Otte Aspekter af Kærlighedslivet

/i , , /af

 Af Gertie Amby, Psykoterapeut MPF, med speciale i kærlighedsrelationer og tilknytningsmønstre 

Intro til “Otte aspekter af kærlighedslivet”

Indhold i dette indlæg

Dette indlæg handler om de fire tilknytningsmønstre og om, hvordan dit tilknytningsmønster præger dit kærlighedsliv som voksen og hvad du, udover at gå i parterapi eller individuel psykoterapi, selv kan gøre for at få et godt og trygt kærlighedsliv, et godt selvværd og dermed hvile i dig selv. Det gælder, hvad enten du er single eller i et parforhold.  Du vil få indsigt i de fem kærlighedssprog og hvordan du kan bruge dem konstruktivt i dit eget liv / parforhold, og du vil høre, hvad forskningen siger om, hvorfor vi forelsker os  i lige præcis den, vi forelsker os i,  og sluttelig vil vi se på, hvilke forskningsbaserede veje, der er til et godt og livslangt kærlighedsforhold.

1 De fire tilknytningsmønstre

2 Den undvigende tilknytning

3 Den nervøs/ambivalente tilknytning

4 Den desorganiserede tilknytning

5 Den trygge tilknytning

6 De fem kærlighedssprog

7 Hvem forelsker vi os i

8 Forskningsbaserede veje til et godt og livslangt parforhold

Undervejs er der link til artikler og videomateriale fra relevante kilder. Du kan se en samlet oversigt over anbefalet litteratur her

Kort opsummering

De fire tilknytningsmønstre

Du har måske hørt om de fire tilknytningsmønstre, og i dette indlæg vil du lære, hvordan de præger os livet igennem, og samtidig vil du blive inspireret til at arbejde med de utrygge tilknytningsmønstre, du vil kunne genkende fra dit eget liv, og som spænder ben både for selvværdet og i kærlighedslivet. Menneskets hjerne er heldigvis formbar livet igennem, derfor kan du også selv gøre noget for at komme mere og mere ind i det trygge tilknytningsmønster.

Vi vil i de næste afsnit dykke ned i hvert af de 4 tilknytningsmønstre, se på baggrunden for hvert af dem, altså de bagvedliggende årsager til at man kan blive primært utrygt eller trygt tilknyttet i hele sin måde at være i verden på. Desuden vil vi se på de kendetegn, der karakteriserer hvert enkelt af tilknytningsmønstrene, udfordringerne for en eventuel partner og andre nære, samt netop hvad man selv kan gøre for at blive mere tryg. For det er i det trygge tilknytningsmønster, at livet kan leves med lethed og glæde, og kærligheden er ukompliceret.

Om tilknytningsteorierne

I 1960’erne udviklede den engelske børnepsykiater  John Bowlby teorien om tilknytningsmønstrene, som senere videreudvikledes af Mary Ainswoth og Mary Maine. I dag er teorien om  tilknytningsmønstrene alment anerkendt i psykologiske kredse og  ikke til at komme udenom i terapilokalet. Man fandt ud af, at der findes 4 tilknytningsmønstre:  Den undvigende tilknytning, den nervøs-ambivalente tilknytning, den desorganiserede tilknytning og den trygge tilknytning.  Vi  har dem alle 4 i os,  vi er alle en blanding,  men udvikler som oftest en primær tilknytning, da ingen af os oplever et fuldstændig perfekt barndom og bliver set, hørt og mødt af vore forældre hele tiden og konstant. Selv de bedste forældre kan ikke undgå at komme til at såre deres børn, ofte uafvidende. Der er selvfølgelig grader af svigt. Men man behøver ikke at have oplevet en meget forfærdelig barndom for at få et strejf af utryg tilknytning. Samtidig er den gode nyhed, at der faktisk bare skal 30 procent tryg tilknytning til for at udvikle en primær tryg tilknytning. Ligeledes siger man, at ud af en gennemsnitsbefolkning er 60-70 procent primært trygt tilknyttede.

Vores primære tilknytningsmønster er udviklet inden vi fylder to år. Vores personlighed er dannet omkring det fyldte 7. år. Så som du sikkert kan se, har det stor betydning, hvordan vi helt fra starten er blevet taget imod af vores primære omsorgsgivere, som jo i reglen er vore forældre. Den gode nyhed er, at hvis vi ikke har udviklet en primært tryg tilknytning, inden vi er fyldt to år, så har vi stadig senere i livet mulighed for at arbejde os hen imod en grundlæggende tryg tilknytning, da hjernen er formbar livet igennem. Der vil selvfølgelig altid være ar tilbage i sindet i form af nogle af de utrygge tilknytningsmønstre, som for eksempel kan dukke op, når vi bliver pressede på en eller anden måde. Men med en tillært, grundlæggende tryg tilknytning kan man det meste af tiden have et godt og tilfredsstillende liv.

Børn udvikler i en meget tidlig alder bestemte strategier for at skabe en tilknytning til deres omsorgsgiver. Disse strategier kaldes tilknytningsmønstre, og dem findes der fire overordnede kategorier for: tryg tilknytning og 3 utrygge:  undvigende, nervøs-ambivalent og desorganiseret.

I denne video kan du se, hvordan forskere observerer forskellige former for interaktion mellem børn og voksne, og hvordan børnenes reaktioner på adskillelse viser, hvilke tilknytningsmønstre de har til deres omsorgsgiver. Det er, hvordan barnet reagerer ved gensynet med forældrene, som afgør tilknytningsmønstret.

At identificere et tilknytningsmønster – en forsøgsmetode udviklet af Mary Ainsworth:

Utrygge tilknytningsmønstre kan fx vise sig ved at du

  • Er træt af at være alene eller føler dig alene i dit parforhold
  • Gang på gang støder ind i den forkerte kæreste
  • Afviser eller selv bliver afvist
  • Oplever dårlig kommunikation mellem dig og din kæreste eller eks
  • Oplever at de samme destruktive mønstre bliver ved med at præge dit kærlighedsliv

Det er altid de utrygge tilknytningsmønstre, der giver bøvl i kærlighedslivet og i livet i almindelighed. Selvom det måske kun er 10 procent utryg tilknytning, du har, så vil det være de 10 procent, der giver dig bøvlet.

Tilknytningens kraft i relationer “The power of attachment” er beskrevet af forskeren i tilknytning og relationelle forhold, Diane Poole Heller i denne video:

Den undvigende tilknytning

Kort opsummering

Den undvigende tilknytningsstrategi udvikles fra en meget tidlig alder ved at man har oplevet afvisning fra forældrene. Det er derfor blevet mere sikkert at tage afstand fra end at være i en autentisk kontakt med andre. Årsagerne til forældrenes afvisning af barnet kan være mange: Fx svær graviditet / hård fødsel, fødselsdepression hos moren, træthed, stress, sygdom, konflikter mellem forældrene. Der har manglet følelsesmæssigt nærvær i opvækstmiljøet.

Karakteristika for den undvigende tilknytning:

  • Du er ‘oppe i hovedet’ og kan have svært ved at mærke dig selv og din krop.
  • Du har svært ved at bede andre om hjælp. Dit mantra er: ‘ Jeg klarer mig selv’
  • Du er tilbøjelig til at nedtone følelser og behov – både egne og andres
  • Du kan have svært ved at udtrykke følelser – og mærke, hvad du egentlig føler
  • Det kan skræmme dig, når din partner bliver for følelsesfuld
  • Du kan virke fjern og utilgængelig for din partner
  • Du kan komme til at virke afvisende på andre
  • Du kan på et ubevidst plan komme til at virke afvisende overfor din partner
  • Du trives godt alene det meste af tiden
  • Du kan føle dig som en ‘ fremmed på jorden’

Du kan, sagen sat på spidsen, opgive at være i relation til andre mennesker og i stedet relatere til dyr, naturen, spiritualitet – som på den måde bliver en erstatning for menneskelige relationer

I videoen af Diana Poole Heller kan du se/gense beskrivelsen af til undvigende tilknytningsstil.

Udfordringer i et forhold til “den undvigende” adfærd:

  • Du kan være tilbøjelig til at trække dig i kontakten til din partner; det kan være mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk. Din partner vil opleve dig som utilgængelig, der er en afstand mellem jer
  • Du er ikke god til at udtrykke dine behov og ønsker overfor din partner (fordi du ubevidst nedvurderer både egne og andres behov og ønsker )
  • Du ser derfor heller ikke nødvendigvis din partners behov som noget, der er vigtigt at tage hensyn til
  • Du kan have svært ved at indleve dig i din partners situation, empatien kan mangle helt
  • Du trækker dig som oftest, når din partner kommer med følelsesmæssige udbrud; fx græder eller er vred. Du foragter ( på et ubevidst plan ) de følelsesmæssige udbrud og kan finde på at tale nedsættende om dem.
  • Du er ikke helt nærværende i forholdet. Så din partner føler sig ikke set, hørt og mødt
  • Du kan have problemer med øjenkontakt eller fysisk berøring – begge dele kan give problemer i dit forhold.
  • Du kan have svært ved at tale om følelserne i forholdet. Du holder af at tackle tingene praktisk/intellektuelt i stedet.

Sådan heler du din undvigende tilknytningsform: 

Et utrygt tilknytningsmønster heles i trygge relationer med andre

  • Begynd bevidst at øve dig i at sætte pris på dine relationer og de mennesker, du omgiver dig med; begynd gerne at give udtryk for det. Det skal naturligvis føles ægte for dig
  • Arbejd med din følelse af ikke rigtig at høre til; Fx kan du stille dig foran et spejl hver morgen og sige højt: ‘Jeg har ret til at være her.’ Og ‘Mine ønsker og behov er vigtige’.
  • Tillad dig at mærke din egen sårbarhed. Husk på, at intet menneske er usårligt. Og det er sundt og godt at bede om hjælp, når man har brug for det
  • Begynd at lægge mærke til dine kropsfornemmelser fx når du står under en bruser og mærker det dejlige, varme vand mod din krop. Eller når du ligger i solen og nyder dens varme stråler mod din krop – Eller når du har seksuelt samvær med din partner; kort sagt: Læg mærke til dine følelser og kropssansninger i nuet.
  • Begynd at tage ansvar for dit liv – i stedet for at føle dig som tilskuer
  • Øv dig i at sætte dig i den andens sted / Indlevelse
  • Begynd at give udtryk for dine inderste tanker, følelser og behov ift. din partner og dine nærmeste
  • Øv dig i at turde bede om hjælp og støtte fra andre, når du har brug for det
  • Opdag efterhånden at verden er et (relativt) trygt sted, og de fleste mennesker vil dig det godt
  • Gå i terapi og få helet de gamle sår og afvisninger

Inspireret af:   Diane Poole Heller

Konkret øvelse til brug for den undvigende tilknyttede

Otte tips til at mærke din krop

  1. Fokuser på en kropsdel. Læg mærke til din højre fingerspids eller dit venstre knæ eller en hvilken som helst anden del af kroppen. Hvordan føles den? Gør den ondt?Er den kølig eller varm? Kan du mærke en brise? Læg mærke til, hvordan det føles, når du stryger hen  over den med en fjer eller gnider den mod gulvtæppet. Vær opmærksom på alle dine sanser.
  2. Giv din sansning et navn. Selvom ord stammer fra sindet, kan de hjælpe med at forbinde sind og krop med hinanden ved at sætte ord på det, du føler. Vær omhyggelig med de ord, du vælger – føles kroppen stiv, løs, let, tung, prikkende, varm, kold, sensitiv, følelsesløs, stærk, svag, øm? Forsøg undgå at beskrive dine sansninger i generelle vendinger som ‘ god ’ eller ‘ dårlig ‘. Måske føler du dig sammenknuget eller rummelig eller prikkende eller tung. Mærk så mange forskellige sansninger, som du kan.
  3. Sørg for at bevæge dig. Dans, yoga, vandreture, cykling, ridning, skiløb og andre former for fysisk aktivitet kan gøre dig mere bevidst om kroppen – hvad der føles rart, og hvad der gør ondt! Selv smerter kan lære os noget om kropsbevidsthed, så vær ikke bange for at mærke dig vej ind i, hvad du føler.
  4. Brug gulvet. Hvis du har svært ved at mærke din krop i det åbne rum, så prøv at rulle rundt på gulvet. Det giver din krop noget at forholde sig til.
  5. Vær opmærksom på tøjet, du har på. At gå med løstsiddende tøj, som stryger mod huden, når du bevæger dig, kan være en hjælp til at lægge mærke til kroppen. Hvis du går med stramtsiddende tøj, mærker du måske din krop mindre, end hvis du går med vide bukser eller nederdele og bluser med løse ærmer.
  6. Vær seksuel. Seksuelt samvær kan i den grad hjælpe dig til at mærke din krop.
  7. Når du skal træffe en beslutning, så læg mærke til, hvordan din krop reagerer. Den mand, der inviterer dig ud? Hvordan føles kroppen? Let eller tung? Får du knude i maven eller føles det let som en sommerfuglevinge, der kilder? Tilbud om nyt job? Føles kroppen åben eller lukket? Kroppen er dit kompas. Vær opmærksom.
  8. Træk vejret. Når du er opmærksom på dit åndedræt, hjælper det dig med at centrere dig i kroppen.

Inspireret af:   Lissa Rankin

Den nervøs-ambivalente tilknytning

Kort opsummering

Den ambivalente tilknytning udvikler sig ved, at man har oplevet uforudsigelighed i barndommen. Man bliver let urolig og ængstelig. Nogle gange oplevede man som barn at være elsket, andre gange ikke.Og man kunne aldrig vide, hvornår det skiftede. Dette ses ofte i familier med alkohol og i familier med anden form for dysfunktion.

Karakteristika for det nervøs-ambivalente tilknytningsmønster:

  • Du har vedvarende angst, frustration eller fortvivlelse og store følelser i kærlighedsforhold
  • Du kan have (store) følelsesmæssige udbrud og bliver let oversvømmet af følelserne
  • Du har svært ved selvberoligelse, når du er påvirket følelsesmæssigt eller i alarmberedskab.
  • Du prioriterer ofte den anden frem for dig selv. Du overfokuserer på den anden og den andens behov
  • Du kan nemt miste dig selv i forholdet
  • Du har mere opmærksomhed på din partners behov end opmærksomhed på dine egne behov
  • Du kan være usikker på, om du kan få dine behov opfyldt – eller om det overhovedet er i orden at have behov eller ønsker i et forhold
  • Du kan ubevidst frygte, at behov vil medføre nederlag – at den anden vil skubbe dig væk, hvis du udtrykker dine behov
  • Du nøjes med det, der er til rådighed – i stedet for at bede om det, du virkelig har brug for
  • Du er ivrig efter at behage andre – også selvom det kan skade dig selv
  • Du kan have besættende/overoptagede tanker om din partner.
  • Eller om, hvad andre tænker om dig. Tanker, der kværner igen og igen i dit hoved
  • Du oversvømmes let af fortidens følelser. Filteret mellem fortidens følelser og det, der sker i nuet er spinkelt
  • Du har høje forventninger til andre – nærmende sig det perfektionistiske
  • Du identificerer dig ubevidst med ”Jeg længes – men jeg har ikke”. Så selv hvis du får kærlighed og omsorg, kan du have svært ved at tage imod den
  • Du forveksler ubevidst længsel med kærlighed. Tror du elsker, hvis du savner!
  • Du kan føle dig ikke god nok, at du ikke fortjener at få, eller at du er uelskelig
  • Du kan have lavt selvværd
  • Du kan have depression
  • Du kan have afbrydelse af familierelationer

Inspireret af: Diane Poole Heller

I videoen af Diana Poole Heller kan du se/gense beskrivelsen af til den nervøs ambivalente tilknytningsstil.

Udfordringer i et forhold med en nervøs-ambivalent tilknyttet

  • Du kan have store, følelsesmæssige udbrud og bliver let oversvømmet af følelser, som du tror, har med din partner at gøre, men i virkeligheden har de rod i din fortid.
  • Du kommer let til, på et ubevidst plan, at gå i offerrollen og føle dig som martyr
  • Du har tendens til ikke at tage det fulde ansvar for dit liv; Fx kan du være tilbøjelig til at bilde dig ind, at ‘Hvis bare…..han/hun, den/det…. så ville vi være lykkelige’
  • Du kommer på et ubevidst plan til at skubbe din partner væk. ‘ Når kærligheden er tilgængelig, er du ikke interesseret. Når den ikke er tilgængelig, savner du den. Dette foregår ubevidst, men det kan betyde, at du kan have svært ved at tage kærligheden til dig, når den er der. Den ubevidste overbevisning er ofte: ‘Ja du elsker mig lige nu, men hvad med i morgen?’
  • Din partner kan komme til at opleve, at blive manipuleret med, fordi du giver, for at få noget igen

Sådan heler du dit nervøs-ambivalente tilknytningsmønster

Et utrygt tilknytningsmønster heles i trygge relationer med andre

  • At være sammen med stabile, vedvarende relationer; fx gamle venner, du har kendt i årevis, og som du føler dig tryg ved. Vigtigt at have nærende relationer, – ikke tærende.
  • Begynd at sætte pris på de små tegn i hverdagen på, at din partner vil dig og ikke det modsatte. Slip mistroen til om din partner vil dig det godt.
  • Øv dig i at mærke, hvad DU har brug for – og giv udtryk for det. Opøv dig i egenomsorg i stedet for at glemme dig selv i behovet for at være der for din partner hele tiden. Tag selv ansvar for dine behov. Forvent ikke at andre gør det.
  • Øv dig i at være i nærværende, tilstede i nuet – både alene og når du er sammen med andre
  • Stop tanker om, hvad andre tænker om dig. Det er vigtigere at du er den, du er – uanset hvad andre måtte tænke. Og du er alligevel ikke herre over, hvad andre tænker. De må tænke hvad de vil
  • Øv dig i selvberoligelse, så du ikke altid har brug for en andens hjælp til dette. Med tiden vil du opdage, at du selv kan berolige dit nervesystem bl.a. ved at tænke beroligende tanker, så du ikke lader dig overvælde af følelserne og går i panik
  • Indse at du har lige så meget ret til kærlighed som andre, at du ikke skal gøre dig fortjent til den,men at du ikke kan styre kærligheden fra et andet menneske. Det, det gælder om for dig, er at finde den partner, som matcher lige præcis DIG
  • Gå i terapi så du kan få helet fortidens sår og skrammer og finde frem til dit sande selv, Din indre kerne, så du kan  stå stærkt i dig selv.

Inspireret af: Diane Poole Heller

Centreringsøvelsen

Den desorganiserede tilknytning

Kort opsummering

Årsag til udvikling af dette tilknytningsmønster: Vold, overgreb eller seksuelt misbrug i opvækstfamilien, voldsomme ting har fundet sted. Vi befinder os her i traumelaget / lagene.

Der har været mange og gentagne traumatiske oplevelser, i opvæksten. Barnet har fået dobbelte budskaber fra forældrene: ’Kom her og bliv væk.’ Kaos og forvirring for barnet – Barnet har været fanget i dilemmaet mellem at søge omsorg hos den voksne, , som det jo er biologisk disponeret til at gøre, og samtidig er denne voksne det mest farlige for barnet. Derfor kan barnet ikke tilknytte sig på en organiseret måde – barnet desorganiserer / knytter sig på en desorganiseret måde.  Et sådant menneske bærer som voksen rundt på en rygsæk fuld af traumer, og det er en meget tung bagage at bære på.

Karakteristika for den desorganiserede tilknyttede

  • Oplever mange dramaer i tilværelsen
  • Usikkerhed på, hvad der er trygt og godt og hvad der ikke er trygt og godt for dig
  • Usikker på egne og andres grænser, kan derfor til tider virke grænseløs og grænseoverskridende på andre
  • Ønsker at række ud efter kærligheden og er samtidig skræmt, når den kommer tæt på
  • Kan let blive overvældet af dine følelser, som er intense
  • Kan have svært ved tvetydighed, har brug for ro, orden og nænsomhed, klare rammer
  • Der kan være mange vredesudbrud eller voldsom panikangst
  • Indre kaos
  • Kan have svært ved at mærke kroppen pga. fastlåst traumeenergi
  • Barndomserindringene kan være få eller tågede
  • Kan have svært ved at passe på sig selv, også mht. personlig hygiejne
  • Der er ofte flash-backs – det vil sige, at man genoplever igen og igen belastende oplevelser fra fortiden
  • Kan være selvskadende, også fysisk; for eksempel skære i sig selv
  • Overhund / underhund- dynamikker i parforhold

Udfordringer i forholdet med en desorganiseret tilknyttet

  • Du kan have svært ved at mærke dine grænser / stole på, om det er i orden at sætte grænser – og derfor have svært ved at sætte grænser
  • Derfor ved du heller ikke altid, hvor grænsen går i forhold til andre mennesker, så andre kan opfatte dig som grænseoverskridende til tider
  • Du kan have svært ved at have tillid til andre – eller det modsatte: ‘stole  blindt’ på andre
  • Du kan have svært ved at tyde faresignaler – fordi du som barn lærte at overhøre disse
  • Du kan have pludselige humørskift, som kan skræmme din partner. Enten kommer de i form af kraftige, pludselige vredesudbrud eller som panikanfald
  • Du kan have vedvarende behov for enten at flygte eller kæmpe i et forhold. Følelsen af tryghed mangler i høj grad
  • Dit forhold er ofte præget af forfølger/offer dynamikker, overhund/underhund, magt/afmagt
  • Du kan have svært ved at være i nuet og i din egen krop

 

Sådan heler du din desorganiserede tilknytningsform:

Et utrygt tilknytningsmønster heles  i trygge relationer med andre

Det bedste du kan gøre, er at gå i terapi regelmæssigt hos en psykoterapeut, indtil du har fået helet fortidens traumer. Det er ikke sikkert, at du kan huske de oprindelige hændelser. Eller måske du ikke opfatter dem som traumer, du kan nemlig meget vel have lukket af for at mærke dem for at beskytte dig mod at blive overvældet af dem. Du har måttet være den ‘stærke’, som ikke mærkede følelser.

  • Det er vigtigt, at du kan komme til at opleve at få behovet for tilknytning og behovet for tryghed opfyldt hos den samme person. Det var nemlig det, som ikke lykkedes i barndommen.
  • Husk at du er ikke vanvittig, men det, der foregik i barndommen DET var vanvittigt.
  • Det er vigtigt, at du med tiden oplever dit liv om relativt trygt og at du får styrket din evne til selvberoligelse
  • Find nogle trygge og nærende relationer. Det kan betyde, at der er relationer til kæreste, familiemedlemmer og/eller venner, som du muligvis skal stoppe eller begrænse. Med dine trygge relationer kan du udforske, hvad der er realistisk og rimeligt, og du kan spejle dig i deres sunde valg
  • Udrens evt. misbrugsforhold, og tillad ikke disse dynamikker igen (forfølger/offer, overhund/underhund, magt/afmagt.) Få hjælp til at afslutte forholdet, hvis du ikke er i stand til at stoppe disse dynamikker.
  • Træn dig i at være nærværende – tilstede i nuet og at være i kontakt med dig selv i løbet af dagen

Kilde: Diane Poole Heller

Vandtankøvelsen

En effektiv metode til selvberoligelse, når du oplever angst, uro eller stor vrede

En rigtig nyttig øvelse til især den desorganiserede tilknyttede, men også rigtig god for den ambivalente, når denne har svært ved selvberoligelse.

Hvis du har en hel del af enten  den desorganiserede tilknytning ( det er der, hvor traumerne er ) eller den nervøs-ambivalente tilknytning kan du have svært ved selvberoligelse – Det at  få bragt ro i dit nervesystem.

Så hvis du har nogle af disse tilknytningsformer, så vil det være en rigtig god investering for dig at træne og bruge  denne øvelse dagligt i en længere periode. Samtidig kan det opleves svært på egen hånd at få flow i disse øvelser.

Det kan derfor  varmt anbefales samtidig at gå  i terapi for at få bearbejdet de konkrete traumer  / sår /skrammer,  du har været udsat for og den følelse af overvældelse, du kun kender alt for godt.

Hvis du har en hel del af enten  den desorganiserede tilknytning ( det er der, hvor traumerne er ) eller den nervøs-ambivalente tilknytning kan du have svært ved selvberoligelse – Det at  få bragt ro i dit nervesystem.

Det kan være, at du oplever angst eller uforholdsmæssig stor vrede, som kommer ud på en uhensigtsmæssig måde gang på gang – og at anspændtheden og uroen i din krop giver dig så stort et ubehag, at du næsten ikke kan rumme det.

Her kan vandtankøvelsen, som jeg vil vise dig lige om lidt,  være dig til stor hjælp. Det er en metode til selvberoligelse.

Der er ikke tale om en form for meditation, snarere  en energi øvelse. Anspændthed har det med at sætte sig i kroppen, særligt i leddene, nogle gange kan det også give ledsmerter, hvis man bærer på for stor en spændingstilstand i kroppen. Og når vi laver vandtankøvelsen frigør vi den fastlåste energi fra kroppen, så vi kan bruge vores energi på mere konstruktive måder.

Det er ligesom med et vandglas: Forestil dig, at glasset er din krop, og vandet er den anspændthed, angst, vrede eller uro, du kan have i din krop. Og forestil dig, at der bare bliver mer og mer af det – du ophober mere og mere af den negative energi i din krop. Så til sidst vil der komme overtryk – det er åbenlyst, at det ikke er sundt for hverken din krop eller dit sind, som jo er to sider af samme mønt.

Så forestil du, at du borer to huller i den ene side, og to huller i den anden side og sætter rør  her i hullerne – det er dine arme og ben, hvor igennem du kan udlade spændingerne og den negative energi, som er fastlåst i kroppen. Det er det, der sker, når man laver Vandtankøvelsen.

 

Den trygge tilknytning

Kort opsummering

Den trygge tilknytning udvikles ved at mor / far har været nærværende, indfølende og stabile i barndommen. Der har været forudsigelighed og trygge rammer for barnet. Barnet har følt sig grundlæggende elsket. Forældrene har været en tryg base og en sikker havn for barnet, når det vendte tilbage for trøst og støtte efter udforskning og leg. Barnet er ikke blevet overbeskyttet, men har netop fået lov til at lege og udforske på  passende vis i forhold til barnets udviklingstrin.

Karakteristika for den trygge tilknytning

  • Du er tryg i forhold til dig selv og andre
  • Du har tilfredsstillende relationer til både mænd og kvinder
  • Du har en realistisk optimisme
  • Du har et tilfredsstillende seksuelt forhold
  • Du kommer nemt i balance igen efter udfordrende situationer
  • Du er nærværende i kontakten med andre
  • Du har en sund balance mellem opmærksomheden på dig selv og den anden
  • Du har en god indlevelsesevne
  • Du reparerer relationer, når det er nødvendigt
  • Du kan tilgive
  • Du sætter ord på problemerne i dit  parforhold, når det er påkrævet
  • Du kan udtrykke dine behov direkte
  • Du har god kropskontakt
  • Du ved, du fortjener at blive ordentligt behandlet
  • Du er stort set den samme uanset om din partner, eller andre, er i samme rum
  • Du tænker, føler og udtrykker dig 80 % af tiden positivt om din partner
  • Du har et godt selvværd
  • Du er ikke bange for at være alene
  • Du kan forlade et usundt forhold
  • Du reagerer modent i relationer

Den trygge tilknytning er den oprindelige tilknytning, vi har haft, i kort eller lang tid. Afhængig af, især hvordan vores mor reagerede, da hun hørte, hun  var blevet gravid. Hvis du var ønsket, så forbliver du, hvis ellers de ydre omstændigheder forbliver gode og alt går som planlagt,  i den trygge tilknytning graviditeten ud,  og fortsætter denne trygge udvikling, efter du er kommet til verden.

Vi kan genskabe eller tilnærme os det trygge tilknytningsmønster

Meget kan desværre ske under en graviditet, og bagefter. Også uønskede, udefra kommende begivenheder; som for eksempel et pludseligt dødsfald i den nærmeste familie. Dette vil afstedkomme en sorgreaktion, som også vil påvirke barnet i mors mave.

Men den gode nyhed er, at den oprindelige tilknytning, uanset hvad, har været tryg. De utrygge tilknytningsmønstre er ligesom ubevidste beskyttelsesmekanismer, der har lagt sig lag på lag udenpå den oprindelige, trygge tilknytning.  Barnet er uendeligt kreativt i sin tilpasning til omgivelserne – på godt og ondt. Men det gode her er, at eftersom vi alle har en kerne af tryg tilknytning med os i bagagen, kan vi, fordi hjernen er formbar livet igennem, vende tilbage til mere og mere tryg tilknytning ved bevidst at arbejde med sine sår og skrammer fra barndommen /ungdommen / / tilværelsen.

Ingen går gennem livet uden at opleve modgang. Ingen forældre er perfekte. Derfor vil selv de mest kærlige forældre, uden at ville det, komme til at påføre deres  børn, sår og skrammer.

Kærlighedsmønstre er et udviklingsarbejde der kan forstærke trivsel

Som du kan se, er de karakteristika, der er for den trygge tilknytning, nogle gode egenskaber, som er værd at stræbe efter. Den trygge tilknytning er den, som kan  give dig det kærlighedsliv, du drømmer om. Det er det trygge tilknytningsmønster, som er den dybe hemmelighed til at få afkodet udfordringerne i kærlighedslivet.

Det er altid de tre utrygge tilknytningsmønstre, som spænder ben i kærlighedslivet og livet i almindelighed.Hvis du gennem psykoterapi arbejder dig hen imod en grundlæggende tryg tilknytning, kalder man det tillært tryg tilknytning. Og det er muligt at opnå gennem psykoterapeutisk arbejde og udvikling.

At arbejde med sine kærlighedsmønstre er noget af det dybeste, man kan arbejde med. Derfor er det vigtigt at arbejde aktivt med; både i psykoterapien og i hverdagen mellem de psykoterapeutiske samtaler. Bevidstheden om ønsket om en ændring i dit liv, er det første vigtige skridt henimod en ændring. Fordi verden ikke er perfekt,  har vi alle tilknytningsmønstrene i os. Hvis man ikke er så heldig at have udviklet en primær tryg tilknytning fra starten, gælder det om at generobre den senere i livet.

 

De fem kærlighedssprog

 

Kort opsummering

Viden om Kærlighedssprogene, det vil sige den måde, vi hver især bedst og mest naturligt udtrykker vores kærlighed på, både i parforholdet, men også i andre, nære relationer, vil give dig indsigt i både dit eget og din partners samt andre nære pårørendes kærlighedssprog. Ikke mindst i parforholdet vil det være guld at kende dit eget og din partners kærlighedssprog, idet I derved vil få en større opmærksomhed på, når I hver især viser den anden kærlighed og vice versa samt det vil give jer en uvurderlig mulighed for at arbejde på også at udvikle den andens kærlighedssprog, ofte har man nemlig hver sit. Når man på denne måde imødekommer den andens behov for at mærke kærligheden, giver det stort udbytte i kærlighedslivet. Der er forsket i, hvor meget’ intentionelle kærlige handlinger’ betyder, og derfor ved man i dag, at det rigtig godt kan betale sig at gøre sig umage med at vise den anden kærlighed på en måde, som betyder noget for den anden og som netop gør, at den anden føler sig elsket og værdsat.

Den amerikanske psykolog Gary Chapman har skrevet bogen: Kærlighedens fem sprog, og den har i mange år ligget på bestsellerlisten. Han skriver i et sprog, som folk kan forstå og de fleste kan relatere til det at have et kærlighedssprog.

De fem kærlighedssprog er:

  • Anerkendende ord – opmuntring, ros.
  • Tid til hinanden – opmærksomhed.
  • Fysisk berøring – intimitet, sex
  • Hjælpsomhed – tjenester.
  • Generøsitet – gaver.

Vi har alle en kærlighedsbeholder, som har brug for at blive fyldt op. Og det er meget forskelligt, hvad partnere har brug for fra hinanden.

Anerkendende ord – opmuntring, ros.

Nogen mennesker føler sig elsket ved at få anerkendende ord og ros. Derfor er det særligt vigtigt i et parforhold, hvor partneren har mest brug for dette at opøve denne evne, hvis ikke det lige ligger til højrebenet for partneren at rose højlydt. Det kan være, at du ikke er typen, der siger ‘ Jeg elsker dig ‘ ustandseligt eller ‘ Hvor er du bare god til at lave mad, skat, hmmm jeg eeelsker din mad. Du er en gourmet kok uden lige. ‘ Eller: ‘ Hvor har du klippet hækken fint lige, du er dygtig, skat. ‘ Du har måske aldrig lært at bruge sprogets superlativer ret godt. Så kan det virkelig betale sig for dig at øve dig i dette i stedet for bare bevidstløst at komme med gaver, som måske er dit kærlighedssprog, og som tilsyneladende ikke gør indtryk på din  partner. Det, han / hun har brug for, er ros og anerkendelse for det, han / hun  er eller gør.  Og vice versa. Den anden part skal så øve sig i at give gaver, for eksempel. Så vil hver isærs kærlighedsbeholder blive fyldt op, og når begge føler sig elsket og genkendt i sit eget kærlighedssprog, vil parforholdet blive så meget mere berigende.

Tid til hinanden

For nogen er opmærksomhed og tid til hinanden vigtigt. Og hvis den, hvis kærlighedssprog er tid, har gjort det lidt hyggeligt og for eksempel lavet en kop te til jer begge efter endt arbejdsdag, nytter det ikke, at den anden part lige stikker hovedet ind og siger: Hej skat og giver kys og kram og så går hurtigt igen,  med den undskyldning, at ‘ der er lige nogen, jeg er nødt til at ringe til. Det gælder om at have finfølelse og kende  partnerens kærlighedssprog også her. Hvis man ved, at partneren i dette tilfælde har opmærksomhed og det at bruge tid sammen som kærlighedssprog, kunne den anden part for eksempel sige. Tak fordi du har lavet te til os. Jeg skal lige foretage en vigtig opringning, så vil jeg glæde mig til at komme ind og nyde teen sammen med dig. Så vil partneren føle sig elsket og sat pris på.

Fysisk berøring og intimitet, sex

Her er det vigtigt for den, som ikke er så god til at huske at kramme og kysse i hverdagen, at øve sig i at blive bedre til dette. Ved fysisk  berøring af hinanden, knus, kys og kærtegn og naturligvis skøn sex, udvikles oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet eller tilknytningshormonet. Det vil sige, at man knyttes tættere sammen som par jo mere fysisk berøring, man har med hinanden. Dette kærlighedssprog er meget sanseligt og håndgribeligt. Så fysisk berøring kan være den lim, der er med til at gøre parforholdet endnu mere langtidsholdbart og bæredygtigt. Det kan blive et problem i parforholdet, hvis den ene for eksempel elsker at holde i hånd, når man går tur, og den anden oplever at komme til at svede i håndfladerne på en ubehagelig måde. Man må bare prøve hver især at komme hinanden i møde, så godt begge parter kan med hver deres kærlighedssprog. Og jo mere bevidst hver part øver sig i dette, jo færre gnidninger behøver der at komme i parforholdet, fordi hver part gør, hvad man kan for at imødekomme den anden parts kærlighedsbehov.

Hjælpsomhed, tjenester

Nogen føler sig allermest elsket ved, at partneren gør forskellige tjenester. Her rækker ordene: ‘ Jeg elsker dig overalt på jorden ‘ ikke, hvorimod det at køre børnene til legeaftale hos en kammerat, vaske bilen, luge i haven eller sortere tøjet og sætte vaskemaskinen i gang vil være den største kærlighedserklæring, man kan give den partner, for hvem kærlighedssproget er hjælpsomhed og at gøre tjenester. På den måde bliver partnerens kærlighedsbeholder fyldt helt op til randen.

Generøsitet – gaver

Og så er der dem, der føler sig mest elsket ved at modtage gaver fra sin  partner. Her rækker hverken anerkendende ord, tid til hinanden, fysisk berøring eller tjenester. Nej, det at give gaver er toppen af det hele for den, hvem det at give gaver er at vise kærligheden til sin  partner. Det handler jo ikke nødvendigvis om dyre diamanter,  mindre kan også gøre det. Det er selve det at ville give og på den måde forkæle partneren, gøre den anden glad med en gave / overraskelse.  Det er det, som har betydning her. Det er selve symbolikken i det at være generøs overfor partneren, der er essensen her. Det er selvfølgelig af stor betydning, at gaven ikke er tilfældigt valgt, men derimod valgt med omhu for at glæde den anden. Så føler partneren, for hvem det at give gaver, er det foretrukne kærlighedssprog, sig virkelig elsket.

Som regel har man et eller to foretrukne kærlighedssprog, som ofte kan ligge tæt op ad hinanden.

Det kan som sagt være en vældig god investering i dit parforhold at øve dig i din partners kærlighedssprog. 

Min opfordring til dig vil være: Køb bogen: Kærlighedens fem sprog af Gary Chapman og læs den sammen med din partner. I bogen er der også en test, som vil vise jer, hvilke kærlighedssprog der er jeres foretrukne.

Kilder: Harville Hendricks og Jytte Vikkelsøe

 

Hvem forelsker vi os i?

 

Kort opsummering

Jeg plejer at sige til mine klienter: ‘Vi gifter os med vores mor eller far eller en blanding af dem eller  måske en søskende, vi er vokset op med. ‘ Så kigger de forundret og en smule skeptisk på mig. Det kræver naturligvis en nærmere forklaring som vi i afsnittet ser på via imagoteorien og Jytte Vikkelsøs tilgange.

 

Sagen er den, at ifølge Imago teorien er det simpelthen umuligt for os at blive tiltrukket af noget helt ukendt. Det betyder, at når vi forelsker os, er det altid i noget velkendt fra barndommens landskab. Nogle gange kan det være ret åbenlyst, når først man har fået øje på fænomenet – andre gange mere skjult, hvor man lige skal grave lidt mere i dybden før man kan genkende mekanismerne i ens valg af partner.

Men al forskning viser, at det, vi forelsker os i, er noget velkendt og samtidig noget hos os selv, som vi ikke rigtig vil kendes ved eller i hvert fald noget, som vi ser op til hos den anden og som samtidig ikke er noget, vi selv på det pågældende tidspunkt har udviklet i samme omfang som den, vi falder for. Den mere introverte falder måske for den meget udadvendte charmetrold. I virkeligheden har modparten en lille kim af det samme i sig, men tør ikke rigtig  kendes ved det / vise det frem. Så føles det på den måde, som om partneren fuldender modparten. Det kaldes skyggesider. 

Og det vi ubevidst tænder på i forelskelsen, er det negative. Det kan lyde underligt. Men det er fordi vores ubevidste sind gerne vil reparere fortidens sår, så når vi genkender noget af det negative hos den anden, på et ganske ubevidst plan, er det med henblik på at få helet fortidens sår. I forelskelsens rus mærker vi naturligvis intet til det, der ligger udenfor vores bevidsthed, alt det negative ved partneren. Der ser vi kun alt det fantastiske og helt uimodståelige ved den anden.

Psykologen  Jytte Vikkelsøe siger i sin bog: Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte , at vi forelsker os i både forløseren og krænkeren. Og at det via vores eget indre arbejde med os selv kan lykkes at konfrontere os med vores egen indre krænker, som det i virkeligheden er, at der er brug for at arbejde med, – ikke partneren.  Barnet har jo internaliseret sine forældre, som er blevet til de indre krænkere, man har med sig ind i parforholdet. Hver part går ind i parforholdet med hver sin bagage. Hun kalder det den mytiske knude, som hvis det lykkes for hver part at få den forløst, så kan parforholdet få lov at blomstre og udfolde sig på smukkeste vis.

Et bevidst parforhold skabes, når man bliver bevidst om de ubevidste hensigter, der ligger til grund for en forelskelse eller et kærlighedsforhold. Et kærlighedsforhold kan defineres som en frivillig forening mellem to mennesker, som lader sig styre af ubevidste behov med udspring i uløste konflikter fra barndommen. Harville Hendrix

 

Forskningsbaserede veje til et godt og livsvarigt parforhold

 

Tre vigtige fokus punkter

Forskning har vist, at der er tre grundsubstanser, der skal til for at udvikle et varigt og dybt tilfredsstillende parforhold.

Og det er masser af fysisk berøring

Kærlighedshormonet eller tilknytningshormonet, som man også kalder det, dannes, i kroppen hver gang man giver kys, knus og kram, og selvfølgelig når man har dejlig sex. Så par, der har meget fysisk kontakt med hinanden knytter sig helt automatisk trygt og godt til hinanden, og den fysiske kontakt bliver som  limen, der i den grad er med til at holde parret sammen. og dermed også mindske interessen for at søge udenoms affærer. Hvis man er dybt og inderligt tilfreds i det forhold, man lever i, er der ingen grund til andet end at blive i det.

 Dyb fortrolighed

 Det at være hinandens bedste venner  og kunne betro sig til hinanden og tale om  alt er  vigtigt.   Venskabet er en bærende kraft i et velfungerende og trygt parforhold.

Fornyelse

Det, at et par  hele tiden fornyer sig sammen ved at have et nyt fælles projekt, så snart         det andet er færdigt, har også en stor betydning for et bæredygtigt parforhold. At udvikle sig sammen, lære noget nyt sammen. Det, vedblivende at have et fælles projekt, hvor man udvikler sig personligt  sammen, er en vigtig komponent i forholdet. Det kan være at gå til dans sammen, synge i kor, gå til finere fransk madlavning. Planlægge en rejse. SAMMEN.

Det betyder ikke, at man ikke også har brug for alene-tid. Men ovennævnte tre faktorer har forskningen altså fundet frem til, er vigtige brikker i et godt og trygt parforhold.

De par, der oplever ovennævnte, kalder man svanepar, fordi svanen er en af de  monogame fugle, som er sammen med den samme partner hele livet. 

 

Litteratur og anbefalinger

Anbefalinger:

Diane Poole Heller: The Power of Attachment: How to Create Deep and Lasting Intimate       Relationships

Connie Kragelund: Kærlighedens vildveje

Gary Chapman: Kærlighedens fem sprog

Harville Hendrix: Kærlighed og samliv

Jytte Vikkelsøe:   Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

John Bowlby    En sikker base

Jeremy Holmes: På sporet af den sikre base

Broberg, Granqvist, Ivarsson og Mothander:  Tilknytningsteori

Broberg, Granqvist, Ivarsson og Mothander:  Tilknytning i praksis

 

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed

/i , /af

Af Birgitte Grønbech psykoterapeut MPF, cand.merc.

Intro til “syv psykologiske aspekter af sårbarhed”

Vi skal i dette indlæg se på syv psykologiske aspekter af sårbarhed. Sårbarhed er i psykologisk forstand en del af et menneskes integritet. En vigtig del af vores evne til – og mulighed for – at sanse og forvalte ægte behov. Jeg har skrevet indlægget som støtte til klienter og andre interesserede. Vi skal i artiklen pejle os ind på vores medfødte evne til at være og agere som følende individer. Vi skal tænke og reflektere, men også anvende vores emotionelle GPS som datakilde.


Indhold i dette indlæg

I et psykoterapeutisk perspektiv er den ægte sårbarhed en vej til mere trivsel og færre mentale problemstillinger. Fx udvikling af stress, angst eller depression. I dette indlæg får du syv psykologiske aspekter af sårbarhed:

Du kan læse de psykologiske aspekter af sårbarhed uafhængigt af hinanden. Du kan klikke dig direkte ind i det enkelte afsnit her:

1 Sårbarhed og kontakt til dig selv og andre

2 Sårbarhed som plusord og basis for personligt lederskab

3 Når traumer stjæler sårbarhed, ender vi i skamfuldhed og/eller ensomhed

4 Sårbarhed –gælder det kun udsatte grupper i samfundet?

5 Grænser for sårbarhed

6 Når sårbarheden møder (om)verden modigt

7 Praksis og fokusering – der nærer den ægte sårbarhed

Undervejs er der link til artikler og videomateriale fra relevante kilder. Du kan se en samlet kildeoversigtoversigt her

 

Integritet-samarbejdsbalancen – er et væsentlig psykologisk aspekt af sårbarhed

Det er en balanceakt at kunne holde fast i egen integritet uden at kompromittere hensynet til andres behov. Denne balanceakt sættes i bevægelse allerede tidligt i barndommen. Even til at balancere bliver stærkest og giver mest trivsel, når vi får hjælp fra omsorgsfulde voksne.

Uden sårbarhed for egne behov bliver det svært at have empati

Uden egenomsorg og empati, er det svært at tage de rette hensyn til os selv og andre. Vi kan drive rovdrift på egne ressourcer, men vi kan også medvirke til at tære på andre menneskers ressourcer. Vores relationelle kompas synkroniseres med andre, når vi forstår egne følelser og agerer ud fra den ægte sårbarhed.

Hvad er sårbarhed?

Når du er i kontakt med følelser og sanser, som guider dig til at forstå hvilke behov du har, er du også i kontakt med din sårbarhed. At mærke et følelsesmæssigt behov, kan få dig til at række ud og få hjælp og støtte. Det kan omvendt også give en pejling af, hvornår du skal vise omsorg for et andet menneske.

Brené Browns definition af sårbarhed

Brené Brown, som er blevet kendt for hendes forskning og arbejde med sårbarhed, beskriver sårbarhed således: ”Sårbarhed er villighed til at vise og dele dit autentiske selv. Også selv om  du sætter dig udenfor kontrol af hvad resultatet bliver! Sårbarhed fjerner forsvar, fremmer empati og styrker kreativitet. Mange forbinder sårbarhed med svaghed og skubber folk væk i frygt for at virke latterlige. Men uden sårbarhed kan du ikke leve et helhjertet liv.”

Tilbage til start

 


#1 Sårbarhed og kontakt til dig selv og andre

 

”Ægte forandring er, ikke når du bliver til den du ikke er, men når du bliver dig selv” Den paradoksale teori om forandring

 

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed 1: “Sårbarheden og kontakten til dig selv og andre”

Sårbarhed skal ses i relationen til andre mennesker, for sårbarheden er svær at stå alene med. Sårbarhedens følelser skal ses, høres og forstås med omsorg, trøst eller respektfulde/konstruktive håndsrækninger. Ellers bliver sårbarheden ikke en vej til forløsning. Og den indre tillid til at være i livet bliver ikke styrket. Manglende forløsning af følelser kan fx føre til systematisk bekymrings- kontrol- og/eller undvigeadfærd.

I et psykoterapeutisk perspektiv er sårbarhed svær at komme uden om. Sårbarhed er en del af vores evne til 1) at mærke vores føle- og sansesystem og 2) at søge hjælp/omsorg/trøst eller at vælge at håndtere sårbarheden alene.

Det sårbare selv pejler dig i retning af trivsel

Vi udvikler lige fra de tidlige stadier af livet et sårbart selv. Et følende selv kan vi også kalde det. Det følende selv anerkendes og styrkes via omsorgspersonernes kærlige og anerkendende, kontakt, omsorg og trøst. Fx hvis barnet er ængsteligt, bange, ked af det eller har brug for hjælp. Barnet skal vokse op og lære, at det ok, at søge trøst eller hjælp. Så styrkes selvværdet og tilliden til at blive støttet af andre. Barnet får også en erfaring i at reagere og få en følelsesmæssig og sansemæssig afspænding. Så undgås en ophobning af undertrykte følelser. Undertrykte følelser påvirker selvværdet og selvfølelsen negativt. Det kan i en langstrakt negativ spiral skabe mentale problemer som udbrændthed og negativ stress, angst og depression.

Erfaringen og processen med at håndtere den indre sårbarhed, hjælper os til at udvikle tillid til livet og mennesker. Og det gør os mere villige og modige til at være til stede ”her og nu”. Vi bliver ikke så ængstelige for det, der kan komme. Det gør livet lettere, for som Piet Hein skrev: ”Bekymringer trækker en negativ rente, de vokser sig små, hvis man la’r dem vente!”

Livet rummer mange eksistentielle risici og kriser. Men alligevel kan du godt acceptere ”det farlige liv” og samtidig hvile i din sårbarhed. Så har du en kapital af indre evne til selvberoligelse. Så ved du instinktivt, at mister du fodfæstet, kan du være i frygten eller ubehaget også med hjælp fra andre.

Ægte sårbarhed gør dig i stand til at være i paradokser frem for at udvikle usunde strategier

Livet er fyldt med paradokser. Vi er mest i live, når vi kan rumme at de modsætninger og paradokser, som eksistens byder os. Også selv om det kan sætte os i kontakt med ubehagelige følelser. Uden denne accept og selvberoligende tilgang til din sårbarhed, ligger en lurende fare for at udvikle mere sekundært overlevelsesstrategier. Fx et udtalt behov for kontrol eller perfektionisme eller usund tilbøjelighed til at gøre andre tilpas. Vi kan danne indre tilbøjeligheder, der fx præges af bekymrings-, kontrol, misbrugs-, offer- eller hjælperadfærd.

Brug af sekundære strateiger for at undgå sårbarhed fører til mistrivsel

Det er her, at du kan udmattes af tankemylder, problematisk adfærd, unødvendig usikkerhed og stress. Måske mangler du en sund fornemmelse for at række ud og dele din ægte bekymring til et andet menneske? Eller måske sætter du ikke sunde grænser, og siger nej til andre. Måske tør du ikke vise din sårbarhed. Det kan dræne dig, og du kan miste fornemmelsen for at passe på dig selv og dine egne behov.

I stedet vil du indeni ”larme” med alskens bekymringer, stressuro eller lammelse. Eller drive dig selv til at arbejde alt for meget, være alt for perfektionist, have alt for meget fokus på andres behov og følelser og/eller føle dig alt for lidt i live.

For at forvalte din sårbarhed må du kunne dele den

Sårbarheden tørrer ud, når du ikke deler din ægte ængstelse, uro, frygt eller smerte med en tryg relation. I psykoterapiens rum eller i den gode samtale med en fortrolig, kan du skabe forståelse, men også en proces, hvor du langsomt skaber mere plads og bevægelse til din egen sårbarhed.

Videoer, der illustrerer sårbarhedens paradoksale veje til trivsel

Denne Ted Talk af Brené Brown satte sårbarhed på verdenskortet. En kilde til at blive mere robust og lykkelig i livet.

Dette er opfølgeren hvor Brené Brown præsenter skam som en af de største sårbarhedsdræbere.

Tilbage til start

 

 


# 2 Sårbarhed som plusord og input til lederskab

 

I vores moderne, travle tid kan håndtering af den ægte sårbarhed medvirke til at skabe trivsel og robusthed

  • ”Ærlighed uden nænsomhed er grusomhed” (gammelt ordsprog)
  •  Sådan som I ønsker at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem” Fra Matheusevangeliet kapitel 7)
  •  “Tro uden sårbarhed = fundamentalisme” (Brené Brown)

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #2: “Sårbarhed som plusord og input til personligt lederskab”

Sårbarhed er ikke lig med klynkeri. Ægte sårbarhed kultiveres af omsorg og støtte og den giver dig helhjertet handlekraft. Du kan føle dig bange eller ked af det. Er din tilgang til sårbarhed tillidsfuld rækker du ud, hvis du har brug for det. For du ved, at du værd at hjælpe. Det betyder også, at du agerer empatisk over for andre. For det fortjener de også. Selvfølgelig kan perioder med travlhed fastlåse os i en mere følelseskold automatpilot-rolle. Men så længe vi søger tilbage til det sted, hvor sårbarheden lever, så forbliver vi også følelsesmæssigt i live.

Social- og trivselsforskeren Brené Brown opdagede til sin forbløffelse, at sårbarhed håndteres helt naturligt af mennesker, der er bedst til at skabe  lykke og robusthed i deres tilværelse. Hun kaldte disse mennesker “de helhjertede”.

Ordbogen kontra Brené Browns mere psykologiske betydning af sårbarhed

I ordbogen ”Ordnet.dk” fremgår det at sårbar betyder “pirrelig, ømtålig, sensibel, nærtagende sensitiv og følsom”. Det kan være i den betydning at Sørine Godfredsen forstår sårbarhed som klynkeri, se afsnit 5    Men det var ikke sådan, de helhjertede agerede i Brené Browns undersøgelse. Brené Brown konstaterede, at det var de helhjertede menneskers evne til at række ud og søge forståelse, omsorg, trøst eller støtte, der gav dem styrke og robusthed.

Vi kan gemme sårbarheden bag en reaktiv facade

Når vi ignorerer, undertrykker eller ikke tager vores sårbarhed alvorligt, agerer vi ikke helhjertet. Vi kan blive følelseskolde eller på anden måde reaktive. Når vi er reaktive, reagerer vi ofte som autopiloter ud fra stressimpulser: Kamp, flugt eller stivne-reaktionerne. Når vi agerer ud fra roller, som er mere relaterede til automatisk overlevelseserfaring, mister vi pejlingem fra følelseskompasset. Man kan sige, at vi gemmer os eller beskytter det sårbare selv bag en facade.

Dramatrekanten

Den reaktive overlevelsesadfærd kan også oversættes til en autopilot-rolle jævnfør dramatrekantens tre roller:

  • Krænker-rollen (kamp-impulsen – søger dominans) her agerer vi kritisk; som ”over-hund”; energivampyr der spyder sin energi ud i rummet for at de andre skal føle det samme; som dominante, påståelige; nedvurderende; nedladende; selvhøjtidelige; hånende; stolte; truende; psykiske eller fysisk voldelige osv.
  • Offer-rollen (flugt-impulsen – flygter fra at tage personligt og følelsesmæssigt ansvar), her klynker vi ofte; blamer andre; bagtaler; flytter vores fokus fra eget ansvar og peger ud på “en anden” eller “de andre”
  • Frelser-rollen (spil død-impulsen – stivne eller ”tend-and-be-friend”), her glemmer vi at mærke os selv. Det er ok i mange situationer, men skidt, hvis det bliver et fastlåst mønster. I stedet for at være ægte empatiske, kan vi agere reaktivt som hjælper, fixer eller agerer støttende i en grad, hvor der ikke er ægthed i kontakten (som Søren kirkegårds ægte hjælperkunst i citatet under #4)

Vi kører som noget helt menneskeligt indimellem på auto-pilot og bevæger os ind i dramatrekanten. Problemet opstår, som nævnt, når vi fastlåser os i denne reaktive adfærd. Og ikke finder tilbage til et balancepunktet, hvor vi også er i kontakt med vores ægte sårbarhed.

Menneskelig kontakt giver mulighed for at bryde ud af reaktive mønstre

Det kan være svært, hvis den fastlåste rolle er blevet tillært pga. manglende voksen- regulering i barndommen. Uanset hvor den fastlåste rolle stammer fra, må vi forstå, hvad der udløser reaktiviteten. Det er vigtigt, for at komme i et sundt balancepunkt, at vi arbejde med vores mønstre. Gerne i samspil med nogle tillidsvækkende medmennesker. Fx ved at dele hvad vi ville føle og have behov for, hvis vores sårbarhed ikke blev overskrevet af reaktiv overlevelseadfærd.

Uden sårbarhed mister vi lederkskab og risikerer at falde i et ufølsomt spor

Vi kan miste evnen til personligt lederskab, hvis sårbarheden lukkes inde bag en facade. Vi kan fortælle os selv ting, der ikke finder sted i den virkelighed vi er i. I stedet matcher vi forklaringen til de umiddelbare, men sekundære behov og følelser, der binder os. Det kan sende os i en reaktiv rolle, hvor forudindtagethed dominerer os. Hvor vi ikke åbner os for situationen og opfanger dens her-og-nu data. Dermed falder de ned mellem to stole.

Vi kan dermed miste evnen til at påvirke andre mennesker med helhjertet ægthed. Forhandling om interesser i en personlig, projektrelateret, arbejdsmæssig, religiøs eller samfundsmæssig sammenhæng kan blive for fundamentalistisk eller for stiv. Det kan resultere loose/loose eller win-loose resultater frem for win-win.

Sårbarhed i makroperspektivet af menneskelig handlinger

I mit gamle fagområde international økonomi og miljøøkonomi, stødte jeg ofte på begrebet sårbarhed. Fx sårbarhed ifht aktiemarkedets kursudsving, handelsbalancer, krigstrusler og miljøets sårbarhed ifht forurening, truslen på rovdrift samt samfundsgruppers sårbarhed ifht fattigdom eller social ulighed. Det sårbare i samfundsperspektiv kalder også på handlekraft og forståelse for at skabe tryghed.

Sårbar i samfundsperspektiv - kræver fælles ansvar

Også på et overordnet samfundsplan er sårbarhed en kalden på handling til støtte, reaktion og at afhjælpe problemet. Vi har brug for en tilstrækkelig vågenhed for mavefornemmelsen og hvordan vi kan håndtere problemer sammen. Ellers risikerer vi at tage dårlige beslutninger. Et godt eksempel på en situation, hvor man havde for travlt og manglede en sårbar tvivl, er minkskandalen. ­Men det sker jævnligt, når vi hovedløst kaster os ud projekter, hvor vi konstant er ude af balance.

Det er ikke nok at være ideolog eller fokusere på at optimere

I en økonomisk tankegang søger man at finde optimale løsninger. Men menneskelige faktorer forhindrer ofte dette. Især fastlåste økonomiske ideologier, religion eller stress, kan blive barrierer. Dét, der begynder på tegnebrættet med at være optimalt eller retfærdigt kan gå skævt. Blandt andet fordi ideologi, magt, penge, blind optimeringsfokus, manglende erkendtlighed og fastlåst snæversyn, får os til at miste den sunde hjælpekunst. Som Kirkegaard fremstillede hjælpekunsten (se citat under #4 Sårbarhed – gælder det kun for nogle grupper i samfundet), så kræver det et følsomt, ydmygt engagement.

Uden sårbarhed, er det svært at vise medmenneskelighed

Mennesker kan hurtigt miste deres indføling, ydmyghed og respekt for andre mennesker. Især overfor dem, der ikke deler samme sag eller mening. Vi kan falde i en sub-gruppefælde. Hvor vi samler os om at være enige om hvem, der er de onde, fjenderne eller imod os.

Uden kontakt til vor sårbarhed, kan vi også miste indføling med vores egen fysiske og mentale sundhed, vores medmenneske, vores kollega/underordnede/leder, dem vi har ansvar eller vores ægtefælle/partner.

Alt sammen noget der kan være en meget kortsigtet nødvendighed for at gennemføre et svært projekt. Men en menneskelig glidebane hvis det bliver en indgroet tilstand. Endda med konsekvenser helt på samfundsniveau.

Uden empati og medmenneskelighed kan vi ende med at agere ufølsomt og fremstå med hård kritik. Fx med fastlåst vrede, utilregnelighed, som underhund eller overhund, med ærgerrighed, ekstremt penge eller magtbegær, stress-udbrændthed, følelseskulde mv. Selvfølgelig skal der lederskab og styring til for at opnå mål. Men uden ægte sårbarhed kan vi risikere, at kontrol- og automatadfærd bliver den eneste tangent, som klaveret spiller på.

 

Læs mere om dramatrekanten – der bringer os væk fra sårbarheden

Dramatrekanten og dens oprindelse fra psykologiens verden

Lars Tvedes indlæg fra en erhvervsmands synsvinkel

 

Tilbage til start

 


# 3 Når traumer stjæler sårbarhed, kan vi rammes af skamfuldhed og/eller ensomhed

 

”Traume er ikke hvad der sker med os, men hvad vi holder for os selv i fraværet af et empatisk lyttende vidne” Peter A. Levine

”Et traume defineres ud fra styrken i de reaktioner, der udløses i situationen – ikke ud fra hvilke typer begivenheder det er (Maté 2021)”

”Om en person bliver traumatiseret, afhænger af, hvordan vi håndterer og relaterer til de overlevelsesreaktioner, der udløses både i situationen, og i endnu højere grad af, hvilken adgang vi har til regulering af tilstandene i landingen bagefter” Merete Holm Brandtbjerg (2021)

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed 3: Når traumer stjæler sårbarhed ender vi i skam og/eller ensomhed

Traumer og skam kan blokere for at komme tilbage i fuld kontakt til dit sårbare jeg. Derfor er det vigtigt at søge god hjælp og komme godt ud af en traumatisk oplevelse. Også selv om traumet opstod for mange år siden, fx i barndommen. Uanset om traumeoplevelsen er lille eller stor, kræver den medmenneskelig opmærksomhed. Men vel og mærke en menneskelig kontakt med en eller flere, der forstår den sande hjælpekunst.

Når vi gennemlever et traume, får vi ofte en oplevelse, der er så voldsom, at der i en tid mistes sjælelig kontakt til kroppen. Det er hensigtsmæssigt, så vi kan finde vej tilbage til ny balance i et tempo, der gør det muligt at rumme traumet. Desværre er der ikke altid et eller flere personer omkring os, som mestrer sårbare samtaler. Den traumeramte skal have mulighed for at nærme sig den smertefulde oplevelse. Men i et tempo der er afstemt den traumeramtes bæreevne.

Et traume kan føre til et mønster, hvor sårbarheden ikke genfinder sin plads

En traumatisk oplevelse, kan skabe ringe kår for sårbarheden. Herunder for vores mulighed for at række ud og få trøst og støtte. Får vi ikke hjælp med “den ægte hjælperkunst” kan traumet skabe en negativ sprial af ensomhed og skam, der kan give trivselsproblemer.

Uden sårbarhed er vi i fare for at blive skamfulde og ensomme

Ensomhed og skam er også typiske følger af de relationelle traumer, der kan vokse sig store hos børn/voksne i familier, hvor der er eller har været fysisk og eller psykisk omsorgsvigt. Ofte er traumetilstande nedarvet i  generationer.

Nedarvede traumer – kan skabe sekundær traumatisering

Det kan være svært at håndtere traumehistorier uanset, om det er et større kollektiv traume, som jødiske familiers oplevelse af udryddelsen under 2. verdenskrig, eller om det er at vokse op i en misbrugsfamilie. Som den jødiske psykolog Esther Perel delte i en podcast til Brené Brown, er der forskellige veje til at håndtere et traume i familier.  Mange jødiske overlevere tav omkring deres traumatiske oplevelser. Det gjorde de typisk for at beskytte deres børn. Man ville nødig give børnene en illusionsløs forestilling om meneskeheden og verdens ondskab. Andre igen har delt oplevelserne med deres børn på en måde, som giver efterkommerne skamfulde følelser. Fx at det bliver svært, at føle sig berettiget til at have det svært og dele det. Dette bliver resultat af en offerdynamik. Hvor næste genereation skammer sig over “besværlige” følelser. Esther Perel understreger vigtigheden af at viderebringe svære livsbegivenheder i et perspektiv, der også indeholder narrativet om overlevelseskraften og håbet.

Når forældreomsorgen skaber usikkerhed – udvikles trangen til et stærkt beskyttelsespanser

Traumer kan også opstå, når forældre reagerer voldsomt (psykisk eller fysisk voldeligt) eller viser omsorgssvigt i deres forældrerolle. Det kan forekomme som meget voldsom skæld-ud og store følelsesudsving. Men det kan også være omvendt, ved ikke at respondere på barnets følelser. Børn har en medfødt evne til at synkronisere sig med forældrenes nervesystem. Hvis forældrenes nervesystem ofte er i alarm eller er nedlukket, påvirker det barnet i voksenlivet.

Konsekvenser af utryghed i barndommen kan være

Mangel på tryghed og omsorg i barndommen kan senere give vanskeligheder med at fokusere; en grundlæggende uro og mangel på selvværd; begrænset evne til selvberoligelse og en mangel på ægte empati med sig selv.

Dermed kommer behovet for et stærkt beskyttelsespanser. Desværre – paradoksalt nok i form af en nedbrydende adfærd – som den nye generation rammes af, fx:

  • et højt nivau af negative tanker/urostanker,
  • præstationskrav til sig selv,
  • ængstelighed ifht at præstere,
  • perfektionisme,
  • selvkritik,
  • trang til at please andre,
  • kontroladfærd,
  • misbrugsadfærd mv.

Kontakten i en traumeramt familie kan ofte beskrives ud fra dramatrekanten som blev præsenteret i Afsnit 2, Sårbarhed som plusord og input til lederskab).

Hvis man kommer ud af en traumeramt familie og oplever de nedarvede, sekundære eller svigtrelaterede traumemønste, kan det blive nødvendigt at søge professionel hjælp. Det kræver en terapeutisk behandling, hvor du kan opbløde traumets effekter, skabe ro og genetablere den indre kontakt til sårbarhed, selvberoligelse og selvværd.

Tilbage til start


#4 Sårbarhed –gælder det kun udsatte grupper?

 

”At man, når det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, når han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, må jeg kunne forstå mere end han – men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min Mere-forståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min Mere-forståen gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse.” 

Søren Kierkegaard (SV, bind 18 side 92).

 

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #4 “Sårbarhed – gælder det kun udsatte grupper i samfundet?”

Sårbarhed er alment menneskeligt, men bruges i velfærdssamfundet om bestemte grupper. Sårbarhedsbegrebet om grupper indikerer behovet for hjælp på samfundsplan. Men brugen af sårbare grupper kan opfattes stigmatiserende. Spørgsmålet er også, hvor reelt er det at kalde et menneske, der indimellem rammes af buldrende psykose for sårbart? Og i øvrigt: raske som syge mennesker har alle brug for hjælp og styrke gennem andre.

Måske kan den måde vi bruger ordet sårbarhed have en negativ klang i nogle menneskers ører. Men fra mit psykoterapeutiske ståsted mener jeg, at sårbarhed er et alment menneskeligt fænomen. Men ofte bruger vi sårbar til at beskrive visse grupper eller i situationer, hvor vi er meget psykisk overvældede.

Sårbare grupper – er det en præcis måde at anvende sårbarhed?

I de seneste årtier er vi begyndt at bruge begrebet sårbare grupper” fx ”socialt sårbare”, ”sårbare familier”, ”økonomisk sårbare” eller ”psykisk sårbare”. Men det kan opleves forkert, at man sætter sårbarhedsetikette på psykisk syge. Katrine Louise Zycek, der selv lider af psykisk sydom, forklarede i en kronik i Kristelig Dagblad 2018, at hun føler det stigmatiserende. Hun sammenligner det med, at vi jo ikke ville bruge ordet sårbar om en cancerpatient. Vi ser et cancer-forløb som en ulykkelig livsomstændighed.

Sygdom er ikke det samme som sårbarhed

Formanden for Sind, Knud Kristensen, reagerede efterfølgende på Louises kronik med et indlæg i Kristelig Dagblad. Her forklarede han, at begrebet ”psykisk sårbarhed” blev drøftet og accepteret af relevante parter inden for området af psykiske lidelser. Man var dengang opmærksom på risikoen for at stigmatisere, og at betegnelsen ikke var dækkende. Alle er sårbare mennesker. Og Knud Kristensen fremhævede også, at der er der mange med udbrud af psykisk sygdom, der slet ikke kan relatere til betegnelsen ”sårbarhed”. Det er en alt for ”blød” betegnelse for psykisk sygdom i buldrende udbrud eller for en svære psykisk lidelse.

Eftertanke om hjælp i hverdagen og sårbarhedens rolle

Da jeg igennem et år var syg med lymfekræft i stadie fire, gennemgik jeg intens kemobehandling og stamcelletransplantation. Jeg var syg, men oplevede en rørende omsorg og støtte fra alle fronter – familie, venner, kollegaer, naboer, og øvrige i netværket.

Jeg oplevede det som rart – dog nogle gange for intenst. Men det åbnede mig op for,  hvor givende det er at modtage støtte og omsorg.

Post-traumatisk opblomstring – hjælp gennem sårbarhed

I perioden efter jeg var færdigbehandlet, kom mit livs store opstigning af et nyt bjerg.

Jeg blev hurtigt meget normal at se på, men inden i var jeg virkelig svag og afkræftet. Men hjælpen kom ikke længere så udtalt, som da jeg var syg. Jeg erfarede, hvor svært det er at være ”svag”, når man ser almindelig stærk ud. Jeg tyede automatisk til mine gamle strategier med at agere stærk og uafhængig. Men jeg lærte også at vise mig sårbar og række ud til de nærmeste. Det blev en overlevelse for mig. Det gav en styrke under opstigningen af det nye bjerg, hvor jeg skulle arbejde og leve normalt trods senfølger. På den måde fik jeg også en ny livserkendelse og integritet. Nogle kalder dette fænomen posttraumatisk blomstring. For traumet fik mig et sted hen hvor jeg blev mere mig selv, mere glad og fik udviklet mine værdifulde relationer.

Sand hjælpekunst er afgørende i relation til traumer

Uanset om det er psykisk sygdom eller fysisk sygdom, behøver vi støtte, hjælp og omsorg. Specielt også når vi er tilbage i livet og døjer med senfølger, som ofte er træthed, angst, smerter mv. Sand hjælpekunst handler om at undersøge, hvilken hjælp der er brug for. Hjælpen kommer ofte automatisk fra andre i en traumatisk periode. Det er godt. Men i hverdagslivet skal radaren drives af vores sårbarhed, som pejling til at – søge og give – støtte og omsorg. Derfor må vi ikke kvæle sårbarheden i gamle overlevelsesmønstre, stolthed og uafhængighedstrang.

 

Læs evt selv hvad Katrine Louise Zycek og Knud Kristensen skrev om sårbarhed i relation til psykisk sygdom

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/jeg-er-traet-af-blive-kaldt-psykisk-saarbar

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/betyder-psykisk-saarbar-man-er-svag-nej-vi-er-alle-saarbare-og-nogle-kan-blive-ramt-af

 

Tilbage til start


# 5 Grænser for sårbarhed

 

”Giv ikke jeres kostbare perler til svinene, for de vil bare træde dem ned uden at forstå værdien. Kast ikke det bedste I har, for de vilde hunde, for de vil blot vende sig om mod jer og gå til angreb” Fra Mattheusevangeliet (Biblen på hverdagsdansk)

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #5 Grænser for sårbarhed 

Vi lever i en tid, hvor grænserne for, hvad man kan dele offentligt – eller i ens ydre periferi – rykkes. TV-dokumentarer, der sætter fokus på almindelige menneskers forandringsprocesser og følelsesmæssige udfordringer kan være utrolig rørende og inspirerende. Men moderne TV kan også overskride grænser. I udvidede fora, går vi nogle gange langt med at udlevere vores indre traumer eller følelser. Måske for langt?

Sårbarhed trives bedst inden for nogle tryghedsgrænser. Derfor kan virke bekymrende, når sårbarheden ikke udfolder sig i de rette, trygge rammer. Journalisten og forfatteren Lise Nørgaard udviste et generøst offentligt engagement. Men også med stærk grænsesætning ift. måden hun delte ud af sig selv.

Lise Nørgaard delte generøst ud af sig selv

En offentlig person, der var bevidst om sine grænser, på trods af at hun meget generøst deltog i offentlige debatter, var Lise Nørgaard. Efter hendes død og i slipstrømmen på det sidste TV-interview med Lise Nørgaard, skrev Sørine Godtfredsens en kommentar i Kristelig Dagblad. Sørine Godfredsen fremhævede Lise Nørgaards evne til selvbeherskelse. ”Hun var repræsentant af en tid der snart er svunden.” At man ikke eksponerer sit følelsesliv offentligt, men omtaler fx svigt og sorg over svigt nøgternt. Her deler jeg holdning med Sørine Godtfredsen. Sårbarhed hverken kan eller skal ikke være et middel til at fx at blive interessant. Så bevæger vi os væk fra den ægte sårbarhed.

Sårbarheden grænse og tryghed

Sårbarhedens ærinde er fx at blive mødt i ægte tryghed og omsorg. Det kan blive voldsomt og ukontrollabelt i det offentlige rum. Eller i fora, der dybest set ikke kan tåle din sårbarhed. I fora som på skolen, på jobbet, i sportsklubben, i den brede familie mv er det også fornuftigt at vente med at dele det sårbare på den meget sårbare facon. Det sårbare bliver naturligvis heller ikke ægte, hvis det byttes ud med forfængelig trang til opmærksomhed. Et slutresultat, der ikke nødvendigvis er særlig helende og styrkende for selvværdsfølelsen.

Sårbarhed kan ikke skjules helt, men der er grænser

TV-udsendelsen ”Det sidste ord” handler om at tale om personlige dele fra en offentlig persons liv, når livet er ved at rinde ud. Udsendelsen vises først efter døden. Lise Nørgaard stillede op til dette interview i en alder af 105 år. Hun fremstod ærlig uden at blive følsom. Lise Nørgaards sorg, viste sig kortvarigt i hendes øjne, da hun kom ind på sin morrolle. Ingen føleri, men dog en ægthed. Den dybere sorg og dens eventuelle tårer, hører først og fremmest hjemme blandt hendes fortrolige eller i et fortroligt rum. Der får det sårbare udtryk en dybere mening med at forløse, hele sårene og/eller genskabe tillid.

Så langt er jeg altså enig med Sørine Godtfredsen i hendes kommentar. Men ikke når hun beskriver Lise Nørgaards fremtræden: Som ”en vidunderlig kontrast til den mærkelig ophøjelse af begrebet sårbarhed, der foregår i dag, hvor det nærmest er karrierefremmende at klynke”. Jeg spørger mig selv: hvorfra kommer den påstand, at det er karrierefremmende at klynke?

Mangel på sårbarhed kan give klynkeri

Den betydning af ægte sårbarhed, som jeg lægger i ordet, får ikke folk til at klynke. Tværtimod. Nogle har derimod tilbøjelighed til at klynke, hvis den ægte sårbarhed er blevet – eller stadig bliver – negligeret af de nærmeste. Undertrykte følelser kan transformeres over i en reaktiv eller defensiv tilstand. Fx offertilstand eller klynketilstand. Sårbarhed som begreb, kan hurtigt drejes ind i et negativt lys – ligesom når ordet bruges om særlige grupper (se # 4). Det er med til at besværliggøre vilkårene for at forstå sårbarhedens betydning. Ægte sårbarhed er ikke en tilstand, der kan bruges mekanisk eller for at opnå noget (fx krokodilletårer).

 

Tilbage til start


# 6 Når sårbarheden møder verden modigt

 

”Det er ikke kritikeren, der gør en forskel; ikke manden, der påpeger, hvor den stærke mand snubler, eller hvor den, der gør gode gerninger, kunne have gjort dem bedre. Anerkendelsen tilhører manden, som faktisk er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv, sved og blod; han, som kæmper tappert, som fejler, som kommer til kort igen og igen, for der findes ikke bestræbelser uden fejl og mangler; men han er den, som faktisk kæmper for at udføre gerningen, den, der kender til stor entusiasme, stor hengivelse, som bruger sig selv på en værdig sag, som i bedste tilfælde oplever den store bedrifts triumf og som i værste tilfælde, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han vover meget. . . .”

af Theodor Rosevelt

 

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #6: Når sårbarheden møder verden modigt

Theodor Rosevelt-citatet taler om at kæmpe i arenaen indebærer risiko for at fejle. Det kræver mod at være sårbar og dermed turde være fejlbarlig. Det kræver mod at engagere sig uden at man kender slutresultatet. Skattede eventyr som Kejserens nye klæder og Brødrene Løvehjerte afslører tydeligt, hvor hæmmede vi kan blive i at møde verden med sårbarhed eller oprigtig undren. Heldigvis har vi børnene som sårbarhedens sandhedsvidner. De ser nysgerrigt, oprigtigt og undersøgende på dét, de står med i livet. Det er vi mange, som skal øve os på. Blandt andet ved at slippe panseret af perfektionsme, frygt, skam mv.

Børn er naturlige i deres omgang med det følende eller sårbare. De forstår og tør som regel at se verden, som den er. Vi siger jo også: ”Af børn og fulde folk skal man høre sandheden”. Det udtrykker et ufiltreret klarsyn fra børn. Tag bare drengen i Kejserens nye klæder. Drengens ærlige væsen busede ud med dét, ingen turde tænke og sige. De voksne havde et ”tend-and-be-friend” filter. De stivnede. Og lod som om…! Fordi de var bange for autoriteter… Helt ligesom mange ofre af #METOO har oplevet. Autoriteten får magten. Det sker også ofte i familier, sociale sammenhænge og på arbejdspladser. Hvis vi ikke mærker tryghed, kan vi opleve usikkerhed. Uden tryghed ingen ægthed. Dermed dannes der grundlag for forråelse. Og det er med til at skabe forkerte eller falske forestillinger om en selv og relationen til andre.

Denne simple visdom er vigtig overalt i vores samfund. I institutioner, i skoler, på arbejdspladser, i familier, i sportslige sammenhænge, i parforhold, blandt venner mv. Det gælder også i forholdet til de tætte relationer. Også når det omhandler svære emner som sygdom, død, frygt for at fejle mv.

I Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte, er kardinalpunktet døden og den eksistentielle undren om det retfærdige i døden. Det flettes ind i et spændende og farverigt eventyr. Drengen Tvebak, som hans bror kaldte ham, var 10 år og lungesyg.  En dag talte deres mor med en kvinde om, at han var døende. Tvebak hørte det fra rummet ved siden af. Moderen talte ikke med ham om hans sygdom.

Til al held havde Tvebak sin bror Jonathan. Han blev en ægte sårbar håndsrækning. Jonathan talte Tvebak om døden. Han bragte Tvebak ind i en fantasi, der også gjorde døden lettere at møde. I fantasiens kamp mellem det gode og det onde skulle frygt mødes med mod. Mod var noget Tvebak savnede, men han lærte sætningen:

“Nogle gange må man gøre ting, også selvom det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort” 

Denne sætning blev ikke bare inspiration for Tvebak, men for mange læsere af Brødrene Løvehjerte.

Evnen til at tale om sårbare emner forsvinder hurtigt i en kultur, hvor vi ikke kan få plads til at leve helhjertet. Det kan derfor føles farligt at stå ved sig selv og vise sin sårbarhed eller inderste følelser.

Det giver sig fx udslag i at:

Når vi selv laver skygger for sårbarheden

  • vi undviger sårbar kontakt og dybe samtaler med udvalgte venner, familiemedlemmer eller vores partner,
  • vi slår os selv med kritiske tanker,
  • vi er selvbebrejdende over ikke at kunne bidrage med at skabe gode og meningsfulde ting,
  • vi er for travle og selvcentrerede,
  • vi er for fokuserede på at vise effektivitet og styrke,
  • vi er konfliktsky og bange for at vise vores sårbarhed og fejl,
  • vi er underlagt perfekthedsregimer,
  • vi sammenligner os med andre,
  • vi føler vi ikke er – eller har – nok,
  • vi skaber ikke den tid til ro og fordybelse, som er godt for vores indre styrke og sjælefred.

At bryde ud af disse mønstre kræver ofte mod i forskellige varianter, fx:

Lys på sårbarheden

  • Mod til at vise at man er sårbar følelsesmæssigt, frem for at vise ligegyldighed eller en påtaget styrke.
  • Mod til at kæmpe for dét, vi synes er rigtigt, retfærdigt og medmenneskeligt.
  • Mod til at erkende, når vi ikke kan få dét, vi længes efter og give slip på længslen
  • Mod til at være i de følelser, som vi har.
  • Mod til at række ud eller tage initiativ.
  • Mod til at tage imod når der er en, der rækker ud til dig.
  • Mod til at turde tage forandringens skridt mod dét du gerne vil.
  • Mod til at forstå dét, der gør dig utryg og formulere det sagligt.
  • Mod til give slip og tage en pause.
  • Mod til at mærke og favne din egen smerte og usikkerhed,
  • Mod til at tage fejl og vise det.
  • Mod til at dele dine tårer, længsler eller dybere behov med en, der er dig nær.
  • Mod til at sige fra, når du ikke magter mere eller ikke finder det moralsk i orden.

At øve sig i mod kræver opmærksomhed på de lag, som frygten eller angsten indebærer.

Nogle gange handler det om modet til at kunne være dig selv. At bryde ud af – eller distancere dig fra – relationer, der holder dig nede. Og istedet give prioritet til dem, som du føler dig tryg sammen med.

Det kan også være i forbindelse med konkrete situationer. Hvis du fx er bange for at tale offentligt. Hvad er det så der trigger dig? Umiddelbart fortæller du måske dig selv, at der er mange mennesker, og du ikke kan lide at være i centrum? Men er det virkelig sandt? Måske er det snarere, at du ikke føler tilstrækkeligt selvværd til at kunne bære at komme til at fejle? Måske er du rigtig kritisk og hård ved dig selv? Spørg dig selv: Hvordan kan jeg tale mere konstruktivt til mig selv? Fx sige: “Jeg er god nok som jer er!!” ,”Som alle mennesker kan jeg blive nervøs, men jeg kan vover at vise, at har noget på hjerte” eller “Jeg forbereder mig og så kan jeg ikke gøre mere. Er der bare en, der finder det brugbart- er det godt nok!”

 

Tilbage til start


#7 Praksis og øvelser – der nærer den ægte sårbarhed

 

Daglige rammer

En praksis handler først og fremmest om få planlagt og levet i en sund og velafbalanceret hverdag. Vores nervesystem bliver for slidt, og vi bliver for trætte og stressede, hvis vi  overbruger vores tilgængelige ressourcer. Søvn er kilde nummer et til at få genskabt balancen. Søvnens kvalitet hænger sammen med alt det du byder dig selv i løbet af en dag, uanset om det er fysisk eller mentalt.

 

Hverdagspraksis

Et stresset og udbrændt sind skaber dårlige betingelser for sårbarhed. For stress/udbrændthed giver mindre kontakt til det følende selv og mere kontakt til autopiloten, der er tunnelsynet og kæmper uden fuld kontakt med de indre ressourcer/følelser og/eller sanser.

I stedet skal du bestræbe dig på at finde en daglig praksis og nogle livsanskuelser, der rummer nogle af følgende mål:

  • Gode sovevaner

    Sov 7-8 timer hver daglig

  • Fysisk aktivitet som daglig vane

    Få ½-1 times daglig motion. Ikke nødvendigvis hård træning, men gå-ture, cykel-ture, trappegang, dans mv.

  • Kostvaner

    Spis varieret og sundt og drik rigeligt vand og urtete, spar på sukker, alkohol og for meget kød. Lav forskel på hverdag og særlige hyggedage.

  • Gode vaner med brug af skærme

    Undgå for meget skærm i fritiden – find andre veje til underholdning, så skærmtiden i form af pc, smartphone og TV ikke overskrider 1-3 timer eller den tidsramme du/I finder relevant for jer.

  • Prioritér ægte hyggetid

    Hyg dig med spil, sjov, sang, dans, få nogle gode samtaler, se venner/familie og vær sammen med børnene, læs gode bøger og aviser, lyt til musik og gode podcasts mv

  • Planlæg og prioritér din tid

    Lav en ugeplan og dag-til dag plan, der giver det mulighed for at planlægge, prioritere og være på forkant og vælge det der er vigtigst for at skabe et helhjertet liv.

  • Lev i økonomisk balance

    Gør hvad du kan for at skabe gode og økonomisk fornuftige rammer. Sæt jer ikke for dyrt og undgå trælse økonomiske bekymringer

  • Mærk verden i nær og fjern

    Tag på gode ferier hjemme og/eller i udlandet og mærk livet og verden og dét som nye oplevelser giver dig/jer

  • Benyt de nære oplevelser

    Tag ud og nyd livet indimellem – om det er i tur i skoven, en tur på museum eller på byvandring eller andet….

  • Dyrk dit sociale jeg

    Skab og prioriter fællesskaber og samvær på en sund måde der passer til DIT behov

  • Vær proaktiv og skab klarheds-mellemrum

    Klarhed opstår i mellemrummene! Skab pauser og klarhed. Accepter det du ikke kan lave om på. Eller agér og løs problemer løbende. Giv dig selv små klarheds-pauser til at slappe af og glæde dig dét, du kan være taknemmelig over. Brug evt. en lille bog til at skrive det ned som du accepterer, agerer på eller som du blot er taknemmelig over.

Nærværsøvelse der fokuserer på nærvær med din krops ressourcer, grænser og centrering

Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de­ anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.

Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. vi øger muligheden for at skifte gear, og blive lidt mere rolige, i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.

Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech og jeg har fået inspirationen fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet. Se også Meretes ROF øvelsesmanual.

Brené Browns pejlemærker til det sårbare og helhjertede

Et pejlemærke til en mere åben og flexibel tilgang, er, ifølge Brene Browns forskning, at give slip på dét, der forhindrer det sårbare og helhjertede. Se hendes 10 fokuspunkter her:

Giv slip og lev helhjertet og sårbart

# 1 Opøv din ægte selvfølelse:

Giv slip på hvad andre mennesker tænker!

# 2 Kultiver egenomsorg

Giv slip på perfektionisme

# 3 Opøv modstandskraften inden i

Giv slip på følelseskulde og magtesløshed

# 4 Opøv taknemmelighed og glæde

Giv slip på knaphedstanker og frygt for mørket

# 5 Opdyrk intuition og tillid

Giv slip på at skulle have vished for alting

# 6 Kultiver din kreativitet

Giv slip på at sammenligne dig

# 7 Kultiver leg og hvile

Giv slip på udmattelse som et statussymbol og produktivitet som lig med selvværd

# 8 Kultiver ro og stilhed

Giv slip på ængstelighed som en livsstil

# 9 Kultiver meningsfuldhed i arbejdet

Giv slip på at tvivle på dig selv på og alt det du ”bør og skal”

# 10 Opdyrk latter, sang og dans

Giv slip på at være ”cool” og altid i kontrol

Nogle af Brené Browns 10 veje til at forbinde sig med helhjertethed, er nemme at svare an på. Andre kan være svære. Fx kan det være svært at håndtere at give slip på følelseskulde og magtesløshed. Det kan være mekanismer du har lært at læne dig ind i, fordi de beskyttede og hjalp dig engang! Det er jo lige præcis derfor, at det kan være en god idé at arbejde sammen med en psykoterapeut. Så skal du ikke skal kæmpe alene mod det, som du af gode grunde selv har opbygget for at overleve.

Det kan være en god idé at anvende de nærværsøvelser, jeg har beskrevet og indtal,t i forrige afsnit. Det er en slags træning til at bryde gamle mønstre, hvor kroppen eller kropsdele enten spænder op eller bliver slappe,

Sårbarhedsdagbog som redskab

Hvis du synes det er svært at komme igang kan det være en god ide at købe en notesbog og lave en “Sårbarhedsdagbog”. Formålet er at få indblik og overblik i de mønstre du kommer ind i, der kan fjerne dig fra en sårbar måde at mærke og håndtere situationer, hvor du går ind i en automat-pilot adfærd eller reaktiv adfærd. Du skal i stedet notere hvad der kan hjælpe dig til at forstå dig selv fra et sårbart perspektiv. Nedenfor får du inspiration til at lave fire søjler:

  1. Dato/tidspunkt (og evt trigger af situation)
  2. Fastlåst/reaktiv/automat reaktion
  3. Bagved liggende følelse som blev overhørt
  4. Proaktiv løsning, der giver udtryk for din ægte sårbarhed

 

Emotionsfokuserede øvelser til at håndtere din sårbarhed

På hjemmesiden emotionskompasset findes en god introdution til følelser samt et øvelsesbibliotek, som du kan lade dig inspirere af. Nederst i denne artikel vil vi også arbejde med øvelser og rammer, der kan kultivere din evne til sårbarhed.

 

 

 

Kommunikér sårbar ud fra kontakt cirklen med Girafsproget

under udarbejdelse

 

Under udarbejdelse

 

Find dit “hvorfor”!

 

 

 

Insigt i emotionsfokuseret terapi – som en mulighed til at kultivere dig til mere kontakt med dit proaktive og helhjertede selv

Nedenfor kan du se nogle videoer som kan give en mere faglig tilgang til at forstå hvordan emotioner er vejvvisere og regulerende for menneskers behov og tilstande.

 

Tilbage til start


 

Podcasts

Brené Brown Unlocking us. Partnerships, Patterns, and Paradoxical Relationships with Esther Perel.

Begrebet sårbarhed, artikel i sundhedsplejesken af Mette Strømfeldt Lind

Sårbar? Det kan du selv være! sundhedskommunikation, “Om sundhedsvæsenets rolle i patienters sårbarhed” af Morten Sodemann, 2018

Sårbarhed hvad er det? på Ung til ungs hjemmeside

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. (u.å.). Sårbarhed. I Den Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Kronik i Kristeligt-dagblad. “Jeg er træt af at blive kaldt psykisk sårbar” af

Debatindlæg i Kristeligt-dagblad “Nej vi er alle psykisk sårbare” af Knud Kristensen, 18.07.2018

Mediekommentar i Kristeligt-dagblad: “Lise Nørgaard besad en gammeldags integritet, men Mikael Bertelsen gav ikke plads” af Sørine Gotfredsen 09.01.23

Opinion i Børsen “karpmans dramatrekant er et af verdens mest udbredte spil. Drop det!” af Lars Tvede 05.01.2020

ROF øvelsesmanual af Merethe Holm Brandtbjerg fra 2017

Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet

/i , , , /af

Af psykoterapeut Birgitte Grønbech, MPF, cand.merc.

Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet

Indhold i dette indlæg

Dette indlæg handler om parforholdet, herunder jeres sårbarhed og tilknytningsstile. Sårbarhed er en nøgle til at udvikle et bæredygtigt parforhold. Sårbarhed og den måde I har lært at forvalte den på, giver os en forståelse af den tilknytningsadfærd I hver især bruger i parforholdet.  Vores tilknytningshistorie giver os en ledetråd til at forstå, hvorfor vi i parforholdet havner i fastlåste roller.

  1. Formål med en artikel om sårbarhed og parforholdet
  2. Sårbarhed er vigtig for kærligheden – mangel på ægte sårbarhed skaber konflikter
  3. Tre nøglefaktorer der er centrale i at skabe tryghed
  4. Tilknytningsstile som giver os automatiske strategier, når vi er udfordrede
  5. Inspiration og opgaver mod det trygge og intime parforhold

Formål med indlægget

Jeg har skrevet dette til klienter og andre, der ønsker at arbejde videre med ægte forandring i parforholdet. Blandt andet for at fremme forståelsen af, hvorfor vi falder ud af sync med hinanden. I par-sessionerne kan det hele falde på plads, men I kan også have brug for inspirationsvideoer, refleksionsopgaver og samtaleøvelser hjemme. Det skal støtte jer til at arbejde og holde jer på det ønskede spor mellem sessionerne.

Parforholdet – en platform til personlig udvikling

Der skal to til at danne et negativt mønster, og en til at bryde det!….

At parforhold kan skabe udfordringer, kender vi vist alle til. Som parterapeut oplever jeg, at arbejdet med disse udfordringer, kan blive vejen ind i en givtig udviklingsproces. Den tager ikke kun udgangspunkt i parforholdet. Men også i et fokus på hvordan I hver især tillader jeres sårbarhed at komme til orde. Med parterapi kan I udvikle jer hver især. Fx ved at:

  • vise og eksekvere egenomsorg og selvrespekt på tillidsskabende måde
  • være empatisk, omsorgsfuld og modig
  • skabe balance i integritet og samarbejdskonflikten
  • kommunikere ud fra erkendte behov og vise dette direkte
  • at skabe tryghed og dermed udvikling for dig selv og dine nærmeste
  • at opbygge rammer for et godt, sundt og oplevelsesrigt liv sammen med dine nærmeste

Det er mit ønske, at alt hvad I investerer i sessionerne og i hverdagen – som jo er den største kampplads – kan blive til stor glæde for jer begge og jeres parforhold.


Sårbarhed er vigtig for kærligheden – ellers forstærkes konflikterne

”Vi er aldrig så sårbare, som når vi elsker” Sigmund Freud

”Kærlighed er ikke glasuren på livets kage. Den er et basalt grundlæggende behov, ligesom ilt eller vand. Når først vi har forstået dette, kan vi lettere komme ind til kernen af problemerne i parforhold” Sue Johnson i bogen ”Hold mig – en vejviser til varig kærlighed”


Kort opsummering


Det tager ikke lang tid for hjernen at udseende de mest vilde forelskelsessignaler.  Det sker når du møder en person, hvor både bevidsthed og underbevidsthed giver de rette signaler. Der er ikke rationelle forklaringer på, hvorfor vi følelsesmæssigt smelter sammen med lige netop dette menneske. Men vi ved, at det er sårbart at vise kærlighed. 

Som Jytte Vikkelsø fremhæver i sin bog ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” tager det kun en femtedel sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der frembringer en euforifremkaldende forelskelsesrus. Det kan være meget stærke kræfter, der tiltrækker to mennesker, så de forenes og beruses i kærlighed, kontakt, sex, intimitet mv. Det kan derfor være rigtig svært at forstå, hvorfor vi ender med konflikter og større afstand mellem os. Forelskelsen får os let ind i en ægte sårbar kontakt. Men denne oplevede ægthed kan strande i ørkesløse konflikter.

Når sårbarheden forsvinder befinder I jer typisk i konflikter hvor I:
  • hurtigt peger hinanden ud som skyldige i stort som småt,
  • forstår hinanden fra den negative vinkel, frem for at finde ud af om det er sandt!,
  • føler irritation i stedet for glæde og lyst til kontakt,
  • trækker jer fra hinanden,
  • er usikre på hinanden og mangler tryghed ved hinanden,
  • kritiserer og protesterer og har måske et vredladent/frustreret udgangspunkt, eller
  • befinde jer øverst på konflikttrappen: stivner og flygter fra den nære, intime kontakt med hinanden.
Konflikter fjerner lysten til at være intim

Når vi forelsker os, er der så store kræfter på spil. Nærheden er så intens, at vi føler os set, hørt og mødt. Vi føler en tryg tilknytning. Men når hverdagen kommer, kan der opstå nogle umiddelbart uforståelige mønstre. Tavse eller højlydte konflikter, der gentager sig, højlydt vrede eller distance og tilbagetrækning. Vi kan miste lyst til det intime, eller føle det meget svært at mærke det befriende dejlige i at være sammen.

Det kan være bestemte episoder, der trigger oplevelserne og skaber et sår i den ellers stærke organiske tilknytning, der opstod under forelskelsen. Men det kan også være en snigende glidebane af små og større konflikter, der ikke bliver løst med sårbarhed og gensidigt ønske om at forstå og udvikle sig sammen.

Parforholdets konflikttrappe

I den emotionsfokuserede parterapi taler man om tre konfliktniveauer.

  1. “Find den skyldige”, hvor vi fanges i situationer og konflikter, der får os distanceret fra hinanden. Disse konflikter skal håndteres og de-eskaleres med gensidig respekt. Hver part har sin indereste sårbarhed, der må høres og forstås tilstrækkeligt. Ellers nedbrydes tilliden. Dermed ender parret i et skridt højere oppe ad konflikttrappen

  2. “Protestniveauet” er et niveau, hvor vi ofte bliver distancerede og frustrerede. Her har vi mistet tilliden til at blive forstået og mødt af vores partner. Vi tror og tolker negativt om dét, den anden siger og tænker. Derfor svarer vi igen uden tillid, men i overlevelsestilstand: Fx med vrede, frustration, protest, lukkethed eller afvisning. Den følelsesmæssige tilstand er ofte utryg og stresset. Og bare det at nærme sig hjemmet, kan sætte det indre stressniveau op.

  3. “Frys og flygt” er det sidste skridt på konflikttrappen inden at vi som par føler at vi må kaste håndklædet i ringen. Det er et anstrengende sted for begge parter. Her er præget af følelser som fx: ensomhed, magtesløshed, tomhed, opgivenhed, tristhed, manglende intimitet, håbløshed og lyst til at lukke ned eller flygte. Det er muligt at de-eskalere, genoprette tillid og intimitet men det kræver en indsats – gerne med hjælp fra parterapi.

Trygheden i parforholdet skabes af tre nøglefaktorer

Forsker i parterapi, psykolog Sue Johnson, har identificeret tre nøglefaktorer, der gør at parforholdet bliver trygt, intimt og udvikler sig til en styrke for begge parter.

Tre nøglefaktorer - det trygge forhold

♥ Tilgængelighed

Kan vi nå hinanden? Dvs. kan jeg også dele sårbarhed som tvivl og usikkerhed med dig? Tør jeg banke på, når jeg føler at du trækker dig fra mig eller ikke ønsker så meget intimitet?

♥ Respons

Kan jeg stole på at du tager mine følelser alvorlige? Vil du reagere på mine følelsesmæssige behov og give mig den støtte og omsorg, som min sårbarhed udtrykker?

♥ Engagement

Ved jeg, at du værdsætter mig og bliver hos mig? Vender du tilbage og genopretter balancen for din andel af en konflikt? Gør jeg det? Dette engagement i parforholdet handler søge at bevare og udvide kapitalen af tryghed. At vi kan modtage og vise 100% følelsesmæssigt nærvær – også efter en konflikt – forstærker og udvikler relationen.

En utryg tilknytningsadfærd giver benspænd for at udvikle et parforhold, der er rig på sårbar kontakt via følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement. Derfor er det helt centralt at forstå sig selv ud fra et tilknytningsperspektiv.

Automatiske tilknytningsstrategier kan begrænse sårbarheden

Kort opsummering

Sårbarheden får trange kår, hvis den låses fast i en utryg tilknytningsstil. Det sætter parforholdet som tryg base på prøve. Fx når vi befinder os i det gentagne mønster af konflikter og sårende kommunikation. Det er frugtbart for relationen, når vi forstår den sårbarhed, der ligger bag den automatiske tilknytningsadfærd. Når vi kender mønsteret, kan vi deeskalere både negative følelser og negativ adfærd.

Vores tilknytningsstil har betydning for sårbarheden i parforholdet

Vi har alle en tilknytningsprofil, der kan gøre os mere eller mindre trygge som brobyggere i parforholdet. Utryg tilknytning medvirker til at udvikle negative mønstre i vores parforhold. Når vi bliver utrygge i relationen påvirkes kontakt og kommunikation via vores tilknytningsstil. Man kan sige, at det sårbare jeg bliver gemt bag den dominerende tilknytningsadfærd eller overleveradfærd.

Det er derfor en styrke at forstå og kende din og din partners tilknytningsstil.

De fire tilknytningsstile

Vi arbejder med tre organiserede tilknytningsstile: tryg tilknytning, utryg ambivalent tilknytning og utryg undvigende. I den fjerde tilknytningsstil – den desorganiserede – er der ikke et klart mønster i måden at skabe tryghed på.

Ved at trykke på knappen nedenfor, får du en række spørgsmål, som danner ledetråde til at forstå din tilknytningsstil. Vi tager udgangspunkt i disse spørgsmål, når vi har en individuel session med fokus på din tilknytningshistorik.

Tryk her for side med spørgsmål der danner ledetråde til min tilknytningsstil

OBS når du læser om tilknytningsstile!

Tilknytningsstilene kan give en pejling af hvilken adfærd du typisk lægger for dagen.  Men du agerer sikkert forskelligt i forskellige situationer. Pas på du ikke stigmatiserer dig selv eller andre med tilknytningsstilene. Vi skal i stedet bruge dem til at få øje på nogle mønstre. Ved at forstå os selv i bestemte situationer eller dynamikker, kan vi også bedre tage ansvar for den underliggende sårbarhed.

Tryg tilknytning – det er den stil vi skal arbejde os hen imod i ethvert forhold

Er du som udgangspunkt tryg i din tilknytning, har du formodentlig fået fyldt godt op af tillidsvækkende kærlighed i måden dine forældre har givet dig kontakt, omsorg, trøst, accept, opbakning og anerkendelse. Dermed er du også tryg og opsøger din partner på en anerkendende, nysgerrig og respektfuld måde.

Som trygt tilknyttet vil du:

  • Mærke dig selv og værdsætte egne behov
  • Være social med et veludbygget netværk af venner
  • Finde ro og lade op, når du har brug for det
  • Vise en åben og respektfuld tilgang til at genskabe tryghed i relationer
  • Rumme andres forskellighed og følelser gennem udviklede empatiske evner
  • Tage imod hjælp og tilbyde hjælp
  • Vise vågenhed overfor risici og sørge for at beskytte andre og dig selv
  • Være positiv over for nye forandringer

Hvis din partner trigger din bekymring, usikkerhed eller frygt er det en ressource, at kunne læne sig ind i den trygge tilknytningsadfærd. Det muliggør en åben, tillidsskabende, anerkendende og kærlig kontakt til din partner. Det er derfor positivt, at have den trygge tilknytningstil for øje i din selvudvikling. Sue Johnson fremhæver i sin bog ”Hold mig”, at der er et væld af beviser for, at tryg tilknytning giver større overlevelsesevne, mentalt, følelsesmæssig og fysisk robusthed, samt at immunforsvaret påvirkes positivt. Der er derfor mange grunde til at arbejde med “tryg tilknytning” for øje.

I parterapien vil vi da også altid have den trygge tilknytning som ledestjerne, når vi arbejder.

Utryg ambivalent stil – en stil vil skal arbejde med at håndtere og mindske

Omsorgssvigt fra vores forældre forekommer i større eller mindre grad i et hvert menneskeliv. Vi kan godt bære mindre omsorgsvigt, hvis den dominerende prægning er kærlig omsorg. Men mangel på tryghed eller på forudsigelig omsorg fra dine forældre, kan danne grobund for en ængstelighed. Hvis du har oplevet denne ængstelse som barn, kan denne ængstelse blusse op i det voksne parforhold. Fx hvis du ængstes omkring din partners tilgængelighed, respons og engagement. Den utryg ambivalente vil agere opsøgende af frygt for miste sine relationer.

En person der har utryg ambivalent tilknytningstil vil typisk have:

Som utryg ambivalent vil du typiske have

  • Frygt for at miste din partner og eller at miste omsorg.
  • Et udvidet behov for kontakt i dine relationer
  • Tendens til at ville hjælpe og forstå
  • En stor opmærksom på din partner og andre, men ganske lidt fokus på dine egne behov
  • En lav grad af selvberoligelse og derfor en frygt for det ukendte
  • Et ubehag ved at tage afsked

Det ængstelige element kan præge den utrygt ambivalente til en opsøgende form, der er usikker. Ved mangel på tryghed i relationen vil den utrygt ambivalente på længere sigt blive desperat eller kritisk. Til sidst bliver denne tilstand for anstrengende. Der kan i yderste konsekvens opleves en opgivende eller udbrændt tilstand.

Som utryg ambivalent, må du give udtryk for din ængstelighed. I parterapi vil man arbejde sig ind på at kunne korrigere det ængstelige og ambivalente. På den måde kan du medskabe tryghed. Du vil kunne opleve at respons og engagement fra din partner bliver til ægte tryghed inden i dig.

Utryg undvigende – en stil, der nødvendiggør at du lærer at søge relationen frem for at træde tilbage i følelsesmæssig ensomhed

Hvis et barn opgiver at få kærlighed omsorg, trøst og anerkendelse vil det til sidst give op på at søge det. I vid udstrækning holder børn ikke op med at elske deres forældre. Børn holder op med at elske sig selv. Barnet lærer i stedet at klare sig selv uden at få dækket følelsesmæssige behov, og finder tilfredshed og tryghed i det. Det kan være praktisk i nogle henseender at gøre sig uafhængig af andre. Men det kan også blive ensomt og skabe tilbøjelighed til overtænke, være meget rationel, analytisk og løsningsorienteret.

Med utryg undvigende tilknytningsstil vil du typisk

  • Ikke tillægge følelser i kontakten til en anden synderlig værdi
  • Undgå at søge hjælp, trøst eller forsoning, hvis du mærker svære følelser
  • Være optaget af at gøre dig uafhængig – ved at arbejde meget og fordybe sig på bekostning af investeringen i relationer
  • Agere meget rationelt, logisk og være meget involveret i diskussioner – uden nødvendigvis at bygge den respektfulde, bæredygtige bro af forståelse
  • Pludselig at blive fjern i kontakten med din partner
  • Forholde dig med et skeptisk udgangspunkt til andres forslag og udsagn

Det kan være at du er trygt tillknyttet i nogle sammenhænge, men utryg når det handler om mere sårbare situationer. Som fx at dele følelser. Sådan er vi mange der har det. Men mennesker er som udgangspunkt sociale væsener. Derfor må vi kunne mødes i vores sårbare selv, med den vigtigste person: Vores partner.

Det undvigende kan trigge en negativ ensomhedspiral

Vi har brug for kunne dele vores sårbarhed for at skabe trygge og varige relationer. Ensomhed kan være godt, når vi vælger det til, men ufrivillig ensomhed skaber mindre livskvalitet og en negativ sundhedsspiral i dit liv. Sue Johnson fremhæver studier, der har beregnet at ensomhed øger blodtrykket til det punkt, hvor risikoen for hjerteslag og hjerneblødning er fordoblet. Ligeledes har sociologen James House ved Michigan Universitetet udtalt, at følelsesmæssig isolation er en endnu farligere risikofaktor for helbredet end rygning og for højt blodtryk.

Den undvigende tilknytnings – bliver mere tryg og opsøgende sammen med en partner, der er villig til at arbejde

Der er derfor – udover at være og føle sig som en bedre partner – god grund til at arbejde med at træde ud af den utrygge undvigende tilknytningsstil. Parforholdet er en fantastisk træningsbane til dette, men det kræver en del af den undvigende person. Det at træde ind i en arena med sårbarhed er ikke så nemt, når det typisk har føltes mest trygt at trække sig. Men det er livgivende for den, der gerne vil ud af det bånd, som den undvigende strategi også er.

Utryg – Desorganiseret giver svære vilkår for sårbarhed

Det desorganiserede mønster kommer ofte, hvor der er har været elementer af traumer, der ikke er blevet håndteret og helbredt. I en desorganiseret utryg tilknytningsstil vil du både nærme dig og skubbe din partner væk. Der er meget stressbelastning i det desorganiserede nervesystem. Ubearbejdede traumer ligger og ulmer og kan føre dig til at gå i alle retninger af dramatrekanten (se indlægget syv psykologiske aspekter af sårbarhed afsnit #2).

Det utrygge desorganiserede får dig til at føle

  • At det følende, kropslige og tænkende ikke arbejder med hinanden (dissociation)
  • At din adfærd er præget af mange humørsvingninger og uforudsigelighed
  • At der ikke er så meget kontakt til din krop og følelser
  • At følelsen af tryghed og nærvær er svær at tage ind/mærke, selv om der er trygt lige nu
  • At dit stressberedskabet konstant eller meget ofte i alarm
  • At det kan være tillokkende at opleve adrenalin rush ved at risikere noget farligt, fx køre stærkt, tage en svær løjpe på ski, kaste sig ud på det dybe med arbejdsopgaver eller beslutninger, som ligger uden for en almindelig comfort-zone

Uanset hvilke af de utrygge tilknytningsmønstre vi er i, så er der som Jytte Vikkelsø også anskueliggør i sin bog ”Derfor forelsker du dig ikke i den forkerte”, en heling at hente ved at arbejde med sin partner. Det er det vi i parterapien gør. Via den sårbarhed, der skal kultiveres og udvikles i kommunikationen – og i måden at finde hinanden på. Det kan korrigere den gamle strategi fra utryg til tryg. Og derfor er parterapi en fantastisk udviklingsvej, både for parforholdet, men også for hver af jeres personlige udvikling.

Inspiration og opgaver – på vej mod det trygge parforhold

1 Forståelse af sårbarhed

Først og fremmest er det vigtigt, at I begge forstår begrebet sårbarhed på samme måde, og evt læser nogle afsnit i indlægget Syv psykologiske aspekter af sårbarhed.

Følgende to videoer kan hurtigt og på en underholdende måde give dig et indblik.

2. Forståelse af din sårbarhed i lyset af din tilknytningsstil

Her skal vi se på til hver jeres tilknytningshistorik. Og I finder nogle ledestråde i spørgsmålene her. Hvis du ikke kan svare, fx fordi du ikke husker det. Så er det ok. Det er sådan det er for dig.

Tryk her for side med spørgsmål der danner ledetråde til min tilknytningsstil

3. Hvordan genskaber jeg en sårbar kontakt med min partner (de-eskalering efter en konflikt)?

Der tre er vigtige nøglefaktorer for et par kan føle tryghed med hinanden – de udgør en kapital af følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement.

Negativ tillidskapital – vi må deeskalere mistilliden mellem jer

Hvis I har slidt på hinandens tillid og tryghed, bliver der måske en negativ kapital. Dvs den generelle tryghed er erstattet af mistillid og usikkerhed. Især for den mere følelsesladede “ængstelig ambivalente tilknytingsprofil” eller “den trygt tilknyttede” kan dette være ulidelig hårdt og usikkert at leve i. Det er selvfølgelig også hårdt for den, der er undvigende. Ingen mennesker har gavn af opslidende konflikter eller dræbende (ligegyldig) distance.

For at undgå at ende i 100% tilbøjelighed til frys/flygt adfærd (som er sidste trin på konflikttrappen inden et brud) skal vi forstå vores parforhold. Det gør vi ved at samle tråde op efter konflikter. For konflikter eller skænderier er ikke problemet i sig selv. Men det er måden vi forbinder os med hinanden bagefter.

Kommunikation efter en konflikt

Dette retter sig især mod “find den skyldige” eller “protest” konflikter (se ovenfor)

Efter en konflikt må jeg finde en proaktiv vej, til at få mit sårbare jeg hørt, uden at blame eller “fixe” min partner. Det er rigtig svært, men vigtigt for at de-eskalere den mistillid og usikkerhed der er kommet mellem jer.

Identifikation af de ømme punkter/triggere, der fik aktiveret en reaktion, der får dig over i ”minefeltet” eller ”lukke ned tilstand” 

  1. Beskriv situationen evt også som det mønster I kommer ind i igen og igen.
  2. I denne situation var dét, der triggede min umiddelbare følelse?
  3. På overfladen viste jeg ­­­­?
  4. Men dybt nede følte jeg bare (vælg en af de grundlæggende negative følelser, tristhed, vrede, skam, frygt eller oplevelser som utilstrækkelighed, dårlig samvittighed mv.)
  5. Det jeg virkelig havde behov for eller længtes efter var?
  6. Det jeg ser nu at der mellem os er (fx at vores tillid er udfordret, jeg savner at vi i stedet… at jeg har brug for at vi gør… eller?)

Kilde: “Hold mig – en vejviser til varig kærlighed” af Sue Johnson 

4. Hvordan forebygger jeg konflikter?

Et første step til at håndtere konflikter er at  arbejde på din egen bane halvdel og finde en proaktiv respons på den situation, der trigger dig.

Helt forebyggende er det at spørge sig selv hvad der ofte sker i konflikterne:

  1. Hvad sker der i mig? Er min udmiddelbare adfærd knyttet til at jeg bliver utryg og vælger en automatisk reaktion?
  2. Hvad er min dybeste, inderste sårbarhed og længsel?
  3. Hvad vil jeg typisk komme til at vise som en automatisk adfærd, der ikke viser min ægte sårbarhed og længsel?
  4. Hvordan kan jeg udtrykke mit sårbare behov på en konstruktiv måde hvor jeg bliver hos mig selv og ikke blamer/kritiserer/kontrollerer/dominerer, bliver offer eller pleaser?

Se evt denne video hvor jeg introducer til måder at håndtere samtaler derhjemme. Både ifht at der er nogle overordnede principper, som I skal være enige om, og ifht hvorfor det er vigtigt at prioritere samtaler. Herunder forstå hvad der sker med jer hver især for at I kan være et team om at de-eskalere jeres negative mønstre.

Download inspiration og fokus i parsamtaler

Denne præsentation er inspiration til gode nærværende samtaler mellem jer, der arbejder med at de-eskalere negative mønstre, er ved at genopbygge tillid eller bare vil have værktøjer til at holde fast i den gode og trygge balance i parforholdet.


5. Hvordan kan jeg få en dybere forståelse af vores mønster ud fra min del af dansen

Da der skal to til at danne et mønster kan det være vigtigt, at forstå din andel af mønsteret. Dvs forstå hvad der sker med dig både på overfladen, men også under overfladen. I alle niveauer af konflikter rammes vi, så vores kamp,flugt eller stivne impulser kan aktiveres. Disse impulser blander sig sammen med eller overskriver helt vores dybereliggende tilknytningsfølelser. Det siger sig selv, at det er en ærgerlig cocktail, der påvirker vores kommunikation.

I konfliktniveauet frys-flygt er vi kommet i ren overlevelses-tilstand. De fortællinger vi giver os selv, er derfor præget af overlever instinkter/overlever-følelser fx kamp (vrede, afsky, aggression, hævn), flugt (frygt, magtesløshed, opgivenhed, utilstrækkelighed, lammelse) eller stivne (kollaps, depression, afmagt, brandslukningshjælp der ikke tager os selv med ). De positioner vi indtager, er koblet til vores tilknytningsstrategier.

Overlevelsessystemet giver os en automatisk og umiddelbar mening i situationen. Men når vi er i dette system mærker vi ikke de tilknytningsrelaterede grundfølelser. De forhindrer dig dermed også i virkelig i at se, hvad din partner står i og respondere på hans/hendes inderste følelser og behov. Det bliver med andre ord virkelig en loose-loose situation.

Afdæk mønsteret med dine umiddelbare reaktioner og følelser:

  1. Tænk den helt konkrete trigger til at den automatiske kædeproces ifht til fx kæmp- frys-flygt begynder (inde i mig selv). Fx når dit ansigtsudtryk, eller din stemme viser fjendtlighed. Når du afviser mig eller virker ligeglad.
  2. Beskriv hvad jeg selv gør, som påvirker jeres mønster. Fx når dit ansigt viser fjendtlighed, så går jeg i forsvarsposition eller bliver vred. Eller når du viser, at du er ligeglad eller for træt til sex, så begynder jeg at brokke mig, gå ind i mig selv eller lign.
  3. Min reaktion udtrykker umiddelbart håbet om…. Når jeg dybest set ønsker at være med min partner fordi han/hun betyder noget for mig, så viser jeg ofte blandede signaler. Fx at jeg ønsker at være nær dig/forstå dig men er også aktiveret af mit overleversystem og taler højt eller bebrejdende. Jeg gør fx i håb om at jeg stopper dig i at gøre mig usikker; jeg håber at du ændrer mening; jeg håber at du vil forstå mig og møde mig mig uden dine abstrakte fortolkninger, vrissenhed osv.
  4. Min tolkning og fortælling om, hvad du tænker og føler om vores forhold Hvad kommer du til at tænke, at din partner tænker om dig og jeres forhold? Fx han/hun er ligeglad? jeg er ikke vigtig? han/hun er uinteresseret i mig og vil bare fixe mig? jeg kan aldrig gøre ham/hende ægte tilfreds? Wllwe
  5. Når jeg bevæger mig i tangoen på min måde så ser jeg godt at det påvirker dig på denne måde Prøv at sætte ord på den adfærd du kan se bliver din partners adfærd i relation til det der sker med dig.
  6. Jo, mere jeg påvirker dig med mit automatiske angreb, forsvar eller en distance, jo mere vil du føle…. Prøv at sætte ord på hvad du ser der sker med din partner ifht jeres dans. Fx at han/hun føler sig og mere isoleret, opgiven, træt, vred, alene osv

Kropsnærvær til større indre styrke og evne til at svare bæredygtigt an ifht dig selv og din partner

Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de­ anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.

Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. vi øger muligheden for at skifte gear, og blive lidt mere rolige, i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.

Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech og jeg har fået inspirationen fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet.

Rødovre Terapicenter

Huset i huset, Fjeldhammervej 15, rum 118 og 120
2610 Rødovre

Telefon: tel: 27 26 58 01
Email: kontakt@rodovre-terapicenter.dk

Navigation

Parterapi
Intensiv Parterapi
Psykoterapi
Cookie- & privatlivspolitik
Sitemap

Medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening
© Copyright 2024 - Rødovre Terapicenter