Karakteristika for den desorganiserede tilknyttede

• Du oplever mange dramaer i tilværelsen
• Usikkerhed på, hvad der er trygt og godt og hvad der ikke er trygt og godt for dig
• Usikker på egne og andres grænser, kan derfor til tider virke grænseløs og grænseoverskridende på andre
• Du ønsker at række ud efter kærligheden og er samtidig skræmt, når den kommer tæt på
• Du kan let blive overvældet af dine følelser, som er intense
• Du kan have svært ved tvetydighed, har brug for ro, orden og nænsomhed, klare rammer
• Du kan opleve mange vredesudbrud eller voldsom panikangst
• Indre kaos
• Du kan have svært ved at mærke kroppen pga. fastlåst traumeenergi
• Barndomserindringene kan være få eller tågede
• Du kan have svært ved at passe på dig selv, også af og til med hensyn til personlig hygiejne
• Du har ofte flash-backs – det vil sige, at du genoplever igen og igen belastende oplevelser fra fortiden, som om de sker her og nu
• Du kan være selvskadende, også fysisk; for eksempel skære i dig selv
• Overhund / underhund- dynamikker i parforhold

I videoen af Diana Poole Heller kan du se/gense beskrivelsen af det desorganiserede tilknytningsmønster.

Udfordringer i forholdet med en desorganiseret tilknyttet

• Du kan have svært ved at mærke dine grænser / stole på, om det er i orden at sætte grænser – og derfor have svært ved at sætte grænser
• Derfor ved du heller ikke altid, hvor grænsen går i forhold til andre mennesker, så andre kan opfatte dig som grænseoverskridende til tider
• Du kan have svært ved at have tillid til andre – eller det modsatte: ‘stole  blindt’ på andre
• Du kan have svært ved at tyde faresignaler – fordi du som barn lærte at overhøre disse
• Du kan have pludselige humørskift, som kan skræmme din partner. Enten kommer de i form af kraftige, pludselige vredesudbrud eller som panikanfald
• Du kan have vedvarende behov for enten at flygte eller kæmpe i et forhold. Følelsen af tryghed mangler i høj grad
• Dit forhold er ofte præget af forfølger/offer dynamikker, overhund/underhund, magt/afmagt
• Du kan have svært ved at være i nuet og i din egen krop

Sådan heler du din desorganiserede tilknytningsform:

Et utrygt tilknytningsmønster heles  i trygge relationer med andre

Det bedste du kan gøre, er at gå i terapi regelmæssigt hos en psykoterapeut, indtil du har fået helet fortidens traumer. Det er ikke sikkert, at du kan huske de oprindelige hændelser. Eller måske du ikke opfatter dem som traumer, du kan nemlig meget vel have lukket af for at mærke dem for at beskytte dig mod at blive overvældet af dem. Du har måttet være den ‘stærke’, som ikke mærkede følelser.

• Det er vigtigt, at du kan komme til at opleve at få behovet for tilknytning og behovet for tryghed opfyldt hos den samme person. Det var nemlig det, som ikke lykkedes i barndommen.
• Husk at du er ikke vanvittig, men det, der foregik i barndommen DET var vanvittigt.
• Det er vigtigt, at du med tiden oplever dit liv om relativt trygt og at du får styrket din evne til selvberoligelse
• Find nogle trygge og nærende relationer. Det kan betyde, at der er relationer til kæreste, familiemedlemmer og/eller venner, som du muligvis skal stoppe eller begrænse. Med dine trygge relationer kan du udforske, hvad der er realistisk og rimeligt, og du kan spejle dig i deres sunde valg
• Udrens evt. misbrugsforhold, og tillad ikke disse dynamikker igen (forfølger/offer, overhund/underhund, magt/afmagt.) Få hjælp til at afslutte forholdet, hvis du ikke er i stand til at stoppe disse dynamikker.
• Træn dig i at være nærværende – tilstede i nuet og at være i kontakt med dig selv i løbet af dagen

Kilde: Diane Poole Heller

Vandtankøvelsen

En effektiv metode til selvberoligelse, når du oplever angst, uro eller stor vrede

En rigtig nyttig øvelse til især den desorganiserede tilknyttede, men også rigtig god for den ambivalente, når denne har svært ved selvberoligelse. Og for enhver, som føler sig stresset eller urolig i en periode

Hvis du har en hel del af enten  den desorganiserede tilknytning ( det er der, hvor traumerne er ) eller den nervøs-ambivalente tilknytning kan du have svært ved selvberoligelse – Det at  få bragt ro i dit nervesystem.

Så hvis du har nogle af disse tilknytningsformer, så vil det være en rigtig god investering for dig at træne og bruge  denne øvelse dagligt i en længere periode. Samtidig kan det opleves svært på egen hånd at få flow i disse øvelser.

Det kan derfor  varmt anbefales samtidig at gå  i terapi for at få bearbejdet de konkrete traumer  / sår /skrammer,  du har været udsat for og den følelse af overvældelse, du kun kender alt for godt.

En metode til selvberoligelse

Det kan være, at du oplever angst eller uforholdsmæssig stor vrede, som kommer ud på en uhensigtsmæssig måde gang på gang – og at anspændtheden og uroen i din krop giver dig så stort et ubehag, at du næsten ikke kan rumme det.

Her kan vandtankøvelsen, som jeg vil vise dig lige om lidt,  være dig til stor hjælp. Det er en metode til selvberoligelse.

Der er ikke tale om en form for meditation, snarere  en energi øvelse. Anspændthed har det med at sætte sig i kroppen, særligt i leddene, nogle gange kan det også give ledsmerter, hvis man bærer på for stor en spændingstilstand i kroppen. Og når vi laver vandtankøvelsen frigør vi den fastlåste energi fra kroppen, så vi kan bruge vores energi på mere konstruktive måder.

Her er, hvad der sker, når du gør denne øvelse:

Det er ligesom med et vandglas: Forestil dig, at glasset er din krop, og vandet er den anspændthed, angst, vrede eller uro, du kan have i din krop. Og forestil dig, at der bare bliver mer og mer af det – du ophober mere og mere af den negative energi i din krop. Så til sidst vil der komme overtryk – det er åbenlyst, at det ikke er sundt for hverken din krop eller dit sind, som jo er to sider af samme sag.

Så forestil du, at du borer to huller i den ene side, og to huller i den anden side og sætter rør  her i hullerne – det er dine arme og ben, hvor igennem du kan udlade spændingerne og den negative energi, som er fastlåst i kroppen. Det er det, der sker, når du laver Vandtankøvelsen.

Den trygge tilknytning

Karakteristika for den trygge tilknytning

• Du er tryg i forhold til dig selv og andre
• Du har tilfredsstillende relationer til både mænd og kvinder
• Du har en realistisk optimisme
• Du har et tilfredsstillende seksuelt forhold
• Du kommer nemt i balance igen efter udfordrende situationer
• Du er nærværende i kontakten med andre
• Du har en sund balance mellem opmærksomheden på dig selv og den anden
• Du har en god indlevelsesevne
• Du reparerer relationer, når det er nødvendigt
• Du kan tilgive
• Du sætter ord på problemerne i dit  parforhold, når det er påkrævet
• Du kan udtrykke dine behov direkte
• Du har god kropskontakt
• Du ved, du fortjener at blive ordentligt behandlet
• Du er stort set den samme uanset om din partner, eller andre, er i samme rum
• Du tænker, føler og udtrykker dig 80 % af tiden positivt om din partner
• Du har et godt selvværd
• Du er ikke bange for at være alene
• Du kan forlade et usundt forhold
• Du reagerer modent i relationer

Den trygge tilknytning er den oprindelige tilknytning, vi har haft, i kort eller lang tid. Afhængig af, især hvordan vores mor reagerede, da hun hørte, hun  var blevet gravid. Hvis du var ønsket, så forbliver du, hvis ellers de ydre omstændigheder forbliver gode og alt går som planlagt,  i den trygge tilknytning graviditeten ud,  og fortsætter denne trygge udvikling, efter du er kommet til verden.

Vi kan genskabe eller tilnærme os det trygge tilknytningsmønster

Meget kan desværre ske under en graviditet, og bagefter. Også uønskede, udefra kommende begivenheder; som for eksempel et pludseligt dødsfald i den nærmeste familie. Dette vil afstedkomme en sorgreaktion, som også vil påvirke barnet i mors mave.

Men den gode nyhed er, at den oprindelige tilknytning, uanset hvad, har været tryg. De utrygge tilknytningsmønstre er ligesom ubevidste beskyttelsesmekanismer, der har lagt sig lag på lag udenpå den oprindelige, trygge tilknytning.  Barnet er uendeligt kreativt i sin tilpasning til omgivelserne – på godt og ondt. Men det gode her er, at eftersom vi alle har en kerne af tryg tilknytning med os i bagagen, kan vi, fordi hjernen er formbar livet igennem, vende tilbage til mere og mere tryg tilknytning ved bevidst at arbejde med sår og skrammer fra barndommen /ungdommen / / tilværelsen.

Ingen går gennem livet uden at opleve modgang. Ingen forældre er perfekte. Derfor vil selv de mest kærlige forældre, uden at ville det, komme til at påføre deres  børn, sår og skrammer.

At arbejde med dine tilknytningsmønstre er et udviklingsarbejde, der vil øge din trivsel

Som du kan se, er de karakteristika, der er for den trygge tilknytning, nogle gode egenskaber, som er værd at stræbe efter. Den trygge tilknytning er den, som kan  give dig det kærlighedsliv, du drømmer om. Det er det trygge tilknytningsmønster, som er den dybe hemmelighed til at få afkodet udfordringerne i kærlighedslivet.

Det er altid de tre utrygge tilknytningsmønstre, som spænder ben i kærlighedslivet og livet i almindelighed.Hvis du gennem psykoterapi arbejder dig hen imod en grundlæggende tryg tilknytning, kalder man det tillært tryg tilknytning. Og det er muligt at opnå gennem psykoterapeutisk arbejde og udvikling.

Et arbejde, der går dybt

At arbejde med dine kærlighedsmønstre er noget af det dybeste, du kan arbejde med. Derfor er det vigtigt at arbejde aktivt med; både i psykoterapien og i hverdagen mellem de psykoterapeutiske samtaler. Bevidstheden om ønsket om en ændring i dit liv, er det første, vigtige skridt henimod en ændring. Fordi verden ikke er perfekt,  har vi alle tilknytningsmønstrene i os. Hvis man ikke er så heldig at have udviklet en primær tryg tilknytning fra starten, gælder det om at generobre den senere i livet.

Øvelse for jer som par: 

Vælg, og fortæl hinanden,  bare en eller højst to ting, som I i den kommende tid hver især vil arbejde med,  ud fra jeres respektive , primære utrygge tilknytningsmønster –  for at komme mere ind i tryg tilknytning.

De fem kærlighedssprog

Den amerikanske psykolog Gary Chapman har skrevet bogen: Kærlighedens fem sprog, og den har i mange år ligget på bestsellerlisten. Han skriver i et sprog, som folk kan forstå og de fleste kan relatere til det at have et kærlighedssprog.

De fem kærlighedssprog er:

• Anerkendende ord – opmuntring, ros.
• Tid til hinanden – opmærksomhed.
• Fysisk berøring – intimitet, sex
• Hjælpsomhed – tjenester.
• Generøsitet – gaver.

Vi har alle en kærlighedsbeholder, som har brug for at blive fyldt op. Og det er meget forskelligt, hvad partnere har brug for fra hinanden.

Anerkendende ord – opmuntring, ros.

Nogen mennesker føler sig elsket ved at få anerkendende ord og ros. Derfor er det særligt vigtigt i et parforhold, hvor partneren har mest brug for dette, at opøve denne evne, hvis ikke det lige ligger til højrebenet for partneren at rose højlydt. Det kan være, at du ikke er typen, der siger ‘ Jeg elsker dig ‘ ustandseligt eller ‘ Hvor er du bare god til at lave mad, skat, hmmm jeg eeelsker din mad. Du er en gourmet kok uden lige. ‘ Eller: ‘ Hvor har du klippet hækken fint lige, du er dygtig, skat. ‘ Du har måske aldrig lært at bruge sprogets superlativer ret godt. Så kan det virkelig betale sig for dig at øve dig i dette i stedet for bare bevidstløst at komme med gaver, som måske er dit kærlighedssprog, og som tilsyneladende ikke gør indtryk på din  partner. Det, han / hun har brug for, er ros og anerkendelse for det, han / hun  er eller gør.  Og vice versa. Den anden part skal så øve sig i at give gaver, for eksempel. Så vil hver isærs kærlighedsbeholder blive fyldt op, og når begge føler sig elsket og genkendt i sit eget kærlighedssprog, vil parforholdet blive så meget mere berigende.

Tid til hinanden

For nogen er opmærksomhed og tid til hinanden vigtigt. Og hvis den, hvis kærlighedssprog er tid, har gjort det lidt hyggeligt og for eksempel lavet en kop te til jer begge efter endt arbejdsdag, nytter det ikke, at den anden part lige stikker hovedet ind og siger: Hej skat og giver kys og kram og så går hurtigt igen,  med den undskyldning, at ‘ der er lige nogen, jeg er nødt til at ringe til. Det gælder om at have finfølelse og kende  partnerens kærlighedssprog også her. Hvis man ved, at partneren i dette tilfælde har opmærksomhed og det at bruge tid sammen som kærlighedssprog, kunne den anden part for eksempel sige:  Tak fordi du har lavet te til os. Jeg skal lige foretage en vigtig opringning, så vil jeg glæde mig til at komme ind og nyde teen sammen med dig. Så vil partneren føle sig elsket og sat pris på.

Fysisk berøring og intimitet, sex

Her er det vigtigt for den, som ikke er så god til at huske at kramme og kysse i hverdagen, at øve sig i at blive bedre til dette. Ved fysisk  berøring af hinanden, knus, kys og kærtegn og naturligvis skøn sex, udvikles oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet eller tilknytningshormonet. Det vil sige, at man knyttes tættere sammen som par jo mere fysisk berøring, man har med hinanden. Dette kærlighedssprog er meget sanseligt og håndgribeligt. Så fysisk berøring kan være den lim, der er med til at gøre parforholdet endnu mere langtidsholdbart og bæredygtigt. Det kan blive et problem i parforholdet, hvis den ene for eksempel elsker at holde i hånd, når man går tur, og den anden oplever at komme til at svede i håndfladerne på en ubehagelig måde. Man må virkelig prøve hver især at komme hinanden i møde, så godt begge parter kan, med partnerens kærlighedssprog. Og jo mere bevidst hver part øver sig i dette, jo færre gnidninger behøver der at komme i parforholdet, fordi hver part gør, hvad man kan for at imødekomme den anden parts kærlighedsbehov.

Hjælpsomhed, tjenester

Nogen føler sig allermest elsket ved, at partneren gør forskellige tjenester. Her rækker ordene: ‘ Jeg elsker dig overalt på jorden ‘ ikke, hvorimod det at køre børnene til legeaftale hos en kammerat, vaske bilen, luge i haven eller sortere tøjet og sætte vaskemaskinen i gang vil være den største kærlighedserklæring, man kan give den partner, for hvem kærlighedssproget er hjælpsomhed og at gøre tjenester. På den måde bliver partnerens kærlighedsbeholder fyldt helt op til randen.

Generøsitet – gaver

Og så er der dem, der føler sig mest elsket ved at modtage gaver fra sin  partner. Her rækker hverken anerkendende ord, tid til hinanden, fysisk berøring eller tjenester. Nej, det at give gaver er toppen af det hele for den, hvem det at give gaver er at vise kærligheden til sin  partner. Det handler jo ikke nødvendigvis om dyre diamanter,  mindre kan også gøre det. Det er selve det at ville give og på den måde forkæle partneren, gøre den anden glad med en gave / overraskelse.  Det er det, som har betydning her. Det er selve symbolikken i det at være generøs overfor partneren, der er essensen her. Det er selvfølgelig af stor betydning, at gaven ikke er tilfældigt valgt, men derimod valgt med omhu for at glæde den anden. Så føler partneren, for hvem det at give gaver, er det foretrukne kærlighedssprog, sig virkelig elsket.

Som regel har man et eller to foretrukne kærlighedssprog, som ofte kan ligge tæt op ad hinanden.

Det kan som sagt være en vældig god investering i dit parforhold at øve dig i din partners kærlighedssprog. 

Min opfordring til dig vil være: Køb bogen: Kærlighedens fem sprog af Gary Chapman og læs den sammen med din partner. I bogen er der også en test, som vil vise jer, hvilke kærlighedssprog der er jeres foretrukne.

Kilder: Harville Hendricks og Jytte Vikkelsøe

Øvelse for jer som par: 

Tal med hinanden om, hvilke kærlighedssprog, I hver især mener, I har, udfra hvad I har hørt eller læst om dem. 

Aftal, hvordan I i den kommende uge vil øve jer hver især i partnerens kærlighedssprog.

Hvem forelsker vi os i?

Imago teorien

Sagen er den, at ifølge Imago teorien er det simpelthen umuligt for os at blive tiltrukket af noget helt ukendt. Det betyder, at når vi forelsker os, er det altid i noget velkendt fra barndommens landskab. Nogle gange kan det være ret åbenlyst, når først man har fået øje på fænomenet – andre gange mere skjult, hvor man lige skal grave lidt mere i dybden før man kan genkende mekanismerne i ens valg af partner.

Men al forskning viser, at det, vi forelsker os i, er noget velkendt og samtidig noget hos os selv, som vi ikke rigtig vil kendes ved eller i hvert fald noget, som vi ser op til hos den anden og som samtidig ikke er noget, vi selv på det pågældende tidspunkt har udviklet i samme omfang som den, vi falder for. Den mere introverte falder måske for den meget udadvendte charmetrold. I virkeligheden har modparten en lille kim af det samme i sig, men tør ikke rigtig  kendes ved det / vise det frem. Så føles det på den måde, som om partneren fuldender modparten. Det kaldes skyggesider. 

Hvad sker der i forelskelsen?

Og det, vi ubevidst tænder på i forelskelsen, er det negative. Det kan lyde underligt. Men det er fordi vores ubevidste sind gerne vil reparere fortidens sår, så når vi genkender noget af det negative hos den anden, på et ganske ubevidst plan, er det med henblik på at få helet fortidens sår. I forelskelsens rus mærker vi naturligvis intet til det, der ligger udenfor vores bevidsthed, alt det negative ved partneren. Der ser vi kun alt det fantastiske og helt uimodståelige ved den anden.

Psykologen  Jytte Vikkelsøe siger i sin bog: Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte , at vi forelsker os i både forløseren og krænkeren. Og at det via vores eget indre arbejde med os selv kan lykkes at konfrontere os med vores egen indre krænker, som det i virkeligheden er, at der er brug for at arbejde med, – ikke partneren.  Barnet har jo internaliseret sine forældre, som er blevet til de indre krænkere, man har med sig ind i parforholdet. Hver part går ind i parforholdet med hver sin bagage. Hun kalder det den mytiske knude, som hvis det lykkes for hver part at få den forløst, så kan parforholdet få lov at blomstre og udfolde sig på smukkeste vis.

Et bevidst parforhold skabes, når man bliver bevidst om de ubevidste hensigter, der ligger til grund for en forelskelse eller et kærlighedsforhold. Et kærlighedsforhold kan defineres som en frivillig forening mellem to mennesker, som lader sig styre af ubevidste behov med udspring i uløste konflikter fra barndommen. Harville Hendrix

Øvelse for jer som par: 

Samtal med hinanden om, hvad I genkender hos den anden som noget velkendt, I forelskede jer I. Har I giftet jer med jeres mor eller far eller en blanding? Måske en søskende?

Hvilke skyggesider ser I hos den anden? ( De sider, I beundrer )

Er det noget, I kunne tænke jer at arbejde på at få mere af hos jer selv?

Forskningsbaserede veje til et godt og livsvarigt parforhold

Og det er masser af fysisk berøring

Kærlighedshormonet eller tilknytningshormonet, som man også kalder det, dannes i kroppen hver gang man giver kys, knus og kram, og selvfølgelig når man har dejlig sex. Så par, der har meget fysisk kontakt med hinanden knytter sig helt automatisk trygt og godt til hinanden, og den fysiske kontakt bliver som  limen, der i den grad er med til at holde parret sammen. og dermed også mindske interessen for at søge udenoms affærer. Hvis man er dybt og inderligt tilfreds i det forhold, man lever i, er der ingen grund til andet end at blive i det.

 Dyb fortrolighed

 Det, at være hinandens bedste venner  og kunne betro sig til hinanden og tale om  alt, er  vigtigt.   Venskabet er en bærende kraft i et velfungerende og trygt parforhold.

Fornyelse

Det, at et par  hele tiden fornyer sig sammen ved at have et nyt fælles projekt, så snart det andet er færdigt, har også en stor betydning for et bæredygtigt parforhold. At udvikle sig sammen, lære noget nyt sammen. Det, vedblivende at have et fælles projekt, hvor man udvikler sig personligt  sammen, er en vigtig komponent i forholdet. Det kan være at gå til dans sammen, synge i kor, gå til finere fransk madlavning. Planlægge en rejse. SAMMEN.

Det betyder ikke, at man ikke også har brug for alene-tid. Men ovennævnte tre faktorer har forskningen altså fundet frem til, er vigtige brikker i et godt og trygt parforhold.

De par, der oplever ovennævnte, kalder man svanepar, fordi svanen er en af de  monogame fugle, som er sammen med den samme partner hele livet. 

Øvelse for jer som par:

Tal med hinanden om, hvordan I bedst kan være opmærksomme på at implementere de tre vigtige grundsubstanser i parforhold og kærlighed, så I kan opbygge et trygt,  kærligt og varigt parforhold med hinanden.

Aftal et helt konkret, udviklende fælles projekt, I kan gå i gang med nu, så I holder jeres parforhold og kærlighed levende.

Litteratur og anbefalinger

Anbefalinger:

Diane Poole Heller: The Power of Attachment: How to Create Deep and Lasting Intimate       Relationships

Connie Kragelund: Kærlighedens vildveje

Gary Chapman: Kærlighedens fem sprog

Harville Hendrix: Kærlighed og samliv

Jytte Vikkelsøe:   Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

John Bowlby    En sikker base

Jeremy Holmes: På sporet af den sikre base

Broberg, Granqvist, Ivarsson og Mothander:  Tilknytningsteori

Broberg, Granqvist, Ivarsson og Mothander:  Tilknytning i praksis