Af emotionsfokuseret psykoterapeut Birgitte Grønbech, MPF

Konflikt-mønstre, tilknytning og sårbarhed i parforholdet

Indhold i dette indlæg

Dette indlæg handler om parforholdet, herunder jeres konfliktmønstre, tilknytningstile og sårbarhed Se også artiklen Livskraft styrkes af sårbarhed). Da sårbarhed er en nøgle til at udvikle et bæredygtigt parforhold har vi også fokus på dette. Sårbarhed og den måde I har lært at forvalte den på, giver os en forståelse af den tilknytningsadfærd I hver især bruger i parforholdet. Vores tilknytningshistorie giver os en ledetråd til at forstå, hvorfor vi i parforholdet havner i fastlåste roller.

Artiklen indeholder også kommunikationsøvelser og inspiration til jer der går i parterapi. Derfor kan I bruge disse afsnitlinks til hurtigt at navigere i artiklen.

GÅ TIL INDHOLD “KONFLIKTMØNSTRE, TILKNYTNING OG PARFORHOLD”:

Sårbarhed er vigtig for kærligheden – mangel på ægte sårbarhed skaber konflikter

Tre nøglefaktorer der er centrale i at skabe tryghed

Tilknytningsstile som giver os automatiske strategier, når vi er udfordrede

Inspiration og opgaver mod det trygge og intime parforhold

Formål med indlægget

Arbejdet med at udvikle parforholdet foregår ikke kun parterapien. Forståelsen adfærdsændringer ifht til jeres pardynamik er vigtig. Og vi skal forstå hvorfor vi falder ud af sync med hinanden. I par-sessionerne kan det hele falde på plads, men I kan også have brug for inspirationsvideoer, refleksionsopgaver og kommunikationsøvelser hjemme. Det skal støtte jer til at arbejde og holde jer på det ønskede spor mellem sessionerne.

Parforholdet – en platform til personlig udvikling

Vi får ofte et negativt og forudindtaget syn på den anden part, når vi er i konflikt, krise eller på afstand af hinanden. Men selve dæmonen i mønsteret er som regel et resultat af begges bidrag.

Der skal to til at danne et negativt mønster, og en til at bryde det!….

I må hverisær se indad og forstå jer selv, hvis I skal have en chance for at bryde negative mønstre.

De fleste af os har erfaret, at parforhold kan skabe udfordringer. Som parterapeut oplever jeg, at arbejdet med disse udfordringer er en fælles, men også personlig udviklingsproces.

En proces hvor I hver især tillader jeres sårbarhed at komme til orde. Ægte sårbarhed er ikke noget man viser enhver, men i parforholdet har sårbarheden en særlig funktion.

“Jeg kender ikke andre veje end gennem sårbarheden, når et konfliktmønster giver en sejlivet hårdknude.”

Jette Simon, anerkendt parterapeut og leder af Dansk Center for Emotionsfokuseret Parterapi

Med parterapi kan I udvikle jer hver især. Fx ved at:

vise og eksekvere egenomsorg og selvrespekt på tillidsskabende måde
være empatisk, omsorgsfuld og modig
skabe balance i balancen mellem integritet og samarbejde
kommunikere ud fra erkendte behov og vise dette direkte
at skabe tryghed og dermed udvikling for dig selv og dine nærmeste
at opbygge rammer for et godt, sundt og oplevelsesrigt liv sammen med dine nærmeste

Det er mit ønske, at alt hvad I investerer i sessionerne og i hverdagen – som jo er den største kampplads – kan blive til stor glæde for jer begge og jeres parforhold.

Sårbarheden er vigtig for kærligheden – men den forsvinder ofte i konflikterne

”Vi er aldrig så sårbare, som når vi elsker” Sigmund Freud

”Kærlighed er ikke glasuren på livets kage. Den er et basalt grundlæggende behov, ligesom ilt eller vand. Når først vi har forstået dette, kan vi lettere komme ind til kernen af problemerne i parforhold” Sue Johnson i bogen ”Hold mig – en vejviser til varig kærlighed”

Kort opsummering

Det tager ikke lang tid for hjernen at udseende de mest vilde forelskelsessignaler. Det sker når du møder en person, hvor både bevidsthed og underbevidsthed giver de rette signaler. Der er ikke rationelle forklaringer på, hvorfor vi følelsesmæssigt smelter sammen med lige netop dette menneske. Men vi ved, at det er sårbart at vise kærlighed.

Som Jytte Vikkelsø fremhæver i sin bog ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” tager det kun en femtedel sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der frembringer en euforifremkaldende forelskelsesrus. Det kan være meget stærke kræfter, der tiltrækker to mennesker, så de forenes og beruses i kærlighed, kontakt, sex, intimitet mv. Det kan derfor være rigtig svært at forstå, hvorfor vi ender med konflikter og større afstand mellem os. Forelskelsen får os let ind i en ægte sårbar kontakt. Men denne oplevede ægthed kan strande i ørkesløse konflikter.

Når sårbarheden forsvinder befinder I jer typisk i konflikter hvor I:

hurtigt peger hinanden ud som skyldige i stort som småt,
forstår hinanden fra den negative vinkel, frem for at finde ud af om det er sandt!,
føler irritation i stedet for glæde og lyst til kontakt,
trækker jer fra hinanden,
er usikre på hinanden og mangler tryghed ved hinanden,
kritiserer og protesterer og har måske et vredladent/frustreret udgangspunkt, eller
befinde jer øverst på konflikttrappen: stivner og flygter fra den nære, intime kontakt med hinanden.

Når vi forelsker os, er der store kræfter på spil. Nærheden er så intens, at vi føler os set, hørt og mødt. Vi føler en tryg tilknytning. Men når hverdagen kommer, kan der opstå nogle umiddelbart uforståelige mønstre. Tavse eller højlydte konflikter, der gentager sig, højlydt vrede eller distance og tilbagetrækning. Vi kan miste lyst til at mødes i det intime sexliv, eller føle det meget svært at mærke det befriende dejlige i at være sammen.

Det kan være bestemte episoder, der trigger oplevelserne og skaber et sår i den ellers stærke organiske tilknytning, der opstod under forelskelsen. Men det kan også være en snigende glidebane af små og større konflikter, der ikke bliver løst med sårbarhed og gensidigt ønske om at forstå og udvikle sig sammen.

Hvis I ønsker at “Forstå negative mønstre i parforholdet” kan i klikke på knappen nedenfor. Her kan I se illustrationer, som kan give en større indsigt i hvad der sker, når vi trigges, og vi hen ad vejen kommer højere og højere op på konflikttrappen

Tre niveauer af dæmoner i kontakten

Klik og se pixi version - forstå konfliktmønstre i parforholdet

Parforholdets konflikttrappe

I den emotionsfokuserede parterapi taler man om tre konfliktniveauer.

“Find den skyldige”, hvor vi fanges i situationer og konflikter, der får os distanceret fra hinanden. Disse konflikter skal håndteres og de-eskaleres med gensidig respekt. Hver part har sin indereste sårbarhed, der må høres og forstås tilstrækkeligt. Ellers nedbrydes tilliden. Dermed ender parret i et skridt højere oppe ad konflikttrappen.
“Protestniveauet” er et niveau, hvor vi ofte bliver distancerede og frustrerede. Her har vi mistet tilliden til at blive forstået og mødt af vores partner. Vi tror og tolker negativt om dét, den anden siger og tænker. Derfor svarer vi igen uden tillid, men i overlevelsestilstand: Fx med vrede, frustration, protest, lukkethed eller afvisning. Den følelsesmæssige tilstand er ofte utryg og stresset. Og bare det at nærme sig hjemmet, kan sætte det indre stressniveau op.
“Frys og flygt” er det sidste skridt på konflikttrappen inden at vi som par føler at vi må kaste håndklædet i ringen. Det er et anstrengende sted for begge parter. Her er præget af følelser som fx: ensomhed, magtesløshed, tomhed, opgivenhed, tristhed, manglende intimitet, håbløshed og lyst til at lukke ned eller flygte. Det er muligt at de-eskalere, genoprette tillid og intimitet men det kræver en indsats – gerne med hjælp fra parterapi.

Selvrefleksion i relation til de tre negative mønstre

“Find den skyldige” er den grønne zone og en klassik måde at reagere på. Fx når vi bliver usikre på hvem vi bliver opfattet som, eller hvis vi møder vores partner i et mønster, der gentager sig. Hvad kan trigge din adfærd til at pege din partner ud som… den, der:

Aldrig rydder op efter sig,

Ofte er interesseret i noget andet end det du prøver at snakke om,

Aldrig hører ordentlig efter,

Atid brokker sig,

Altid dig når du ønsker nærhed eller sex,

…. Eller noget andet som du kan rammes voldsomt af nogle gange, hvor du føler at din partner frustrerer dig eller gør dig vred?

“Protest-niveauet” er en gul zone. Det er for ofte, at I kommer ind i negative mønstre. Du er begyndt at tænke og føle lidt negativt om jer to, fordi du ofte mærker forudindtagethed, modvilje, distance, frustration, irritation og vrede, opgivenhed, eller afmagt.

Hvilke situationer mærker du en form for protest eller mistrivsel i fht til jeres parforhold?

Hvad gør du selv når du kommer ind i protestmønsteret?

Hvad føler du?

“Frys-flygt” niveauet er en rød zone for parforholdet, fordi også er en alarm ifht overlevelsen af parforholdet.

Hvilken adfærd “frys eller flygt” kan du komme ind i?

Hvad gør du mere præcist?

Hvad tænker du i situationen?

Hvad føler du i situationen?

Hvilket billede har du af din partner i “frys-flygt” tilstanden?

Trygheden i parforholdet skabes af tre nøglefaktorer

Forsker i parterapi, psykolog Sue Johnson, har identificeret tre nøglefaktorer, der gør at parforholdet bliver trygt, intimt og udvikler sig til en styrke for begge parter.

Tre nøglefaktorer - det trygge forhold

♥ Tilgængelighed

Kan vi nå hinanden? Dvs. kan jeg også dele sårbarhed som tvivl og usikkerhed med dig? Tør jeg banke på, når jeg føler, at du trækker dig fra mig, eller at du ikke ønsker så meget intimitet?

♥ Respons

Kan jeg stole på at du tager mine følelser alvorligt? Vil du reagere på mine følelsesmæssige behov og give mig den støtte og omsorg, som min sårbarhed udtrykker?

♥ Engagement

Ved jeg, at du værdsætter mig og bliver hos mig? Vender du tilbage og genopretter balancen for din andel af en konflikt? Gør jeg det? Dette engagement i parforholdet handler om at bevare og udvide kapitalen af tryghed. Det forstærker og udvikler parforholdet, når vi kan modtage og vise 100% følelsesmæssigt nærvær – også efter en konflikt.

En utryg tilknytningsadfærd giver benspænd for at udvikle et parforhold, der er rig på sårbar kontakt via følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement. Derfor er det helt centralt at forstå sig selv ud fra et tilknytningsperspektiv.

Automatiske, ubevidste tilknytningsstrategier hæmmer den sårbare kontakt

Kort opsummering

Sårbarheden får trange kår, hvis den låses fast i en utryg tilknytningsstil. Det sætter parforholdet som tryg base på prøve. Fx når vi befinder os i det gentagne mønster af konflikter og sårende kommunikation. Det er frugtbart for relationen, når vi forstår den sårbarhed, der ligger bag den automatiske tilknytningsadfærd. Når vi kender mønsteret, kan vi deeskalere både negative følelser og negativ adfærd.

Vores tilknytningsstil har betydning for sårbarheden i parforholdet

Vi har alle en tilknytningsprofil, der kan gøre os mere eller mindre trygge som brobyggere i parforholdet. Utryg tilknytning medvirker til at udvikle negative mønstre i vores parforhold. Når vi bliver utrygge i relationen påvirkes kontakt og kommunikation via vores tilknytningsstil. Man kan sige, at det sårbare jeg bliver gemt bag den dominerende tilknytningsadfærd eller overleveradfærd.

Det er derfor en styrke at forstå og kende din og din partners tilknytningsstil.

De fire tilknytningsstile

Vi arbejder med tre organiserede tilknytningsstile: tryg tilknytning, utryg ambivalent tilknytning og utryg undvigende. I den fjerde tilknytningsstil – den desorganiserede – er der ikke et klart mønster i måden at skabe tryghed på.

Ved at trykke på knappen nedenfor, får du en række spørgsmål, som danner ledetråde til at forstå din tilknytningsstil. Vi tager udgangspunkt i disse spørgsmål, når vi har en individuel session med fokus på din tilknytningshistorik.

Tryk her for side med spørgsmål der danner ledetråde til min tilknytningsstil

OBS når du læser om tilknytningsstile!

Tilknytningsstilene kan give en pejling af hvilken adfærd du typisk lægger for dagen. Men du agerer sikkert forskelligt i forskellige situationer. Pas på ikke at stigmatisere dig selv eller andre med tilknytningsstilene. Vi skal i stedet bruge dem til at få øje på nogle mønstre. Ved at forstå os selv i bestemte situationer eller dynamikker, kan vi også bedre tage ansvar for den underliggende sårbarhed.

Tryg tilknytning – det er den stil vi skal arbejde os hen imod i ethvert forhold

Er du som udgangspunkt tryg i din tilknytning, har du formodentlig fået fyldt godt op af tillidsvækkende kærlighed i måden dine forældre har givet dig kontakt, omsorg, trøst, accept, opbakning og anerkendelse. Dermed er du også tryg og opsøger din partner på en anerkendende, nysgerrig og respektfuld måde.

Som trygt tilknyttet vil du:

Mærke dig selv og værdsætte egne behov
Være social med et veludbygget netværk af venner
Finde ro og lade op, når du har brug for det
Vise en åben og respektfuld tilgang til at genskabe tryghed i relationer
Rumme andres forskellighed og følelser gennem udviklede empatiske evner
Tage imod hjælp og tilbyde hjælp
Vise vågenhed overfor risici og sørge for at beskytte andre og dig selv
Være positiv over for nye forandringer

Hvis din partner trigger din bekymring, usikkerhed eller frygt er det en ressource, at kunne læne sig ind i den trygge tilknytningsadfærd. Det muliggør en åben, tillidsskabende, anerkendende og kærlig kontakt til din partner. Det er derfor positivt, at have den trygge tilknytningstil for øje i din selvudvikling. Sue Johnson fremhæver i sin bog ”Hold mig”, at der er et væld af beviser for, at tryg tilknytning giver større overlevelsesevne, mentalt, følelsesmæssig og fysisk robusthed, samt at immunforsvaret påvirkes positivt. Der er derfor mange grunde til at arbejde med “tryg tilknytning” for øje.

I parterapien vil vi da også altid have den trygge tilknytning som ledestjerne, når vi arbejder.

Utryg ambivalent stil – en stil vil skal arbejde med at håndtere og mindske

Omsorgssvigt fra vores forældre forekommer i større eller mindre grad i et hvert menneskeliv. Vi kan godt bære mindre omsorgsvigt, hvis den dominerende prægning er kærlig omsorg. Men mangel på tryghed eller på forudsigelig omsorg fra dine forældre, kan danne grobund for en ængstelighed. Hvis du har oplevet denne ængstelse som barn, kan denne ængstelse blusse op i det voksne parforhold. Fx hvis du ængstes omkring din partners tilgængelighed, respons og engagement. Den utryg ambivalente vil agere opsøgende af frygt for miste sine relationer.

En person der har utryg ambivalent tilknytningstil vil typisk have:

Som utryg ambivalent vil du typiske have

Frygt for at miste din partner og eller at miste omsorg.
Et udvidet behov for kontakt i dine relationer
Tendens til at ville hjælpe og forstå
En stor opmærksom på din partner og andre, men ganske lidt fokus på dine egne behov
En lav grad af selvberoligelse og derfor en frygt for det ukendte
Et ubehag ved at tage afsked

Det ængstelige element kan præge den utrygt ambivalente til en opsøgende form, der er usikker. Ved mangel på tryghed i relationen vil den utrygt ambivalente på længere sigt blive desperat eller kritisk. Til sidst bliver denne tilstand for anstrengende. Der kan i yderste konsekvens opleves en opgivende eller udbrændt tilstand.

Som utryg ambivalent, må du give udtryk for din ængstelighed. I parterapi vil man arbejde sig ind på at kunne korrigere det ængstelige og ambivalente. På den måde kan du medskabe tryghed. Du vil kunne opleve at respons og engagement fra din partner bliver til ægte tryghed inden i dig.

Utryg undvigende – en stil, der nødvendiggør at du lærer at søge relationen frem for at træde tilbage i følelsesmæssig ensomhed

Hvis et barn opgiver at få kærlighed omsorg, trøst og anerkendelse vil det til sidst give op på at søge det. I vid udstrækning holder børn ikke op med at elske deres forældre. Børn holder op med at elske sig selv. Barnet lærer i stedet at klare sig selv uden at få dækket følelsesmæssige behov, og finder tilfredshed og tryghed i det. Det kan være praktisk i nogle henseender at gøre sig uafhængig af andre. Men det kan også blive ensomt og skabe tilbøjelighed til overtænke, være meget rationel, analytisk og løsningsorienteret.

Med utryg undvigende tilknytningsstil vil du typisk

Ikke tillægge følelser i kontakten til en anden synderlig værdi
Undgå at søge hjælp, trøst eller forsoning, hvis du mærker svære følelser
Være optaget af at gøre dig uafhængig – ved at arbejde meget og fordybe sig på bekostning af investeringen i relationer
Agere meget rationelt, logisk og være meget involveret i diskussioner – uden nødvendigvis at bygge den respektfulde, bæredygtige bro af forståelse
Pludselig at blive fjern i kontakten med din partner
Forholde dig med et skeptisk udgangspunkt til andres forslag og udsagn

Det kan være at du er trygt tillknyttet i nogle sammenhænge, men utryg når det handler om mere sårbare situationer. Som fx at dele følelser. Sådan er vi mange der har det. Men mennesker er som udgangspunkt sociale væsener. Derfor må vi kunne mødes i vores sårbare selv, med den vigtigste person: Vores partner.

Det undvigende kan trigge en negativ ensomhedspiral

Vi har brug for kunne dele vores sårbarhed for at skabe trygge og varige relationer. Ensomhed kan være godt, når vi vælger det til, men ufrivillig ensomhed skaber mindre livskvalitet og en negativ sundhedsspiral i dit liv. Sue Johnson fremhæver studier, der har beregnet at ensomhed øger blodtrykket til det punkt, hvor risikoen for hjerteslag og hjerneblødning er fordoblet. Ligeledes har sociologen James House ved Michigan Universitetet udtalt, at følelsesmæssig isolation er en endnu farligere risikofaktor for helbredet end rygning og for højt blodtryk.

Den undvigende tilknytnings – bliver mere tryg og opsøgende sammen med en partner, der er villig til at arbejde

Der er derfor – udover at være og føle sig som en bedre partner – god grund til at arbejde med at træde ud af den utrygge undvigende tilknytningsstil. Parforholdet er en fantastisk træningsbane til dette, men det kræver en del af den undvigende person. Det at træde ind i en arena med sårbarhed er ikke så nemt, når det typisk har føltes mest trygt at trække sig. Men det er livgivende for den, der gerne vil ud af det bånd, som den undvigende strategi også er.

Utryg – Desorganiseret giver svære vilkår for sårbarhed

Det desorganiserede mønster kommer ofte, hvor der er har været elementer af traumer, der ikke er blevet håndteret og helbredt. I en desorganiseret utryg tilknytningsstil vil du både nærme dig og skubbe din partner væk. Der er meget stressbelastning i det desorganiserede nervesystem. Ubearbejdede traumer ligger og ulmer og kan føre dig til at gå i alle retninger af dramatrekanten (se indlægget Livskraft styrkes af ægte sårbarhed afsnit #2).

Det utrygge desorganiserede får dig til at føle

At det følende, kropslige og tænkende ikke arbejder med hinanden (dissociation)
At din adfærd er præget af mange humørsvingninger og uforudsigelighed
At der ikke er så meget kontakt til din krop og følelser
At følelsen af tryghed og nærvær er svær at tage ind/mærke, selv om der er trygt lige nu
At dit stressberedskabet konstant eller meget ofte i alarm
At det kan være tillokkende at opleve adrenalin rush ved at risikere noget farligt, fx køre stærkt, tage en svær løjpe på ski, kaste sig ud på det dybe med arbejdsopgaver eller beslutninger, som ligger uden for en almindelig comfort-zone

Uanset hvilke af de utrygge tilknytningsmønstre vi er i, så er der som Jytte Vikkelsø også anskueliggør i sin bog ”Derfor forelsker du dig ikke i den forkerte”, en heling at hente ved at arbejde med sin partner. Det er det vi i parterapien gør. Via den sårbarhed, der skal kultiveres og udvikles i kommunikationen – og i måden at finde hinanden på. Det kan korrigere den gamle strategi fra utryg til tryg. Og derfor er parterapi en fantastisk udviklingsvej, både for parforholdet, men også for hver af jeres personlige udvikling.

Inspiration og opgaver – på vej mod det trygge parforhold

1 Forståelse af sårbarhed

Først og fremmest er det vigtigt, at I begge forstår begrebet sårbarhed på samme måde, og evt læser nogle afsnit i artiklen: Livskraft styrkes gennem ægte sårbarhed.

Følgende to videoer kan hurtigt og på en underholdende måde give dig et indblik.

2. Forståelse af din sårbarhed i lyset af din tilknytningsstil

Her skal vi se på til hver jeres tilknytningshistorik. Og I finder nogle ledestråde i spørgsmålene her. Hvis du ikke kan svare, fx fordi du ikke husker det. Så er det ok. Det er sådan det er for dig.

Tryk her for side med spørgsmål der danner ledetråde til min tilknytningsstil

3. Hvordan genskaber jeg en sårbar kontakt med min partner (de-eskalering efter en konflikt)?

Der tre er vigtige nøglefaktorer for et par kan føle tryghed med hinanden – de udgør en kapital af følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement.

Negativ tillidskapital – vi må deeskalere mistilliden mellem jer

Hvis tilliden og trygheden mellem jer er blevet slidt, kan der opstå en negativ tillidskapital. Der er underskud på tillidskontoen. Dette betyder, at den generelle tryghed er blevet erstattet af mistillid og usikkerhed. Dette kan være særligt hårdt for dem med en følelsesladet “ængstelig ambivalent tilknytningsprofil” eller “trygt tilknyttet” profil. Det kan også være svært for den undvigende part. Ingen mennesker har gavn af opslidende konflikter eller dræbende distance.

For at undgå at ende i en situation med 100% tilbøjelighed til frys/flygt-adfærd, som er sidste trin på konflikttrappen inden et brud, er det vigtigt at forstå vores parforhold. Vi skal samle trådene op efter konflikter og skænderier. Det er ikke selve konflikterne der er problemet. Problemet er, hvis vi forbinder os trygt med hinanden bagefter.

Kommunikation efter en konflikt

Dette retter sig især mod “find den skyldige” eller “protest” konflikter (se ovenfor)

Efter en konflikt må jeg finde en proaktiv vej, til at få mit sårbare jeg hørt, uden at bebrejde eller prøve at “fixe” min partner. Det er rigtig svært, men vigtigt for at de-eskalere den mistillid og usikkerhed der er kommet mellem jer.

Identifikation af de ømme punkter/triggere, der fik aktiveret en reaktion, der får dig over i ”minefeltet” eller ”lukke ned tilstand”

Beskriv situationen, og evt også med blik for på det gentagende mønster I kommer i
Triggeren i situationen, var det du: fx sagde, gjorde, viste med kropssproget, ansigtsudtrykket, stemmeføringen eller tonen eller?
Min automatiske ubevidste reaktion på triggeren var en tilstand og følelsesmæssig reaktion af fx kamp, flugt, rede, frustration, afmagt, opgivenhed eller?
På overfladen viste og gjorde jeg dette (hvordan blev dit kropsprog, position, stemme, ansigtsudtryk og hvad sagde du)?

Kilde: Inspireret af “Hold mig – en vejviser til varig kærlighed” af Sue Johnson

4. Hvordan forebygger jeg konflikter?

Et første step til at håndtere konflikter er at arbejde på din egen banehalvdel og finde en proaktiv respons på den situation, der trigger dig.

Helt forebyggende er det at spørge sig selv hvad der ofte sker i konflikterne:

Hvad sker der i mig?
- Hvorfor reagerer jeg?
- Hvad sker der i kroppen?
  - Puls
  - Anspændthed
  - Kollaps/stivnethed
  - Kamp impulser
Er min udmiddelbare adfærd knyttet til at jeg bliver utryg og vælger en automatisk reaktion?
- Hvad gør mig utryg i situatonen?
- Er min selvfølelse ramt?
- Er det noget der rammer et gammelt traume eller ømt punkt?
- Er det min sædvanelige go to – som aktiveres i form af en tilknytningsstil?
Hvad vil jeg sgie hvis jeg taler fra mit sårbare jeg
- fx “jeg blev lige ramt af min gamle usikkerhed lukkede ned”, “det triggede mig så meget at du ikke hørte efter, så min gamle vrede over ikke at blive set og hørt fløj op i mig”, “du ramte ind i svigtet, som gør mig så usikker på dig og om jeg har din fulde interesse”
Mit selvbillede når jeg er i den reaktive (automatiske) reaktion
- Jeg føler mig ikke god nok, ikke vigtig nok, at jeg ikke er atrraktiv for dig, at jeg ikke er en der er værd at lytte på osv
Mit billede af dig når jeg er i den reaktive (automatiske) reation
- Du er uinteresseret i mig, du tænker kun på dit eget, du vil bare have sex, du er altid utilfreds med mig osv.
Hvordan reagerer jeg overfor dig når jeg rammes af de negativt billede af mig, dig og os?
Hvordan kan jeg udtrykke mit sårbare behov på en konstruktiv måde, hvor jeg bliver hos mig selv og til en rolle der beskytter mig ved at bebrejde/kritisere/kontrollere/dominere/bliver offer eller pleaser?

Se evt denne video hvor jeg introducer til måder at håndtere samtaler derhjemme. Både ifht at der er nogle overordnede principper, som I skal være enige om, og ifht hvorfor det er vigtigt at prioritere samtaler. Herunder forstå hvad der sker med jer hver især for at I kan være et team om at de-eskalere jeres negative mønstre.

Download inspiration og fokus i parsamtaler

Denne præsentation er inspiration til gode nærværende samtaler mellem jer, der arbejder med at de-eskalere negative mønstre, er ved at genopbygge tillid eller bare vil have værktøjer til at holde fast i den gode og trygge balance i parforholdet.

5. Hvordan kan jeg få en dybere forståelse af vores mønster ud fra min del af dansen

Da der skal to til at danne et mønster kan det være vigtigt, at forstå din andel af mønsteret. Dvs forstå hvad der sker med dig både på overfladen, men også under overfladen. I alle niveauer af konflikter rammes vi, så vores kamp,flugt eller stivne impulser kan aktiveres. Disse impulser blander sig sammen med eller overskriver helt vores dybereliggende tilknytningsfølelser. Det siger sig selv, at det er en ærgerlig cocktail, der påvirker vores kommunikation.

I konfliktniveauet frys-flygt er vi kommet i ren overlevelses-tilstand. De fortællinger vi giver os selv, er derfor præget af overlever instinkter/overlever-følelser fx kamp (vrede, afsky, aggression, hævn), flugt (frygt, magtesløshed, opgivenhed, utilstrækkelighed, lammelse) eller stivne (kollaps, depression, afmagt, brandslukningshjælp der ikke tager os selv med ). De positioner vi indtager, er koblet til vores tilknytningsstrategier.

Overlevelsessystemet giver os en automatisk og umiddelbar mening i situationen. Men når vi er i dette system mærker vi ikke de tilknytningsrelaterede grundfølelser. De forhindrer dig dermed også i virkelig i at se, hvad din partner står i og respondere på hans/hendes inderste følelser og behov. Det bliver med andre ord virkelig en loose-loose situation.

Afdæk mønsteret med dine umiddelbare reaktioner og følelser:

Tænk den helt konkrete trigger til at den automatiske kædeproces ifht til fx kæmp- frys-flygt begynder (inde i mig selv). Fx når dit ansigtsudtryk, du kalder mig noget jeg ikke bryder mig om, eller din stemme viser fjendtlighed. Når du afviser mig eller virker ligeglad.
Beskriv hvad jeg selv gør, som påvirker jeres mønster. Fx når dit ansigt viser fjendtlighed, så går jeg i forsvarsposition eller bliver vred. Eller når du viser, at du er ligeglad eller for træt til sex, så begynder jeg at brokke mig, gå ind i mig selv eller lign.
Min reaktion udtrykker umiddelbart håbet om…. Når jeg dybest set ønsker at være med min partner fordi han/hun betyder noget for mig, så viser jeg ofte blandede signaler. Fx at jeg ønsker at være nær dig/forstå dig men er også aktiveret af mit overleversystem og taler højt eller bebrejdende. Jeg gør fx i håb om at jeg stopper dig i at gøre mig usikker; jeg håber at du ændrer mening; jeg håber at du vil forstå mig og møde mig mig uden dine abstrakte fortolkninger, vrissenhed osv.
Min tolkning og fortælling om, hvad du tænker og føler om vores forhold Hvad kommer du til at tænke, at din partner tænker om dig og jeres forhold? Fx han/hun er ligeglad? jeg er ikke vigtig? han/hun er uinteresseret i mig og vil bare fixe mig? jeg kan aldrig gøre ham/hende ægte tilfreds? Wllwe
Når jeg bevæger mig i tangoen på min måde så ser jeg godt at det påvirker dig på denne måde Prøv at sætte ord på den adfærd du kan se bliver din partners adfærd i relation til det der sker med dig.
Jo, mere jeg påvirker dig med mit automatiske angreb, forsvar eller en distance, jo mere vil du føle…. Prøv at sætte ord på hvad du ser der sker med din partner ifht jeres dans. Fx at han/hun føler sig og mere isoleret, opgiven, træt, vred, alene osv
Men her&nu mærker at jeg inderst inde har følelsen af… (mærk efter de grundlæggende sårbare følelser som tristhed, vrede, skam, frygt eller oplevelser som utilstrækkelighed, dårlig samvittighed mv.)
Mine sårbare følelser fortæller mig, at jeg virkelig har behov for at….. (sige undskyld, blive bekræftet i den jeg er, blive set på på en bestemt måde, finde mere tid til at vi kan være sammen)
Det jeg ser at vi to kommer ind i er … manglende tillid, misforståelser, har ikk-eafprøvede antagelser om hinanden, rammes på vores selvværd (prøv evt at navngive mønsteret som mistillidsmønsteret eller lign. så I kan bruge det efterfølgende som en måde at navigere: Hey vi er på vej ind i mistillidsmønsteret – lad os lige se hvad vi hver især trigges af?)

Kropsnærvær til større indre styrke og evne til at svare bæredygtigt an ifht dig selv og din partner

Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.

Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. vi øger muligheden for at skifte gear, og blive lidt mere rolige, i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.

Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech og jeg har fået inspirationen fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet.