Af emotionsfokuseret psykoterapeut Birgitte Grønbech, MPF
Gratis minikursus for par – Samtaler der forbinder
Lær to redskaber til bedre kommunikation
Et gratis minikursus til jer, der gerne vil forstå jeres konfliktmønster bedre og lære at tale sammen med mere ro, tydelighed og kontakt — også når samtalen er svær.
Få et gratis online minikursus for par, der hjælper jer med at skabe mere ro, bedre kommunikation og større forståelse i parforholdet. Kurset er for jer, der oplever konflikter, misforståelser eller fastlåste mønstre – og som ønsker en tryg og enkel måde at komme tættere på hinanden igen.
Gennem fem korte moduler får I videoer, refleksionsspørgsmål og konkrete øvelser, som I kan bruge hjemme i jeres eget tempo. I lærer blandt andet at forstå jeres konfliktmønstre, regulere svære samtaler og finde tilbage til kontakten, når det hele koger.
Hvem er det gratis minikursus for?
Kurset er for par, der gerne vil forstå hinanden bedre, håndtere konflikter mere roligt og skabe mere tryg kontakt i hverdagen. Det kan være særligt relevant, hvis I ofte ender i de samme diskussioner, hvis én af jer trækker sig, hvis samtalerne hurtigt eskalerer, eller hvis I savner følelsen af at være på samme hold.
De fem moduler
Introduktion og opstart
Når det hele koger
Bliv et team mod konfliktmønsteret
Sådan taler I sammen – også når det er svært
Sådan holder I fast i det nye
Sådan bruger I det online kursus for par
Tag ét modul ad gangen, gerne på et tidspunkt hvor I begge har ro, tid og overskud til både video, refleksion og samtale. Mange par får mest ud af kurset ved at afsætte cirka en time pr. modul og lade øvelserne blive til små samtaler over flere dage.
Start med modul 1, og brug kurset i det tempo, der passer jer. Målet er ikke at gøre det perfekt, men at skabe mere nysgerrighed, forståelse og kontakt mellem jer.
At hjælpe jer med at fastholde nye vaner, små aftaler og mere tryg kontakt i hverdagen.
Lav en enkel plan for, hvordan I vil fortsætte efter kurset.
Når kurset ikke er nok
For nogle par vil et online minikursus være en god og hjælpsom begyndelse. For andre kan det vise sig, at konflikterne, afstanden eller de sårede følelser fylder så meget, at det er svært at bruge øvelserne på egen hånd. Hvis I oplever, at samtalerne hurtigt ender i misforståelser, tavshed, kritik eller optrapning, er det ikke et tegn på, at I har gjort noget forkert – men det kan være et tegn på, at I har brug for mere støtte.
Parterapi kan være relevant, hvis I sidder fast i de samme konfliktmønstre, hvis tilliden er blevet svækket, hvis én eller begge føler sig alene i relationen, eller hvis det er svært at skabe tryg kontakt uden hjælp udefra. I parterapi får I en ramme, hvor I kan sænke tempoet, blive bedre forstået og begynde at se på det mønster, der kommer imellem jer – i stedet for kun at se på hinanden som problemet.
Hvis I mærker, at kurset ikke er nok for jer, kan næste skridt være at søge parterapi. Det kan give jer den støtte, tryghed og professionelle hjælp, der kan være nødvendig for at arbejde med mere fastlåste mønstre i parforholdet.
FAQ spørgsmål og svar “gratis minikursus for par”
Er minikurset for par gratis?
Ja. Kurset er gratis og består af online videoer og refleksionsøvelser, som I kan bruge, når det passer jer.
Hvor lang tid tager kurset?
Kurset består af fem korte moduler. Det anbefales, at I afsætter god tid til både video, refleksion og samtale – gerne omkring en time pr. modul.
Skal vi tage alle moduler på én gang?
Nej. I kan tage kurset i jeres eget tempo. Mange vil have mest ud af at tage ét modul ad gangen, så der er plads til eftertanke.
Hvem kan bruge et gratis parforholdskursus?
Kurset er for par, der ønsker mere forståelse, bedre kommunikation og mere tryg kontakt – især når konflikter, afstand eller gamle mønstre fylder.
Er kurset terapi?
Nej, kurset er et gratis lærings- og refleksionsmateriale. Det kan være en hjælp til at skabe mere bevidsthed og dialog, men det erstatter ikke parterapi eller individuel behandling.
Skal begge parter deltage?
Kurset er tænkt som noget, I kan lave sammen. Det giver mest mening, hvis begge har lyst til at være nysgerrige og arbejde med kontakten mellem jer.
https://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2025/07/joyful-moments-a-candid-conversation-317885.jpg9001600Birgitte Grønbechhttps://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2021/12/logo-original-300x92.pngBirgitte Grønbech2026-07-31 20:56:572026-07-31 20:59:56Gratis minikursus for par
Af psyko- og parterapeut Birgitte Grønbech, MPF, Rødovre Terapicenter
Denne artikel ser på tillidsbrud og svigt i parforholdet som kan føre til så stor usikkerhed og problemer med at genfinde trygheden i kontakten.
Svigt i parforhold
Svigt i parforhold kan manifestere sig på mange forskellige måder. Det kan være alt fra små løgne og hemmeligheder, manglende villighed til nærvær og kontakt, til større tillidsbrud som utroskab. Når tilliden først er brudt, kan det være ekstremt svært at genopbygge den, og mange parforhold kæmper med at finde tilbage til den tryghed og sikkerhed, de engang havde.
Det kan skabe usikkerhed og negativ selvfølelse at opleve tillidsbrud og svigt i parforholdet.
Et tilknytningsrelateret svigt
Hvis svigtet sker på et tidspunkt, hvor en partner har særlig brug for sin partners omsorg og opbakning, kan det kategoriseres som et tilknytningsrelateret svigt. Det kan fx være:
Manglende engagement fx i relation til en fødsel, en dyb sorg pga. sygdom, ens elskede pårørendes sygdom mm.
Afvisninger og afstandtagen i særligt travle eller sårbare perioder, som under boligombygninger, småbørnsperioder mm.
En mental svær situation eller periode, der ikke mødes med støtte og omsorg.
Et ubalanceret engagement i kollegaer, digitale venskaber/romancer, sms’er med andre, som har et særligt intimt præg og skaber svigtfølelser hos partneren
Tillidsbrud og svigt i parforholdet kan ramme som et tilknytningsrelateret svigt
Tillknytningsrelateret svigt kan være en smertefuld oplevelse. Når en person man har en dyb følelsesmæssig forbindelse til svigter, kan det føles som om hele ens verden er blevet rystet. Dette svigt kan påvirke ens evne til at stole på andre – eller den svigtende partner – og skabe en dyb følelse af usikkerhed og mistillid.
Det er ofte svært at genopbygge tilliden, og mange oplever langvarige følelsesmæssige ar. At arbejde igennem et tilknytningsrelateret svigt kræver tid, indsats og ofte støtte fra professionelle for at kunne helbrede og genvinde følelsen af tryghed og sikkerhed i relationer.
Tillidsbrud i parforhold
Tillidsbrud forekommer ofte som et resultat af handlinger, der underminerer den gensidige tryghed, respekt og åbenhed i forholdet. Disse handlinger kan variere fra løgne til brudte løfter, intime sms’er med en anden og utroskab. Når tilliden er brudt, kan det føre til en kæde af negative følelser, herunder vrede, sorg, og frygt.
I parforholdet er det typisk utroskab der kan blive til et tillidsbrud. Men det kan også være:
løgne knyttet til byture, brug af fælles midler, spilleafhængighed, stofafhængighed, alkoholisme, sex eller pornoafhængighed; eller
et overdrevent engagement i andet end parforholdet fx fritidsinteresser, religion, arbejde eller fokus på sociale relationer, som partneren ikke er en del af.
Hvad gør svigt ved en?
Svigt kan have en dyb indvirkning på en persons følelsesmæssige og mentale velbefindende. Følelsen af at være svigtet kan føre til mistillid, usikkerhed og en følelse af tab af kontrol. Svigt kan også føre til, at man stiller spørgsmål ved sin egen værdighed og evne til at navigere i relationer.
Derfor er skamfølelsen ofte en følelse, der dominerer ved et svigt. “Det syn jeg har på mig selv ændres, for jeg bliver måske i tvivl om jeg selv er skyld i tillidsbruddet”.
Det ser vi ofte når forældre svigter børn med mangel på kontakt og omsorg. Er man barn af svigtende forældre og genmøder svigtet hos sin partner, kan man rammes af følelser, der er knyttet til barnets følelser. Og her kan handlingslammelse, selvkritik, skam, usikkerhed og manglende evne til at adskille sin skyld og skam fra svigtet blive en hæmsko,
Er svigt et traume?
Svigt kan ofte føles som et traume, især når det kommer fra en person, man har haft en dyb følelsesmæssig forbindelse med. Børn der vokser op med voksne, der fx svigter med manglende nærvær, troværdighed og forudsigelighed kan stå alene med deres følelser og det kan udløse traume. Det kan være svært at håndtere eller bearbejde den begivenhed eller en række af begivenheder der blev til svigtet.
Traumet ved svigt kan føre til langvarige følelsesmæssige ar og påvirke ens evne til at stole på andre i fremtiden. Det er vigtigt at anerkende, at svigt kan have alvorlige konsekvenser for ens mentale helbred. Voksne, der oplever svigt fra deres partnere kan godt opleve at blive traumatiseret, hvis de står alene og hjælpeløse med oplevelsen og følelserne.
Mistillid i parforhold
Mistillid kan hurtigt sprede sig som en gift i et parforhold. Når mistillid først har sat rod, kan det være svært at genoprette tilliden. Mistillid kan føre til konstant overvågning og kontrol, hvilket kan skabe en usund dynamik i forholdet.
Hvad er tillid?
Tillid er en følelse af sikkerhed og tryghed i en relation, hvor man føler sig overbevist om, at ens partner vil handle i ens bedste interesse. Tillid skaber fundamentet for et sundt og stabilt forhold og er afgørende for, at begge parter kan føle sig trygge og støttede.
Når tilliden er væk
Når tilliden i et forhold er væk, kan det føles som om hele fundamentet er kollapset. Tillid er en af de vigtigste byggesten i et forhold, og uden det kan forholdet føles skrøbeligt og uholdbart. Det er vigtigt at arbejde på at genopbygge tilliden for at bevare et sundt og stabilt forhold.
Hvordan kommer man sig over et svigt?
At komme sig over et svigt kræver tid, tålmodighed og en villighed til at arbejde på forholdet. Det er vigtigt at kommunikere åbent og ærligt om de følelser og bekymringer, der opstår som følge af svigtet. At søge professionel hjælp, såsom parterapi, kan også være en nyttig måde at navigere gennem følelsesmæssige ar og genopbygge tilliden.
Hvordan skaber man tillid?
Tillid skabes gennem åben og ærlig kommunikation, konsistens i handlinger og tid. Det handler om at være pålidelig og holde sine løfter. Det er vigtigt at være gennemsigtig i sine intentioner og at vise respekt for hinanden.
Svigtende part
Anerkend, at svigtet ikke burde være hændt og tag ansvar for dine handlinger.
Vis oprigtig anger og fortrydelse over at have såret din partner, og gentag denne beklagelse som en del af din forpligtelse.
Engager dig helhjertet for at vise, hvor meget jeres forhold betyder for dig, og tag initiativ til at reparere og genopbygge tilliden.
Støt din partner i at forstå og føle, at de ikke er alene med følelserne af svigt, usikkerhed, skam og frygt.
Vær aktiv og forstående ved at tage initiativ til samtaler om de svære tanker og følelser, som utroskab kan udløse.
Find den rette tid til at skabe nye positive minder sammen, selvom dette kan være udfordrende, hvis det involverer steder eller situationer, der minder om utroskaben.
Selvom det kan være svært, vis tolerance over for din partners smerte og reaktioner, som vil komme igen og igen. Forstå smerten og møde den med omsorg og støtte, og arbejd på at fjerne barrierer, der hindrer dig i at vise denne omsorg.
For den svigtede partner er det i stedet vigtigt at fokusere på:
Vær undersøgende
Søg efter de dybere årsager til svigtet, frem for unødvendige detaljer.
Vær nysgerrig på spørgsmål, som handler om jer og jeres relationer i hjemmet: tænkte du på mig?
Var du klar over, at du risikerer at miste os?
Hvordan påvirker det dig følelsesmæssigt at bryde tilliden?
Det tager tid at opbygge nye kompetencer til at skabe tryghed i jeres forhold. Men det kan opleves som en fornyende proces. En proces, der både hjælper jer med at løse problemerne. Og som kan skabe et tættere, mere intimt og trygt forhold mellem jer. Derfor kan det også anbefales at få støtte fra en parterapeut.
Tillidsbrud og svigt i parforholdet afhjælpes med hjælp fra parterapi
Hvordan tilgiver man svigt?
Tilgivelse af svigt kræver en dyb følelsesmæssig bearbejdning og en vilje til at give slip på vrede og smerte. Det handler om at forstå og anerkende de følelser, der kommer af svigtet, og at arbejde mod en fremtid, hvor tillid kan genopbygges.
Hvordan tilgiver jeg svigt?
At tilgive svigt kan være en personlig og følelsesmæssig rejse. Det kræver at man tager sig tid til at bearbejde sine følelser og at være villig til at arbejde på forholdet. Det kan også være nyttigt at søge støtte fra venner, familie eller en psykoterapeut.
Følelsesmæssig afhængighed
Følelsesmæssig afhængighed kan gøre det svært at give slip på et forhold, selv når tilliden er brudt. Det er vigtigt at arbejde på at opbygge en stærk selvfølelse og selvstændighed for at kunne navigere gennem følelsesmæssige udfordringer og svigt.
At gå fra en man elsker
Nogle gange kan svigt være så dybtgående, at det fører til beslutningen om at gå fra hinanden. Det er en vanskelig og smertefuld proces, men det kan være nødvendigt for ens egen følelsesmæssige velbefindende. Det er vigtigt at give sig selv tid og plads til at helbrede og at finde støtte i denne svære tid.
Hvis du har mistet tilliden til din kæreste, er det vigtigt at kommunikere åbent og ærligt om dine følelser. Overvej parterapi for at arbejde med tillidsproblemerne.
Jeg har mistet tilliden til min kærestee
At miste tilliden i et forhold kan være meget udfordrende. Det kræver tid, indsats og vilje fra begge parter at genopbygge tilliden. Start med små skridt og vær tålmodig. Tag eventuelt kontakt til en parterapeut og få støtte til at genopbygge tilliden.
Hvad gør løgne ved et forhold?
Løgne kan alvorligt skade et forhold, da de underminerer tilliden mellem parterne. Åbenhed og ærlighed er afgørende for et sundt og stærkt forhold.
Hvad er et tillidsbrud?
Et tillidsbrud er en situation, hvor tilliden i et forhold bliver brudt, ofte på grund af svigt, løgne eller hemmeligholdelse. Genopbygning af tillid efter et tillidsbrud kræver tid og indsats.
Hvad er tillid i et forhold?
Tillid i et forhold betyder, at man føler sig sikker og tryg ved sin partner, og at man kan stole på dem i alle situationer. Tillid er fundamentet for et stærkt og sundt forhold.
Hvordan opbygger man tillid igen?
For at genopbygge tillid efter et tillidsbrud, er åben og ærlig kommunikation afgørende. Begge parter skal være villige til at arbejde på forholdet og vise gennem handling, at de er til at stole på.
Hvorfor er det så svært at tilgive?
Tilgivelse kan være svært, fordi det ofte kræver, at man bearbejder stærke følelser som skuffelse og bedrøvelse. Det tager tid og at man kan og/eller vil give slip på negative følelser og se fremad.
Hvordan kan man genopbygge tillid?
Genopbygning af tillid kræver ærlig kommunikation, tålmodighed og konsekvente handlinger, der viser, at man er til at stole på. Det er en gradvis proces, der
Hvordan lærer man at stole på sin kæreste?
For at lære at stole på din kæreste, er det vigtigt at skabe en åben og støttende kommunikation. Vær ærlig om dine følelser og forventninger, og vær opmærksom på din partners handlinger over tid.
Hvordan får jeg ham til at tilgive mig?
For at få din kæreste til at tilgive dig, skal du være oprigtig i din undskyldning og vise, at du forstår hans følelser. Giv ham tid til at bearbejde sine følelser og vise gennem handling, at du er til at stole på.
Er tillid en følelse?
Tillid er mere end en følelse; det er en overbevisning om, at man kan stole på nogen. Tillid bygger på erfaringer, handlinger og kommunikation, der skaber en følelse af sikkerhed og tryghed.
https://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2025/03/ronaldo-de-oliveira-zAkISnvAHRo-unsplash-scaled.jpg17072560Birgitte Grønbechhttps://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2021/12/logo-original-300x92.pngBirgitte Grønbech2025-03-15 21:53:342025-03-16 16:39:52Tillidsbrud og svigt i parforhold
Af psyko- og parterapeut Birgitte Grønbech, MPF, Rødovre Terapicenter
Denne artikel udstikker et landkort, som kan hjælpe med at finde vejen gennem fem faser efter utroskab. Fra chockfasen hvor I har brug for at lande på begge ben til det den konsoliderende fase, hvor hvor I skal passe godt på den genskabte tillid. Landkortet af fem faser fungerer også som pejle i jeres proces i parterapien. Vi kan således løbende gøre status på, hvor er I og hvad skal I må arbejde på for at holde kursen.
Når utroskab bliver afsløret, aktiveres overlevelsestilstande og truslen på vores tilknytning. Dette chok kan lægge sig som flash-back eller traume, hvis I ikke får skabt en tryg helingsproces. Derfor kan I have brug for en støtte i den til tider turbulente proces, hvis I ønsker at genskabe og holde fast i tilliden efter utroskab.
Får et hurtigt overblik over typiske spørgsmål og svar i relation til “Faser efter utroskab”
Generelt for tillidsopbygningsarbejdet
Mens I arbejder jer igennem de fem faser, kan I opleve at falde tilbage i en tidligere fase. Det er normalt, da nye situationer kan genskabe usikkerhed og mistillid eller trigge gamle mønstre. I skal derfor lære at forstå dybere, hvad der udløser jeres mistillid og tvivl.
Og hvordan I kan opbygge tillid på en sund og konstruktiv måde. Det er derfor vigtigt at forstå jeres egne følelser og tanker, så I kan præcisere, hvad den anden part udløser i jer.
“Det tager tid at opbygge nye kompetencer til at skabe tryghed i jeres forhold. Men det kan opleves som en fornyende proces. En proces, der både hjælper jer med at løse problemerne. Og som kan skabe et tættere, mere intimt og trygt forhold mellem jer.”
Faser efter utroskab #1: “Chokfasen”
I chokfasen, når utroskaben opdages, kan begge parter opleve en meget kaotisk tid med mange følelsesmæssige reaktioner. Chokfasen er præget af en overvældende følelse af vantro og forvirring. Den person, der er blevet svigtet, kan føle sig lammet af chokket og have svært ved at forstå, hvad der er sket.
Følelser som vrede, dyb smerte og sorg kan hurtigt følge efter chokket. Denne fase kan også aktivere overlevelsesreaktioner som angreb, desperation, vrede, hævnimpulser og lammelse samt tilknytningsrelaterede svigtfølelser som dyb smerte, afmagt, usikkerhed og frygt for at miste. Resultatet kan være intense og modsætningsfulde reaktioner og konflikter imellem jer.
I denne fase kan den utro part blive så usikker og skamfuld, at de fristes til at lyve om omfanget af utroskaben. At tilføje løgne kan forstærke svigtet og komplicere helingen, hvis I vælger at arbejde på jeres parforhold.
At stå alene med chokoplevelsen kan opleves som traumatisk for den svigtede part, hvis de ikke mødes med forståelse og omsorg. Derfor er det vigtigt at række ud til hinanden og til andre for at håndtere de store følelser. Men det kan føles som et paradoks. For venner og familie kan være partiske og mangle forståelse for nuancerne. Mange vælger at gå til en parterapeut for at få hjælp til at forstå og håndtere reaktionerne.
Selvrefleksion i “chokfasen”
På en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen reaktion og 10 er 100% choktilstand, hvordan vil du beskrive din egen tilstand lige efter utroskaben blev opdaget?
Og hvor er du på skalaen nu?
Hvad skete med dig ved afsløringen, og hvad er du i kontakt med nu ift. krop/sanser, følelser og tanker?
Hvad kan parterapi støtte med i “chokfasen?”
I chokfasen kan voldsomme følelser og tilstande lande, så I kan finde ro. Terapeuten hjælper med at finde stabilitet og nedregulering. I får hjælp med at forstå jeres behov og lave en nødplan, indtil I er klar til at tale om konsekvenserne.
Faser efter utroskab #2: “Acceptfasen, den erkendte virkelighed. Hvad gør vi nu?”
Efter det første chok har lagt sig, begynder acceptfasen, hvor begge parter erkender, at utroskaben har fundet sted og er afsløret. Denne fase er præget af en dybere forståelse af situationen og en erkendelse af, at forholdet er blevet rystet i sin grundvold.
Venner og familie kan have stærke meninger om utroskab, som ofte er farvede og kategoriske. Det er kun jer som par, der virkelig kender betydningen af det, I har sammen – kærligheden, den fælles historie, økonomi og måske børn og børnebørn.
I denne fase opstår der ofte tvivl:
Skal vi blive sammen som par?
Har jeg overhovedet lyst til at tilgive?
Hvordan kan vi nogensinde genskabe tilliden mellem os?
Disse spørgsmål kræver refleksion og ærlig kommunikation. Afklaringssamtaler hos en parterapeut kan være en uvurderlig hjælp til at navigere gennem denne komplekse fase. Parterapeuten kan hjælpe jer med at forstå både omfanget af svigtet og de følelser, der er kommet frem, samt støtte jer i at træffe informerede beslutninger om fremtiden for jeres forhold.
Selvrefleksion i “Acceptfasen”
Hvad er mine grunde til at blive med min partner?
Hvad var de bedste tider i vores parforhold?
Hvad elsker jeg ved min partner?
Er der ting jeg har savnet i parforholdet i tiden før utroskaben blev afsløret?
Er utroskaben knyttet til vores dynamik, eller var utroskaben knyttet til min partner tilknytning og personlighed?
Hvad er vigtigt for mig, for at jeg kan begive mig ud på en fælles rejse, der skal hele sårene efter utroskab?
Hvad kan parterapi gøre for jer i “acceptfasen”?
Parterapi har i denne fase en mere stabiliserende og afklarende fokus. I får hjælp til at mærke og afklare, hvordan fremtiden skal være. De afklarende samtaler sætter gang i samtalespor, der kan give jer plads til at mærke, hvad I hver især vil. Dette er vigtigt for, at I kan gå ind i helingsarbejdet med en helhjertet indsats.
At genskabe tilliden i parforholdet ifølge den internationale parterapeut Esther Perel
I videoen anbefaler Esther Perel den utro partner:
Anerkend svigtet og at det ikke skulle have fundet sted.
Vis anger og fortrydelse ifht at du har såret din partner. Gentag dette og engager dig i dette lederskab.
Engagerer dig oprigtigt, så du viser, hvor vigtigt jeres parforhold er for dig
Vis også, at du vil tage ansvar for at være den, der går i front for at reparere parforholdet
Hjælp din partner til at forstå og mærke, at hun/han ikke skal stå alene med følelser som svigt, usikkerhed, skam og frygt
Vær proaktiv og vis forståelse introducér til samtaler om triggere af utroskabstankerne, så din partner ikke står alene sine svære tanker og følelser
Søg den rette timing for hvor hvornår det er muligt at I skaber nye postive fortællinger sammen. Også selvom det kan være forbundet med steder og situationer, der trigger utroskabsminderne
Selv om det er svært for dig: Vis tolerance over for din partners smerte og reaktion. Den vil komme igen og igen. Forstå smerten og mød den. Arbejd selv med at fjerne barrierer som forhindrer dig i at vise omsorg for din partner
For den svigtede partner er det omvendt vigtigt at fokusere på:
Vær undersøgende og nysgerrig. Søg hellere at finde de dybere grunde til utroskaben, frem for detaljer om hvad der skete i utroskabssituationen
Vær nysgerrig på spørgsmål som handler om jer og relationerne i hjemmet: tænkte du på mig? Var du bevidst om hvad du udsatte børnene for? Hvordan påvirkede det dig følelsesmæssigt efterfølgende?
Begge parter kan søge fokus på konstruktive samtaler (når chok og krisetilstanden er erstattet med mere ro og spirende tillid)
Invitér til samtaler om hvad utroskaben betyder for os og hvordan har det påvirket dine/mine værdier?
Undersøg sammen hvad vi lære fra utroskaben?
Fokusér på at skabe en fremtid og nogle rammer som understøtter, at vi undgår en ny alvorlig mistillidssituation
Skab nogle samtaler hvor I for sat op hvad der er for grænser, hvornår I skal invitere hinanden ind i at snakke om jeres indre landskaber mv.
I nedenstående beskrivelse af faser 3, 4 og 5 får I mere indsigt i de forskellige følelsesmæssige udviklingsstadier, der også vil muliggøre de gode samtaler, som Esther Perel lægger op til.
Faser efter utroskab #3 “Genopbygning af kontakten”
I fase 3 efter utroskab er det vigtigt at bearbejde de umiddelbare følelsesmæssige eftervirkninger som usikkerhed, mistillid, flashbacks, skam og knækket selvværd. Der kan opsstå en trang til at beskytte sig selv ved at blive indirekte “spids”, gå i angrebsposition, forsvarsposition eller ved at lukke af for den ægte kontakt.
I skal lære at genkende de reaktive overlevelsesreaktioner og stoppe dem, så I finder vej ind til de mere sårede eller sårbare følelser. Det kræver både at I arbejder med jer selv, men også er bevidst om at være tydelig og passe på ikke at skabe usikkerhed mellem jer. Den part der har været den utro part har en opgave i at være ekstra opmærksom på situationer der kan trigge usikkerheden fra utroskaben.
Parterapi anbefales, da det kan være svært at undgå at falde tilbage i negative mønstre. Med professionel hjælp får I en hånd. Emotionsfokuseret parterapi bruger en velafprøvet model, der støtter jeres vej tilbage til tillid og heling af sår. Da I ofte står meget alene med følelser der har med utroskaben at gøre er det vigtigt at søge professionel støtte for at lære at skabe god dialog mellem jer. At stå for alene med tilknytningsrelaterde svigt kan føre til stress- og traumereaktioner.
Fokus i parterapien vil være at håndtere det mønster, der er opstået på grund af utroskaben, og at regulere de følelser som vrede, sorg, mistro, usikkerhed, værdiløshed, frygt, undvigelse, aggression og kontroladfærd.
Selv-refleksion “genopbygning af kontakt”-fasen
Prøv at skrive dagbog og bemærk, hvordan du oplever dine følelser i det stadie, du nu befinder dig i. Noter din generelle tilstand og humør i dag, tidspunkter hvor du kom ind i følelsesmæssige tilstande som vrede, foragt, smerte, usikkerhed, fortvivlelse, skam og skyld.
Hvad fortæller disse følelser dig om dine behov, og hvad fortæller de om betydningen af jeres forhold, og det din partner betyder for dig?
Hvad har du brug for at få eller give mere af for at føle trøst, omsorg, tryghed og håb?
Parterapiens trin og mål i Fase 3 “genopbygning af kontakt”:
Trin 1 Som den sårede partner kan du udtrykke din sårbarhed og de tilstande, du har oplevet, som fx at føle dig svigtet eller forladt.
Trin 2 Som utro partner kan du give ægte respons på din partners følelser uden at gå i forsvarsposition, men i stedet vise omsorg.
Trin 3 Som svigtet partner kan du begynde at integrere frygt og længsler og udtrykke håb for fremtiden.
Trin 4 Som utro partner forstår du vigtigheden af at fokusere på din partners frygt og behov for beroligelse. Du forstår nu utroskaben dybere og tager skridt mod at dele, hvad der førte til utroskaben.
Faser efter utroskab #4 “Helings- og tillidsopbygningsfasen”
I den fjerde fase kommer der en dybere forståelse af, hvorfor utroskaben fandt sted. Typisk var der tegn på, at parforholdet ikke fungerede optimalt. Forholdet var måske præget af hyppige skænderier, manglende nærhed eller et ikkeeksisterende sexliv. Men det kan også være nogle personlige udfordringer som har fået den utro partner ind i utroskab.
Disse emner kan have været behandlet i de tidligere faser. Men en dybde forståelse for de underliggende årsager, kommer nu frem. Det er anbefales at tage en parterapeut med som guide på denne rejse, for det er virkelig svært at finde plads til de helt dybe steder. I kan ubevist være tilbøjelige til at trække jer eller opgive at nå derhen, hvor det er følelsesmæssigt risikabelt.
En trænet parterapeut ved hvordan I kan hjælpes hen i svære følermæssige samtaler. Og sessionerne bliver således jeres træningsbane til at have dybe samtaler på egen hånd.
Det er vigtigt at forstå, hvorfor I ikke tidligere har talt dybere om jeres problemer, og hvordan I nu kan engagere jer på et mere intimt niveau. Denne fase kræver emotionel tilgængelighed, respons og engagement, som til gengæld kan skabe en dyb og nær kontakt mellem jer i fremtiden. Det handler om at genopbygge tilliden så meget, at I kan føle jer helt trygge i jeres relation.
På et dybt og ægte plan kan I så undersøge, hvad utroskabsmønsteret har lært jer om jer selv og hinanden, og hvordan I heler det dybe svigt og den distancerede adfærd, som utroskaben kan være et udtryk for. Nu er det tid til at skabe plads til dyb tillid og nærhed, selv i en travl hverdag.
Selvrefleksion “helings- og tillidsopbygningsfasen”
Prøv at mærke efter – hvilken tilstand var du selv i perioden lige før utroskaben fandt sted?
Var der grunde til, at du eller din partner fandt interesse for en anden?
Hvad fik din partner – eller du – ud af at etablere en hemmelig utroskabsadfærd? Hvordan har du det nu, når du at tænke på denne adfærd?
Hvad sker der dybt inde i dig, når du tænker på tiden, som var præget af afstand, løgne og/eller forandret adfærd i forhold til din partner?
Hvad er det største tab for dig i relation til utroskaben?
Er der vokset noget nyt op mellem jer, som du værdsætter efter utroskaben?
Parterapiens trin og mål i fase 4 “Heling og tillidsopbygning”
Som den sårede partner har du en dybere forståelse af hvordan tillidsbruddet har påvirket dig og tillid til at kunne dele dine følelser
Trin 5: Du er nu mere i kontakt med dine sårbare følelser (primære emotioner) og kan udtrykke dem frit og uden forbehold eller usikkerhed på hvordan de bliver modtaget
Trin 7: Du oplever at få opmærksomhed og ægte respons fra din partner som du tager imod uden forebehold
Den utro partner har også en større forståelse for sig selv og den grundlæggende årsag til utroskaben
Trin 6: Du kan mærke den smerte som du påførte din partner pga utroskaben og du forstår dig selv ifht utroskaben også hvis den var forbundet med en afhængighed eller et usikkert selvværd
Trin 8: Du har naturlig empati, fortrydelse, anger og tager ansvar for at følelser kan trigges igen og igen
Faser efter utroskab #5 “Konsolideringsfasen – en sund og bæredygtig kurs for jeres parforhold”
I denne afgørende fase er det vigtigt, at I begge løbende evaluerer, hvordan det går med jeres forhold, og hvad der vægter mest for jer individuelt og som par. Nu har I opnået evnen til at række ud og bede om sårbare ting, som tidligere har været svære at udtrykke. Det skaber en ærlighed og åbenhed, der er konstruktiv og styrker jeres bånd.
Ved at mestre denne tilgang kan I også deeskalere konflikter og finde tryghed i hinanden hurtigt efter en uenighed. Livet som par bliver mere harmonisk og tilfredsstillende, både som elskende, familiemedlemmer i forskellige roller, og som engagerede individer i jeres arbejde og fritid.
Konsolideringsfasen handler om at sikre, at de fremskridt, I har gjort, bliver en integreret del af jeres daglige liv, så tillid og nærhed fortsat kan vokse.
Selvrefleksion “konsolideringsfasen”
Hvilke drømme og visioner har I for jeres hverdag hver for sig og sammen?
Hvad betyder trygheden og samhørigheden for jer?
Hvad er kvaliteten ved jeres parforhold nu i forhold til tidligere?
Selv om man ikke ønsker sig utroskab, hvad kan du så sige at jeres proces med utroskab har lært jer – både hver især personligt og som par?
Hvad gør I for at holde fast i nærvær, intimitet og samhørighed i jeres parforhold?
Parterapiens trin og mål i “konsolideringsfasen”
Trin 9: Som den sårede partner ikke opgiver du ikke dig selv, men hengiver dig til din partner i tillid.
Trin 10: Du tør gøre dig sårbar og bede om at få dine behov opfyldt, også selvom du måske føler usikkerhed eller frygt.
Trin 11: Som tidligere utro partner er du parat til at støtte og vise omsorg.
Trin 12: Du er mere helet og er ikke længere hæmmet af skam og skyld, så du nu møder din partner med åbenhed og empati. Du tør også at række ud, hvis du har brug for at dele din anger eller smerte over den tumult, som utroskaben har forårsaget.
FAQ Spørgsmål og svar i forbindelse med “faser efter utroskab”
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har været utro?
Fortæl din partner ærligt, hvad der er sket. Tag ansvar uden undskyldninger. Overvej årsagerne til utroskaben og vær opmærksom på de følelser, det skaber hos din partner. Vær klar til at se indad og søge hjælp, hvis utroskaben udfordrer trygheden i forholdet.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg mistænker min partner for utroskab?
Drøft dine bekymringer med din partner på en måde, der undgår direkte anklager. Kommuniker klart om dine følelser og forsøg at få indsigt fra din mavefornemmelse. Det er vigtigt at tage dine egne følelser alvorligt, når du er usikker på parforholdet. Det kan påvirke dit selvværd negativt. Hvis du oplever usikkerhed omkring tilliden i dit parforhold, bør du overveje at dele dine bekymringer med en betroet person eller søge professionel hjælp, specielt hvis du føler dig ensom og forvirret, og din partner ikke tilbyder den nødvendige tryghed.
Hvad føler den utro part?
Følelser kan variere meget, men mange mennesker føler skyld, skam, anger og frygt for konsekvenserne af deres handlinger.
Hvorfor er man utro flere gange?
Gentagen utroskab kan skyldes forskellige faktorer, såsom et behov for spænding, manglende tilfredsstillelse i forholdet, eller personlige problemer og usikkerheder. Fx lavt selvværd, behov for anerkendelse, en usund afhængighedsadfærd mv.
Hvad sker der efter utroskab?
Efter utroskab kan et forhold enten blive stærkere gennem åben kommunikation og heling, eller det kan slutte, hvis tilliden ikke kan genopbygges.
Kan et forhold overleve utroskab?
Ja, mange par kan overleve utroskab med tid, indsats og vilje til at arbejde gennem problemerne. Terapi kan også være nyttigt.
Hvordan skaber man tillid efter utroskab?
Tillid kan genopbygges gennem ærlighed, konsekvent adfærd, og ved at vise vilje til at arbejde på forholdet. Det er meget vigtigt at den utro part forstår at det er en hovedopgave at genskabe den brudte tillid.
Hvorfor var han/hun mig utro?
Motiverne kan være komplekse og forskellige. Det kan være et tegn på problemer i forholdet eller personlige problemer hos den utro part.
Hvornår er man følelsesmæssig utro?
Følelsesmæssig utroskab opstår, når en person har en tæt følelsesmæssig forbindelse med en anden end deres partner, som underminerer deres forhold.
Hvornår er det en affære?
En affære involverer normalt både følelsesmæssig og fysisk utroskab og indebærer hemmeligholdelse og bedrag.
Hvorfor har man en affære?
Affærer kan skyldes søgen efter spænding, følelsesmæssig utilfredshed, eller en lyst til at undgå problemer i det primære forhold.
Hvad stiller jeg op, hvis jeg tvivler på, at min partner taler sandt?
Kommunikér dine bekymringer og følelser med din partner. Overvej at søge professionel hjælp, som parterapi, for at arbejde gennem tillidsproblemerne.
Jeg føler mig ødelagt af min partners utroskab, hvad skal jeg gøre?
Søg støtte fra venner, familie, eller en terapeut. Giv dig selv tid til at bearbejde følelser og tage beslutninger om forholdets fremtid. Vær opmærksom på at alvorlig utroskab kan give PTSD lignende symptomer. Derfor er det vigtigt at tage vare på dig selv som den svigtede part.
Hvornår skal jeg stoppe parforholdet efter utroskab?
Overvej at stoppe forholdet, hvis tilliden ikke kan genopbygges, eller hvis du ikke føler, at forholdet kan give dig den nødvendige tryghed og respekt fremadrettet. Det er en stor beslutning, hvis der fx er børn involveret eller din partner har stor betydning for dig. Men overvej om du mister dig selv og din glæde i livet; og om det er det værd?
Af emotionsfokuseret psykoterapeut Birgitte Grønbech, MPF
Parterapi ved konflikter i parforholdet
Parterapi ved konflikter i parforholdet handler ikke kun om at løse den enkelte uenighed. Det handler om at forstå det negative mønster, I bliver fanget i, når samtaler udvikler sig til kritik, forsvar, tavshed, afstand eller skænderier. Når I får øje på hvilke følelser, behov og længsler der ligger bag jeres reaktioner. Det vil sige: under overfladen af det, I diskuterer. Så bliver det lettere at finde tilbage til jeres trygge kontakt.
Hvem er artiklen til?
Denne artikel er til jer, der overvejer parterapi, fordi I oplever gentagne konflikter, skænderier, tavshed, følelsesmæssig afstand eller misforståelser i jeres parforhold. Måske savner I mere tryghed, nærhed, tillid og bedre kommunikation? Men I ved ikke helt, hvordan I skal bryde det mønster, I bliver fanget i.
Mønstre er i fokus i parterapien
Hvis I søger efter hjælp til konflikter i parforholdet, er det ofte fordi I allerede har prøvet at tale sammen mange gange. Alligevel ender I ofte på samme sted. Parterapi kan give jer et fælles sprog, så I ikke kun fokuserer på, hvem der har ret. Men på, hvordan I sammen kan bryde mønsteret.
Artiklen er også en støtte til jer der er i parterapi
Artiklen er også til jer, der allerede er i et parterapeutisk forløb. Her kan I hente inspiration og genopfriske jeres viden til arbejdet mellem sessionerne. Det kræver et løbende fokus og høj bevidsthed at bryde mønstrene.
Hvorfor gentages konflikter i parforholdet?
De samme konflikter gentager sig ofte i parforholdet, fordi det sjældent kun handler om det konkrete emne, I skændes om. På overfladen kan konflikten handle om oprydning, nærhed, sex, børn, økonomi eller praktiske aftaler. Men under overfladen handler den ofte om noget mere sårbart: Føler jeg mig set, hørt, valgt og vigtig for dig?
Når trygheden forsvinder
Når trygheden mellem jer bliver udfordret, kan hjernen hurtigt begynde at tolke partneren negativt. Det, der måske var ment som et spørgsmål, kan opleves som kritik. Tavshed kan opleves som afvisning. En træt eller kort tone kan føles som ligegyldighed. Når det sker, reagerer vi ikke kun på situationen her og nu . Vi reagerer også på gamle ømme punkter, tidligere erfaringer og vores automatiske måder at beskytte os selv på.
EFT-parterapi ved konflikter i parforholdet
I emotionsfokuseret parterapi ser vi konfliktmønsteret som en negativ dans, som parret bliver fanget i. Den ene protesterer måske, kritiserer eller forsøger at få kontakt. Den anden forsvarer sig, lukker ned eller trækker sig. Jo mere den ene presser på, jo mere kan den anden trække sig — og jo mere den anden trækker sig, jo mere alene eller utryg kan den første føle sig. På den måde kommer begge til at forstærke det mønster, de egentlig længes efter at komme ud af.
Når sårbarheden forsvinder, tager overlevelsesreaktionerne over
Når vi elsker, er vi sårbare. Derfor kan selv små konflikter ramme dybt. Hvis vi ikke føler os trygge, kan kroppen gå i alarm: Vi kæmper, flygter, forsvarer os, bliver stille, lukker ned eller forsøger at få kontrol. Det er automatiske reaktioner, som ofte giver mening indeni den enkelte — men som kan virke sårende eller afvisende for partneren.
Alle har konflikter, men spørgsmålet er hvordan vi takler dem
Problemet er derfor ikke, at I har konflikter. Alle par har konflikter. Problemet opstår, når konflikten ikke bliver repareret, og når I igen og igen ender i de samme negative antagelser om hinanden. Så kan tilliden langsomt blive slidt, og parforholdet kan komme til at føles som et sted med usikkerhed, afstand eller kamp i stedet for tryghed og kontakt.
Find den skyldige: I begynder at lede efter, hvem der gjorde noget forkert. I kan komme til at pege på hinanden i stedet for at forstå mønsteret mellem jer.
Protestniveauet: I bliver mere frustrerede, mistroiske eller opgivende. Her kan kritik, forsvar, tavshed, afstand eller vrede fylde mere end nysgerrighed og kontakt.
Frys og flygt: I lukker ned, trækker jer, mister håb eller føler jer alene i relationen. Her kan det være svært at finde hinanden uden hjælp og bevidst deeskalering.
Selvrefleksion: Hvor genkender du dig selv i mønsteret?
Når I har fået øje på de tre negative niveaer af adfærd i konflikter, kan det være hjælpsomt, at I hver især stopper op og undersøger jeres egen del af dansen. Formålet er ikke at finde fejl hos dig selv eller din partner. Det er at opdage, hvad der sker i dig, når relationen bliver utryg.
Jo mere præcist du kan genkende dine triggere, følelser, tanker og automatiske reaktioner, jo lettere bliver det at tage ansvar for din del af mønsteret og vende tilbage til kontakt.
Grøn zone: “Find den skyldige”
I grøn zone kan I stadig ofte nå hinanden, men når I trigges, begynder I at pege på, hvem der gør noget forkert. Måske bliver du optaget af, at din partner aldrig rydder op, ikke hører ordentligt efter, brokker sig, virker uinteresseret eller afviser dig, når du søger nærhed eller sex. Spørg dig selv:
Hvad trigger mig til at pege min partner ud som “den skyldige”?
Hvad kommer jeg hurtigt til at tænke på om min partner i de øjeblikke?
Hvad føler jeg egentlig under irritationen eller vreden? Er der i virkeligheden en sårbar følelse af ikke at føle mig overhørt, ikke vigtig mv?
Gul zone: Protestniveauet
I gul zone er I oftere inde i negative mønstre. Du kan begynde at tænke og føle mere negativt om jer to, fordi der er kommet mere forudindtagethed, modvilje, afstand, frustration, irritation, vrede, opgivenhed eller afmagt ind i jeres relation. Spørg dig selv:
I hvilke situationer mærker jeg protest eller mistrivsel i vores parforhold?
Hvad gør jeg selv, når jeg kommer ind i protestmønsteret?
Bliver jeg kritisk, forklarende, vred, kontrollerende, tavs eller opgivende?
Hvad føler jeg i kroppen og følelsesmæssigt, når protesten tager over?
Rød zone: Frys og flygt
I rød zone er parforholdet i alarm. Her kan den ene eller begge komme ind i frys, flugt, opgivelse eller følelsesmæssig nedlukning. Det kan føles som om kontakten er væk og at det er svært at tro på, at I kan finde hinanden igen. Spørg dig selv:
Hvilken frys- eller flygtadfærd kan jeg komme ind i?
Hvad gør jeg helt konkret: lukker jeg ned, går jeg væk, bliver jeg kold, undgår jeg kontakt eller giver jeg op?
Hvad tænker jeg i situationen?
Hvad føler jeg i kroppen og følelsesmæssigt?
Hvilket billede får jeg af min partner, når jeg er i frys eller flygt?
Konflikt i Grøn, gul eller rød zone?
Skriv gerne dine svar ned for dig selv først. Del kun det med din partner, som du kan dele uden at bebrejde eller presse på for en bestemt reaktion. En hjælpsom begyndelse kan være: “Jeg kan se, at når jeg bliver ramt, kommer jeg til at ______. Indeni handler det ofte om, at jeg føler ______. Det, jeg længes efter, er ______.”
Kan min tilknytningsstil påvirke min evne til sårbar kontakt med min partner?
Ja, din tilknytningsstil kan påvirke, hvor let eller svært det er at skabe sårbar kontakt med din partner. Når relationen føles tryg, kan de fleste af os lettere vise tvivl, behov, længsel og usikkerhed. Men når vi bliver ramt, kan gamle automatiske tilknytningsstrategier tage over. Det sårbare jeg kan blive gemt bag protest, kritik, afstand, tavshed, forsvar eller trang til at klare mig selv.
Kend jeres tilknytningsstil
Det er derfor en styrke at forstå både din egen og din partners tilknytningsstil. Ikke for at sætte jer i faste kasser, men for at få øje på, hvad der sker i jer, når parforholdet bliver utrygt. Tilknytningsstilene kan give en pejling af den adfærd, I typisk får adgang til under pres, men vi reagerer ofte forskelligt i forskellige situationer. Det vigtige er ikke etiketten — det vigtige er at opdage den sårbarhed, der ligger bag reaktionen.
Tryg tilknytning: Du har lettere ved at mærke dig selv, række ud, tage imod støtte og vende tilbage til kontakt efter en konflikt. Tryg tilknytning gør det nemmere at møde partneren med nysgerrighed, respekt og følelsesmæssig tilgængelighed.
Utryg ambivalent tilknytning: Når du bliver utryg, kan frygten for at miste kontakten fylde meget. Du kan komme til at søge partneren intenst, protestere, blive kritisk eller føle dig desperat efter respons. Under reaktionen ligger ofte et dybt behov for at mærke: “Er du der for mig?”
Utryg undvigende tilknytning: Når kontakten bliver sårbar, kan det føles tryggere at trække sig, tænke rationelt, løse problemet praktisk eller klare sig selv. Det kan beskytte dig mod overvældelse, men partneren kan opleve det som afstand. Under tilbagetrækningen ligger der ofte et behov for ro, respekt og tryghed nok til at kunne nærme sig igen.
Desorganiseret tilknytning: Her kan relationen både længes efter nærhed og samtidig føles farlig eller overvældende. Du kan komme til både at søge kontakt og skubbe partneren væk. Det kan give meget stress i nervesystemet og gøre det svært at mærke tryghed, selv når partneren faktisk prøver at være til stede.
I et trygt parforhold arbejder I ikke på at få den “rigtige” tilknytningsstil, men på at skabe flere erfaringer med tilgængelighed, respons og engagement. Det vil sige: Kan jeg nå dig? Tager du mine følelser alvorligt? Og kan jeg mærke, at du bliver hos mig og vil os — også efter en konflikt? Når I kan forstå den automatiske tilknytningsadfærd som et forsøg på at beskytte noget sårbart, bliver det lettere at deeskalere negative følelser og negativ adfærd.
Parterapi kan hjælpe jer med at bruge tilknytningsperspektivet nænsomt og konkret. Her undersøger I, hvad der aktiveres i hver af jer, når kontakten bliver utryg, og hvordan I kan tale fra det sårbare sted i stedet for fra overlevelsesreaktionen. På den måde kan gamle strategier gradvist korrigeres gennem nye erfaringer med tryg kontakt.
Derfor hjælper det at forstå mønsteret frem for at placere skyld
Når I får øje på mønsteret, kan I begynde at spørge: Hvad sker der mellem os lige nu? Hvad blev vi hver i sær ramt af? Hvad prøver jeg at beskytte? Og hvad længes jeg efter fra dig? Det skaber en anden samtale end den, hvor I forsøger at afgøre, hvem der har ret.
Parterapi ved konflikter i parforholdet søger mønsterforståelse
I parterapi arbejder vi med at gøre mønsteret tydeligt, så I kan stå sammen mod det i stedet for mod hinanden. Når I lærer at genkende jeres triggere, jeres automatiske reaktioner og de sårbare følelser bag, bliver det lettere at stoppe konflikten tidligere, reparere kontakten og skabe mere tryghed i parforholdet.
Sådan skaber I mere tryghed i parforholdet
Tryghed i parforholdet opstår, når I igen og igen oplever, at I kan nå hinanden — også når noget bliver svært. Det handler ikke om at undgå konflikter. Det handler om at stoppe op, sænke tempoet og blive nysgerrige på, hvad der sker under reaktionerne. Når kritik, forsvar, tavshed eller afstand får lov til at styre samtalen, mister I let kontakten til de mere sårbare følelser nedenunder: frygt for ikke at være vigtig, længsel efter nærhed, behov for at blive forstået eller usikkerhed på partnerens kærlighed.
Selvrefleksion om dig i mønsteret
Et godt sted at begynde er at se mønsteret som det fælles problem — ikke partneren. Spørg jer selv: Hvad sker der mellem os lige nu? Hvad blev jeg ramt af? Hvad prøver jeg at beskytte mig imod? Og hvad har jeg egentlig brug for fra dig? Når I kan tale fra det sted, bliver det lettere at møde hinanden med tilgængelighed, respons og engagement: Kan jeg nå dig? Tager du mine følelser alvorligt? Og kan jeg mærke, at du vil os — også efter en konflikt?
Reparer kontakten
I praksis kan I skabe mere tryghed ved at øve jer i at reparere kontakten hurtigt. Det kan være ved at sige: “Jeg kan mærke, at jeg gik i forsvar”, “Jeg blev bange for ikke at være vigtig for dig”, eller “Jeg længes efter, at vi finder hinanden igen.” Små sårbare udsagn kan åbne en helt anden samtale end bebrejdelser og forklaringer. Når I tør vise mere af det, der ligger bag reaktionen, får partneren bedre mulighed for at forstå, støtte og komme tættere på.
Vidensboks: De tre nøglefaktorer i et trygt parforhold
Tilgængelighed: Kan vi nå hinanden — også når vi er usikre, sårede eller har brug for nærhed? Eksempel: “Jeg kan mærke, at jeg får lyst til at trække mig, men jeg vil gerne blive her og prøve at forstå dig.”
Respons: Tager du mine følelser alvorligt, og reagerer du med omsorg, støtte og nysgerrighed? Eksempel: “Det giver mening, at du blev ramt. Jeg vil gerne høre mere om, hvad der skete i dig.”
Engagement: Kan jeg mærke, at du vælger os, vender tilbage og vil reparere kontakten efter en konflikt? Eksempel: “Vi kom skævt af hinanden før. Jeg vil gerne finde tilbage til dig og tage min del af det.”
Når I er i gul eller rød zone, kan det være svært at skabe tryghed alene
De tre nøglefaktorer — tilgængelighed, respons og engagement — er lettest at øve, når I stadig har adgang til en vis ro og kontakt. Hvis I befinder jer i den grønne zone på konflikttrappen, hvor mønsteret primært handler om at finde den skyldige, kan I ofte begynde at stoppe op, tage ansvar for jeres egen reaktion og vende tilbage til hinanden med mere nysgerrighed.
Gul zone – I går hurtigt i protest
Men når konflikterne bevæger sig op i gul zone — protestniveauet — bliver det sværere. Her er nervesystemet ofte mere aktiveret, og begge parter kan være præget af mistillid, frustration, kritik, forsvar eller følelsen af ikke at blive mødt. I den tilstand kan selv gode intentioner let blive hørt gennem et filter af utryghed. Det betyder, at forsøg på at skabe tryghed kan blive misforstået, afvist eller hurtigt udvikle sig til endnu en konflikt.
Rød zone – alarmen siger frys eller flygt
I rød zone — frys og flygt — er kontakten ofte endnu mere presset. Her kan den ene eller begge lukke ned, trække sig, miste håbet eller føle sig alene i relationen. Når kroppen er i overlevelsesreaktion, er det meget vanskeligt at være følelsesmæssigt tilgængelig, give respons eller vise engagement på en måde, som partneren kan tage imod. Derfor kan det være svært at skabe tryghed på egen hånd, når mønsteret er blevet for fastlåst eller belastende.
Når parterapi ved konflikter og mønstre kan hjælpe jer
Her bliver parterapi vigtig. I terapien får I hjælp til at sænke konfliktniveauet, forstå den negative dans mellem jer og finde de sårbare følelser og behov, der ligger bag protest, afstand eller opgivelse. Når mønsteret bliver tydeligt og trygt at tale om, kan I begynde at stå sammen mod konflikten i stedet for mod hinanden — og gradvist genopbygge den tryghed, der gør det muligt at mødes med tilgængelighed, respons og engagement igen.
Har I brug for hjælp til at bryde mønsteret?
Hvis I mærker, at konflikterne gentager sig, at afstanden vokser, eller at det er svært at finde tilbage til hinanden efter skænderier, kan parterapi være et trygt sted at begynde. Her får I hjælp til at forstå den negative dans mellem jer, sænke konfliktniveauet og tale mere åbent om de følelser og behov, der ligger under reaktionerne.
Efter en konflikt er det afgørende, at I ikke kun forsøger at komme videre, som om intet er sket. Det er ofte reparationen bagefter, der afgør, om konflikten slider på tilliden — eller om den bliver en mulighed for mere forståelse og tryghed. Målet er ikke at finde en vinder, men at finde tilbage til hinanden og forstå, hvad der skete mellem jer.
Sænk tempoet – spot konfliktmønsteret
Begynd med at sænke tempoet. Hvis kroppen stadig er i alarm, er det sjældent muligt at lytte åbent eller tale sårbart. Aftal eventuelt en kort pause, men gør det tydeligt, at pausen ikke er en afvisning: “Jeg har brug for at falde til ro, men jeg vil gerne vende tilbage til dig om lidt.” Når I vender tilbage, kan I tale mere roligt om konflikten uden at genstarte den.
Stop op og navngiv mønsteret: Sig fx: “Nu er vi vist på vej ind i vores gamle mønster.” Det hjælper jer med at stå sammen mod konflikten i stedet for mod hinanden.
Tag ansvar for din egen reaktion: Prøv at beskrive, hvad der skete i dig, uden at gøre partneren forkert. Fx: “Jeg gik i forsvar, fordi jeg blev usikker og følte mig kritiseret.”
Find det sårbare lag under reaktionen: Spørg dig selv: Blev jeg bange for ikke at være vigtig? Følte jeg mig alene, afvist, forkert eller utilstrækkelig?
Lyt efter længslen bag ordene: Bag kritik, tavshed eller afstand ligger der ofte et ønske om kontakt, tryghed, respekt eller nærhed. Prøv at lytte efter det, partneren længes efter — ikke kun det, der blev sagt hårdt.
Lav en lille reparation: Det kan være en undskyldning, en anerkendelse eller en konkret handling: “Jeg kan godt se, at min tone ramte dig. Det er jeg ked af. Jeg vil gerne prøve igen.” Et enkelt spørgsmål kan være hjælpsomt at vende tilbage til: “Hvad havde du brug for fra mig lige dér?” Når I kan stille det spørgsmål med reel nysgerrighed, bliver samtalen mindre optaget af skyld og mere optaget af kontakt. Det skaber et tryggere rum, hvor begge parter kan tage ansvar for deres del af mønsteret.
Prøv denne sætning efter en konflikt
“Jeg vil gerne forstå, hvad der skete mellem os. Jeg kan se, at jeg reagerede med ______, men nedenunder handlede det nok om, at jeg følte ______. Det, jeg egentlig havde brug for, var ______.”
Øvelse til jer derhjemme
Sæt 20–30 minutter af på et tidspunkt, hvor I begge er nogenlunde rolige, og hvor der ikke lige har været en konflikt. Øvelsen handler ikke om at løse hele problemet på én gang, men om at forstå, hvad der sker mellem jer, når I bliver ramt. Aftal på forhånd, at I taler langsomt, lytter færdigt og holder fokus på jeres egen oplevelse frem for at overbevise den anden.
Vælg én konkret situation: Tal om en afgrænset konflikt eller et øjeblik, hvor I mistede kontakten. Undgå at samle mange gamle konflikter i samme samtale.
Beskriv hvad der skete på overfladen: Hvad blev sagt eller gjort? Hvilken tone, mimik eller tavshed blev I ramt af?
Find jeres automatiske reaktioner: Gik du i forsvar, kritik, forklaring, tavshed, afstand, vrede eller opgivenhed? Prøv at beskrive reaktionen uden at gøre den anden forkert.
Lyt efter det sårbare nedenunder: Spørg jer selv: Hvad blev jeg bange for? Hvad længtes jeg efter? Hvad havde jeg brug for fra dig lige dér?
Afslut med en lille reparation: Sig én ting, du gerne vil tage ansvar for, og én ting du ønsker at prøve næste gang mønsteret viser sig.
Samtaleskabelon
“Da ______ skete, reagerede jeg med ______. På overfladen så det måske ud som ______, men indeni blev jeg ramt på ______. Det, jeg længtes efter fra dig, var ______. Næste gang vil jeg gerne prøve at ______.”
Minikursus til bedre kommunikation i parforholdet
I kan arbejde med at forstå grundstenene til konflikter i dette minikursus og også få adgang til et par redskaber til at styrke kommunikationen i parforholdet.
Hvordan kan vi kultivere sårbar kontakt i hverdagen?
I en travl hverdag opstår sårbar kontakt sjældent af sig selv. Den skal kultiveres i små øjeblikke, hvor I bevidst vender jer mod hinanden i stedet for kun at koordinere praktiske opgaver. Det kan være fem minutter ved køkkenbordet, en rolig besked i løbet af dagen eller et kort øjeblik om aftenen, hvor I spørger: “Hvordan er det egentlig at være dig lige nu?” Når I øver jer i at lytte uden straks at fikse, forklare eller forsvare, skaber I små lommer af tryghed, hvor det bliver lettere at mærke hinanden bag travlhed, træthed og hverdagens pres.
Vejrmelding: Øv jer i at lytte uden at fikse
En enkel øvelse, I kan bruge i hverdagen, er at give hinanden en kort “vejrmelding” om, hvordan I har det indeni lige nu. Formålet er ikke at analysere, løse eller fikse noget, men at skabe et øjeblik med kontakt, nærvær og forståelse. Den ene fortæller kort, hvordan vejret er indeni, mens den anden øver sig i blot at lytte og tage imod.
Vejrmeldingen gives i overskriftsform. Det betyder, at I ikke behøver gå langt ned i detaljer eller forklare det hele. Det kan være nok at sige: “Jeg mærker uro i kroppen, lidt tristhed og mange tanker om arbejdet.” På den måde får partneren et lille kig ind i jeres indre landskab uden at skulle gøre noget ved det.
Kropsligt og sansemæssigt: Hvordan har du det i kroppen lige nu? Er der uro, ro, tyngde, spænding, træthed, varme eller kulde?
Følelsesmæssigt: Hvilke følelser er til stede? Det kan fx være glæde, tristhed, irritation, ømhed, usikkerhed, lettelse eller sårbarhed.
Tanker: Hvilke tanker fylder? Det kan være bekymringer, planer, noget du grubler over, eller noget du længes efter.
Lytterens rolle
Den, der lytter, skal ikke løse problemerne, komme med gode råd eller forsøge at få den anden til at få det bedre med det samme. Opgaven er at være til stede og tage imod. Det kan lyde enkelt, men for mange par er det netop her, øvelsen bliver vigtig: at blive hos den anden uden at gå i fixing, forsvar eller forklaring.
Lyt uden at afbryde.
Undlad at give råd, løsninger eller forklaringer.
Bekræft eventuelt kort med empati, fx: “Wow, det lyder hårdt for dig” eller “Jeg kan godt høre, at der er meget
Udvidelse: At gribe og slippe
Når I er blevet mere trygge ved øvelsen, kan lytteren øve sig i kort at “gribe” den anden. Det betyder, at lytteren viser, hvad der er blevet hørt, uden at overtage, tolke for meget eller begynde at løse noget. Derefter “slipper” lytteren igen og giver plads til sin egen vejrmelding.
Eksempel på at gribe den anden
“Jeg hører, at det er hårdt lige nu, og at der både er uro i kroppen og mange tanker om det, der er sket. Er det rigtigt forstået?”
Når den anden har svaret, kan lytteren slippe igen og sige: “Tak, det giver mening. Nu vil jeg give min vejrmelding.”
FAQ – spørgsmål og svar – om parterapi ved konflikter i parforholdet
Hvornår giver det mening at gå i parterapi?
Det giver mening at søge parterapi, når de samme konflikter gentager sig, når afstanden vokser, eller når det bliver svært at finde tilbage til hinanden efter skænderier. Parterapi kan også være hjælpsom, før problemerne føles akutte, hvis I gerne vil forstå jeres mønster og skabe mere tryghed, nærhed og åben kommunikation.
Hvorfor ender vi i de samme konflikter igen og igen?
Gentagne konflikter handler ofte ikke kun om det konkrete emne, I skændes om. De handler også om de følelser, behov og længsler, der ligger under overfladen. Når en samtale opleves som kritik, afvisning eller ligegyldighed, kan gamle beskyttelsesreaktioner tage over, og så bliver I let fanget i et negativt mønster.
Hvad er et negativt konfliktmønster i parforholdet?
Et negativt konfliktmønster er den “dans”, I kommer ind i, når kontakten bliver utryg. Den ene kan fx protestere, kritisere eller presse på for kontakt, mens den anden forsvarer sig, lukker ned eller trækker sig. Problemet er ikke den ene partner, men det mønster, der opstår mellem jer.
Hvordan kan parterapi hjælpe med konflikter?
I parterapi får I hjælp til at sænke konfliktniveauet og forstå, hvad der sker mellem jer, før samtalen kører af sporet. I lærer at se mønsteret som det fælles problem, finde de sårbare følelser under reaktionerne og øve nye måder at række ud, lytte og reparere kontakten på.</span>ss=”EOP Selected SCXW174893021 BCX0″ data-ccp-props=”{“201341983″:0,”335559740″:300}”> </span>
Hvad betyder sårbar kontakt i et parforhold?
<span class=”TextRun SCXW122678921 BCX0″ lang=”DA-DK” xml:lang=”DA-DK” data-contrast=”auto”>Sårbar kontakt betyder, at I kan dele det, der ligger under reaktionen: usikkerhed, frygt, længsel, behov eller tristhed. Det er noget andet end at kritisere, forklare eller forsvare sig. Når I kan tale fra det sårbare sted, bliver det lettere for partneren at forstå og komme tættere på.</span>=”yoast-text-mark”>lass=”EOP Selected SCXW122678921 BCX0″ data-ccp-props=”{“201341983”:0,&quot;335559740″:300}”> <br />
Kan tilknytningsstil påvirke vores konflikter?
“DA-DK” xml:lang=”DA-DK” data-contrast=”auto”>Ja. Tilknytningsstil kan påvirke, hvordan du reagerer, når relationen føles utryg. Nogle søger kontakt mere intenst, nogle trækker sig, og nogle kan både længes efter nærhed og samtidig blive overvældede af den. Tilknytningsperspektivet hjælper jer med at forstå reaktionen som et forsøg på at beskytte noget sårbart.<span class=”yoast-text-mark”>ass=”EOP Selected SCXW134404180 BCX0″ data-ccp-props=”{“201341983″:0,”335559740″:300}”> <br />
Hvad kan vi gøre efter en konflikt?
data-contrast=”auto”>Efter en konflikt er det vigtigt at reparere kontakten. Vent gerne, til I begge er mere rolige, og tal derefter om, hvad der skete mellem jer. Prøv at tage ansvar for din egen reaktion, lyt efter det sårbare lag under ordene, og spørg: “Hvad havde du brug for fra mig lige dér?”
Kan vi øve sårbar kontakt derhjemme?
Ja. I kan fx bruge vejrmeldingsøvelsen, hvor I på skift fortæller kort om, hvordan I har det i kroppen, følelserne og tankerne lige nu. Den anden lytter uden at fikse, give råd eller løse problemet. Formålet er at skabe kontakt og forståelse — ikke at finde en løsning med det samme. />
Hvornår er det svært at løse problemerne uden professionel hjælp?
lang=”DA-DK” xml:lang=”DA-DK” data-contrast=”auto”>Det kan være svæ</span></span>rt at løse problemerne alene, hvis I ofte er i gul eller rød zone: når der er meget protest, mistillid, afstand, opgivenhed eller følelsesmæssig nedlukning. Her kan parterapi give et tryggere rum, hvor I får hjælp til at deeskalere og finde tilbage til hinanden.
Er parterapi kun for par i krise?
<span class=”TextRun SCXW55355383 BCX0″ lang=”DA-DK” xml:lang=”DA-DK” data-contra=””>st=”auto”>Nej. Parterapi kan være relevant både ved krise og som forebyggende støtte. Mange par bruger parterapi til at blive klogere på deres mønstre, styrke kommunikationen og skabe mere tryghed, før afstanden bliver for stor.>
https://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2021/12/kaerlighed-1024x683-1.jpeg6831024Birgitte Grønbechhttps://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2021/12/logo-original-300x92.pngBirgitte Grønbech2025-02-02 10:44:192026-08-03 15:45:00Parterapi ved konflikter i parforholdet
Af psyko- og parterapeut Birgitte Grønbech, MPF, Rødovre Terapicenter
Hvorfor er man utro? Dette spørgsmål har været relevant i tusindvis af år, da utroskab er et velkendt fænomen gennem alle tider, også i vores moderne tid. Uanset om det sker via kærlige SMS’er med en kollega eller sex udenfor ægteskabet, kan utroskab forårsage udbrændthed og PTSD. Mistillid skaber stress og frygt i parforholdet, hvilket nedbryder selvværd, skaber skam og påvirker trivslen hos den svigtede partner. Samtidig kan skamfølelsen også være drænende for den utro partner. Hverdagen kan hurtigt påvirkes af mistro, mistillid og konfliktmønstre.
Så hvorfor udsætter vi os selv for utroskab? I denne artikel undersøger vi årsagerne og aspekterne bag utroskab, som eksperter i parforhold og forskningen har fundet frem til. Til slut giver vi nogle overordnede råd til, hvordan utroskab kan håndteres.
Psykologiske og eksistentielle årsager til utroskab
Der er bred enighed om, at der kan være psykologiske og eksistentielle grunde til utroskab. Nogle af disse motiver kan være:
at håndtere angst eller depression (fx sygdom eller eksistentiel usikkerhed) med noget livgivende,
at søge trøst for tunge følelser (fx efter dødsfald eller andre eksistentielle begivenheder),
at håndtere en livskrise, der har skabt alvorlig forandring,
at agere impulsivt som følge af stoffer, alkohol eller andet, der sætter fornuften ud af spil, eller
at reagere på et parforhold, hvor man savner noget i kontakten (fx sex, nærvær, bekræftelse og/eller tryghed).”
Esther Perel, der er international ekspert i parterapi og utroskab, har for en del år siden præsenteret utroskab som fænomen i denne populære TED. Hun stiller også spørgsmålet – hvorfor er man utro? og sætter samtidig utroskab i perspektiv i vor moderne tid.
Fra videoen får vi blandt andet denne indsigt:
Esther Perel fortæller fra sin praksis: Nogle af mine klienter har været monogame i årtier, men pludselig krydser de grænsen og bliver utro. Ifølge Esther Perel handler utroskab ikke så meget om den person, man er utro med, men mere om ens eget selv og den identitet, man længes efter at puste nyt liv i.
Ester Perel hører ofte, uanset hvor i verden hun rejser, at affærer skaber en levende og fornyende livsgnist. Mange affærer opstår efter dødsfald, større forandringer eller sygdomsdiagnoser.
Selvrefleksion
Har du selv erfaret at en fortrolighed med en kollega, ven eller bekendt førte til nogle følelser, der udvikledes til romantiske følelser og tanker om denne?
Utroskab som løsning på psykologiske udfordringer står i modsætning til at skabe et trygt parforhold. Et trygt parforhold, hvor I er følelsesmæssigt engagerede, nærværende og reagerer på hinandens behov, giver et robust modsvar til eksistentielle og psykologiske udfordringer. I kan række ud til hinanden og blive stærkere sammen.
Vi ved fra tilknytningsforskningen at nogle har svært ved at række ud til deres partner, når de bliver sårbare og uskre. Det kan føles risikabelt at vise sin partner såbare behov og følelser. Utroskab kan så blive en sekundær tilgang til at regulere sig på. Forskning viser, at utroskab for nogle bliver en vej til – kort- eller langvarigt- at:
søge bekræftigelse,
søge trøst,
give et modsvar til svigtfølelser i parforholdet,
opnå opmærksomhed,
skabe intimitet,
forny livslyst,
få spænding,
eller få nogle sexuelle behov dækket
Der kan være flere motiver til utroskab. Men tilbøjeligheden til utroskab sker primært for dem af os, der ikke har udviklet en tryg tilknytningsstil.
Tilknytningsstil og spørgsmålet om “hvorfor er man utro?”
Under opvæksten og i kontakten med vore primære omsorgspersoner lærer vi at være i relation med andre. Som beskrevet i Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet findes forskellige tilknytningsstrategier.
Figuren viser tendensen til undvigelse og graden af ængstelighed. Hvis du trækker dig tilbage, når du oplever problemer med andre, kan det indikere en tilbøjelighed til undvigende adfærd. Bliver du ængstelig over, om du er god nok, eller bekymrer dig om andres syn på dig, vil din drivkraft være mere opsøgende. Men hvis ængsteligheden får dig til at frygte andres reaktioner, kan du også reagere afvisende.
Selvrefleksion
Hvordan reagerer du over for din partner, når du udfordres fx af usikkerhed, smerte eller føler dig sårbar? Bliver du opsøgende og rækker ud eller er du ængstelig og usikker på dig selv eller undviger du og håndterer tingene selv. Bliver du afvisende?
Forskning fra 2023 viser, at utroskab i højere grad findes blandt partnere med høj grad af undvigelse og/eller høj grad af ængstelighed (udfra et amerikansk metastudie dækkende 13.666 deltagere).
Han peger i sin forskning på, at der er forskellige utroskabstrategier for undvigende eller frygtbaserede tilknytningsstrategier.
Bemærk, at de ubevidste eller meget reaktive adfærdsmønstre må håndteres og behandles i individuel psykoterapi og/eller parterapi.
Utroskab kan ses som en psykologisk reguleringsmekanisme. Som utro partner skal du se på dig selv med åbenhed og nysgerrighed. Dette er nødvendigt for at blive en tryg partner, der kan genetablere og forny tilliden i parforholdet. Derfor må vi forstå, hvad der driver impulsen til utroskab. Det kræver mod og indre styrke at arbejde med selvudvikling.
Utroskab kan være en respons på en usikker jeg-struktur i de dybere lag og et lavt selvværd. Det gør at ængsteligheden eller tilbagetrækningen hurgtigt bliver et “go-to” i en svær sårbar kontakt med din partner. I virkeligheden lukker du også af for dig selv. Utroskab fremmer tilbøjeligheden til at fortrænge og lyve for dig selv, hvilket skubber til et selvbedrag.
Utroskab kan fungere som en psykologisk reguleringsmekanisme, hvis det er lettere at søge kontakt uden for parforholdet. Dette kan ske, hvis du tidligere har lært at opgive dine naturlige sårbare behov i nære relationer. Hvis omsorgsgiverne i barndommen var usikre, kan opgivelse af nær og sårbar kontakt blive en løsning.
Det er vigtigt at træne i at åbne op for selvet. Dette gøres bedst i et rum med nysgerrig, omsorgsfuld og forstående opmærksomhed, som psykoterapi kan tilbyde. Skam og frygt kan være barrierer for at åbne op for sjælens dybere lag, men et trygt terapeutisk fællesskab kan hjælpe dig på vej.
Selvrefleksion
Kan din tilknytningshistorie (se evt ledetråde til tilknytningsadfærd), fra barndom til nu have påvirket din utroskabsadfærd? Hvilke af dine tilknytningsstrategier kan kobles til tidligere oplevelser af svigt eller manglende tryghed i kontakten med dine nære relationer.
Den utro partner med ængstelig tilknytningsstil
En utro partner med en ængstelighed i adfærden i sin parrelation eller tilknytningsstil, kan bruge utroskaben som ubevidste modsvar på den psykologiske tilstand af uro, usikkerhed og ængstelighed:
Protestaffæren handler om en form for psykologisk protest, gengældelse eller hævn for at føle sig såret, afvist,og/eller forladt af sin primære partner.
Kom og tag mig-affæren er en bøn om at blive bemærket og føle sig vigtig. Det kan være en manipulerende strategi for at trække sin primære partner tættere på. Dermed søger den utro partner at validere sin betydning i forhold til sin primære partner vi utroskaben.
Hedgefond-affæren er en måde den utro part risikoafdækker sig for at hæmme følelser af at være
uelskelig eller uværdig. Relationer til andre kan opleves upålidelige og ustabile. Den utro part forbereder sig på den uundgåelige opløsning af sine relationer og bliver involveret i andre, som en måde at sikre sig mod en “uundgåelig opgivelse fra deres primære partner”.
Den romantiske fantasy affære søger væk fra at løse problemer med den primære partner. I stedet flygter denne ind i et romantisk forhold. Typisk skabes høje niveauer af spænding. Affæreforholdet giver en flugt fra livets udfordringer. Disse affærer kan nogle gange fortsætte i årevis. Den utro partner går frem og tilbage mellem den primære partner og affærepartneren. Sidstnævnte kan have en funktion som stressafleder eller er indirekte måde at håndtere problemer på.
Den utro partner med undvigende tilknytningsstil
Er den utro partner undvigende i sin tilknytningsstil, kan utroskaben kædes sammen med en af følgende funktioner for utroskaben:
I den udbrændte affære søger den utro partner forbindelse uden for parforholdet. Mange mislykkede forsøg på at genoprette det primære giver den utro en oplevelse af udbrændthed. Målet er ikke nødvendigvis at afslutte det primære parforhold. Utroskaben er et resultat af det manglende håb for at finde en sikker og kærlig forbindelse i det primære forhold.
I magtspiller-affærer søger den utro partners magt og kontrol som en måde at regulere sin usikkerhed i romantiske forhold. Affæren beskytter den utro mod følelser af magtesløshed og usikkerhed. De utro forhold er typisk korte, intense og kun sex-anliggender. Der er ofte tilknytningssvigt eller overgreb fra fortiden.
I den tvangsmæssige affære forsøger den utro partner at dæmpe intense (måske uerkendte) følelsesmæssige smerter gennem afbrudte seksuelle forhold, prostituerede, tvangspornografi, stripklubber osv. Det kan være svært at opleve en tro på at kunne stoppe adfærden. Stoffer og alkoholmisbrug kan være knyttet til sexforbruget.
Denne type affære er knyttet til en afhængighedsmodel og skal derfor også behandles ifht til dette. Men det gavner også at udvikle tilknytningen til den primære partner for at opnå mere tryg samregulering af følelser.
Hovedårsager til utroskab ifølge Scott Wooley
Ifølge Scott Woolley kan vi også opstille årsager til utroskab i tre hovedgrupper. De findes i parforholdets dynamik eller udefrakommende betingelser; eller psykologiske motiver hos den utro part (se også ovenstående afsnit).
Interne problemer i parforholdet
At man står alene med sårbare eller smertefulde følelser, som ikke føles trygge at dele med partneren
At der er kommet noget imellem parret, så den ene kan føle sig undertrykt af den anden, eller at der er opstået en distance i parforholdet
At nærhed og intimitet er slukket, så den utro part føler sig udsultet og kommer til at åbne sig op for andre
Individuelle psykologiske faktorer hos den utro partner
At selvværdet er lavt og at utroskaben bruges som et behov for at bevise tiltrækningsevnen og blive bekræftet
At den utro partner har nogle tvangsmæssige behov for at blive bekræftet
At den utro partner tidligt i tilværelsen har lært at leve et dobbeltliv og er uvant med tryghed i relationen
At den utro partner har brug for spændingselementer ved at tage en stor risiko for at blive opdaget i noget ”ulovligt”
Det utrygge forhold, der kombineres med eksterne faktorer
At utroskaben bliver en flugt fra en svær situation med fx arbejdsløshed, sygdom, stress, problemer med børnene mv.
At der er en slags midtvejskrise, som presser sig på: hvem er jeg? kan jeg være den jeg ønsker at være sammen med min partner?
At partneren ikke forstår og anerkender mig i en situation, der er svær, så det bliver lettere at få bekræftelsen fra en anden.
Der er altså tre hovedårsager til utroskab, som giver os en umiddelbar forståelsesramme at arbejde dybere ind i. Men hvordan kan vi håndtere utroskab i lyset af denne forståelsesramme?
Interne problemer i parforholdet: Interne problemer i parforholdet kan føre til utroskab, hvor parret trækker sig væk fra hinanden og skaber et negativt mønster. Parterapi kan hjælpe med at skabe tryghed og intimitet igen, hvilket kan styrke parforholdet og lægge utroskaben bag sig.
Individuelle udfordringer hos den utro partner: Individuelle psykologiske problemer hos den utro partner kan inkludere lavt selvværd, behov for spænding eller trang til at leve et dobbeltliv. Disse problemer kan ofte føre til skam og hemmelighedsfuld adfærd, som kan håndteres gennem individuel terapi og parterapi.
Udefrakommende faktorer: Udefrakommende faktorer som sygdom, stress og arbejdsløshed kan påvirke parforholdet negativt og føre til utroskab. Det er vigtigt at række ud til hinanden og søge hjælp for at bevare samhørigheden og håndtere de udfordringer, der opstår. Og det er også vigtigt at åbne sig for hjælp, viden og støtte hos rådgivere, patientientorganisationer og eget netværk.
LITTERATUR OG REFERENCER
Rapporter
Frich M, Moseholm, E, Anderson M, Andresen, J, Graugaaard, C, “Sex i Danmark”, Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018, ‘https://www.projektsexus.dk/ Statens Serum Institut og Aalborg Universitet
Artikler
Giasi, N, Raosal D, Haseli, A, Feli, R. “The interplay of attachment styles and marital infidelity: A systematic review and meta-analysis”, 2023, Heliyon
Ester Perel på YouTube – INFIDELITY SERIES: Once Trust is Broken, Can it Be Healed? https://www.youtube.com/watch?v=EJB6jvAzsbQ
https://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2021/10/Områder_parforhold_01_Birgitte.jpeg12751920Birgitte Grønbechhttps://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2021/12/logo-original-300x92.pngBirgitte Grønbech2024-10-08 10:07:142025-03-06 12:00:51Hvorfor er man utro?
Af Birgitte Grønbech, emotionsfokuseret par- og psykoterapeut, MPF
Intro “Hvad er sårbarhed?”
Sårbarhed bliver ofte forbundet med svaghed eller overdrevent navlepilleri. Men set fra et psykologisk perspektiv er ægte sårbarhed en af vores vigtigste kilder til trivsel, livskraft og meningsfulde relationer. Når vi tør mærke vores følelser og lytte til vores behov, bliver det lettere at passe godt på os selv, sætte sunde grænser og skabe nærværende forbindelser til andre mennesker.
Brené Browns definition af sårbarhed
Brené Brown, som er blevet kendt for sin forskning og sit arbejde med sårbarhed, beskriver sårbarhed således:
”Sårbarhed er villighed til at vise og dele dit autentiske selv. Også selv om du sætter dig uden for kontrol over, hvad resultatet bliver! Sårbarhed fjerner forsvar, fremmer empati og styrker kreativitet. Mange forbinder sårbarhed med svaghed og skubber folk væk i frygt for at virke latterlige. Men uden sårbarhed kan du ikke leve et helhjertet liv.”
I et psykoterapeutisk perspektiv styrker”den ægte sårbarhed” livskraft via den følesmæssige adgang til at vælge det, hvilket giver integritet og respekt for egen trivsel. Det giver dermed færre mentale udfordringer: fx udvikling af stress, angst eller depression. I dette indlæg får du mere indsigt i hvordan livskraft kan styrkes gennem den “ægte sårbarhed”
Hvorfor styrker sårbarhed livskraft og trivsel?
Har du oplevet perioder, hvor du føler dig afskåret fra dig selv? Måske søger du hele tiden nye oplevelser for at føle dig levende, eller måske sidder du fast i mønstre præget af perfektionisme, kontrol, ensomhed, uro eller følelsesmæssig tomhed?
Når vi mister kontakten til vores følelser og behov, mister vi ofte også kontakten til vores livskraft. Livskraft handler ikke kun om energi og handlekraft. Det handler også om evnen til at mærke glæde, mening, nærvær og følelsen af at være levende.
Sund sårbarhed næres i balancen mellem integritet og samarbejde
Fra vi er helt små, udvikler vi os i relation til andre mennesker. Som børn lærer vi gradvist at balancere mellem to grundlæggende behov:
Integritet – mine egne behov, følelser, grænser og værdier.
Samarbejde – hensynet til andre menneskers behov, forventninger og vilkår.
Begge dele er nødvendige. Problemet opstår, når samarbejdet begynder at overskygge integriteten. Hvis vi konstant tilsidesætter os selv for at opnå accept, undgå konflikter eller passe ind, mister vi kontakten til den indre stemme, der hjælper os med at mærke, hvad der er vigtigt for os. Dette kan føre til mistrivsel.
Sårbarheden er vores indre kompas
Vores følelser fungerer som en slags emotionel GPS. De fortæller os blandt andet:
hvad der gør os glade
hvad der gør os kede af det
hvad vi længes efter
hvad der vækker vores nysgerrighed
hvornår vores grænser bliver overskredet
Når vi lytter til disse signaler, styrker vi kontakten til os selv. Det er her, sårbarheden bliver en vigtig ressource. Herfra kan vi foretage valg, der fremmer vores integritet og indre styrke. Også selv om valget kan være svært.
Når vi mister kontakten til vores følelser
Mange mennesker lever mere ud fra selvkritiske tanker end ud fra deres egentlige følelser og behov.
Måske genkender du tanker som:
“Jeg er ikke god nok”
“Jeg skal være stærk og ikke vise svaghed”
“Jeg burde gøre det bedre”
“Jeg må ikke være til besvær”
“Det betyder ikke noget, hvad jeg mener”
Sådanne tanker kan gradvist overdøve den ægte sårbarhed. Vi mister kontakten til vores behov, og i stedet styres vi af skyld, skam eller frygten for ikke at slå til.
Det betyder ikke, at skyldfølelse altid er et problem. Den kan hjælpe os med at tage ansvar og søge forsoning. Men hvis skyldfølelsen bliver en fast livsledsager, er det værd at undersøge, hvad den forsøger at fortælle os.
Når livet gør for ondt
Der findes situationer, hvor vi naturligt mister kontakten til vores sårbarhed. Ved chok, kriser og traumatiske oplevelser kan det være nødvendigt at lukke ned for følelserne for at kunne overleve situationen.
Det er en sund og naturlig overlevelsesmekanisme.
Problemet opstår først, hvis vi bliver hængende i denne tilstand. For selv om vi kan beskytte os mod smerte, kommer vi samtidig til at beskytte os mod livets glæde, nærvær og kontakt.
Sårbarhed og livskraft næres i tillidsfulde relationer
Livskraft handler ikke kun om at mærke evnen til at overleve eller komme igennem en svær situation.
Når vi tør dele vores sårbarhed med mennesker, vi føler os trygge ved, får vi mulighed for at opleve støtte, omsorg og medfølelse. Det kan hjælpe os gennem kriser og skabe ny mening, selv efter svære livsbegivenheder.
For nogle mennesker bliver netop kriser og tab begyndelsen på en dybere personlig udvikling. Ikke fordi smerten er ønskværdig, men fordi den åbner mulighed for nye erkendelser, stærkere relationer og en mere autentisk kontakt til sig selv.
Livskraften drænes, når du konstant opgiver din sårbare kontakt til dig selv
Hvis du gennem længere tid tilsidesætter dine egne behov, kan livskraften gradvis svækkes.
Det kan vise sig ved, at:
du tager mere hensyn til andre end til dig selv
at du får meget “sort-hvide” holdninger eller overbevisninger
du taler negativt om dig selv
du føler, at du aldrig gør det godt nok
skyld og skam styrer dine valg
du har svært ved at sætte grænser
du hjælper andre på bekostning af dig selv
du mister glæden ved livet
du ofte oplever indre uro
At holde fast i sin egen integritet uden at miste sin sårbare menneskelighed er en livslang balancekunst. Jo bedre vi bliver til den balance, desto større trivsel og livskraft oplever vi.
Empati begynder med kontakt til vores egen sårbarhed
Når vi er i kontakt med vores egne følelser og behov, bliver det også lettere at forstå andre mennesker.
Ægte empati opstår ikke ved at ignorere sig selv, men ved at kende sig selv.
Derfor hænger egenomsorg, selvværd, empati og sårbarhed tæt sammen. Jo bedre vi forstår vores egen indre verden, desto lettere bliver det at skabe sunde relationer og møde andre mennesker med respekt, omsorg og nærvær.
Sårbarhed styrker selvværd og følelsesmæssig trivsel
At trives og styrke vores indre værdi er afgørende for vores velbefindende. Derfor kan vi også betragte sårbarhed som vigtig for at kunne leve livet helhjertet og med ægte integritet. Når vi er i kontakt med vores sårbarhed, bliver det lettere at mærke vores behov, sætte sunde grænser, skabe meningsfulde relationer og træffe valg, der er tro mod os selv.
Når vi er i kontakt med vores sunde sårbarhed:
Vi mærker, når vi er kede af det, og tør række ud efter støtte frem for at klare alting alene.
Vi siger nej til opgaver eller relationer, der overskrider vores grænser.
Vi tør stå ved vores fejl uden at miste respekten for os selv.
Vi kan mærke forskel på egne behov og andres forventninger.
Vi tør vise usikkerhed, når vi ikke har alle svarene.
Vi behøver ikke konstant at præstere for at føle os værdifulde.
Vi kan tage imod omsorg uden at føle os svage eller “til besvær”.
Vi mærker glæde, taknemmelighed og nærvær stærkere, fordi vi ikke er afskåret fra vores følelsesliv.
Vi bliver bedre til at skabe nære og tillidsfulde relationer.
Vi får lettere ved at navigere gennem kriser og modgang uden at miste kontakten til os selv.
Videoer, der illustrerer sårbarhedens paradoksale veje til trivsel
Denne Ted Talk af Brené Brown satte sårbarhed på verdenskortet. En kilde til at blive mere robust og lykkelig i livet.
Dette er opfølgeren, hvor Brené Brown præsenterer skam som en af de største sårbarhedsdræbere.
Hvordan hænger sårbarhed og selvværd sammen?
Sårbarhed og selvværd hænger tæt sammen, fordi selvværdet styrkes, når vi kan mærke os selv og samtidig opleve, at vores følelser, behov og grænser bliver taget alvorligt.
Det sårbare selv udvikles tidligt i livet
Vi udvikler lige fra de tidlige stadier af livet et sårbart selv. Et “følende selv” kan vi også kalde det. Det følende selv anerkendes og styrkes gennem omsorgspersonernes kærlige og anerkendende kontakt, omsorg og trøst – for eksempel når barnet er ængsteligt, bange, ked af det eller har brug for hjælp.
Barnet skal vokse op og lære, at det er okay at søge trøst eller hjælp. På den måde styrkes selvværdet og tilliden til at blive støttet af andre. Barnet får også erfaring med at reagere følelsesmæssigt og sansemæssigt og derefter finde afspænding. Dermed undgås en ophobning af undertrykte følelser.
Undertrykte følelser kan påvirke selvværdet og selvfølelsen negativt. I en langstrakt negativ spiral kan det bidrage til mentale problemer som udbrændthed, afhængighedsadfærd, negativ stress, angst og depression.
Når et menneske lærer, at det er trygt at være ked af det, usikker, bange eller i tvivl, bliver sårbarheden ikke et tegn på svaghed, men en naturlig del af kontakten til sig selv og andre.
Det giver en indre oplevelse af at være værdifuld – også når man ikke præsterer, har styr på det hele eller lever op til egne og andres forventninger.
Omvendt kan lavt selvværd gøre det vanskeligt at rumme sin sårbarhed. Så kan den indre usikkerhed blive mødt med selvkritik, perfektionisme eller et stærkt behov for at gøre andre tilfredse. I stedet for at lytte til sine sårbare følelser, forsøger man måske at kontrollere dem, skjule dem eller arbejde sig væk fra dem.
Det kan føre til skyld, skam og en følelse af ikke at være god nok. Derfor er arbejdet med sårbarhed også et arbejde med selvværd: at øve sig i at møde sig selv med mere omsorg, sætte sunde grænser og turde dele det svære med trygge mennesker.
Hvordan kan ægte sårbarhed modvirke problemer i sindet?
Ægte sårbarhed kan modvirke problemer i sindet, fordi den hjælper os med at være i kontakt med det, vi faktisk mærker, i stedet for at flygte fra det.
Livets paradokser kan bedre rummes af den der tør være sårbar
Livet rummer mange paradokser: Vi kan både længes efter nærhed og have brug for grænser, ønske kontrol og samtidig være nødt til at acceptere usikkerhed, eller ville være stærke og samtidig have brug for hjælp. Når vi kan rumme disse modsætninger uden straks at gøre dem forkerte, bliver sårbarheden en vej til mere indre ro og selvforståelse.
I modsætning til at lave sekundære overlevelsesstrategier
Når sårbarheden derimod ikke får plads, kan vi begynde at udvikle sekundære overlevelsesstrategier. Det kan for eksempel vise sig som:
et stærkt behov for kontrol,
uhensigtsmæssig dominans
perfektionisme,
selvkritik,
misbrugsadfærd,
hjælperadfærd,
offerfølelse
Strategierne kan på kort sigt give en følelse af sikkerhed, men på længere sigt kan de skabe afstand til egne behov, følelser og grænser.
Det er ofte her, at mistrivslen opstår fx i form af:
tankemylder eller overtænkning
indre uro,
stress eller udbrændthed
lammelse eller tilbagetrukken adfærd
depression
vredesudbrud eller generel frustrationsfølelse
ængstelig adfærd
ensomhed
Dette kan vokse, når man ikke mærker eller deler sin ægte bekymring, frygt eller smerte. Man kan komme til at arbejde for meget, præstere for hårdt, tilsidesætte sig selv eller miste fornemmelsen af, hvad man egentlig har brug for. På den måde kommer sindet til at ”larme”, fordi sårbarheden ikke bliver mødt direkte.
Derfor skal vi have et trygt sted at dele sårbarheden med
Ægte sårbarhed virker modsat ved at skabe bevægelse. Når vi kan anerkende vores uro, ængstelse, sorg eller usikkerhed og dele den med et trygt menneske, bliver følelsen ikke isoleret i kroppen og tankerne. Det er vigtigt at du kan blive set, forstået og reguleret. Det styrker evnen til selvberoligelse og gør det lettere at sætte sunde grænser, række ud efter støtte og tage ansvar for egne behov.
Sårbarhed og relationer
Ingen ægte forbundethed uden sårbarhed
Sårbarhed handler ikke kun om kontakten til dig selv, men også om kontakten til andre mennesker. Når du tør mærke og dele det, der er svært, opstår der mulighed for nærhed, tillid og ægte kontakt. Det gælder både i parforhold, venskaber og andre nære relationer. Hvis sårbarheden derimod holdes tilbage, kan relationen let blive præget af afstand, misforståelser eller en overfladisk form for samvær, hvor man er sammen uden rigtigt at være følelsesmæssigt forbundet.
At forvalte sin sårbarhed
For at forvalte din sårbarhed må du kunne dele den med nogen, der kan møde dig med respekt, omsorg og nærvær. Det betyder ikke, at alle skal have adgang til alt det mest private i dig. Sårbarhed kræver dømmekraft. Den skal deles med mennesker, der viser sig at være trygge nok til at lytte, støtte og være til stede uden at udnytte, bagatellisere eller gøre dine følelser “forkerte”. På den måde bliver sårbarhed ikke grænseløshed, men en mere ærlig og moden måde at være i kontakt på.
Sårbarhed er vigtigt i parforholdet
I parforhold kan ægte sårbarhed være det, der gør forskellen mellem kamp og kontakt. Når du tør sige: “Jeg blev bange”, “jeg føler mig afvist” eller “jeg har brug for dig”, skaber du en anden indgang til den anden end kritik, bebrejdelse eller tilbagetrækning. Det åbner for, at begge parter kan forstå hinanden bedre og tage ansvar for egne følelser og behov. Sårbarhed kan derfor styrke intimitet, tryghed og følelsen af at være på samme hold.
Jo større den ægte sårbarhed, jo dybere venskab
Det samme gælder i venskaber. Et venskab bliver dybere, når der er plads til mere end det velfungerende og overskudsagtige. Når du kan dele tvivl, sorg, uro eller utilstrækkelighed med en ven og samtidig blive mødt med varme og respekt, bærer du ikke på alting alene. Det skaber tillid og gør relationen mere levende.
Tryghed er grundvilkåret for den ægte sårbarhed
Sårbarhed er derfor en vej til både nærhed og sundere grænser. Den hjælper dig med at mærke, hvem du er tryg ved, hvad du har brug for, og hvornår du skal række ud eller sige fra. I den forstand er sårbarhed ikke bare noget indre; den er også relationel. Den bliver stærkest, når den kan bevæge sig mellem mennesker i en kontakt, hvor der er plads til ærlighed, omsorg og gensidig respekt.
Når traumer blokerer for sårbarhed
Traumers stop for sårbarhed i adfærd
Traumer kan blokere for sårbarhed, fordi kroppen og sindet lærer, at det ikke er trygt at mærke, vise eller dele det, der gør ondt. Når et menneske oplever noget overvældende, uden at der bagefter er tilstrækkelig støtte, omsorg eller et empatisk vidne, kan sårbarheden blive forbundet med fare i stedet for kontakt. Det betyder, at den naturlige bevægelse mod trøst, hjælp og regulering bliver afbrudt.
Traumets blokering for kropsliglig og følelsesmæssig kontakt
I en traumatisk oplevelse kan vi midlertidigt miste kontakten til kroppen og følelseslivet. Det kan være en nødvendig beskyttelse, fordi oplevelsen er for voldsom at rumme på én gang. Hvis denne beskyttelse bliver dit faste mønster, bliver det problematisk. Så genfinder sårbarheden ikke sin plads, og du kan begynde at leve bag et indre beskyttelsespanser. Det kan vise sig som kontrol, selvkritik, perfektionisme, følelsesmæssig afstand, afhængighedsadfærd eller en stærk trang til at gøre andre tilfredse.
Skam og ensomhed efter relationelle traumer
Når sårbarheden ikke længere opleves som noget, der kan deles trygt, kan der opstå skam og ensomhed. Man kan begynde at føle, at ens reaktioner er forkerte, for meget eller noget, man bør skjule.
Særligt relationelle traumer, omsorgssvigt, psykisk eller fysisk vold og utryghed i barndommen kan skabe en grundlæggende usikkerhed i forhold til både sig selv og andre. Barnet lærer måske ikke, at følelser kan mødes, reguleres og bæres i kontakt med et andet menneske.
Når forældreomsorgen skaber usikkerhed, kan barnet udvikle et stærkt beskyttelsespanser
Traumer kan opstå, når forældre reagerer voldsomt, uforudsigeligt eller omsorgssvigtende. Det kan ske gennem psykisk eller fysisk vold, hård skældud og store følelsesudsving. Men det kan også ske mere stille, når barnets følelser ikke bliver mødt, trøstet eller taget alvorligt.
Børn er fra begyndelsen meget følsomme over for forældrenes følelsesmæssige tilstand. De tilpasser sig de voksnes nervesystem og stemning. Hvis forældrene ofte er i alarm, vrede, stress eller følelsesmæssig nedlukning, kan barnet lære, at det ikke er trygt at være åben og sårbar. Som beskyttelse kan barnet derfor udvikle et indre panser, der senere i livet kan vise sig som kontrol, selvkritik, perfektionisme, afstand eller et stærkt behov for at gøre andre tilfredse.
Selvberoligelse svækkes
Relationelle traumer i opvæksten kan svække evnen til selvberoligelse og udvikling af et sundt selvværd. Hvis ingen hjalp med at skabe ro, forståelse og tryghed, kan nervesystemet senere i livet være præget af alarm, uro eller nedlukning. Det kan gøre det svært at sætte grænser, række ud efter støtte eller stole på, at andre vil én det godt. Sårbarheden bliver ikke væk, men gemmes bag strategier, der engang var nødvendige for at overleve.
Tryghed er grobund for sårbarhedens bærevne
Arbejdet med traumer handler derfor ikke om at presse sårbarheden frem, men om langsomt at skabe tryghed nok til, at den igen kan få plads. I psykoterapi eller i en anden tryg relation kan et menneske nærme sig det smertefulde i et tempo, der passer til dets bæreevne. Når sårbarheden mødes med nænsomhed, respekt og forståelse, kan skam og ensomhed gradvist løsne sig. Så kan der igen opstå kontakt til kroppen, følelserne, selvværdet og tilliden til andre mennesker.
Hvordan bliver sårbarhed en styrke?
At møde verden modigt
Sårbarhed bliver en styrke, når vi tør møde verden mere ærligt, også dér hvor vi ikke har fuld kontrol. Det kræver mod at være synlig, fejlbarlig og engageret uden at kende resultatet på forhånd.
“Nogle gange må man gøre ting, også selvom det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort” Jonathan i Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte
Når vi tør stå ved vores usikkerhed, behov, tvivl eller længsler, bliver sårbarheden ikke et tegn på svaghed, men en vej til mere ægthed og handlekraft.
Sårbarhed er effektivt; følelserne er hurtige til at regulere os
Sårbarhed styrker os, fordi den bringer os tættere på det, der er sandt. Den hjælper os med at mærke, hvad vi føler, hvad vi har brug for, og hvad vi ikke længere kan lade som om. På den måde kan sårbarhed bryde igennem facader, perfektionisme og frygt for at fejle. Det gør det muligt at handle mere helhjertet, fordi vi ikke længere bruger al vores energi på at skjule, kontrollere eller beskytte os.
Tryghed er sårbarhedens forudsætning
Når sårbarhed bliver båret af selvomsorg og gode relationer, kan den også give mod til at række ud, sætte grænser og tage ansvar. Vi kan sige: “Jeg har brug for hjælp”, “det her gør mig utryg” eller “jeg er bange for at fejle”, uden at gøre os selv forkerte. Det skaber ikke kun bedre kontakt til os selv, men også mere ærlige relationer til andre.
En proces der giver indre styrke via sårbarhed
Derfor bliver sårbarhed en styrke, når den forbindes med mod. Ikke det mod, hvor vi aldrig er bange, men det mod, hvor vi tør handle, selvom noget føles usikkert. Vi kan træde ind i livets arena med åbne øjne, velvidende at vi kan fejle, blive berørt eller miste fodfæstet. Men netop fordi vi tør være til stede med hele os selv, får vi adgang til mere livskraft, medmenneskelighed og indre styrke.
Praksis og øvelser – der nærer den ægte sårbarhed
Daglige rammer
En praksis handler først og fremmest om få planlagt og levet i en sund og velafbalanceret hverdag. Vores nervesystem bliver for slidt, og vi bliver for trætte og stressede, hvis vi overbruger vores tilgængelige ressourcer. Søvn er primært kilden til sund, indre balance. Søvnens kvalitet hænger sammen med alt det, du byder dig selv i løbet af en dag, uanset om det er fysisk eller mentalt.
Hverdagspraksis
Et stresset og udbrændt sind skaber dårlige betingelser for sårbarhed. For stress/udbrændthed giver mindre kontakt til det følende selv og mere kontakt til autopiloten, der er tunnelsynet og kæmper uden fuld kontakt med de indre ressourcer/følelser og/eller sanser.
I stedet skal du bestræbe dig på at finde en daglig praksis og nogle livsanskuelser, der rummer nogle af følgende mål:
Gode sovevaner
Sov 7-8 timer hver daglig
Fysisk aktivitet som daglig vane
Få ½-1 times daglig motion. Ikke nødvendigvis hård træning, men gå-ture, cykel-ture, trappegang, dans mv.
Kostvaner
Spis varieret og sundt og drik rigeligt vand og urtete, spar på sukker, alkohol og for meget kød. Lav forskel på hverdag og særlige hyggedage.
Gode vaner med brug af skærme
Undgå for meget skærm i fritiden – find andre veje til underholdning, så skærmtiden i form af pc, smartphone og TV ikke overskrider 1-3 timer eller den tidsramme du/I finder relevant for jer.
Prioritér ægte hyggetid
Hyg dig med spil, sjov, sang, dans, få nogle gode samtaler, se venner/familie og vær sammen med børnene, læs gode bøger og aviser, lyt til musik og gode podcasts mv
Planlæg og prioritér din tid
Lav en ugeplan og dag-til dag plan, der giver det mulighed for at planlægge, prioritere og være på forkant og vælge det der er vigtigst for at skabe et helhjertet liv.
Lev i økonomisk balance
Gør hvad du kan for at skabe gode og økonomisk fornuftige rammer. Sæt jer ikke for dyrt og undgå trælse økonomiske bekymringer
Mærk verden i nær og fjern
Tag på gode ferier hjemme og/eller i udlandet og mærk livet og verden og dét som nye oplevelser giver dig/jer
Benyt de nære oplevelser
Tag ud og nyd livet indimellem – om det er i tur i skoven, en tur på museum eller på byvandring eller andet….
Dyrk dit sociale jeg
Skab og prioriter fællesskaber og samvær på en sund måde der passer til DIT behov
Vær proaktiv og skab klarheds-mellemrum
Klarhed opstår i mellemrummene! Skab pauser og klarhed. Accepter det du ikke kan lave om på. Eller agér og løs problemer løbende. Giv dig selv små klarheds-pauser til at slappe af og glæde dig dét, du kan være taknemmelig over. Brug evt. en lille bog til at skrive det ned som du accepterer, agerer på eller som du blot er taknemmelig over.
Nærværsøvelse der fokuserer på nærvær med din krops ressourcer, grænser og centrering
Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.
Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. Vi øger muligheden for at skifte gear og blive lidt mere rolige i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.
Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech, og jeg har fået inspiration fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet. Se også Meretes ROF øvelsesmanual.
Brené Browns pejlemærker til det sårbare og helhjertede
Et pejlemærke til en mere åben og fleksibel tilgang, er, ifølge Brené Browns forskning, at give slip på dét, der forhindrer det sårbare og helhjertede. Se hendes 10 fokuspunkter her:
Giv slip og lev helhjertet og sårbart
# 1 Opøv din ægte selvfølelse:
Giv slip på hvad andre mennesker tænker!
# 2 Kultiver egenomsorg
Giv slip på perfektionisme
# 3 Opøv modstandskraften inden i
Giv slip på følelseskulde og magtesløshed
# 4 Opøv taknemmelighed og glæde
Giv slip på knaphedstanker og frygt for mørket
# 5 Opdyrk intuition og tillid
Giv slip på at skulle have vished for alting
# 6 Kultiver din kreativitet
Giv slip på at sammenligne dig
# 7 Kultiver leg og hvile
Giv slip på udmattelse som et statussymbol og produktivitet som lig med selvværd
# 8 Kultiver ro og stilhed
Giv slip på ængstelighed som en livsstil
# 9 Kultiver meningsfuldhed i arbejdet
Giv slip på at tvivle på dig selv på og alt det du ”bør og skal”
# 10 Opdyrk latter, sang og dans
Giv slip på at være ”cool” og altid i kontrol
Nogle af Brené Browns 10 veje til at forbinde sig med helhjertethed, er nemme at svare an på. Andre kan være svære. Fx kan det være svært at håndtere at give slip på følelseskulde og magtesløshed. Det kan være mekanismer, du har lært at læne dig ind i, fordi de beskyttede og hjalp dig engang! Det er jo lige præcis derfor, at det kan være en god idé at arbejde sammen med en psykoterapeut. Så skal du ikke kæmpe alene mod det, som du af gode grunde selv har opbygget for at overleve.
Sårbarhedsdagbog som redskab
Hvis du synes, det er svært at komme i gang, kan det være en god idé at købe en notesbog og lave en “Sårbarhedsdagbog”. Formålet er at få indblik og overblik i de mønstre, du kommer ind i, der kan fjerne dig fra en sårbar måde at mærke og håndtere situationer på, hvor du går ind i en automatpilotadfærd eller reaktiv adfærd. Du skal i stedet notere, hvad der kan hjælpe dig til at forstå dig selv fra et sårbart perspektiv. Nedenfor får du inspiration til at lave fire søjler:
Dato/tidspunkt (og evt trigger af situation)
Fastlåst/reaktiv/automat reaktion
Bagved liggende følelse som blev overhørt
Proaktiv løsning, der giver udtryk for din ægte sårbarhed
Emotionsfokuserede øvelser til at håndtere din sårbarhed
På hjemmesiden emotionskompasset findes en god introduktion til følelser samt et øvelsesbibliotek, som du kan lade dig inspirere af. Nederst i denne artikel vil vi også arbejde med øvelser og rammer, der kan kultivere din evne til at være sårbar.
Find dit “hvorfor”!
FAQ – spørgsmål og svar “Sårbarhed, selvværd og psykisk trivsel”
Hvad er sårbarhed?
Sårbarhed er evnen til at mærke og udtrykke sine følelser, behov og grænser. Psykologisk sårbarhed handler om at være ærlig over for sig selv og andre, også når man føler sig usikker, ked af det eller bange.
Er sårbarhed en styrke eller en svaghed?
Sårbarhed bliver ofte opfattet som en svaghed, men forskning og psykoterapeutisk erfaring peger på det modsatte. Når sårbarhed mødes med omsorg og forståelse, kan den styrke både selvværd, relationer og psykisk robusthed.
Hvordan hænger sårbarhed og selvværd sammen?
Sårbarhed og selvværd er tæt forbundne. Når du oplever, at dine følelser og behov bliver mødt med respekt, styrkes dit selvværd. Hvis du derimod føler skam over dine følelser eller skjuler dem, kan det bidrage til lavt selvværd og selvkritik.
Kan lavt selvværd gøre det sværere at være sårbar?
Ja. Mange med lavt selvværd frygter afvisning, kritik eller ikke at være gode nok. Derfor kan de forsøge at skjule deres sårbarhed bag perfektionisme, kontrol eller et stærkt behov for at gøre andre tilfredse.
Hvad er sammenhængen mellem sårbarhed og perfektionisme?
Perfektionisme er ofte et forsøg på at beskytte sig mod ubehagelige følelser som skam, utilstrækkelighed og usikkerhed. Når man lærer at rumme sin sårbarhed, bliver behovet for at fremstå perfekt ofte mindre.
Hvordan hænger selvkritik og sårbarhed sammen?
Selvkritik kan opstå, når vi ikke accepterer vores egen sårbarhed. I stedet for at møde os selv med forståelse, angriber vi os selv for at være usikre, bange eller fejlbarlige. Derfor er arbejdet med sårbarhed ofte også et arbejde med at mindske selvkritik.
Kan sårbarhed hjælpe mod stress og angst?
Sårbarhed fjerner ikke stress og angst, men den kan gøre det lettere at håndtere dem. Når vi tør dele vores bekymringer, søge hjælp og være åbne om vores udfordringer, mindskes følelsen af at stå alene med problemerne.
Hvordan påvirker traumer evnen til at være sårbar?
Traumer kan lære os, at det ikke er trygt at vise følelser eller række ud efter hjælp. Derfor kan personer med traumer udvikle strategier som kontrol, følelsesmæssig afstand, perfektionisme eller selvkritik for at beskytte sig selv.
Hvorfor kan sårbarhed skabe bedre relationer?
Sårbarhed er en vigtig forudsætning for tillid, nærhed og ægte kontakt. Når vi tør dele vores tanker, følelser og behov, bliver det lettere for andre at forstå os og skabe en tættere relation.
Hvordan bliver sårbarhed en styrke?
Sårbarhed bliver en styrke, når den kombineres med mod. Det kræver mod at være ærlig, vise sine følelser og acceptere, at man ikke er perfekt. Til gengæld kan det føre til stærkere relationer, højere selvværd, mere livsglæde og større psykisk robusthed.
Kan man lære at være mere sårbar?
Ja. Sårbarhed er en evne, som kan udvikles. Det kan blandt andet ske gennem selvrefleksion, trygge relationer, terapi og ved gradvist at øve sig i at sætte ord på følelser, behov og grænser
Hvad er forskellen på sårbarhed og oversharing?
Sund sårbarhed handler om at dele personlige følelser og erfaringer med mennesker, der er værdige til din tillid. Oversharing er derimod, når man deler meget private ting uden den nødvendige tryghed, timing eller relationelle ramme.
https://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2023/02/flower-ge5a70ea8c_1920.jpg11961920Birgitte Grønbechhttps://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2021/12/logo-original-300x92.pngBirgitte Grønbech2023-02-02 15:16:532026-07-26 06:19:04Hvad er sårbarhed? Derfor giver ægte sårbarhed mere trivsel, selvværd og livskraft
I Rødovre Terapicenter er vi optaget af at følge de højeste standarder for parterapi. Vi har fokus på at arbejde helt – eller delvist – ud fra emotionsfokuseret parterapi (EFT-parterapi).
EFT-parterapi anvender bedste viden og praksis med fokus på tilknytningsteori og en veludviklet proces-facilitering. EFT-metoden inddrager mangeårig viden fra forskning og effektmåling og er vurderet som DEN mest effektive og bæredygtige metode inden for parterapi.
Nedenfor finder du 10 vigtige aspekter af EFT-parterapi; herunder hvad der gør den emotionsfokuserede metode virkningsfuld og betryggende. Du kan også læse hvilke fokuspunkter der er i EFT-parterapi. Endeligt er der lidt inspiration fra DR2’s TV-serie om parterapi: ”Vi kæmper for at overleve”.
#1 Hvad er emotionsfokuseret parterapi/EFT-parterapi?
Emotionsfokuseret parterapi fokuserer på, at I begge skal skabe større forståelse af jeres adfærd og negative mønstre. Vi arbejder med forståelse for adfærd, oplevelser og årsager til konflikter og har et stærkt emotionsfokus. Jo, mere I som par kan skelne og deeskalere jeres re-aktive adfærd, jo bedre bliver I til at komme ud af konflikter og komme tættere på hinanden. I kan dermed bedre udleve det voksne menneskes naturlige behov for kærlighed og tilknytning til en anden person.
Emotionsfokuseret parterapi blev udviklet med start i 1985 i et canadisk forskningssamarbejde mellem Sue Johnson og Les Greenberg. Siden har Sue Johnson videreudviklet metoden EFT-parterapi. Der er også lavet et certificeringsforløb for parterapeuter.
Også andre relationer end parrelationer
EFT-parterapi er ikke kun anvendelig ifht til parrelationer. Man kan også gå i søskende terapi, venneterapi eller forældre-barn-terapi, da det er det relationelle aspekt og forståelsen af positionerne i relationen, der er i fokus i EFT.
EFT-parterapeutens rolle
I EFT parterapi, er parterapeuten er en proceskonsulent. EFT parterapeuten hjælper i første omgang parret med at forstå og deeskalere negative mønstre. Fx når den ene af jer er tilbøjelig til at trække sig, mens den anden af jer er den evigt opsøgende. Positionerne er genkendelige i alle forhold – men hvis I havner i kriser og den opsøgende har behov for kontakt men møder en evig lukket dør hos den tilbagetrukne part, så opstår der problemer. Det er her parterapeuten med sin erfaring og indsigt kan facilitere jer ud af fastlåstheden og ind i en mere tryg kontakt. I EFT-parterapi arbejder vi på, at I får deeskaleret konflikter (negative mønstre) og at I med tiden får nulstillet nuværende konflikters – og tidligere negative mønstres – effekt på hver af jer. Negative effekter er meget lig den stress man oplever i andre forhold, hvor vi bliver udbrændte, opgivende eller indesluttede.
Med emotionsfokuseret parterapi er der tre faser, som vi arbejder os igennem:
De-eskaleringsfasen, hvor vi identificerer de mønstre, der tager jer væk fra den respektfulde kontakt og ser på hvilke følelser, antagelser og dynamikker, der er involveret
Genengageringsfasen, hvor I fornyer tæt kontakt mellem jer – her fordyber vi samtalerne, så I bliver et team, der reagerer konstruktivt på hinandens dyberliggende behov
Konsolideringsfasen, hvor den nye positive spiral forstærkes og vedligeholdes. Den menneskelige hjerne er tilbøjelig til at finde tilbage til sine gamle spor, så det er vigtigt at I støttes af EFT-parterapeuten til at vedligeholde den gode adfærd i parforholdet.
#2 Med EFT-parterapi lærer I at genkende og håndtere de mønstre der gentager sig (de-eskalering)
I en hektisk hverdag, med ansvar for børn, travle jobs og/eller andre hensyn, kan parforholdet let blive presset. Ligesom børn har vi voksne brug for at høre til; og blive set, hørt og forstået. Vores parforhold kan – uden at vi ønsker det – blive en negativ spiral af dårlig kommunikation, misforståelser og forkerte antagelser. For nogle fører det til tillidsbrist og utroskab, for andre til negative tanker om sig selv og/eller den anden. Dermed får kærligheden ringe kår.
Helt på overfladen er der tre hovedkonflikter, der udspiller sig:
Find den skyldige – som er en konflikt, hvor vi peger partneren ud frem for at se situationen mere åbent og nysgerrigt fra begges perspektiv. Der kan være mange absolutter italesat: du gør altid, jeg får aldrig osv.
Protest/irritation – som er en konflikt, der kommer af, at der ofte har været skuffelser i at få god kontakt. Man er derfor blevet usikker og ængstelig på tilknytningen. Fx kan man glæde sig til at komme hjem fra jobbet, men jo mere man nærmer sig hjemmet, jo mere irritabel føler man sig – for jo mere trænger usikkerheden sig på.
Frys/flygt – som er den mest alvorlige konflikttype, hvor man giver op lukker ned. Her er man i opgivelse eller er måske blevet udbrændt i dynamikken med sin partner.
Hvad gør vi med mønstrene?
En EFT-parterapeut vil hjælpe jer med at stoppe op og se hinanden, som de værdifulde mennesker I er. Hvis I gerne vil hinanden og parforholdet, så er de gentagende negative mønstre gult og rødt flag og indikerer at I skal have konflikten håndteret.
Selv par i frys/flygt konfliktnvieau kan få hjælp fra en EFT-parterapeut. Det afgørende er, at begge parter ønsker det og kan det. Nogle gange afdækkes dette i nogle sessioner som en afklaring.
De negative skal nu deeskaleres. Som udgangspunkt er der ikke nogen skurk i et parforhold. Det er mønstret/mønstrene, der er skurken. I bliver med EFT parterapi bedre til at se negative mønstre og stoppe op. I stedet kan I se mere kærligt og anerkendende på jeres egne og den andens følelser og behov. Når negative mønstre er de-eskaleret bliver det nemmere at genopdage hinanden og skabe intimitet og tryghed igen.
#3 EFT-parterapiens fokus på tilknytning
I dag ved vi meget mere om voksnes behov for kærlighed. Vi er alle latent udstyret med et behov for tilknytning. Som EFT-parterapeut bruger man en GPS, der i høj grad er rettet mod tilknytningen. Ikke mindst de følelser, processer og signaler, der synes at undertrykke det reelle behov for tilknytning.
Årsager til skæv tilknytning i relationen
Der kan være mange grunde til, at man har svært ved at engagere sig i ens partner.
Måske handler det om tilknytningshistorik fra barndommen, måske om en iboende usikkerhed eller et gammelt traume?
Måske skyldes det tilbagetrækning, fordi partneren nogle gange har været alt for kritisk og anklagende.
Eller måske at der er opstået mistillid eller et sår fra svigt fra din partner?
Hvis tilknytningen er utryg eller usikker, får man hurtigt forkerte eller ængstelige antagelser om partnerens motiver. Det ligger som en del af den menneskelige natur. Din overlever-reaktion vil tage over og dette fører til adfærd som: ”kamp, flugt eller stivne” frem for trygt og nysgerrigt at engagere dig.
Individuel session til afdækning af tilknytningshistorik
For at få styr på om der er nogle tilknytningsmæssige problemer, som forstyrrer jeres samliv, vil EFT-parterapeuten tage en individuel session med jer begge to. Her vil vi dels komme nærmere ind på historikken fra barndom, oplevelse af forældrene som modeller for kærlighedslivet, svigt, traumer og tilbøjelighed til at bruge arbejde, alkohol eller andet som en måde at regulere sig selv på. Vi vil også komme ind på tidligere og nuværende forhold og den erfaring, der er for at knytte sig sammen.
I processen har EFT-parterapeuten fokus på at så tilknytning mellem jer
En EFT-parterapeut er tilknytningsorienteret i parterapien og vil derfor også igennem spørgsmål og respons’er, så frø til at få jer knyttet sammen. Det sker i den forståelse, at behovet for tryg tilknytning har vi alle! Og at par-relationen er bygget på at opnå tilknytning gennem kærlighed, tryghed og intimitet.
#4 Hvor mange sessioner skal man regne med at bruge i et forløb med EFT-parterapi?
Der er forsket og foretaget mange forsøg med par, der er i eller har gennemført EFT parterapi forløb. En oversigt over forskningen ses i linket her.
Hvor mange sessioner skal vi regne med?
Hvis kontakten i parforholdet er præget af stor utryghed som både kan skyldes dårlige erfaringer i relationen, men ofte også har med tidligere traumer at gøre er et forløb ofte af et omfang på 20-24 sessioner.
Med større traumer eller tilknytningsbrist i parforholdet, fx utroskab kan det tage meget mere end disse 20-24 sessioner.
I al almindelighed kommer man langt med 7-14 sessioner.
EFT-parterapi arbejder ud fra en fokuseret tilgang, hvor vi zoomer ned i lagene af følelser og oplevelser og udveksler dette mellem jer. Det er en terapiform, hvor I oplever en slags bæredygtig og organisk forandring som kræver tid.
Forskning viser, at EFT-parterapi har ret stor effekt og at denne form for parterapi. Det skaber vedvarende positive forandringer hos en meget stor andel (86%) af de par som har været i tilstrækkelige forløb.
#5 EFT-parterapi styrker egen og fælles kapital af social og emotionel intelligens
Emotionsfokuseret terapi har som navnet antyder fokus på emotioner. Emotioner er som en GPS, der giver tanker og input fylde, mening og retning. Emotioner har til formål at vejlede os nonverbalt og er det første signal der sætter kroppen i beredskab til tanker, meninger og handlinger. I “Emotionskompasset”her kan du få mere indsigt i hvad emotioner er, og hvordan opdeling af følelser kan give en større indgang ind til forståelse af dig selv og andre.
Som udgangspunkt kommer vi mennesker til verden som små, sårbare individer. Vi har brug for omsorg, trøst og støtte i livet. Tilstrækkelig omsorg og støtte giver os mod til at klare alle de mange svære ting, vi også møder. Det styrker os til være trygge og klare livets storme. Det styrker os også til at tage imod det gode vi møder i livet.
I stedet for forskaller vi os. Ofte godt hjulpet af skam, stolthed og antagelser, som vi bygger op uden at være i afstemt kontakt. Se også TEDTALK om dette med Brené Brown.
Uden åbenhed og sårbarhed kan vi imidlertid ikke få et forhold til at forblive levende, intimt og med stærke bånd. Vores indre og ubevidste “jeg” ved godt, hvad vi har brug for. Men vi falder ofte ind i det vi kalder et reaktivt mønster. Her erstatter vi det gode, opbyggelige og levende med vrede, afvisning og fokus på andre ting: arbejde, kontroladfærd, stoffer, alkohol, sex, spil, tv mv.
Effekter af EFT-parterapi
Det gode ved et EFT-parterapi-forløb er, at I undervejs bliver klogere på hvad I gør ved jer selv, når I kommer til at blokere for den gode kontakt.
I udvider tolerancen til at være i sårbar kontakt både til jer selv og den anden
I skaber mere afstemt kontakt og forstærker båndende mellem jer. Vel at mærke de medmenneskelige, kærlige og intime bånd
I styrker jeres indre menneske hver især
I bliver langt bedre til at være i gensidig og respektfuld kontakt med andre relationer så som børn, kollegaer, venner og familiemedlemmer
#6 EFT-parterapi er en gennemforsket og veldokumenteret form for parterapi
EFT er højeste standard i forhold til forskning i parterapi. Der har i de seneste 30 år været gennemført et systematisk EFT-parterapi forskningsprogram som fokuserer på alle relevante elementer. Effektstørrelsen fra EFT-parterapi har vist sig større end andre par-interventioner. Se også en engelsksproget oversigt over forskningsartikler her.
Der er også vist positive effekter i forbindelse med par-interventioner hvor depression, angst eller PTSD var den del af parrets udfordringer.
Videnskaben viser resultater på, at mennesker, der lever i kærlige bånd med hinanden blomstrer og får en bedre sundhedstilstand, herunder ifht stressreduktion, hjertet-kar problematikker, mental trivsel og større psykisk robusthed.
# 7 EFT-parterapi blev vist i serien på DR2: ”Vi kæmper for at overleve”
DR2 påbegyndte i november 2020 en serie, der viser hvordan EFT-parterapi fungerer i praksis. Hvis I er nysgerrige på EFT-parterapi kan I gå ind på DR2 og se udsendelsen. Her vil I se hvordan parrenes mønstre ”tager dem væk fra hinanden” og hvordan de gennem større (selv) forståelse og sårbare samtaler får løst op for problemerne.
EFT-parterapeuten Jette Simon’s fokus
Jette Simon, som er mangeårig ekspert i EFT, tager ansvar og lederskab for selve procesforløbet som hvert par i DR2 udsendelsen gennemløber. Hun hjælper parrene med at se de to kontakt-niveauer. 1) overfladen hvor kontakten er præget af mønstrene, som giver deres nervesystemer misinformation om hinandens behov og længsler og 2) under overfladen hvor deres dybereliggende tilknytningsbehov og grundfølelser findes.
Jette følger dem i deres fortællinger. I første omgang lytter Jette sig ind på de tilknytningsindikationer fortællingerne bringer. Hun hjælper hun dem herefter til at forstå, hvad der sker med dem under overfladen. Ved at forstå både sig selv og den anden bedre, kan parret de-eskalere de mønstre, der tager dem fra hinanden. Hun beder dem om at lave udvekslinger og tale ud fra dét, der er under overfladen. På den måde øver de sig i at tale ud fra de ægte behov, og der sker noget nyt og opbyggeligt i deres kontakt.
Jette bruger EFT-terapeutens vigtige fokus: Parrene er selv eksperterne i eget liv. Det er dét, der sker imellem dem, man som terapeut hjælper parret med at håndtere.
At få kontakt til den grundlæggende omsorg/kontakt
Parrene er i emotionsfokuserede terapisessioner hvor Jette Simon taler med dem og indimellem zoomer ind og forstærker følelser, der påvirker tilknytningen. Dermed spejler og validerer Jette dét, som er vigtigt, for at parret bedre kan mærke de glemte eller gemte følelser. På den måde får hun fx også hjulpet parrene til at kunne se hinanden på en dybere måde end bare som ”ham der hele tiden bliver tavs” eller ”hende der råber for meget op”. Det er jo dét en EFT-parterapeut skal hjælpe parret med. At finde ind til de reelle og dybereliggende grundfølelser og tilknytningsbehov. Dermed kan parret finde en ny vej til at aktivere deres behov for at være sammen på lige netop deres måde.
#8 Fra parterapeutens synsvinkel: Med EFT-parterapi har terapeuten et emotionsfokuseret kompas at arbejde ud fra
Når parterapeuter møder par, er der mange forskellige konflikter og fortællinger involveret. Hvis vi kun fokuserer på konflikterne og indholdet i dem, kan vi hurtigt forfalde til at se skurken i den ene eller den anden part. Vi kan også hurtigt blive forvirrede af alle de informationer, der kommer på bordet. Hermed risikerer parterapeuten at blive en part, og det er lige præcis det vi vil undgå: Som EFT-parterapeut har man nogle konkrete fokuspunkter for arbejdet med parrene:
At vise respekt og ligeværd til begge parter
At bruge parterapien til at styrke parrets håndtering af dét, der sker imellem dem i sessionerne og have blik for de positioner og mønstre, der opstår
At gøre parret bedre til at se ind bag egne og den andens adfærd og at udtrykke mere præcist hvad der er ægte behov, længsler og primære følelser
At skabe tryghed i rummet, så parret også går fra sessionerne med erfaring om at denne tryghed kan skabes i samtalerne hjemme
At være proceskonsulent for parret i fht til lade de naturlige tilknytningsmæssige behov mennesker har (en medfødt overlevelsesmekanisme) udspille sig. Samtidig i forståelse af den konkrete følelsesmæssige erfaring den enkelte klient har med sig fra barndommen, tidligere forhold og det der er sket mellem parterne.
# 9 Hvad skal der til for at blive certificeret emotionsfokuseret parterapeut?
En certificeret EFT-parterapeut er enten psykolog eller godkendt psykoterapeut med en akademisk grunduddannelse og/eller professionsuddannelse med godkendelse fra Dansk Psykoterapeutforening. EFT-parterapeuter har gennemløbet et indledende kursus (externship) og to kursusforløb om fase 1 og fase 2 med en certificeret EFT-træner. Der skal fremvises dokumentation for min. 8 sessioner med en EFT certificeret supervisor. Herefter er certificeringsprocessen en proces hvor EFT-parterapeuten skal fremsende to video-sekvenser af parterapi fra hhv fase 1 deeskalering og fase 2 re-engagering og fordybelse af kontakten.
#10 Eksempler på typiske konflikter i parforholdet – og hvordan de påvirker kontakten
”Du hjælper heller aldrig til herhjemme”
Ida, der ellers blev meget forelsket i Jakob for 10 år siden har nu fået en desperat følelse af at stå alene med mange af de huslige opgaver. Hun skælder ofte ud, bryder ud i gråd og kritiserer Jakob for ikke at gøre det godt nok. Fx når han rydder op og gør rent i køkkenet. Der er altid nogle krummer han har overset som hun får øje på.
Jakob – skudt til hjørne som “bad cop”
Jakob er til gengæld virkelig nedtrykt og fatter ikke, at hun ikke bare kan slappe lidt af. Han savnede den kærlige person Ida var i de første år af deres forhold. Ida var anerkendende og glad for det han bidrog med dengang. Nu er det som om at hans hjerne udsender nogle iskugler ned gennem systemet, når hun kritiserer. Og når ret skal være ret, så laver han faktisk en del derhjemme!
Ida savner kontakten og det intime fællesskab
Ida er den opsøgende ifht til kontakt og intimitet i deres forhold. Men siden de fik deres to børn har skænderier og det negative mønster taget til. Jakob begyndte at trække sig for at kunne trække vejret dybere. Ida følte sig svigtet. Han ved ikke hvordan han skal gå ind i de sårbare snakke. Jakob er den emotionelt tilbagetrukne, som er bange for at gøre noget forkert.
Dybest set savner de hinanden
Bag om de tiltagende skænderier, ligger stadig dybe længsler efter at finde sammen i den dejlige kontakt de havde tidligere. Begge er de begyndt at føle sig alene og begge får tanker om dette virkelig kan fortsætte?
Ida føler sig i bund og grund ikke elsket og set af Jakob. Mens Jakob, der virkelig knuselsker hende, når de er i god kontakt, er begyndt at føle sig utilstrækkelig og magtesløs meget af tiden.
EFT-parterapi – en vej til at finde fornyet håb
I EFT parterapi er det første skridt er at få aktiveret samtaler omkring hvad der dybest set sker inde i dem. Det gør vi ved at vi vil fokusere på at få Jakobs følelser af afmagt men også hans kærlighed til Ida mere i tale. Jo, mere hun mærker at hun ER elsket af Jakob, jo mere slapper hendes system af. Vi skal have dem til at blive et team om at se begges behov for at blive mødt kærligt. De skal engagere sig i samlivet og have fokus på kærligheden og dagens pligter. Men på en måde hvor de begge ser og mærker hvad de gør for hinanden. Ikke hvad de ikke gør!
Hvordan kunne du svigte mig?
I årevis har Camilla og Thomas haft et superdejligt ægteskab. Camilla var den der tog sig mest af børnene og den mest tilbagetrukne ifht til det sociale liv uden om familielivet. Til gengæld er Camilla meget opsøgende ifht at være i kontakt med sin familie. Hvis hun mærkede at nogle af sine elskede mand og børn havde brug for omsorg og trøst så var hun der. Hun var også god til at dele sin verden, tanker og følelser med Thomas.
Den emotionelt mere tilbagetrukne Thomas var i mange år været utrolig taknemmelig for at opleve denne hjemlige support og kastede sig ud i sit forskningsarbejde inden for den akademiske verden. Han kom stille og roligt langt op ad rangstigen samtidig med at han var en kærlig mand og far.
En krise i familielivet opstår
Da det yngste barn i en længere periode skulle behandles for lymfekræft blev familien meget presset. Det var Camilla, der med sin store omsorg fik styr på alle børnene og logistikken med hospital, læge, legeaftaler mv.
Thomas følte sig magtesløs, utilstrækkelig og mindre værdsat i sin rolle som mand og far. For også at skåne Camilla begyndte Thomas at betro sig til sin unge forskningsassistent Julie. Stille og roligt blev de forelskede i hinanden. Romancen blev midt i det hjemlige kaos til en måde Thomas fik bekræftelse og ro på.
Yngstebarnet blev heldigvis rask igen. Der kom mere ro på tingene hjemme.
Utroskab
Men så opdagede Camilla, at Thomas havde været utro med Julie. Denne mistillid satte gang i en kæmpe negativ cyklus imellem dem. Mens Thomas ”vågnede op” og blev desperat bange for at miste Camilla, var Camilla fanget i et virkelig ubehageligt kompleks af følelser af sorg, smerte, vrede, chok, uretfærdighed, mistillid, uværdighed mv. Igen og igen kom den chokerende tanke op i hende: ”hvordan kunne du svigte mig?”
At vende utroskabscyklus
Efter nogen overvejelse ville Camilla gerne kæmpe for forholdet. Men “utroskabscyklus” kom hurtigt og tog hende væk fra Thomas. Det krævede en del parterapi før hun fik fornyet engagement og tillid til ham. Det krævede, at der var plads til at være med de følelser som hun reelt havde. Angsten, chokket og tillidsbristet.
Parterapi – en støtte i processen
Thomas fik gennem parterapien indsigt i hvordan han kan være der for Camilla. Han skulle engagere sig i Camillas følelser og fx med ægte trøst og anger vise, at han ikke var ligeglad. I første omgang var det vigtigt at genoprette tilliden ved at lære parret at Camilla skulle dele det når hun oplevede negative tanker oven på tillidsbruddet og Thomas skulle resondere med omsorg. På den måde ændrede positionerne sig stille og roligt. Thomas blev mere opsøgende emotionelt. Camilla stod ikke – som før utroskaben – alene med ansvaret for at give trøst og omsorg. Camilla og Thomas endte ud med at få en dybere og mere dynamisk relation i takt med at utroskabscyklus blev erstattet af en ny cyklus.
Vi bruger cookies og lignende teknologier for at give dig en personlig shoppingoplevelse, personlig reklame og for at analysere vores webtrafik. Klik på 'Accepter alle og luk', hvis du ønsker at tillade alle cookies. Alternativt kan du vælge, hvilke typer cookies du vil acceptere eller deaktivere ved at klikke på Tilpas nedenfor. I overensstemmelse med kravene fra Googles Business Data Responsibility Site sikrer vi gennemsigtighed og kontrol over dine data.
Nedenfor kan du finde e-mailadressen på databeskyttelsesansvarlige for behandlingsvirksomheden.
privacy@wordpress.com
Formål med data
Denne liste repræsenterer formålene med dataindsamling og -behandling.
AuthenticationUser PreferencesCommenting FunctionalityLanguage Settings
Anvendte teknologier
Denne liste repræsenterer alle teknologier, som denne tjeneste bruger til at indsamle data. Typiske teknologier er cookies og pixels, der er placeret i browseren.
Cookies
Indsamlede data
Denne liste repræsenterer alle (personlige) data, der indsamles af eller gennem brugen af denne tjeneste.
Authentication detailsUser preferencesUser comments dataLanguage settings
Retsgrundlag
I det følgende angives det nødvendige retsgrundlag for databehandling.
Consent under GDPR
Opbevaringsperiode
Opbevaringsperioden er den tid, hvor de indsamlede data opbevares til behandlingsformål. Dataene skal slettes, så snart de ikke længere er nødvendige til de angivne behandlingsformål.
* Session to 1 year
Oversigt over informationlagringsteknikker
Den tjeneste, der er beskrevet her, omfatter forskellige metoder til at lagre oplysninger på en brugers enhed. Det følgende afsnit giver en detaljeret beskrivelse af disse teknikker, med vægt på deres rolle i forbedring af brugeroplevelsen og overholdelse af etablerede databeskyttelsesprotokoller.
wordpress_[hash]Stores authentication details. Limited to the Administration Screen area.
TypeFirst-party
VarighedSession
wordpress_logged_in_[hash]Indicates when you're logged in, and who you are.
TypeFirst-party
VarighedSession
wp-settings-{time}-[UID]Used to customize your view of the admin interface and possibly the main site interface.
TypeFirst-party
Varighed1 year
comment_author_{HASH}Stores commenter's name to avoid retyping it.
TypeFirst-party
Varighed1 year
comment_author_email_{HASH}Stores commenter's email address to avoid retyping it.
TypeFirst-party
Varighed1 year
comment_author_url_{HASH}Stores commenter's URL to avoid retyping it.
TypeFirst-party
Varighed1 year
wordpress_test_cookieTests if cookies can be set.
TypeFirst-party
VarighedSession
wp_langStores the language key of the selected language.
TypeFirst-party
VarighedSession
Historik
BeslutningDato
Not set yet
Beskrivelse af tjeneste
This is a web analytics service. It enables users to measure the return on investment (ROI) from advertising and to track user behavior across flash, video, websites, and applications.
Behandlingsvirksomheder
Google Ireland Limited Google Building Gordon House, 4 Barrow St, Dublin, D04 E5W5, Irland
Nedenfor kan du finde e-mailadressen på databeskyttelsesansvarlige for behandlingsvirksomheden.
https://support.google.com/policies/contact/general_privacy_form
Formål med data
Denne liste repræsenterer formålene med dataindsamling og -behandling.
Website AnalyticsUser TrackingData Analysis
Anvendte teknologier
Denne liste repræsenterer alle teknologier, som denne tjeneste bruger til at indsamle data. Typiske teknologier er cookies og pixels, der er placeret i browseren.
Cookies, Pixel, Javascript
Indsamlede data
Denne liste repræsenterer alle (personlige) data, der indsamles af eller gennem brugen af denne tjeneste.
Click pathDate and time of visitDevice informationLocation informationIP addressPages visitedReferrer URLBrowser informationHost nameBrowser languageBrowser typeScreen resolutionDevice operating systemUser interaction dataUser behaviorVisited URLCookie ID
Retsgrundlag
I det følgende angives det nødvendige retsgrundlag for databehandling.
Consent under GDPR
Behandlingssted
Dette er det primære sted, hvor de indsamlede data behandles. Hvis dataene også behandles i andre lande, vil du blive informeret separat.
* The European Union
Overførsel til tredjelande
Denne tjeneste kan videresende de indsamlede data til et andet land. Bemærk, at denne tjeneste kan overføre data til et land uden de nødvendige standarder for databeskyttelse. Nedenfor kan du finde en liste over de lande, hvortil dataene overføres. Du kan få mere information om sikkerhedsforanstaltninger i udbyderens privatlivspolitik eller ved at kontakte udbyderen direkte.
USASingaporeChileTaiwan
Opbevaringsperiode
Opbevaringsperioden er den tid, hvor de indsamlede data opbevares til behandlingsformål. Dataene skal slettes, så snart de ikke længere er nødvendige til de angivne behandlingsformål.
* The retention period depends on the type of stored data. Each user can choose how long Google Analytics retains data before it is automatically deleted.
Klik her for at læse databehandlerens cookiepolitik
Den tjeneste, der er beskrevet her, omfatter forskellige metoder til at lagre oplysninger på en brugers enhed. Det følgende afsnit giver en detaljeret beskrivelse af disse teknikker, med vægt på deres rolle i forbedring af brugeroplevelsen og overholdelse af etablerede databeskyttelsesprotokoller.
_utmbThis cookie is used to track the visit time.
Typecookie
VarighedSession
_gaThis cookie is used to distinguish users.
Typecookie
Varighed2 years
_gidThis cookie is used to identify the user.
Typecookie
Varighed1 day
__utmaThis cookie is used to record the time and date of the first visit, the total number of visits, and the start time of the current visit.
Typecookie
VarighedSession
__utmzThis cookie is used to record where the visitor came from.
Typecookie
VarighedSession
IDEUsed to display personalized ads.
Typecookie
Varighed1 year, 1 month
CONSENTUsed to store the user's consent choices.
Typecookie
Varighed2 years
__utmtUsed to throttle request rate.
Typecookie
Varighed10 minutes
_gatUsed to read and filter requests from bots.
Typecookie
Varighed1 minute
__utmcUsed to store the time of the visit.
Typecookie
Varighed30 minutes
FPIDUsed to store a value that is used to set the client ID in the request to Google's servers.
Typecookie
Varighed2 years
FPLCUsed to register a unique ID that is used to generate statistical data on how the visitor uses the website.
Typecookie
Varighed20 hours
Historik
BeslutningDato
Not set yet
Warning: foreach() argument must be of type array|object, true given in /var/www/rodovre-terapicenter.dk/public_html/wp-content/plugins/bowe-marketing/includes/templates/frontend/popup/cookie-details-tab.php on line 34
one ramte dig. Det er jeg ked af. Jeg vil gerne prøve igen.”
