart- er det godt nok!”

 



#7 Praksis og øvelser – der nærer den ægte sårbarhed

 

Daglige rammer

En praksis handler først og fremmest om få planlagt og levet i en sund og velafbalanceret hverdag. Vores nervesystem bliver for slidt, og vi bliver for trætte og stressede, hvis vi  overbruger vores tilgængelige ressourcer. Søvn er kilde nummer et til at få genskabt balancen. Søvnens kvalitet hænger sammen med alt det du byder dig selv i løbet af en dag, uanset om det er fysisk eller mentalt.

 

Hverdagspraksis

Et stresset og udbrændt sind skaber dårlige betingelser for sårbarhed. For stress/udbrændthed giver mindre kontakt til det følende selv og mere kontakt til autopiloten, der er tunnelsynet og kæmper uden fuld kontakt med de indre ressourcer/følelser og/eller sanser.

I stedet skal du bestræbe dig på at finde en daglig praksis og nogle livsanskuelser, der rummer nogle af følgende mål:

  • Gode sovevaner

    Sov 7-8 timer hver daglig

  • Fysisk aktivitet som daglig vane

    Få ½-1 times daglig motion. Ikke nødvendigvis hård træning, men gå-ture, cykel-ture, trappegang, dans mv.

  • Kostvaner

    Spis varieret og sundt og drik rigeligt vand og urtete, spar på sukker, alkohol og for meget kød. Lav forskel på hverdag og særlige hyggedage.

  • Gode vaner med brug af skærme

    Undgå for meget skærm i fritiden – find andre veje til underholdning, så skærmtiden i form af pc, smartphone og TV ikke overskrider 1-3 timer eller den tidsramme du/I finder relevant for jer.

  • Prioritér ægte hyggetid

    Hyg dig med spil, sjov, sang, dans, få nogle gode samtaler, se venner/familie og vær sammen med børnene, læs gode bøger og aviser, lyt til musik og gode podcasts mv

  • Planlæg og prioritér din tid

    Lav en ugeplan og dag-til dag plan, der giver det mulighed for at planlægge, prioritere og være på forkant og vælge det der er vigtigst for at skabe et helhjertet liv.

  • Lev i økonomisk balance

    Gør hvad du kan for at skabe gode og økonomisk fornuftige rammer. Sæt jer ikke for dyrt og undgå trælse økonomiske bekymringer

  • Mærk verden i nær og fjern

    Tag på gode ferier hjemme og/eller i udlandet og mærk livet og verden og dét som nye oplevelser giver dig/jer

  • Benyt de nære oplevelser

    Tag ud og nyd livet indimellem – om det er i tur i skoven, en tur på museum eller på byvandring eller andet….

  • Dyrk dit sociale jeg

    Skab og prioriter fællesskaber og samvær på en sund måde der passer til DIT behov

  • Vær proaktiv og skab klarheds-mellemrum

    Klarhed opstår i mellemrummene! Skab pauser og klarhed. Accepter det du ikke kan lave om på. Eller agér og løs problemer løbende. Giv dig selv små klarheds-pauser til at slappe af og glæde dig dét, du kan være taknemmelig over. Brug evt. en lille bog til at skrive det ned som du accepterer, agerer på eller som du blot er taknemmelig over.


Nærværsøvelse der fokuserer på nærvær med din krops ressourcer, grænser og centrering

Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de­ anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.

Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. vi øger muligheden for at skifte gear, og blive lidt mere rolige, i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.

Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech og jeg har fået inspirationen fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet. Se også Meretes ROF øvelsesmanual.

Brené Browns pejlemærker til det sårbare og helhjertede

Et pejlemærke til en mere åben og flexibel tilgang, er, ifølge Brene Browns forskning, at give slip på dét, der forhindrer det sårbare og helhjertede. Se hendes 10 fokuspunkter her:

Giv slip og lev helhjertet og sårbart

# 1 Opøv din ægte selvfølelse:

Giv slip på hvad andre mennesker tænker!

# 2 Kultiver egenomsorg

Giv slip på perfektionisme

# 3 Opøv modstandskraften inden i

Giv slip på følelseskulde og magtesløshed

# 4 Opøv taknemmelighed og glæde

Giv slip på knaphedstanker og frygt for mørket

# 5 Opdyrk intuition og tillid

Giv slip på at skulle have vished for alting

# 6 Kultiver din kreativitet

Giv slip på at sammenligne dig

# 7 Kultiver leg og hvile

Giv slip på udmattelse som et statussymbol og produktivitet som lig med selvværd

# 8 Kultiver ro og stilhed

Giv slip på ængstelighed som en livsstil

# 9 Kultiver meningsfuldhed i arbejdet

Giv slip på at tvivle på dig selv på og alt det du ”bør og skal”

# 10 Opdyrk latter, sang og dans

Giv slip på at være ”cool” og altid i kontrol

Nogle af Brené Browns 10 veje til at forbinde sig med helhjertethed, er nemme at svare an på. Andre kan være svære. Fx kan det være svært at håndtere at give slip på følelseskulde og magtesløshed. Det kan være mekanismer du har lært at læne dig ind i, fordi de beskyttede og hjalp dig engang! Det er jo lige præcis derfor, at det kan være en god idé at arbejde sammen med en psykoterapeut. Så skal du ikke skal kæmpe alene mod det, som du af gode grunde selv har opbygget for at overleve.

Det kan være en god idé at anvende de nærværsøvelser, jeg har beskrevet og indtal,t i forrige afsnit. Det er en slags træning til at bryde gamle mønstre, hvor kroppen eller kropsdele enten spænder op eller bliver slappe,


Sårbarhedsdagbog som redskab

Hvis du synes det er svært at komme igang kan det være en god ide at købe en notesbog og lave en “Sårbarhedsdagbog”. Formålet er at få indblik og overblik i de mønstre du kommer ind i, der kan fjerne dig fra en sårbar måde at mærke og håndtere situationer, hvor du går ind i en automat-pilot adfærd eller reaktiv adfærd. Du skal i stedet notere hvad der kan hjælpe dig til at forstå dig selv fra et sårbart perspektiv. Nedenfor får du inspiration til at lave fire søjler:

  1. Dato/tidspunkt (og evt trigger af situation)
  2. Fastlåst/reaktiv/automat reaktion
  3. Bagved liggende følelse som blev overhørt
  4. Proaktiv løsning, der giver udtryk for din ægte sårbarhed

 


Emotionsfokuserede øvelser til at håndtere din sårbarhed

På hjemmesiden emotionskompasset findes en god introdution til følelser samt et øvelsesbibliotek, som du kan lade dig inspirere af. Nederst i denne artikel vil vi også arbejde med øvelser og rammer, der kan kultivere din evne til sårbarhed.

 

 

 

Kommunikér sårbar ud fra kontakt cirklen med Girafsproget

under udarbejdelse

 


Under udarbejdelse

 


Find dit “hvorfor”!

 

 

 

Insigt i emotionsfokuseret terapi – som en mulighed til at kultivere dig til mere kontakt med dit proaktive og helhjertede selv

Nedenfor kan du se nogle videoer som kan give en mere faglig tilgang til at forstå hvordan emotioner er vejvvisere og regulerende for menneskers behov og tilstande.

 


 

Podcasts

Brené Brown Unlocking us. Partnerships, Patterns, and Paradoxical Relationships with Esther Perel.

Begrebet sårbarhed, artikel i sundhedsplejesken af Mette Strømfeldt Lind

Sårbar? Det kan du selv være! sundhedskommunikation, “Om sundhedsvæsenets rolle i patienters sårbarhed” af Morten Sodemann, 2018

Sårbarhed hvad er det? på Ung til ungs hjemmeside

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. (u.å.). Sårbarhed. I Den Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 

Den Danse Ordbog, (u.å) Livskraft. fra Den danske Ordbog, Det danske Sprog og Litteraturselskab.

Kronik i Kristeligt-dagblad. “Jeg er træt af at blive kaldt psykisk sårbar” af

Debatindlæg i Kristeligt-dagblad “Nej vi er alle psykisk sårbare” af Knud Kristensen, 18.07.2018

Mediekommentar i Kristeligt-dagblad: “Lise Nørgaard besad en gammeldags integritet, men Mikael Bertelsen gav ikke plads” af Sørine Gotfredsen 09.01.23

Opinion i Børsen “karpmans dramatrekant er et af verdens mest udbredte spil. Drop det!” af Lars Tvede 05.01.2020

ROF øvelsesmanual af Merethe Holm Brandtbjerg fra 2017

EFT parterapi

I Rødovre Terapicenter er vi optaget af at følge de højeste standarder for parterapi. Vi har fokus på at arbejde helt – eller delvist – ud fra emotionsfokuseret parterapi (EFT-parterapi).

EFT-parterapi anvender bedste viden og praksis med fokus på tilknytningsteori og en veludviklet proces-facilitering. EFT-metoden inddrager mangeårig viden fra forskning og effektmåling og er vurderet som DEN mest effektive og bæredygtige metode inden for parterapi.

Nedenfor finder du 10 vigtige aspekter af EFT-parterapi; herunder hvad der gør den emotionsfokuserede metode virkningsfuld og betryggende. Du kan også læse hvilke fokuspunkter der er i EFT-parterapi. Endeligt er der lidt inspiration fra DR2’s TV-serie om parterapi: ”Vi kæmper for at overleve”.

#1 Hvad er emotionsfokuseret parterapi/EFT-parterapi?

Emotionsfokuseret parterapi fokuserer på, at I begge skal skabe større forståelse af jeres adfærd og negative mønstre. Vi arbejder med forståelse for adfærd, oplevelser og årsager til konflikter og har et stærkt emotionsfokus. Jo, mere I som par kan skelne og deeskalere jeres re-aktive adfærd,  jo bedre bliver I til at komme ud af konflikter og komme tættere på hinanden. I kan dermed bedre udleve det voksne menneskes naturlige behov for kærlighed og tilknytning til en anden person.

Emotionsfokuseret parterapi blev udviklet med start i 1985 i et canadisk forskningssamarbejde mellem Sue Johnson og Les Greenberg. Siden har Sue Johnson videreudviklet metoden EFT-parterapi. Der er også lavet et certificeringsforløb for parterapeuter.

Også andre relationer en end parrelationer

EFT-parterapi er ikke kun anvendelig ifht til parrelationer. Man kan også gå i søskende terapi, venneterapi eller forældre-barn-terapi, da det er det relationelle aspekt og forståelsen af positionerne i relationen, der er i fokus i EFT.

EFT-parterapeutens rolle

I EFT parterapi, er parterapeuten er en proceskonsulent. EFT parterapeuten hjælper i første omgang parret med at forstå og deeskalere negative mønstre. Fx når den ene af jer er tilbøjelig til at trække sig, mens den anden af jer er den evigt opsøgende. Positionerne er genkendelige i alle forhold –  men hvis I havner i kriser og den opsøgende har behov for kontakt men møder en evig lukket dør hos den tilbagetrukne part, så opstår der problemer. Det er her parterapeuten med sin erfaring og indsigt kan facilitere jer ud af fastlåstheden og ind i en mere tryg kontakt. I EFT-parterapi arbejder vi på, at I får deeskaleret konflikter (negative mønstre) og at I med tiden får nulstillet nuværende konflikters – og tidligere negative mønstres – effekt på hver af jer. Negative effekter er meget lig den stress man oplever i andre forhold, hvor vi bliver udbrændte, opgivende eller indesluttede.

Med emotionsfokuseret parterapi er der tre faser, som vi arbejder os igennem:
  • De-eskaleringsfasen, hvor vi identificerer de mønstre, der tager jer væk fra den respektfulde kontakt og ser på hvilke følelser, antagelser og dynamikker, der er involveret
  • Genengageringsfasen, hvor I fornyer tæt kontakt mellem jer – her fordyber vi samtalerne, så I bliver et team, der reagerer konstruktivt på hinandens dyberliggende behov
  • Konsolideringsfasen, hvor den nye positive spiral forstærkes og vedligeholdes. Den menneskelige hjerne er tilbøjelig til at finde tilbage til sine gamle spor, så det er vigtigt at I støttes af EFT-parterapeuten til at vedligeholde den gode adfærd i parforholdet.

#2 Med EFT-parterapi lærer I at genkende og håndtere de mønstre der gentager sig (de-eskalering)

I en hektisk hverdag, med ansvar for børn, travle jobs og/eller andre hensyn, kan parforholdet let blive presset. Ligesom børn har vi voksne brug for at høre til; og blive set, hørt og forstået. Vores parforhold kan – uden at vi ønsker det – blive en negativ spiral af dårlig kommunikation, misforståelser og forkerte antagelser. For nogle fører det til tillidsbrist og utroskab, for andre til negative tanker om sig selv og/eller den anden. Dermed får kærligheden ringe kår.

Helt på overfladen er der tre hovedkonflikter, der udspiller sig:
  • Find den skyldige – som er en konflikt, hvor vi peger partneren ud frem for at se situationen mere åbent og nysgerrigt fra begges perspektiv. Der kan være mange absolutter italesat: du gør altid, jeg får aldrig osv.
  • Protest/irritation – som er en konflikt, der kommer af, at der ofte har været skuffelser i at få god kontakt. Man er derfor blevet usikker og ængstelig på tilknytningen. Fx kan man glæde sig til at komme hjem fra jobbet, men jo mere man nærmer sig hjemmet, jo mere irritabel føler man sig – for jo mere trænger usikkerheden sig på.
  • Frys/flygt – som er den mest alvorlige konflikttype, hvor man giver op lukker ned. Her er man i opgivelse eller er måske blevet udbrændt i dynamikken med sin partner.
Hvad gør vi med mønstrene?

En EFT-parterapeut vil hjælpe jer med at stoppe op og se hinanden, som de værdifulde mennesker I er. Hvis I gerne vil hinanden og parforholdet, så er de gentagende negative mønstre gult og rødt flag og indikerer at I skal have konflikten håndteret.

Selv par i frys/flygt konfliktnvieau kan få hjælp fra en EFT-parterapeut. Det afgørende er, at begge parter ønsker det og kan det. Nogle gange afdækkes dette i nogle sessioner som en afklaring.

De negative skal nu deeskaleres. Som udgangspunkt er der ikke nogen skurk i et parforhold. Det er mønstret/mønstrene, der er skurken. I bliver med EFT parterapi bedre til at se negative mønstre og stoppe op. I stedet kan I se mere kærligt og anerkendende på jeres egne og den andens følelser og behov. Når negative mønstre er de-eskaleret bliver det nemmere at genopdage hinanden og skabe intimitet og tryghed igen.

#3 EFT-parterapiens fokus på tilknytning

I dag ved vi meget mere om voksnes behov for kærlighed. Vi er alle latent udstyret med et behov for tilknytning. Som EFT-parterapeut bruger man en GPS, der i høj grad er rettet mod tilknytningen. Ikke mindst de følelser, processer og signaler, der synes at undertrykke det reelle behov for tilknytning.

Årsager til skæv tilknytning i relationen

Der kan være mange grunde til, at man har svært ved at engagere sig i ens partner.

  • Måske handler det om tilknytningshistorik fra barndommen, måske om en iboende usikkerhed eller et gammelt traume?
  • Måske skyldes det tilbagetrækning, fordi partneren nogle gange har været alt for kritisk og anklagende.
  • Eller måske at der er opstået mistillid eller et sår fra svigt fra din partner?

Hvis tilknytningen er utryg eller usikker, får man hurtigt forkerte eller ængstelige antagelser om partnerens motiver. Det ligger som en del af den menneskelige natur. Din overlever-reaktion vil tage over og dette fører til adfærd som: ”kamp, flugt eller stivne” frem for trygt og nysgerrigt at engagere dig.

Individuel session til afdækning af tilknytningshistorik

For at få styr på om der er nogle tilknytningsmæssige problemer, som forstyrrer jeres samliv, vil EFT-parterapeuten tage en individuel session med jer begge to. Her vil vi dels komme nærmere ind på historikken fra barndom, oplevelse af forældrene som modeller for kærlighedslivet, svigt, traumer og tilbøjelighed til at bruge arbejde, alkohol eller andet som en måde at regulere sig selv på. Vi vil også komme ind på tidligere og nuværende forhold og den erfaring, der er for at knytte sig sammen.

I processen har EFT-parterapeuten fokus på at så tilknytning mellem jer

En EFT-parterapeut er tilknytningsorienteret i parterapien og vil derfor også igennem spørgsmål og respons’er, så frø til at få jer knyttet sammen. Det sker i den forståelse, at behovet for tryg tilknytning har vi alle! Og at par-relationen er bygget på at opnå tilknytning gennem kærlighed, tryghed og intimitet.

#4 Hvor mange sessioner skal man regne med at bruge i et forløb med EFT-parterapi?

Der er forsket og foretaget mange forsøg med par, der er i eller har gennemført EFT parterapi forløb. En oversigt over forskningen ses i linket her.

Hvor mange sessioner skal vi regne med?
  • Hvis kontakten i parforholdet er præget af stor utryghed som både kan skyldes dårlige erfaringer i relationen, men ofte også har med tidligere traumer at gøre er et forløb ofte af et omfang på 20-24 sessioner.
  • Med større traumer eller tilknytningsbrist i parforholdet, fx utroskab kan det tage meget mere end disse 20-24 sessioner.
  • I al almindelighed kommer man langt med 7-14 sessioner.

EFT-parterapi arbejder ud fra en fokuseret tilgang, hvor vi zoomer ned i lagene af følelser og oplevelser og udveksler dette mellem jer. Det er en terapiform, hvor I oplever en slags bæredygtig og organisk forandring som kræver tid.

Forskning viser, at EFT-parterapi har ret stor effekt og at denne form for parterapi. Det skaber vedvarende positive forandringer hos en meget stor andel (86%) af de par som har været i tilstrækkelige forløb.

#5 EFT-parterapi styrker egen og fælles kapital af social og emotionel intelligens

Emotionsfokuseret terapi har som navnet antyder fokus på emotioner. Emotioner er som en GPS, der giver tanker og input fylde, mening og retning. Emotioner har til formål at vejlede os nonverbalt og er det første signal der sætter kroppen i beredskab til tanker, meninger og handlinger. I “Emotionskompasset” her kan du få mere indsigt i hvad emotioner er, og hvordan opdeling af følelser kan give en større indgang ind til forståelse af dig selv og andre.

Som udgangspunkt kommer vi mennesker til verden som små, sårbare individer. Vi har brug for omsorg, trøst og støtte i livet. Tilstrækkelig omsorg og støtte giver os mod til at klare alle de mange svære ting, vi også møder. Det styrker os til være trygge og klare livets storme. Det styrker os også til at tage imod det gode vi møder i livet.

Uden åbenhed og sårbarhed kan vi imidlertid ikke få et forhold til at forblive levende, intimt og med stærke bånd. Vores indre og ubevidste “jeg” ved godt, hvad vi har brug for. Men vi falder ofte ind i det vi kalder et reaktivt mønster. Her erstatter vi det gode, opbyggelige og levende med vrede, afvisning og fokus på andre ting: arbejde, kontroladfærd, stoffer, alkohol, sex, spil, tv mv.

Effekter af EFT-parterapi

Det gode ved et EFT-parterapi-forløb er, at I undervejs bliver klogere på hvad I gør ved jer selv, når I kommer til at blokere for den gode kontakt.

  • I udvider tolerancen til at være i sårbar kontakt både til jer selv og den anden
  • I skaber mere afstemt kontakt og forstærker båndende mellem jer. Vel at mærke de medmenneskelige, kærlige og intime bånd
  • I styrker jeres indre menneske hver især
  • I bliver langt bedre til at være i gensidig og respektfuld kontakt med andre relationer så som børn, kollegaer, venner og familiemedlemmer

#6 EFT-parterapi er en gennemforsket og veldokumenteret form for parterapi

EFT er højeste standard i forhold til forskning i parterapi. Der har i de seneste 30 år været gennemført et systematisk EFT-parterapi forskningsprogram som fokuserer på alle relevante elementer. Effektstørrelsen fra EFT-parterapi har vist sig større end andre par-interventioner. Se også en engelsksproget oversigt over forskningsartikler her.

Der er også vist positive effekter i forbindelse med par-interventioner hvor depression, angst eller PTSD var den del af parrets udfordringer.

Videnskaben viser resultater på, at mennesker, der lever i kærlige bånd med hinanden blomstrer og får en bedre sundhedstilstand, herunder ifht stressreduktion, hjertet-kar problematikker, mental trivsel og større psykisk robusthed.

# 7 EFT-parterapi blev vist i serien på DR2: ”Vi kæmper for at overleve”

DR2 påbegyndte i november 2020 en serie, der viser hvordan EFT-parterapi fungerer i praksis. Hvis I er nysgerrige på EFT-parterapi kan I gå ind på DR2 og se udsendelsen. Her vil I se hvordan parrenes mønstre ”tager dem væk fra hinanden” og hvordan de gennem større (selv) forståelse og sårbare samtaler får løst op for problemerne.

EFT-parterapeuten Jette Simon’s fokus

Jette Simon, som er mangeårig ekspert i EFT, tager ansvar og lederskab for selve procesforløbet som hvert par i DR2 udsendelsen gennemløber. Hun hjælper parrene med at se de to kontakt-niveauer. 1) overfladen hvor kontakten er præget af mønstrene, som giver deres nervesystemer misinformation om hinandens behov og længsler og 2) under overfladen hvor deres dybereliggende tilknytningsbehov og grundfølelser findes.

Jette følger dem i deres fortællinger. I første omgang lytter Jette sig ind på de tilknytningsindikationer fortællingerne bringer. Hun hjælper hun dem herefter til at forstå, hvad der sker med dem under overfladen. Ved at forstå både sig selv og den anden bedre, kan parret de-eskalere de mønstre, der tager dem fra hinanden. Hun beder dem om at lave udvekslinger og tale ud fra dét, der er under overfladen. På den måde øver de sig i at tale ud fra de ægte behov, og der sker noget nyt og opbyggeligt i deres kontakt.

Jette bruger EFT-terapeutens vigtige fokus: Parrene er selv eksperterne i eget liv. Det er dét, der sker imellem dem, man som terapeut hjælper parret med at håndtere.

At få kontakt til den grundlæggende omsorg/kontakt

Parrene er i emotionsfokuserede terapisessioner hvor Jette Simon taler med dem og indimellem zoomer ind og forstærker følelser, der påvirker tilknytningen. Dermed spejler og validerer Jette dét, som er vigtigt, for at parret bedre kan mærke de glemte eller gemte følelser. På den måde får hun fx også hjulpet parrene til at kunne se hinanden på en dybere måde end bare som ”ham der hele tiden bliver tavs” eller ”hende der råber for meget op”. Det er jo dét en EFT-parterapeut skal hjælpe parret med. At finde ind til de reelle og dybereliggende grundfølelser og tilknytningsbehov. Dermed kan parret finde en ny vej til at aktivere deres behov for at være sammen på lige netop deres måde.

#8 Fra parterapeutens synsvinkel: Med EFT-parterapi har terapeuten et emotionsfokuseret kompas at arbejde ud fra

Når parterapeuter møder par, er der mange forskellige konflikter og fortællinger involveret. Hvis vi kun fokuserer på konflikterne og indholdet i dem, kan vi hurtigt forfalde til at se skurken i den ene eller den anden part. Vi kan også hurtigt blive forvirrede af alle de informationer, der kommer på bordet. Hermed risikerer parterapeuten at blive en part, og det er lige præcis det vi vil undgå: Som EFT-parterapeut har man nogle konkrete fokuspunkter for arbejdet med parrene:

  • At vise respekt og ligeværd til begge parter
  • At bruge parterapien til at styrke parrets håndtering af dét, der sker imellem dem i sessionerne og have blik for de positioner og mønstre, der opstår
  • At gøre parret bedre til at se ind bag egne og den andens adfærd og at udtrykke mere præcist hvad der er ægte behov, længsler og primære følelser
  • At skabe tryghed i rummet, så parret også går fra sessionerne med erfaring om at denne tryghed kan skabes i samtalerne hjemme
  • At være proceskonsulent for parret i fht til lade de naturlige tilknytningsmæssige behov mennesker har (en medfødt overlevelsesmekanisme) udspille sig. Samtidig i forståelse af den konkrete følelsesmæssige erfaring den enkelte klient har med sig fra barndommen, tidligere forhold og det der er sket mellem parterne.

# 9 Hvad skal der til for at blive certificeret emotionsfokuseret parterapeut?

En certificeret EFT-parterapeut er enten psykolog eller godkendt psykoterapeut med en akademisk grunduddannelse og/eller professionsuddannelse med godkendelse fra Dansk Psykoterapeutforening. EFT-parterapeuter har gennemløbet et indledende kursus (externship) og to kursusforløb om fase 1 og fase 2 med en certificeret EFT-træner. Der skal fremvises dokumentation for min. 8 sessioner med en EFT certificeret supervisor. Herefter er certificeringsprocessen en proces hvor EFT-parterapeuten skal fremsende to video-sekvenser af parterapi fra hhv fase 1 deeskalering og fase 2 re-engagering og fordybelse af kontakten.

#10 Eksempler på typiske konflikter i parforholdet – og hvordan de påvirker kontakten

”Du hjælper heller aldrig til herhjemme”

Ida, der ellers blev meget forelsket i Jakob for 10 år siden har nu fået en desperat følelse af at stå alene med mange af de huslige opgaver. Hun skælder ofte ud, bryder ud i gråd og kritiserer Jakob for ikke at gøre det godt nok. Fx når han rydder op og gør rent i køkkenet. Der er altid nogle krummer han har overset som hun får øje på.

Jakob – skudt til hjørne som “bad cop”

Jakob er til gengæld virkelig nedtrykt og fatter ikke, at hun ikke bare kan slappe lidt af. Han savnede den kærlige person Ida var i de første år af deres forhold. Ida var anerkendende og glad for det han bidrog med dengang. Nu er det som om at hans hjerne udsender nogle iskugler ned gennem systemet, når hun kritiserer. Og når ret skal være ret, så laver han faktisk en del derhjemme!

Ida savner kontakten og det intime fællesskab

Ida er den opsøgende ifht til kontakt og intimitet i deres forhold. Men siden de fik deres to børn har skænderier og det negative mønster taget til. Jakob begyndte at trække sig for at kunne trække vejret dybere. Ida følte sig svigtet. Han ved ikke hvordan han skal gå ind i de sårbare snakke. Jakob er den emotionelt tilbagetrukne, som er bange for at gøre noget forkert.

Dybest set savner de hinanden

Bag om de tiltagende skænderier, ligger stadig dybe længsler efter at finde sammen i den dejlige kontakt de havde tidligere. Begge er de begyndt at føle sig alene og begge får tanker om dette virkelig kan fortsætte?

Ida føler sig i bund og grund ikke elsket og set af Jakob. Mens Jakob, der virkelig knuselsker hende, når de er i god kontakt, er begyndt at føle sig utilstrækkelig og magtesløs meget af tiden.

EFT-parterapi – en vej til at finde fornyet håb

I EFT parterapi er det første skridt er at få aktiveret samtaler omkring hvad der dybest set sker inde i dem. Det gør vi ved at vi vil fokusere på at få Jakobs følelser af afmagt men også hans kærlighed til Ida mere i tale. Jo, mere hun mærker at hun ER elsket af Jakob, jo mere slapper hendes system af. Vi skal have dem til at blive et team om at se begges behov for at blive mødt kærligt. De skal engagere sig i samlivet og have fokus på kærligheden og dagens pligter. Men på en måde hvor de begge ser og mærker hvad de gør for hinanden. Ikke hvad de ikke gør!

Hvordan kunne du svigte mig?

I årevis har Camilla og Thomas haft et superdejligt ægteskab. Camilla var den der tog sig mest af børnene og den mest tilbagetrukne ifht til det sociale liv uden om familielivet. Til gengæld er Camilla meget opsøgende ifht at være i kontakt med sin familie. Hvis hun mærkede at nogle af sine elskede mand og børn havde brug for omsorg og trøst så var hun der. Hun var også god til at dele sin verden, tanker og følelser med Thomas.

Den emotionelt mere tilbagetrukne Thomas var i mange år været utrolig taknemmelig for at opleve denne hjemlige support og kastede sig ud i sit forskningsarbejde inden for den akademiske verden. Han kom stille og roligt langt op ad rangstigen samtidig med at han var en kærlig mand og far.

En krise i familielivet opstår

Da det yngste barn i en længere periode skulle behandles for lymfekræft blev familien meget presset. Det var Camilla, der med sin store omsorg fik styr på alle børnene og logistikken med hospital, læge, legeaftaler mv.

Thomas følte sig magtesløs, utilstrækkelig og mindre værdsat i sin rolle som mand og far. For også at skåne Camilla begyndte Thomas at betro sig til sin unge forskningsassistent Julie. Stille og roligt blev de forelskede i hinanden. Romancen blev midt i det hjemlige kaos til en måde Thomas fik bekræftelse og ro på.

Yngstebarnet blev heldigvis rask igen. Der kom mere ro på tingene hjemme.

Utroskab

Men så opdagede Camilla, at Thomas havde været utro med Julie. Denne mistillid satte gang i en kæmpe negativ cyklus imellem dem. Mens Thomas ”vågnede op” og blev desperat bange for at miste Camilla, var Camilla fanget i et virkelig ubehageligt kompleks af følelser af sorg, smerte, vrede, chok, uretfærdighed, mistillid, uværdighed mv. Igen og igen kom den chokerende tanke op i hende: ”hvordan kunne du svigte mig?”

At vende utroskabscyklus

Efter nogen overvejelse ville Camilla gerne kæmpe for forholdet. Men “utroskabscyklus” kom hurtigt og tog hende væk fra Thomas. Det krævede en del parterapi før hun fik fornyet engagement og tillid til ham. Det krævede, at der var plads til at være med de følelser som hun reelt havde. Angsten, chokket og tillidsbristet.

Parterapi – en støtte i processen

Thomas fik gennem parterapien indsigt i hvordan han kan være der for Camilla. Han skulle engagere sig i Camillas følelser og fx med ægte trøst og anger vise, at han ikke var ligeglad. I første omgang var det vigtigt at genoprette tilliden ved at lære parret at Camilla skulle dele det når hun oplevede negative tanker oven på tillidsbruddet og Thomas skulle resondere med omsorg. På den måde ændrede positionerne sig stille og roligt. Thomas blev mere opsøgende emotionelt. Camilla stod ikke – som før utroskaben – alene med ansvaret for at give trøst og omsorg. Camilla og Thomas endte ud med at få en dybere og mere dynamisk relation i takt med at utroskabscyklus blev erstattet af en ny cyklus.

© Copyright 2025 - Rødovre Terapicenter
Cookie-indstillinger