Af Gertie Amby, Psykoterapeut MPF, med speciale i kærlighedsrelationer og tilknytningsmønstre 

Intro til “Otte aspekter af kærlighedslivet”

Indhold i dette indlæg

Dette indlæg handler om de fire tilknytningsmønstre og om, hvordan dit tilknytningsmønster præger dit kærlighedsliv som voksen og hvad du, udover at gå i parterapi eller individuel psykoterapi, selv kan gøre for at få et godt og trygt kærlighedsliv, et godt selvværd og dermed hvile i dig selv. Det gælder, hvad enten du er single eller i et parforhold.  Du vil få indsigt i de fem kærlighedssprog og hvordan du kan bruge dem konstruktivt i dit eget liv / parforhold, og du vil høre, hvad forskningen siger om, hvorfor vi forelsker os  i lige præcis den, vi forelsker os i,  og sluttelig vil vi se på, hvilke forskningsbaserede veje, der er til et godt og livslangt kærlighedsforhold.

1 De fire tilknytningsmønstre

2 Den undvigende tilknytning

3 Den nervøs/ambivalente tilknytning

4 Den desorganiserede tilknytning

5 Den trygge tilknytning

6 De fem kærlighedssprog

7 Hvem forelsker vi os i

8 Forskningsbaserede veje til et godt og livslangt parforhold

Undervejs er der link til artikler og videomateriale fra relevante kilder. Du kan se en samlet oversigt over anbefalet litteratur her

Kort opsummering

De fire tilknytningsmønstre

Du har måske hørt om de fire tilknytningsmønstre, og i dette indlæg vil du lære, hvordan de præger os livet igennem, og samtidig vil du blive inspireret til at arbejde med de utrygge tilknytningsmønstre, du vil kunne genkende fra dit eget liv, og som spænder ben både for selvværdet og i kærlighedslivet. Menneskets hjerne er heldigvis formbar livet igennem, derfor kan du også selv gøre noget for at komme mere og mere ind i det trygge tilknytningsmønster.

Vi vil i de næste afsnit dykke ned i hvert af de 4 tilknytningsmønstre, se på baggrunden for hvert af dem, altså de bagvedliggende årsager til at man kan blive primært utrygt eller trygt tilknyttet i hele sin måde at være i verden på. Desuden vil vi se på de kendetegn, der karakteriserer hvert enkelt af tilknytningsmønstrene, udfordringerne for en eventuel partner og andre nære, samt netop hvad man selv kan gøre for at blive mere tryg. For det er i det trygge tilknytningsmønster, at livet kan leves med lethed og glæde, og kærligheden er ukompliceret.

Om tilknytningsteorierne

I 1960’erne udviklede den engelske børnepsykiater  John Bowlby teorien om tilknytningsmønstrene, som senere videreudvikledes af Mary Ainswoth og Mary Maine. I dag er teorien om  tilknytningsmønstrene alment anerkendt i psykologiske kredse og  ikke til at komme udenom i terapilokalet. Man fandt ud af, at der findes 4 tilknytningsmønstre:  Den undvigende tilknytning, den nervøs-ambivalente tilknytning, den desorganiserede tilknytning og den trygge tilknytning.  Vi  har dem alle 4 i os,  vi er alle en blanding,  men udvikler som oftest en primær tilknytning, da ingen af os oplever et fuldstændig perfekt barndom og bliver set, hørt og mødt af vore forældre hele tiden og konstant. Selv de bedste forældre kan ikke undgå at komme til at såre deres børn, ofte uafvidende. Der er selvfølgelig grader af svigt. Men man behøver ikke at have oplevet en meget forfærdelig barndom for at få et strejf af utryg tilknytning. Samtidig er den gode nyhed, at der faktisk bare skal 30 procent tryg tilknytning til for at udvikle en primær tryg tilknytning. Ligeledes siger man, at ud af en gennemsnitsbefolkning er 60-70 procent primært trygt tilknyttede.

Vores primære tilknytningsmønster er udviklet inden vi fylder to år. Vores personlighed er dannet omkring det fyldte 7. år. Så som du sikkert kan se, har det stor betydning, hvordan vi helt fra starten er blevet taget imod af vores primære omsorgsgivere, som jo i reglen er vore forældre. Den gode nyhed er, at hvis vi ikke har udviklet en primært tryg tilknytning, inden vi er fyldt to år, så har vi stadig senere i livet mulighed for at arbejde os hen imod en grundlæggende tryg tilknytning, da hjernen er formbar livet igennem. Der vil selvfølgelig altid være ar tilbage i sindet i form af nogle af de utrygge tilknytningsmønstre, som for eksempel kan dukke op, når vi bliver pressede på en eller anden måde. Men med en tillært, grundlæggende tryg tilknytning kan man det meste af tiden have et godt og tilfredsstillende liv.

Børn udvikler i en meget tidlig alder bestemte strategier for at skabe en tilknytning til deres omsorgsgiver. Disse strategier kaldes tilknytningsmønstre, og dem findes der fire overordnede kategorier for: tryg tilknytning og 3 utrygge:  undvigende, nervøs-ambivalent og desorganiseret.

I denne video kan du se, hvordan forskere observerer forskellige former for interaktion mellem børn og voksne, og hvordan børnenes reaktioner på adskillelse viser, hvilke tilknytningsmønstre de har til deres omsorgsgiver. Det er, hvordan barnet reagerer ved gensynet med forældrene, som afgør tilknytningsmønstret.

At identificere et tilknytningsmønster – en forsøgsmetode udviklet af Mary Ainsworth:

Utrygge tilknytningsmønstre kan fx vise sig ved at du

• Er træt af at være alene eller føler dig alene i dit parforhold
• Gang på gang støder ind i den forkerte kæreste
• Afviser eller selv bliver afvist
• Oplever dårlig kommunikation mellem dig og din kæreste eller eks
• Oplever at de samme destruktive mønstre bliver ved med at præge dit kærlighedsliv

Det er altid de utrygge tilknytningsmønstre, der giver bøvl i kærlighedslivet og i livet i almindelighed. Selvom det måske kun er 10 procent utryg tilknytning, du har, så vil det være de 10 procent, der giver dig bøvlet.

Tilknytningens kraft i relationer “The power of attachment” er beskrevet af forskeren i tilknytning og relationelle forhold, Diane Poole Heller i denne video:

Den undvigende tilknytning

Kort opsummering

Den undvigende tilknytningsstrategi udvikles fra en meget tidlig alder ved at man har oplevet afvisning fra forældrene. Det er derfor blevet mere sikkert at tage afstand fra end at være i en autentisk kontakt med andre. Årsagerne til forældrenes afvisning af barnet kan være mange: Fx svær graviditet / hård fødsel, fødselsdepression hos moren, træthed, stress, sygdom, konflikter mellem forældrene. Der har manglet følelsesmæssigt nærvær i opvækstmiljøet.

Karakteristika for den undvigende tilknytning:

• Du er ‘oppe i hovedet’ og kan have svært ved at mærke dig selv og din krop.
• Du har svært ved at bede andre om hjælp. Dit mantra er: ‘ Jeg klarer mig selv’
• Du er tilbøjelig til at nedtone følelser og behov – både egne og andres
• Du kan have svært ved at udtrykke følelser – og mærke, hvad du egentlig føler
• Det kan skræmme dig, når din partner bliver for følelsesfuld
• Du kan virke fjern og utilgængelig for din partner
• Du kan komme til at virke afvisende på andre
• Du kan på et ubevidst plan komme til at virke afvisende overfor din partner
• Du trives godt alene det meste af tiden
• Du kan føle dig som en ‘ fremmed på jorden’

Du kan, sagen sat på spidsen, opgive at være i relation til andre mennesker og i stedet relatere til dyr, naturen, spiritualitet – som på den måde bliver en erstatning for menneskelige relationer

I videoen af Diana Poole Heller kan du se/gense beskrivelsen af til undvigende tilknytningsstil.

Udfordringer i et forhold til “den undvigende” adfærd:

• Du kan være tilbøjelig til at trække dig i kontakten til din partner; det kan være mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk. Din partner vil opleve dig som utilgængelig, der er en afstand mellem jer
• Du er ikke god til at udtrykke dine behov og ønsker overfor din partner (fordi du ubevidst nedvurderer både egne og andres behov og ønsker )
• Du ser derfor heller ikke nødvendigvis din partners behov som noget, der er vigtigt at tage hensyn til
• Du kan have svært ved at indleve dig i din partners situation, empatien kan mangle helt
• Du trækker dig som oftest, når din partner kommer med følelsesmæssige udbrud; fx græder eller er vred. Du foragter ( på et ubevidst plan ) de følelsesmæssige udbrud og kan finde på at tale nedsættende om dem.
• Du er ikke helt nærværende i forholdet. Så din partner føler sig ikke set, hørt og mødt
• Du kan have problemer med øjenkontakt eller fysisk berøring – begge dele kan give problemer i dit forhold.
• Du kan have svært ved at tale om følelserne i forholdet. Du holder af at tackle tingene praktisk/intellektuelt i stedet.

Sådan heler du din undvigende tilknytningsform: 

Et utrygt tilknytningsmønster heles i trygge relationer med andre

• Begynd bevidst at øve dig i at sætte pris på dine relationer og de mennesker, du omgiver dig med; begynd gerne at give udtryk for det. Det skal naturligvis føles ægte for dig
• Arbejd med din følelse af ikke rigtig at høre til; Fx kan du stille dig foran et spejl hver morgen og sige højt: ‘Jeg har ret til at være her.’ Og ‘Mine ønsker og behov er vigtige’.
• Tillad dig at mærke din egen sårbarhed. Husk på, at intet menneske er usårligt. Og det er sundt og godt at bede om hjælp, når man har brug for det
• Begynd at lægge mærke til dine kropsfornemmelser fx når du står under en bruser og mærker det dejlige, varme vand mod din krop. Eller når du ligger i solen og nyder dens varme stråler mod din krop – Eller når du har seksuelt samvær med din partner; kort sagt: Læg mærke til dine følelser og kropssansninger i nuet.
• Begynd at tage ansvar for dit liv – i stedet for at føle dig som tilskuer
• Øv dig i at sætte dig i den andens sted / Indlevelse
• Begynd at give udtryk for dine inderste tanker, følelser og behov ift. din partner og dine nærmeste
• Øv dig i at turde bede om hjælp og støtte fra andre, når du har brug for det
• Opdag efterhånden at verden er et (relativt) trygt sted, og de fleste mennesker vil dig det godt
• Gå i terapi og få helet de gamle sår og afvisninger

Inspireret af:   Diane Poole Heller

Konkret øvelse til brug for den undvigende tilknyttede

Otte tips til at mærke din krop

1. Fokuser på en kropsdel. Læg mærke til din højre fingerspids eller dit venstre knæ eller en hvilken som helst anden del af kroppen. Hvordan føles den? Gør den ondt?Er den kølig eller varm? Kan du mærke en brise? Læg mærke til, hvordan det føles, når du stryger hen  over den med en fjer eller gnider den mod gulvtæppet. Vær opmærksom på alle dine sanser.
2. Giv din sansning et navn. Selvom ord stammer fra sindet, kan de hjælpe med at forbinde sind og krop med hinanden ved at sætte ord på det, du føler. Vær omhyggelig med de ord, du vælger – føles kroppen stiv, løs, let, tung, prikkende, varm, kold, sensitiv, følelsesløs, stærk, svag, øm? Forsøg undgå at beskrive dine sansninger i generelle vendinger som ‘ god ’ eller ‘ dårlig ‘. Måske føler du dig sammenknuget eller rummelig eller prikkende eller tung. Mærk så mange forskellige sansninger, som du kan.
3. Sørg for at bevæge dig. Dans, yoga, vandreture, cykling, ridning, skiløb og andre former for fysisk aktivitet kan gøre dig mere bevidst om kroppen – hvad der føles rart, og hvad der gør ondt! Selv smerter kan lære os noget om kropsbevidsthed, så vær ikke bange for at mærke dig vej ind i, hvad du føler.
4. Brug gulvet. Hvis du har svært ved at mærke din krop i det åbne rum, så prøv at rulle rundt på gulvet. Det giver din krop noget at forholde sig til.
5. Vær opmærksom på tøjet, du har på. At gå med løstsiddende tøj, som stryger mod huden, når du bevæger dig, kan være en hjælp til at lægge mærke til kroppen. Hvis du går med stramtsiddende tøj, mærker du måske din krop mindre, end hvis du går med vide bukser eller nederdele og bluser med løse ærmer.
6. Vær seksuel. Seksuelt samvær kan i den grad hjælpe dig til at mærke din krop.
7. Når du skal træffe en beslutning, så læg mærke til, hvordan din krop reagerer. Den mand, der inviterer dig ud? Hvordan føles kroppen? Let eller tung? Får du knude i maven eller føles det let som en sommerfuglevinge, der kilder? Tilbud om nyt job? Føles kroppen åben eller lukket? Kroppen er dit kompas. Vær opmærksom.
8. Træk vejret. Når du er opmærksom på dit åndedræt, hjælper det dig med at centrere dig i kroppen.

Inspireret af:   Lissa Rankin

Den nervøs-ambivalente tilknytning

Kort opsummering

Den ambivalente tilknytning udvikler sig ved, at man har oplevet uforudsigelighed i barndommen. Man bliver let urolig og ængstelig. Nogle gange oplevede man som barn at være elsket, andre gange ikke.Og man kunne aldrig vide, hvornår det skiftede. Dette ses ofte i familier med alkohol og i familier med anden form for dysfunktion.

Karakteristika for det nervøs-ambivalente tilknytningsmønster:

• Du har vedvarende angst, frustration eller fortvivlelse og store følelser i kærlighedsforhold
• Du kan have (store) følelsesmæssige udbrud og bliver let oversvømmet af følelserne
• Du har svært ved selvberoligelse, når du er påvirket følelsesmæssigt eller i alarmberedskab.
• Du prioriterer ofte den anden frem for dig selv. Du overfokuserer på den anden og den andens behov
• Du kan nemt miste dig selv i forholdet
• Du har mere opmærksomhed på din partners behov end opmærksomhed på dine egne behov
• Du kan være usikker på, om du kan få dine behov opfyldt – eller om det overhovedet er i orden at have behov eller ønsker i et forhold
• Du kan ubevidst frygte, at behov vil medføre nederlag – at den anden vil skubbe dig væk, hvis du udtrykker dine behov
• Du nøjes med det, der er til rådighed – i stedet for at bede om det, du virkelig har brug for
• Du er ivrig efter at behage andre – også selvom det kan skade dig selv
• Du kan have besættende/overoptagede tanker om din partner.
• Eller om, hvad andre tænker om dig. Tanker, der kværner igen og igen i dit hoved
• Du oversvømmes let af fortidens følelser. Filteret mellem fortidens følelser og det, der sker i nuet er spinkelt
• Du har høje forventninger til andre – nærmende sig det perfektionistiske
• Du identificerer dig ubevidst med ”Jeg længes – men jeg har ikke”. Så selv hvis du får kærlighed og omsorg, kan du have svært ved at tage imod den
• Du forveksler ubevidst længsel med kærlighed. Tror du elsker, hvis du savner!
• Du kan føle dig ikke god nok, at du ikke fortjener at få, eller at du er uelskelig
• Du kan have lavt selvværd
• Du kan have depression
• Du kan have afbrydelse af familierelationer

Inspireret af: Diane Poole Heller

I videoen af Diana Poole Heller kan du se/gense beskrivelsen af til den nervøs ambivalente tilknytningsstil.

Udfordringer i et forhold med en nervøs-ambivalent tilknyttet

• Du kan have store, følelsesmæssige udbrud og bliver let oversvømmet af følelser, som du tror, har med din partner at gøre, men i virkeligheden har de rod i din fortid.
• Du kommer let til, på et ubevidst plan, at gå i offerrollen og føle dig som martyr
• Du har tendens til ikke at tage det fulde ansvar for dit liv; Fx kan du være tilbøjelig til at bilde dig ind, at ‘Hvis bare…..han/hun, den/det…. så ville vi være lykkelige’
• Du kommer på et ubevidst plan til at skubbe din partner væk. ‘ Når kærligheden er tilgængelig, er du ikke interesseret. Når den ikke er tilgængelig, savner du den. Dette foregår ubevidst, men det kan betyde, at du kan have svært ved at tage kærligheden til dig, når den er der. Den ubevidste overbevisning er ofte: ‘Ja du elsker mig lige nu, men hvad med i morgen?’
• Din partner kan komme til at opleve, at blive manipuleret med, fordi du giver, for at få noget igen

Sådan heler du dit nervøs-ambivalente tilknytningsmønster

Et utrygt tilknytningsmønster heles i trygge relationer med andre

• At være sammen med stabile, vedvarende relationer; fx gamle venner, du har kendt i årevis, og som du føler dig tryg ved. Vigtigt at have nærende relationer, – ikke tærende.
• Begynd at sætte pris på de små tegn i hverdagen på, at din partner vil dig og ikke det modsatte. Slip mistroen til om din partner vil dig det godt.
• Øv dig i at mærke, hvad DU har brug for – og giv udtryk for det. Opøv dig i egenomsorg i stedet for at glemme dig selv i behovet for at være der for din partner hele tiden. Tag selv ansvar for dine behov. Forvent ikke at andre gør det.
• Øv dig i at være i nærværende, tilstede i nuet – både alene og når du er sammen med andre
• Stop tanker om, hvad andre tænker om dig. Det er vigtigere at du er den, du er – uanset hvad andre måtte tænke. Og du er alligevel ikke herre over, hvad andre tænker. De må tænke hvad de vil
• Øv dig i selvberoligelse, så du ikke altid har brug for en andens hjælp til dette. Med tiden vil du opdage, at du selv kan berolige dit nervesystem bl.a. ved at tænke beroligende tanker, så du ikke lader dig overvælde af følelserne og går i panik
• Indse at du har lige så meget ret til kærlighed som andre, at du ikke skal gøre dig fortjent til den,men at du ikke kan styre kærligheden fra et andet menneske. Det, det gælder om for dig, er at finde den partner, som matcher lige præcis DIG
• Gå i terapi så du kan få helet fortidens sår og skrammer og finde frem til dit sande selv, Din indre kerne, så du kan  stå stærkt i dig selv.

Inspireret af: Diane Poole Heller

Centreringsøvelsen

Lydfil: Centreringsøvelse

I denne guide lydfil får du mulighed for at centrere dig og finde fodfæste hvis du oplever at din tilstand bliver problematisk og for nervøs/ængstelig til at du befarer din integritet.

Den desorganiserede tilknytning

Kort opsummering

Årsag til udvikling af dette tilknytningsmønster: Vold, overgreb eller seksuelt misbrug i opvækstfamilien, voldsomme ting har fundet sted. Vi befinder os her i traumelaget / lagene.

Der har været mange og gentagne traumatiske oplevelser, i opvæksten. Barnet har fået dobbelte budskaber fra forældrene: ’Kom her og bliv væk.’ Kaos og forvirring for barnet – Barnet har været fanget i dilemmaet mellem at søge omsorg hos den voksne, , som det jo er biologisk disponeret til at gøre, og samtidig er denne voksne det mest farlige for barnet. Derfor kan barnet ikke tilknytte sig på en organiseret måde – barnet desorganiserer / knytter sig på en desorganiseret måde.  Et sådant menneske bærer som voksen rundt på en rygsæk fuld af traumer, og det er en meget tung bagage at bære på.

Karakteristika for den desorganiserede tilknyttede

• Oplever mange dramaer i tilværelsen
• Usikkerhed på, hvad der er trygt og godt og hvad der ikke er trygt og godt for dig
• Usikker på egne og andres grænser, kan derfor til tider virke grænseløs og grænseoverskridende på andre
• Ønsker at række ud efter kærligheden og er samtidig skræmt, når den kommer tæt på
• Kan let blive overvældet af dine følelser, som er intense
• Kan have svært ved tvetydighed, har brug for ro, orden og nænsomhed, klare rammer
• Der kan være mange vredesudbrud eller voldsom panikangst
• Indre kaos
• Kan have svært ved at mærke kroppen pga. fastlåst traumeenergi
• Barndomserindringene kan være få eller tågede
• Kan have svært ved at passe på sig selv, også mht. personlig hygiejne
• Der er ofte flash-backs – det vil sige, at man genoplever igen og igen belastende oplevelser fra fortiden
• Kan være selvskadende, også fysisk; for eksempel skære i sig selv
• Overhund / underhund- dynamikker i parforhold

Udfordringer i forholdet med en desorganiseret tilknyttet

• Du kan have svært ved at mærke dine grænser / stole på, om det er i orden at sætte grænser – og derfor have svært ved at sætte grænser
• Derfor ved du heller ikke altid, hvor grænsen går i forhold til andre mennesker, så andre kan opfatte dig som grænseoverskridende til tider
• Du kan have svært ved at have tillid til andre – eller det modsatte: ‘stole  blindt’ på andre
• Du kan have svært ved at tyde faresignaler – fordi du som barn lærte at overhøre disse
• Du kan have pludselige humørskift, som kan skræmme din partner. Enten kommer de i form af kraftige, pludselige vredesudbrud eller som panikanfald
• Du kan have vedvarende behov for enten at flygte eller kæmpe i et forhold. Følelsen af tryghed mangler i høj grad
• Dit forhold er ofte præget af forfølger/offer dynamikker, overhund/underhund, magt/afmagt
• Du kan have svært ved at være i nuet og i din egen krop

 

Sådan heler du din desorganiserede tilknytningsform:

Et utrygt tilknytningsmønster heles  i trygge relationer med andre

Det bedste du kan gøre, er at gå i terapi regelmæssigt hos en psykoterapeut, indtil du har fået helet fortidens traumer. Det er ikke sikkert, at du kan huske de oprindelige hændelser. Eller måske du ikke opfatter dem som traumer, du kan nemlig meget vel have lukket af for at mærke dem for at beskytte dig mod at blive overvældet af dem. Du har måttet være den ‘stærke’, som ikke mærkede følelser.

• Det er vigtigt, at du kan komme til at opleve at få behovet for tilknytning og behovet for tryghed opfyldt hos den samme person. Det var nemlig det, som ikke lykkedes i barndommen.
• Husk at du er ikke vanvittig, men det, der foregik i barndommen DET var vanvittigt.
• Det er vigtigt, at du med tiden oplever dit liv om relativt trygt og at du får styrket din evne til selvberoligelse
• Find nogle trygge og nærende relationer. Det kan betyde, at der er relationer til kæreste, familiemedlemmer og/eller venner, som du muligvis skal stoppe eller begrænse. Med dine trygge relationer kan du udforske, hvad der er realistisk og rimeligt, og du kan spejle dig i deres sunde valg
• Udrens evt. misbrugsforhold, og tillad ikke disse dynamikker igen (forfølger/offer, overhund/underhund, magt/afmagt.) Få hjælp til at afslutte forholdet, hvis du ikke er i stand til at stoppe disse dynamikker.
• Træn dig i at være nærværende – tilstede i nuet og at være i kontakt med dig selv i løbet af dagen

Kilde: Diane Poole Heller

Vandtankøvelsen

En effektiv metode til selvberoligelse, når du oplever angst, uro eller stor vrede

En rigtig nyttig øvelse til især den desorganiserede tilknyttede, men også rigtig god for den ambivalente, når denne har svært ved selvberoligelse.

Hvis du har en hel del af enten  den desorganiserede tilknytning ( det er der, hvor traumerne er ) eller den nervøs-ambivalente tilknytning kan du have svært ved selvberoligelse – Det at  få bragt ro i dit nervesystem.

Så hvis du har nogle af disse tilknytningsformer, så vil det være en rigtig god investering for dig at træne og bruge  denne øvelse dagligt i en længere periode. Samtidig kan det opleves svært på egen hånd at få flow i disse øvelser.

Det kan derfor  varmt anbefales samtidig at gå  i terapi for at få bearbejdet de konkrete traumer  / sår /skrammer,  du har været udsat for og den følelse af overvældelse, du kun kender alt for godt.

Hvis du har en hel del af enten  den desorganiserede tilknytning ( det er der, hvor traumerne er ) eller den nervøs-ambivalente tilknytning kan du have svært ved selvberoligelse – Det at  få bragt ro i dit nervesystem.

Det kan være, at du oplever angst eller uforholdsmæssig stor vrede, som kommer ud på en uhensigtsmæssig måde gang på gang – og at anspændtheden og uroen i din krop giver dig så stort et ubehag, at du næsten ikke kan rumme det.

Her kan vandtankøvelsen, som jeg vil vise dig lige om lidt,  være dig til stor hjælp. Det er en metode til selvberoligelse.

Der er ikke tale om en form for meditation, snarere  en energi øvelse. Anspændthed har det med at sætte sig i kroppen, særligt i leddene, nogle gange kan det også give ledsmerter, hvis man bærer på for stor en spændingstilstand i kroppen. Og når vi laver vandtankøvelsen frigør vi den fastlåste energi fra kroppen, så vi kan bruge vores energi på mere konstruktive måder.

Det er ligesom med et vandglas: Forestil dig, at glasset er din krop, og vandet er den anspændthed, angst, vrede eller uro, du kan have i din krop. Og forestil dig, at der bare bliver mer og mer af det – du ophober mere og mere af den negative energi i din krop. Så til sidst vil der komme overtryk – det er åbenlyst, at det ikke er sundt for hverken din krop eller dit sind, som jo er to sider af samme mønt.

Så forestil du, at du borer to huller i den ene side, og to huller i den anden side og sætter rør  her i hullerne – det er dine arme og ben, hvor igennem du kan udlade spændingerne og den negative energi, som er fastlåst i kroppen. Det er det, der sker, når man laver Vandtankøvelsen.

Lydfil: Vandtanksøvelsen

I denne øvelse guides du til at finde ro når du er oprørt eller på anden måde befinder dig ude af balance. Du kan gøre denne øvelse med enten åbne eller lukkede øjne – gør det du har det bedst med.

 

Den trygge tilknytning

Kort opsummering

Den trygge tilknytning udvikles ved at mor / far har været nærværende, indfølende og stabile i barndommen. Der har været forudsigelighed og trygge rammer for barnet. Barnet har følt sig grundlæggende elsket. Forældrene har været en tryg base og en sikker havn for barnet, når det vendte tilbage for trøst og støtte efter udforskning og leg. Barnet er ikke blevet overbeskyttet, men har netop fået lov til at lege og udforske på  passende vis i forhold til barnets udviklingstrin.

Karakteristika for den trygge tilknytning

• Du er tryg i forhold til dig selv og andre
• Du har tilfredsstillende relationer til både mænd og kvinder
• Du har en realistisk optimisme
• Du har et tilfredsstillende seksuelt forhold
• Du kommer nemt i balance igen efter udfordrende situationer
• Du er nærværende i kontakten med andre
• Du har en sund balance mellem opmærksomheden på dig selv og den anden
• Du har en god indlevelsesevne
• Du reparerer relationer, når det er nødvendigt
• Du kan tilgive
• Du sætter ord på problemerne i dit  parforhold, når det er påkrævet
• Du kan udtrykke dine behov direkte
• Du har god kropskontakt
• Du ved, du fortjener at blive ordentligt behandlet
• Du er stort set den samme uanset om din partner, eller andre, er i samme rum
• Du tænker, føler og udtrykker dig 80 % af tiden positivt om din partner
• Du har et godt selvværd
• Du er ikke bange for at være alene
• Du kan forlade et usundt forhold
• Du reagerer modent i relationer

Den trygge tilknytning er den oprindelige tilknytning, vi har haft, i kort eller lang tid. Afhængig af, især hvordan vores mor reagerede, da hun hørte, hun  var blevet gravid. Hvis du var ønsket, så forbliver du, hvis ellers de ydre omstændigheder forbliver gode og alt går som planlagt,  i den trygge tilknytning graviditeten ud,  og fortsætter denne trygge udvikling, efter du er kommet til verden.

Vi kan genskabe eller tilnærme os det trygge tilknytningsmønster

Meget kan desværre ske under en graviditet, og bagefter. Også uønskede, udefra kommende begivenheder; som for eksempel et pludseligt dødsfald i den nærmeste familie. Dette vil afstedkomme en sorgreaktion, som også vil påvirke barnet i mors mave.

Men den gode nyhed er, at den oprindelige tilknytning, uanset hvad, har været tryg. De utrygge tilknytningsmønstre er ligesom ubevidste beskyttelsesmekanismer, der har lagt sig lag på lag udenpå den oprindelige, trygge tilknytning.  Barnet er uendeligt kreativt i sin tilpasning til omgivelserne – på godt og ondt. Men det gode her er, at eftersom vi alle har en kerne af tryg tilknytning med os i bagagen, kan vi, fordi hjernen er formbar livet igennem, vende tilbage til mere og mere tryg tilknytning ved bevidst at arbejde med sine sår og skrammer fra barndommen /ungdommen / / tilværelsen.

Ingen går gennem livet uden at opleve modgang. Ingen forældre er perfekte. Derfor vil selv de mest kærlige forældre, uden at ville det, komme til at påføre deres  børn, sår og skrammer.

Kærlighedsmønstre er et udviklingsarbejde der kan forstærke trivsel

Som du kan se, er de karakteristika, der er for den trygge tilknytning, nogle gode egenskaber, som er værd at stræbe efter. Den trygge tilknytning er den, som kan  give dig det kærlighedsliv, du drømmer om. Det er det trygge tilknytningsmønster, som er den dybe hemmelighed til at få afkodet udfordringerne i kærlighedslivet.

Det er altid de tre utrygge tilknytningsmønstre, som spænder ben i kærlighedslivet og livet i almindelighed.Hvis du gennem psykoterapi arbejder dig hen imod en grundlæggende tryg tilknytning, kalder man det tillært tryg tilknytning. Og det er muligt at opnå gennem psykoterapeutisk arbejde og udvikling.

At arbejde med sine kærlighedsmønstre er noget af det dybeste, man kan arbejde med. Derfor er det vigtigt at arbejde aktivt med; både i psykoterapien og i hverdagen mellem de psykoterapeutiske samtaler. Bevidstheden om ønsket om en ændring i dit liv, er det første vigtige skridt henimod en ændring. Fordi verden ikke er perfekt,  har vi alle tilknytningsmønstrene i os. Hvis man ikke er så heldig at have udviklet en primær tryg tilknytning fra starten, gælder det om at generobre den senere i livet.

 

De fem kærlighedssprog

 

Kort opsummering

Viden om Kærlighedssprogene, det vil sige den måde, vi hver især bedst og mest naturligt udtrykker vores kærlighed på, både i parforholdet, men også i andre, nære relationer, vil give dig indsigt i både dit eget og din partners samt andre nære pårørendes kærlighedssprog. Ikke mindst i parforholdet vil det være guld at kende dit eget og din partners kærlighedssprog, idet I derved vil få en større opmærksomhed på, når I hver især viser den anden kærlighed og vice versa samt det vil give jer en uvurderlig mulighed for at arbejde på også at udvikle den andens kærlighedssprog, ofte har man nemlig hver sit. Når man på denne måde imødekommer den andens behov for at mærke kærligheden, giver det stort udbytte i kærlighedslivet. Der er forsket i, hvor meget’ intentionelle kærlige handlinger’ betyder, og derfor ved man i dag, at det rigtig godt kan betale sig at gøre sig umage med at vise den anden kærlighed på en måde, som betyder noget for den anden og som netop gør, at den anden føler sig elsket og værdsat.

Den amerikanske psykolog Gary Chapman har skrevet bogen: Kærlighedens fem sprog, og den har i mange år ligget på bestsellerlisten. Han skriver i et sprog, som folk kan forstå og de fleste kan relatere til det at have et kærlighedssprog.

De fem kærlighedssprog er:

• Anerkendende ord – opmuntring, ros.
• Tid til hinanden – opmærksomhed.
• Fysisk berøring – intimitet, sex
• Hjælpsomhed – tjenester.
• Generøsitet – gaver.

Vi har alle en kærlighedsbeholder, som har brug for at blive fyldt op. Og det er meget forskelligt, hvad partnere har brug for fra hinanden.

Anerkendende ord – opmuntring, ros.

Nogen mennesker føler sig elsket ved at få anerkendende ord og ros. Derfor er det særligt vigtigt i et parforhold, hvor partneren har mest brug for dette at opøve denne evne, hvis ikke det lige ligger til højrebenet for partneren at rose højlydt. Det kan være, at du ikke er typen, der siger ‘ Jeg elsker dig ‘ ustandseligt eller ‘ Hvor er du bare god til at lave mad, skat, hmmm jeg eeelsker din mad. Du er en gourmet kok uden lige. ‘ Eller: ‘ Hvor har du klippet hækken fint lige, du er dygtig, skat. ‘ Du har måske aldrig lært at bruge sprogets superlativer ret godt. Så kan det virkelig betale sig for dig at øve dig i dette i stedet for bare bevidstløst at komme med gaver, som måske er dit kærlighedssprog, og som tilsyneladende ikke gør indtryk på din  partner. Det, han / hun har brug for, er ros og anerkendelse for det, han / hun  er eller gør.  Og vice versa. Den anden part skal så øve sig i at give gaver, for eksempel. Så vil hver isærs kærlighedsbeholder blive fyldt op, og når begge føler sig elsket og genkendt i sit eget kærlighedssprog, vil parforholdet blive så meget mere berigende.

Tid til hinanden

For nogen er opmærksomhed og tid til hinanden vigtigt. Og hvis den, hvis kærlighedssprog er tid, har gjort det lidt hyggeligt og for eksempel lavet en kop te til jer begge efter endt arbejdsdag, nytter det ikke, at den anden part lige stikker hovedet ind og siger: Hej skat og giver kys og kram og så går hurtigt igen,  med den undskyldning, at ‘ der er lige nogen, jeg er nødt til at ringe til. Det gælder om at have finfølelse og kende  partnerens kærlighedssprog også her. Hvis man ved, at partneren i dette tilfælde har opmærksomhed og det at bruge tid sammen som kærlighedssprog, kunne den anden part for eksempel sige. Tak fordi du har lavet te til os. Jeg skal lige foretage en vigtig opringning, så vil jeg glæde mig til at komme ind og nyde teen sammen med dig. Så vil partneren føle sig elsket og sat pris på.

Fysisk berøring og intimitet, sex

Her er det vigtigt for den, som ikke er så god til at huske at kramme og kysse i hverdagen, at øve sig i at blive bedre til dette. Ved fysisk  berøring af hinanden, knus, kys og kærtegn og naturligvis skøn sex, udvikles oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet eller tilknytningshormonet. Det vil sige, at man knyttes tættere sammen som par jo mere fysisk berøring, man har med hinanden. Dette kærlighedssprog er meget sanseligt og håndgribeligt. Så fysisk berøring kan være den lim, der er med til at gøre parforholdet endnu mere langtidsholdbart og bæredygtigt. Det kan blive et problem i parforholdet, hvis den ene for eksempel elsker at holde i hånd, når man går tur, og den anden oplever at komme til at svede i håndfladerne på en ubehagelig måde. Man må bare prøve hver især at komme hinanden i møde, så godt begge parter kan med hver deres kærlighedssprog. Og jo mere bevidst hver part øver sig i dette, jo færre gnidninger behøver der at komme i parforholdet, fordi hver part gør, hvad man kan for at imødekomme den anden parts kærlighedsbehov.

Hjælpsomhed, tjenester

Nogen føler sig allermest elsket ved, at partneren gør forskellige tjenester. Her rækker ordene: ‘ Jeg elsker dig overalt på jorden ‘ ikke, hvorimod det at køre børnene til legeaftale hos en kammerat, vaske bilen, luge i haven eller sortere tøjet og sætte vaskemaskinen i gang vil være den største kærlighedserklæring, man kan give den partner, for hvem kærlighedssproget er hjælpsomhed og at gøre tjenester. På den måde bliver partnerens kærlighedsbeholder fyldt helt op til randen.

Generøsitet – gaver

Og så er der dem, der føler sig mest elsket ved at modtage gaver fra sin  partner. Her rækker hverken anerkendende ord, tid til hinanden, fysisk berøring eller tjenester. Nej, det at give gaver er toppen af det hele for den, hvem det at give gaver er at vise kærligheden til sin  partner. Det handler jo ikke nødvendigvis om dyre diamanter,  mindre kan også gøre det. Det er selve det at ville give og på den måde forkæle partneren, gøre den anden glad med en gave / overraskelse.  Det er det, som har betydning her. Det er selve symbolikken i det at være generøs overfor partneren, der er essensen her. Det er selvfølgelig af stor betydning, at gaven ikke er tilfældigt valgt, men derimod valgt med omhu for at glæde den anden. Så føler partneren, for hvem det at give gaver, er det foretrukne kærlighedssprog, sig virkelig elsket.

Som regel har man et eller to foretrukne kærlighedssprog, som ofte kan ligge tæt op ad hinanden.

Det kan som sagt være en vældig god investering i dit parforhold at øve dig i din partners kærlighedssprog. 

Min opfordring til dig vil være: Køb bogen: Kærlighedens fem sprog af Gary Chapman og læs den sammen med din partner. I bogen er der også en test, som vil vise jer, hvilke kærlighedssprog der er jeres foretrukne.

Kilder: Harville Hendricks og Jytte Vikkelsøe

 

Hvem forelsker vi os i?

 

Kort opsummering

Jeg plejer at sige til mine klienter: ‘Vi gifter os med vores mor eller far eller en blanding af dem eller  måske en søskende, vi er vokset op med. ‘ Så kigger de forundret og en smule skeptisk på mig. Det kræver naturligvis en nærmere forklaring som vi i afsnittet ser på via imagoteorien og Jytte Vikkelsøs tilgange.

 

Sagen er den, at ifølge Imago teorien er det simpelthen umuligt for os at blive tiltrukket af noget helt ukendt. Det betyder, at når vi forelsker os, er det altid i noget velkendt fra barndommens landskab. Nogle gange kan det være ret åbenlyst, når først man har fået øje på fænomenet – andre gange mere skjult, hvor man lige skal grave lidt mere i dybden før man kan genkende mekanismerne i ens valg af partner.

Men al forskning viser, at det, vi forelsker os i, er noget velkendt og samtidig noget hos os selv, som vi ikke rigtig vil kendes ved eller i hvert fald noget, som vi ser op til hos den anden og som samtidig ikke er noget, vi selv på det pågældende tidspunkt har udviklet i samme omfang som den, vi falder for. Den mere introverte falder måske for den meget udadvendte charmetrold. I virkeligheden har modparten en lille kim af det samme i sig, men tør ikke rigtig  kendes ved det / vise det frem. Så føles det på den måde, som om partneren fuldender modparten. Det kaldes skyggesider. 

Og det vi ubevidst tænder på i forelskelsen, er det negative. Det kan lyde underligt. Men det er fordi vores ubevidste sind gerne vil reparere fortidens sår, så når vi genkender noget af det negative hos den anden, på et ganske ubevidst plan, er det med henblik på at få helet fortidens sår. I forelskelsens rus mærker vi naturligvis intet til det, der ligger udenfor vores bevidsthed, alt det negative ved partneren. Der ser vi kun alt det fantastiske og helt uimodståelige ved den anden.

Psykologen  Jytte Vikkelsøe siger i sin bog: Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte , at vi forelsker os i både forløseren og krænkeren. Og at det via vores eget indre arbejde med os selv kan lykkes at konfrontere os med vores egen indre krænker, som det i virkeligheden er, at der er brug for at arbejde med, – ikke partneren.  Barnet har jo internaliseret sine forældre, som er blevet til de indre krænkere, man har med sig ind i parforholdet. Hver part går ind i parforholdet med hver sin bagage. Hun kalder det den mytiske knude, som hvis det lykkes for hver part at få den forløst, så kan parforholdet få lov at blomstre og udfolde sig på smukkeste vis.

Et bevidst parforhold skabes, når man bliver bevidst om de ubevidste hensigter, der ligger til grund for en forelskelse eller et kærlighedsforhold. Et kærlighedsforhold kan defineres som en frivillig forening mellem to mennesker, som lader sig styre af ubevidste behov med udspring i uløste konflikter fra barndommen. Harville Hendrix

 

Forskningsbaserede veje til et godt og livsvarigt parforhold

 

Tre vigtige fokus punkter

Forskning har vist, at der er tre grundsubstanser, der skal til for at udvikle et varigt og dybt tilfredsstillende parforhold.

Og det er masser af fysisk berøring

Kærlighedshormonet eller tilknytningshormonet, som man også kalder det, dannes, i kroppen hver gang man giver kys, knus og kram, og selvfølgelig når man har dejlig sex. Så par, der har meget fysisk kontakt med hinanden knytter sig helt automatisk trygt og godt til hinanden, og den fysiske kontakt bliver som  limen, der i den grad er med til at holde parret sammen. og dermed også mindske interessen for at søge udenoms affærer. Hvis man er dybt og inderligt tilfreds i det forhold, man lever i, er der ingen grund til andet end at blive i det.

 Dyb fortrolighed

 Det at være hinandens bedste venner  og kunne betro sig til hinanden og tale om  alt er  vigtigt.   Venskabet er en bærende kraft i et velfungerende og trygt parforhold.

Fornyelse

Det, at et par  hele tiden fornyer sig sammen ved at have et nyt fælles projekt, så snart         det andet er færdigt, har også en stor betydning for et bæredygtigt parforhold. At udvikle sig sammen, lære noget nyt sammen. Det, vedblivende at have et fælles projekt, hvor man udvikler sig personligt  sammen, er en vigtig komponent i forholdet. Det kan være at gå til dans sammen, synge i kor, gå til finere fransk madlavning. Planlægge en rejse. SAMMEN.

Det betyder ikke, at man ikke også har brug for alene-tid. Men ovennævnte tre faktorer har forskningen altså fundet frem til, er vigtige brikker i et godt og trygt parforhold.

De par, der oplever ovennævnte, kalder man svanepar, fordi svanen er en af de  monogame fugle, som er sammen med den samme partner hele livet. 

 

Litteratur og anbefalinger

Anbefalinger:

Diane Poole Heller: The Power of Attachment: How to Create Deep and Lasting Intimate       Relationships

Connie Kragelund: Kærlighedens vildveje

Gary Chapman: Kærlighedens fem sprog

Harville Hendrix: Kærlighed og samliv

Jytte Vikkelsøe:   Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

John Bowlby    En sikker base

Jeremy Holmes: På sporet af den sikre base

Broberg, Granqvist, Ivarsson og Mothander:  Tilknytningsteori

Broberg, Granqvist, Ivarsson og Mothander:  Tilknytning i praksis