Af psyko- og parterapeut Birgitte Grønbech, MPF, Rødovre Terapicenter
Denne artikel ser på tillidsbrud og svigt i parforholdet som kan føre til så stor usikkerhed og problemer med at genfinde trygheden i kontakten.
Svigt i parforhold
Svigt i parforhold kan manifestere sig på mange forskellige måder. Det kan være alt fra små løgne og hemmeligheder, manglende villighed til nærvær og kontakt, til større tillidsbrud som utroskab. Når tilliden først er brudt, kan det være ekstremt svært at genopbygge den, og mange parforhold kæmper med at finde tilbage til den tryghed og sikkerhed, de engang havde.
Det kan skabe usikkerhed og negativ selvfølelse at opleve tillidsbrud og svigt i parforholdet.
Et tilknytningsrelateret svigt
Hvis svigtet sker på et tidspunkt, hvor en partner har særlig brug for sin partners omsorg og opbakning, kan det kategoriseres som et tilknytningsrelateret svigt. Det kan fx være:
Manglende engagement fx i relation til en fødsel, en dyb sorg pga. sygdom, ens elskede pårørendes sygdom mm.
Afvisninger og afstandtagen i særligt travle eller sårbare perioder, som under boligombygninger, småbørnsperioder mm.
En mental svær situation eller periode, der ikke mødes med støtte og omsorg.
Et ubalanceret engagement i kollegaer, digitale venskaber/romancer, sms’er med andre, som har et særligt intimt præg og skaber svigtfølelser hos partneren
Tillidsbrud og svigt i parforholdet kan ramme som et tilknytningsrelateret svigt
Tillknytningsrelateret svigt kan være en smertefuld oplevelse. Når en person man har en dyb følelsesmæssig forbindelse til svigter, kan det føles som om hele ens verden er blevet rystet. Dette svigt kan påvirke ens evne til at stole på andre – eller den svigtende partner – og skabe en dyb følelse af usikkerhed og mistillid.
Det er ofte svært at genopbygge tilliden, og mange oplever langvarige følelsesmæssige ar. At arbejde igennem et tilknytningsrelateret svigt kræver tid, indsats og ofte støtte fra professionelle for at kunne helbrede og genvinde følelsen af tryghed og sikkerhed i relationer.
Tillidsbrud i parforhold
Tillidsbrud forekommer ofte som et resultat af handlinger, der underminerer den gensidige tryghed, respekt og åbenhed i forholdet. Disse handlinger kan variere fra løgne til brudte løfter, intime sms’er med en anden og utroskab. Når tilliden er brudt, kan det føre til en kæde af negative følelser, herunder vrede, sorg, og frygt.
I parforholdet er det typisk utroskab der kan blive til et tillidsbrud. Men det kan også være:
løgne knyttet til byture, brug af fælles midler, spilleafhængighed, stofafhængighed, alkoholisme, sex eller pornoafhængighed; eller
et overdrevent engagement i andet end parforholdet fx fritidsinteresser, religion, arbejde eller fokus på sociale relationer, som partneren ikke er en del af.
Hvad gør svigt ved en?
Svigt kan have en dyb indvirkning på en persons følelsesmæssige og mentale velbefindende. Følelsen af at være svigtet kan føre til mistillid, usikkerhed og en følelse af tab af kontrol. Svigt kan også føre til, at man stiller spørgsmål ved sin egen værdighed og evne til at navigere i relationer.
Derfor er skamfølelsen ofte en følelse, der dominerer ved et svigt. “Det syn jeg har på mig selv ændres, for jeg bliver måske i tvivl om jeg selv er skyld i tillidsbruddet”.
Det ser vi ofte når forældre svigter børn med mangel på kontakt og omsorg. Er man barn af svigtende forældre og genmøder svigtet hos sin partner, kan man rammes af følelser, der er knyttet til barnets følelser. Og her kan handlingslammelse, selvkritik, skam, usikkerhed og manglende evne til at adskille sin skyld og skam fra svigtet blive en hæmsko,
Er svigt et traume?
Svigt kan ofte føles som et traume, især når det kommer fra en person, man har haft en dyb følelsesmæssig forbindelse med. Børn der vokser op med voksne, der fx svigter med manglende nærvær, troværdighed og forudsigelighed kan stå alene med deres følelser og det kan udløse traume. Det kan være svært at håndtere eller bearbejde den begivenhed eller en række af begivenheder der blev til svigtet.
Traumet ved svigt kan føre til langvarige følelsesmæssige ar og påvirke ens evne til at stole på andre i fremtiden. Det er vigtigt at anerkende, at svigt kan have alvorlige konsekvenser for ens mentale helbred. Voksne, der oplever svigt fra deres partnere kan godt opleve at blive traumatiseret, hvis de står alene og hjælpeløse med oplevelsen og følelserne.
Mistillid i parforhold
Mistillid kan hurtigt sprede sig som en gift i et parforhold. Når mistillid først har sat rod, kan det være svært at genoprette tilliden. Mistillid kan føre til konstant overvågning og kontrol, hvilket kan skabe en usund dynamik i forholdet.
Hvad er tillid?
Tillid er en følelse af sikkerhed og tryghed i en relation, hvor man føler sig overbevist om, at ens partner vil handle i ens bedste interesse. Tillid skaber fundamentet for et sundt og stabilt forhold og er afgørende for, at begge parter kan føle sig trygge og støttede.
Når tilliden er væk
Når tilliden i et forhold er væk, kan det føles som om hele fundamentet er kollapset. Tillid er en af de vigtigste byggesten i et forhold, og uden det kan forholdet føles skrøbeligt og uholdbart. Det er vigtigt at arbejde på at genopbygge tilliden for at bevare et sundt og stabilt forhold.
Hvordan kommer man sig over et svigt?
At komme sig over et svigt kræver tid, tålmodighed og en villighed til at arbejde på forholdet. Det er vigtigt at kommunikere åbent og ærligt om de følelser og bekymringer, der opstår som følge af svigtet. At søge professionel hjælp, såsom parterapi, kan også være en nyttig måde at navigere gennem følelsesmæssige ar og genopbygge tilliden.
Hvordan skaber man tillid?
Tillid skabes gennem åben og ærlig kommunikation, konsistens i handlinger og tid. Det handler om at være pålidelig og holde sine løfter. Det er vigtigt at være gennemsigtig i sine intentioner og at vise respekt for hinanden.
Svigtende part
Anerkend, at svigtet ikke burde være hændt og tag ansvar for dine handlinger.
Vis oprigtig anger og fortrydelse over at have såret din partner, og gentag denne beklagelse som en del af din forpligtelse.
Engager dig helhjertet for at vise, hvor meget jeres forhold betyder for dig, og tag initiativ til at reparere og genopbygge tilliden.
Støt din partner i at forstå og føle, at de ikke er alene med følelserne af svigt, usikkerhed, skam og frygt.
Vær aktiv og forstående ved at tage initiativ til samtaler om de svære tanker og følelser, som utroskab kan udløse.
Find den rette tid til at skabe nye positive minder sammen, selvom dette kan være udfordrende, hvis det involverer steder eller situationer, der minder om utroskaben.
Selvom det kan være svært, vis tolerance over for din partners smerte og reaktioner, som vil komme igen og igen. Forstå smerten og møde den med omsorg og støtte, og arbejd på at fjerne barrierer, der hindrer dig i at vise denne omsorg.
For den svigtede partner er det i stedet vigtigt at fokusere på:
Vær undersøgende
Søg efter de dybere årsager til svigtet, frem for unødvendige detaljer.
Vær nysgerrig på spørgsmål, som handler om jer og jeres relationer i hjemmet: tænkte du på mig?
Var du klar over, at du risikerer at miste os?
Hvordan påvirker det dig følelsesmæssigt at bryde tilliden?
Det tager tid at opbygge nye kompetencer til at skabe tryghed i jeres forhold. Men det kan opleves som en fornyende proces. En proces, der både hjælper jer med at løse problemerne. Og som kan skabe et tættere, mere intimt og trygt forhold mellem jer. Derfor kan det også anbefales at få støtte fra en parterapeut.
Tillidsbrud og svigt i parforholdet afhjælpes med hjælp fra parterapi
Hvordan tilgiver man svigt?
Tilgivelse af svigt kræver en dyb følelsesmæssig bearbejdning og en vilje til at give slip på vrede og smerte. Det handler om at forstå og anerkende de følelser, der kommer af svigtet, og at arbejde mod en fremtid, hvor tillid kan genopbygges.
Hvordan tilgiver jeg svigt?
At tilgive svigt kan være en personlig og følelsesmæssig rejse. Det kræver at man tager sig tid til at bearbejde sine følelser og at være villig til at arbejde på forholdet. Det kan også være nyttigt at søge støtte fra venner, familie eller en psykoterapeut.
Følelsesmæssig afhængighed
Følelsesmæssig afhængighed kan gøre det svært at give slip på et forhold, selv når tilliden er brudt. Det er vigtigt at arbejde på at opbygge en stærk selvfølelse og selvstændighed for at kunne navigere gennem følelsesmæssige udfordringer og svigt.
At gå fra en man elsker
Nogle gange kan svigt være så dybtgående, at det fører til beslutningen om at gå fra hinanden. Det er en vanskelig og smertefuld proces, men det kan være nødvendigt for ens egen følelsesmæssige velbefindende. Det er vigtigt at give sig selv tid og plads til at helbrede og at finde støtte i denne svære tid.
Hvis du har mistet tilliden til din kæreste, er det vigtigt at kommunikere åbent og ærligt om dine følelser. Overvej parterapi for at arbejde med tillidsproblemerne.
Jeg har mistet tilliden til min kærestee
At miste tilliden i et forhold kan være meget udfordrende. Det kræver tid, indsats og vilje fra begge parter at genopbygge tilliden. Start med små skridt og vær tålmodig. Tag eventuelt kontakt til en parterapeut og få støtte til at genopbygge tilliden.
Hvad gør løgne ved et forhold?
Løgne kan alvorligt skade et forhold, da de underminerer tilliden mellem parterne. Åbenhed og ærlighed er afgørende for et sundt og stærkt forhold.
Hvad er et tillidsbrud?
Et tillidsbrud er en situation, hvor tilliden i et forhold bliver brudt, ofte på grund af svigt, løgne eller hemmeligholdelse. Genopbygning af tillid efter et tillidsbrud kræver tid og indsats.
Hvad er tillid i et forhold?
Tillid i et forhold betyder, at man føler sig sikker og tryg ved sin partner, og at man kan stole på dem i alle situationer. Tillid er fundamentet for et stærkt og sundt forhold.
Hvordan opbygger man tillid igen?
For at genopbygge tillid efter et tillidsbrud, er åben og ærlig kommunikation afgørende. Begge parter skal være villige til at arbejde på forholdet og vise gennem handling, at de er til at stole på.
Hvorfor er det så svært at tilgive?
Tilgivelse kan være svært, fordi det ofte kræver, at man bearbejder stærke følelser som skuffelse og bedrøvelse. Det tager tid og at man kan og/eller vil give slip på negative følelser og se fremad.
Hvordan kan man genopbygge tillid?
Genopbygning af tillid kræver ærlig kommunikation, tålmodighed og konsekvente handlinger, der viser, at man er til at stole på. Det er en gradvis proces, der
Hvordan lærer man at stole på sin kæreste?
For at lære at stole på din kæreste, er det vigtigt at skabe en åben og støttende kommunikation. Vær ærlig om dine følelser og forventninger, og vær opmærksom på din partners handlinger over tid.
Hvordan får jeg ham til at tilgive mig?
For at få din kæreste til at tilgive dig, skal du være oprigtig i din undskyldning og vise, at du forstår hans følelser. Giv ham tid til at bearbejde sine følelser og vise gennem handling, at du er til at stole på.
Er tillid en følelse?
Tillid er mere end en følelse; det er en overbevisning om, at man kan stole på nogen. Tillid bygger på erfaringer, handlinger og kommunikation, der skaber en følelse af sikkerhed og tryghed.
https://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2025/03/ronaldo-de-oliveira-zAkISnvAHRo-unsplash-scaled.jpg17072560Birgitte Grønbechhttps://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2021/12/logo-original-300x92.pngBirgitte Grønbech2025-03-15 21:53:342025-03-16 16:39:52Tillidsbrud og svigt i parforhold
Af psyko- og parterapeut Birgitte Grønbech, MPF, Rødovre Terapicenter
Denne artikel udstikker et landkort, som kan hjælpe med at finde vejen gennem fem faser efter utroskab. Fra chockfasen hvor I har brug for at lande på begge ben til det den konsoliderende fase, hvor hvor I skal passe godt på den genskabte tillid. Landkortet af fem faser fungerer også som pejle i jeres proces i parterapien. Vi kan således løbende gøre status på, hvor er I og hvad skal I må arbejde på for at holde kursen.
Når utroskab bliver afsløret, aktiveres overlevelsestilstande og truslen på vores tilknytning. Dette chok kan lægge sig som flash-back eller traume, hvis I ikke får skabt en tryg helingsproces. Derfor kan I have brug for en støtte i den til tider turbulente proces, hvis I ønsker at genskabe og holde fast i tilliden efter utroskab.
Får et hurtigt overblik over typiske spørgsmål og svar i relation til “Faser efter utroskab”
Generelt for tillidsopbygningsarbejdet
Mens I arbejder jer igennem de fem faser, kan I opleve at falde tilbage i en tidligere fase. Det er normalt, da nye situationer kan genskabe usikkerhed og mistillid eller trigge gamle mønstre. I skal derfor lære at forstå dybere, hvad der udløser jeres mistillid og tvivl.
Og hvordan I kan opbygge tillid på en sund og konstruktiv måde. Det er derfor vigtigt at forstå jeres egne følelser og tanker, så I kan præcisere, hvad den anden part udløser i jer.
“Det tager tid at opbygge nye kompetencer til at skabe tryghed i jeres forhold. Men det kan opleves som en fornyende proces. En proces, der både hjælper jer med at løse problemerne. Og som kan skabe et tættere, mere intimt og trygt forhold mellem jer.”
Faser efter utroskab #1: “Chokfasen”
I chokfasen, når utroskaben opdages, kan begge parter opleve en meget kaotisk tid med mange følelsesmæssige reaktioner. Chokfasen er præget af en overvældende følelse af vantro og forvirring. Den person, der er blevet svigtet, kan føle sig lammet af chokket og have svært ved at forstå, hvad der er sket.
Følelser som vrede, dyb smerte og sorg kan hurtigt følge efter chokket. Denne fase kan også aktivere overlevelsesreaktioner som angreb, desperation, vrede, hævnimpulser og lammelse samt tilknytningsrelaterede svigtfølelser som dyb smerte, afmagt, usikkerhed og frygt for at miste. Resultatet kan være intense og modsætningsfulde reaktioner og konflikter imellem jer.
I denne fase kan den utro part blive så usikker og skamfuld, at de fristes til at lyve om omfanget af utroskaben. At tilføje løgne kan forstærke svigtet og komplicere helingen, hvis I vælger at arbejde på jeres parforhold.
At stå alene med chokoplevelsen kan opleves som traumatisk for den svigtede part, hvis de ikke mødes med forståelse og omsorg. Derfor er det vigtigt at række ud til hinanden og til andre for at håndtere de store følelser. Men det kan føles som et paradoks. For venner og familie kan være partiske og mangle forståelse for nuancerne. Mange vælger at gå til en parterapeut for at få hjælp til at forstå og håndtere reaktionerne.
Selvrefleksion i “chokfasen”
På en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen reaktion og 10 er 100% choktilstand, hvordan vil du beskrive din egen tilstand lige efter utroskaben blev opdaget?
Og hvor er du på skalaen nu?
Hvad skete med dig ved afsløringen, og hvad er du i kontakt med nu ift. krop/sanser, følelser og tanker?
Hvad kan parterapi støtte med i “chokfasen?”
I chokfasen kan voldsomme følelser og tilstande lande, så I kan finde ro. Terapeuten hjælper med at finde stabilitet og nedregulering. I får hjælp med at forstå jeres behov og lave en nødplan, indtil I er klar til at tale om konsekvenserne.
Faser efter utroskab #2: “Acceptfasen, den erkendte virkelighed. Hvad gør vi nu?”
Efter det første chok har lagt sig, begynder acceptfasen, hvor begge parter erkender, at utroskaben har fundet sted og er afsløret. Denne fase er præget af en dybere forståelse af situationen og en erkendelse af, at forholdet er blevet rystet i sin grundvold.
Venner og familie kan have stærke meninger om utroskab, som ofte er farvede og kategoriske. Det er kun jer som par, der virkelig kender betydningen af det, I har sammen – kærligheden, den fælles historie, økonomi og måske børn og børnebørn.
I denne fase opstår der ofte tvivl:
Skal vi blive sammen som par?
Har jeg overhovedet lyst til at tilgive?
Hvordan kan vi nogensinde genskabe tilliden mellem os?
Disse spørgsmål kræver refleksion og ærlig kommunikation. Afklaringssamtaler hos en parterapeut kan være en uvurderlig hjælp til at navigere gennem denne komplekse fase. Parterapeuten kan hjælpe jer med at forstå både omfanget af svigtet og de følelser, der er kommet frem, samt støtte jer i at træffe informerede beslutninger om fremtiden for jeres forhold.
Selvrefleksion i “Acceptfasen”
Hvad er mine grunde til at blive med min partner?
Hvad var de bedste tider i vores parforhold?
Hvad elsker jeg ved min partner?
Er der ting jeg har savnet i parforholdet i tiden før utroskaben blev afsløret?
Er utroskaben knyttet til vores dynamik, eller var utroskaben knyttet til min partner tilknytning og personlighed?
Hvad er vigtigt for mig, for at jeg kan begive mig ud på en fælles rejse, der skal hele sårene efter utroskab?
Hvad kan parterapi gøre for jer i “acceptfasen”?
Parterapi har i denne fase en mere stabiliserende og afklarende fokus. I får hjælp til at mærke og afklare, hvordan fremtiden skal være. De afklarende samtaler sætter gang i samtalespor, der kan give jer plads til at mærke, hvad I hver især vil. Dette er vigtigt for, at I kan gå ind i helingsarbejdet med en helhjertet indsats.
At genskabe tilliden i parforholdet ifølge den internationale parterapeut Esther Perel
I videoen anbefaler Esther Perel den utro partner:
Anerkend svigtet og at det ikke skulle have fundet sted.
Vis anger og fortrydelse ifht at du har såret din partner. Gentag dette og engager dig i dette lederskab.
Engagerer dig oprigtigt, så du viser, hvor vigtigt jeres parforhold er for dig
Vis også, at du vil tage ansvar for at være den, der går i front for at reparere parforholdet
Hjælp din partner til at forstå og mærke, at hun/han ikke skal stå alene med følelser som svigt, usikkerhed, skam og frygt
Vær proaktiv og vis forståelse introducér til samtaler om triggere af utroskabstankerne, så din partner ikke står alene sine svære tanker og følelser
Søg den rette timing for hvor hvornår det er muligt at I skaber nye postive fortællinger sammen. Også selvom det kan være forbundet med steder og situationer, der trigger utroskabsminderne
Selv om det er svært for dig: Vis tolerance over for din partners smerte og reaktion. Den vil komme igen og igen. Forstå smerten og mød den. Arbejd selv med at fjerne barrierer som forhindrer dig i at vise omsorg for din partner
For den svigtede partner er det omvendt vigtigt at fokusere på:
Vær undersøgende og nysgerrig. Søg hellere at finde de dybere grunde til utroskaben, frem for detaljer om hvad der skete i utroskabssituationen
Vær nysgerrig på spørgsmål som handler om jer og relationerne i hjemmet: tænkte du på mig? Var du bevidst om hvad du udsatte børnene for? Hvordan påvirkede det dig følelsesmæssigt efterfølgende?
Begge parter kan søge fokus på konstruktive samtaler (når chok og krisetilstanden er erstattet med mere ro og spirende tillid)
Invitér til samtaler om hvad utroskaben betyder for os og hvordan har det påvirket dine/mine værdier?
Undersøg sammen hvad vi lære fra utroskaben?
Fokusér på at skabe en fremtid og nogle rammer som understøtter, at vi undgår en ny alvorlig mistillidssituation
Skab nogle samtaler hvor I for sat op hvad der er for grænser, hvornår I skal invitere hinanden ind i at snakke om jeres indre landskaber mv.
I nedenstående beskrivelse af faser 3, 4 og 5 får I mere indsigt i de forskellige følelsesmæssige udviklingsstadier, der også vil muliggøre de gode samtaler, som Esther Perel lægger op til.
Faser efter utroskab #3 “Genopbygning af kontakten”
I fase 3 efter utroskab er det vigtigt at bearbejde de umiddelbare følelsesmæssige eftervirkninger som usikkerhed, mistillid, flashbacks, skam og knækket selvværd. Der kan opsstå en trang til at beskytte sig selv ved at blive indirekte “spids”, gå i angrebsposition, forsvarsposition eller ved at lukke af for den ægte kontakt.
I skal lære at genkende de reaktive overlevelsesreaktioner og stoppe dem, så I finder vej ind til de mere sårede eller sårbare følelser. Det kræver både at I arbejder med jer selv, men også er bevidst om at være tydelig og passe på ikke at skabe usikkerhed mellem jer. Den part der har været den utro part har en opgave i at være ekstra opmærksom på situationer der kan trigge usikkerheden fra utroskaben.
Parterapi anbefales, da det kan være svært at undgå at falde tilbage i negative mønstre. Med professionel hjælp får I en hånd. Emotionsfokuseret parterapi bruger en velafprøvet model, der støtter jeres vej tilbage til tillid og heling af sår. Da I ofte står meget alene med følelser der har med utroskaben at gøre er det vigtigt at søge professionel støtte for at lære at skabe god dialog mellem jer. At stå for alene med tilknytningsrelaterde svigt kan føre til stress- og traumereaktioner.
Fokus i parterapien vil være at håndtere det mønster, der er opstået på grund af utroskaben, og at regulere de følelser som vrede, sorg, mistro, usikkerhed, værdiløshed, frygt, undvigelse, aggression og kontroladfærd.
Selv-refleksion “genopbygning af kontakt”-fasen
Prøv at skrive dagbog og bemærk, hvordan du oplever dine følelser i det stadie, du nu befinder dig i. Noter din generelle tilstand og humør i dag, tidspunkter hvor du kom ind i følelsesmæssige tilstande som vrede, foragt, smerte, usikkerhed, fortvivlelse, skam og skyld.
Hvad fortæller disse følelser dig om dine behov, og hvad fortæller de om betydningen af jeres forhold, og det din partner betyder for dig?
Hvad har du brug for at få eller give mere af for at føle trøst, omsorg, tryghed og håb?
Parterapiens trin og mål i Fase 3 “genopbygning af kontakt”:
Trin 1 Som den sårede partner kan du udtrykke din sårbarhed og de tilstande, du har oplevet, som fx at føle dig svigtet eller forladt.
Trin 2 Som utro partner kan du give ægte respons på din partners følelser uden at gå i forsvarsposition, men i stedet vise omsorg.
Trin 3 Som svigtet partner kan du begynde at integrere frygt og længsler og udtrykke håb for fremtiden.
Trin 4 Som utro partner forstår du vigtigheden af at fokusere på din partners frygt og behov for beroligelse. Du forstår nu utroskaben dybere og tager skridt mod at dele, hvad der førte til utroskaben.
Faser efter utroskab #4 “Helings- og tillidsopbygningsfasen”
I den fjerde fase kommer der en dybere forståelse af, hvorfor utroskaben fandt sted. Typisk var der tegn på, at parforholdet ikke fungerede optimalt. Forholdet var måske præget af hyppige skænderier, manglende nærhed eller et ikkeeksisterende sexliv. Men det kan også være nogle personlige udfordringer som har fået den utro partner ind i utroskab.
Disse emner kan have været behandlet i de tidligere faser. Men en dybde forståelse for de underliggende årsager, kommer nu frem. Det er anbefales at tage en parterapeut med som guide på denne rejse, for det er virkelig svært at finde plads til de helt dybe steder. I kan ubevist være tilbøjelige til at trække jer eller opgive at nå derhen, hvor det er følelsesmæssigt risikabelt.
En trænet parterapeut ved hvordan I kan hjælpes hen i svære følermæssige samtaler. Og sessionerne bliver således jeres træningsbane til at have dybe samtaler på egen hånd.
Det er vigtigt at forstå, hvorfor I ikke tidligere har talt dybere om jeres problemer, og hvordan I nu kan engagere jer på et mere intimt niveau. Denne fase kræver emotionel tilgængelighed, respons og engagement, som til gengæld kan skabe en dyb og nær kontakt mellem jer i fremtiden. Det handler om at genopbygge tilliden så meget, at I kan føle jer helt trygge i jeres relation.
På et dybt og ægte plan kan I så undersøge, hvad utroskabsmønsteret har lært jer om jer selv og hinanden, og hvordan I heler det dybe svigt og den distancerede adfærd, som utroskaben kan være et udtryk for. Nu er det tid til at skabe plads til dyb tillid og nærhed, selv i en travl hverdag.
Selvrefleksion “helings- og tillidsopbygningsfasen”
Prøv at mærke efter – hvilken tilstand var du selv i perioden lige før utroskaben fandt sted?
Var der grunde til, at du eller din partner fandt interesse for en anden?
Hvad fik din partner – eller du – ud af at etablere en hemmelig utroskabsadfærd? Hvordan har du det nu, når du at tænke på denne adfærd?
Hvad sker der dybt inde i dig, når du tænker på tiden, som var præget af afstand, løgne og/eller forandret adfærd i forhold til din partner?
Hvad er det største tab for dig i relation til utroskaben?
Er der vokset noget nyt op mellem jer, som du værdsætter efter utroskaben?
Parterapiens trin og mål i fase 4 “Heling og tillidsopbygning”
Som den sårede partner har du en dybere forståelse af hvordan tillidsbruddet har påvirket dig og tillid til at kunne dele dine følelser
Trin 5: Du er nu mere i kontakt med dine sårbare følelser (primære emotioner) og kan udtrykke dem frit og uden forbehold eller usikkerhed på hvordan de bliver modtaget
Trin 7: Du oplever at få opmærksomhed og ægte respons fra din partner som du tager imod uden forebehold
Den utro partner har også en større forståelse for sig selv og den grundlæggende årsag til utroskaben
Trin 6: Du kan mærke den smerte som du påførte din partner pga utroskaben og du forstår dig selv ifht utroskaben også hvis den var forbundet med en afhængighed eller et usikkert selvværd
Trin 8: Du har naturlig empati, fortrydelse, anger og tager ansvar for at følelser kan trigges igen og igen
Faser efter utroskab #5 “Konsolideringsfasen – en sund og bæredygtig kurs for jeres parforhold”
I denne afgørende fase er det vigtigt, at I begge løbende evaluerer, hvordan det går med jeres forhold, og hvad der vægter mest for jer individuelt og som par. Nu har I opnået evnen til at række ud og bede om sårbare ting, som tidligere har været svære at udtrykke. Det skaber en ærlighed og åbenhed, der er konstruktiv og styrker jeres bånd.
Ved at mestre denne tilgang kan I også deeskalere konflikter og finde tryghed i hinanden hurtigt efter en uenighed. Livet som par bliver mere harmonisk og tilfredsstillende, både som elskende, familiemedlemmer i forskellige roller, og som engagerede individer i jeres arbejde og fritid.
Konsolideringsfasen handler om at sikre, at de fremskridt, I har gjort, bliver en integreret del af jeres daglige liv, så tillid og nærhed fortsat kan vokse.
Selvrefleksion “konsolideringsfasen”
Hvilke drømme og visioner har I for jeres hverdag hver for sig og sammen?
Hvad betyder trygheden og samhørigheden for jer?
Hvad er kvaliteten ved jeres parforhold nu i forhold til tidligere?
Selv om man ikke ønsker sig utroskab, hvad kan du så sige at jeres proces med utroskab har lært jer – både hver især personligt og som par?
Hvad gør I for at holde fast i nærvær, intimitet og samhørighed i jeres parforhold?
Parterapiens trin og mål i “konsolideringsfasen”
Trin 9: Som den sårede partner ikke opgiver du ikke dig selv, men hengiver dig til din partner i tillid.
Trin 10: Du tør gøre dig sårbar og bede om at få dine behov opfyldt, også selvom du måske føler usikkerhed eller frygt.
Trin 11: Som tidligere utro partner er du parat til at støtte og vise omsorg.
Trin 12: Du er mere helet og er ikke længere hæmmet af skam og skyld, så du nu møder din partner med åbenhed og empati. Du tør også at række ud, hvis du har brug for at dele din anger eller smerte over den tumult, som utroskaben har forårsaget.
FAQ Spørgsmål og svar i forbindelse med “faser efter utroskab”
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har været utro?
Fortæl din partner ærligt, hvad der er sket. Tag ansvar uden undskyldninger. Overvej årsagerne til utroskaben og vær opmærksom på de følelser, det skaber hos din partner. Vær klar til at se indad og søge hjælp, hvis utroskaben udfordrer trygheden i forholdet.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg mistænker min partner for utroskab?
Drøft dine bekymringer med din partner på en måde, der undgår direkte anklager. Kommuniker klart om dine følelser og forsøg at få indsigt fra din mavefornemmelse. Det er vigtigt at tage dine egne følelser alvorligt, når du er usikker på parforholdet. Det kan påvirke dit selvværd negativt. Hvis du oplever usikkerhed omkring tilliden i dit parforhold, bør du overveje at dele dine bekymringer med en betroet person eller søge professionel hjælp, specielt hvis du føler dig ensom og forvirret, og din partner ikke tilbyder den nødvendige tryghed.
Hvad føler den utro part?
Følelser kan variere meget, men mange mennesker føler skyld, skam, anger og frygt for konsekvenserne af deres handlinger.
Hvorfor er man utro flere gange?
Gentagen utroskab kan skyldes forskellige faktorer, såsom et behov for spænding, manglende tilfredsstillelse i forholdet, eller personlige problemer og usikkerheder. Fx lavt selvværd, behov for anerkendelse, en usund afhængighedsadfærd mv.
Hvad sker der efter utroskab?
Efter utroskab kan et forhold enten blive stærkere gennem åben kommunikation og heling, eller det kan slutte, hvis tilliden ikke kan genopbygges.
Kan et forhold overleve utroskab?
Ja, mange par kan overleve utroskab med tid, indsats og vilje til at arbejde gennem problemerne. Terapi kan også være nyttigt.
Hvordan skaber man tillid efter utroskab?
Tillid kan genopbygges gennem ærlighed, konsekvent adfærd, og ved at vise vilje til at arbejde på forholdet. Det er meget vigtigt at den utro part forstår at det er en hovedopgave at genskabe den brudte tillid.
Hvorfor var han/hun mig utro?
Motiverne kan være komplekse og forskellige. Det kan være et tegn på problemer i forholdet eller personlige problemer hos den utro part.
Hvornår er man følelsesmæssig utro?
Følelsesmæssig utroskab opstår, når en person har en tæt følelsesmæssig forbindelse med en anden end deres partner, som underminerer deres forhold.
Hvornår er det en affære?
En affære involverer normalt både følelsesmæssig og fysisk utroskab og indebærer hemmeligholdelse og bedrag.
Hvorfor har man en affære?
Affærer kan skyldes søgen efter spænding, følelsesmæssig utilfredshed, eller en lyst til at undgå problemer i det primære forhold.
Hvad stiller jeg op, hvis jeg tvivler på, at min partner taler sandt?
Kommunikér dine bekymringer og følelser med din partner. Overvej at søge professionel hjælp, som parterapi, for at arbejde gennem tillidsproblemerne.
Jeg føler mig ødelagt af min partners utroskab, hvad skal jeg gøre?
Søg støtte fra venner, familie, eller en terapeut. Giv dig selv tid til at bearbejde følelser og tage beslutninger om forholdets fremtid. Vær opmærksom på at alvorlig utroskab kan give PTSD lignende symptomer. Derfor er det vigtigt at tage vare på dig selv som den svigtede part.
Hvornår skal jeg stoppe parforholdet efter utroskab?
Overvej at stoppe forholdet, hvis tilliden ikke kan genopbygges, eller hvis du ikke føler, at forholdet kan give dig den nødvendige tryghed og respekt fremadrettet. Det er en stor beslutning, hvis der fx er børn involveret eller din partner har stor betydning for dig. Men overvej om du mister dig selv og din glæde i livet; og om det er det værd?
Af emotionsfokuseret psykoterapeut Birgitte Grønbech, MPF
Konflikt-mønstre, tilknytning og sårbarhed i parforholdet
Indhold i dette indlæg
Dette indlæg handler om parforholdet, herunder jeres konfliktmønstre, tilknytningstile og sårbarhed Se også artiklen Livskraft styrkes af sårbarhed). Da sårbarhed er en nøgle til at udvikle et bæredygtigt parforhold har vi også fokus på dette. Sårbarhed og den måde I har lært at forvalte den på, giver os en forståelse af den tilknytningsadfærd I hver især bruger i parforholdet. Vores tilknytningshistorie giver os en ledetråd til at forstå, hvorfor vi i parforholdet havner i fastlåste roller.
Artiklen indeholder også kommunikationsøvelser og inspiration til jer der går i parterapi. Derfor kan I bruge disse afsnitlinks til hurtigt at navigere i artiklen.
GÅ TIL INDHOLD “KONFLIKTMØNSTRE, TILKNYTNING OG PARFORHOLD”:
Arbejdet med at udvikle parforholdet foregår ikke kun parterapien. Forståelsen adfærdsændringer ifht til jeres pardynamik er vigtig. Og vi skal forstå hvorfor vi falder ud af sync med hinanden. I par-sessionerne kan det hele falde på plads, men I kan også have brug for inspirationsvideoer, refleksionsopgaver og kommunikationsøvelser hjemme. Det skal støtte jer til at arbejde og holde jer på det ønskede spor mellem sessionerne.
Parforholdet – en platform til personlig udvikling
Vi får ofte et negativt og forudindtaget syn på den anden part, når vi er i konflikt, krise eller på afstand af hinanden. Men selve dæmonen i mønsteret er som regel et resultat af begges bidrag.
Der skal to til at danne et negativt mønster, og en til at bryde det!….
I må hverisær se indad og forstå jer selv, hvis I skal have en chance for at bryde negative mønstre.
De fleste af os har erfaret, at parforhold kan skabe udfordringer. Som parterapeut oplever jeg, at arbejdet med disse udfordringer er en fælles, men også personlig udviklingsproces.
En proces hvor I hver især tillader jeres sårbarhed at komme til orde. Ægte sårbarhed er ikke noget man viser enhver, men i parforholdet har sårbarheden en særlig funktion.
“Jeg kender ikke andre veje end gennem sårbarheden, når et konfliktmønster giver en sejlivet hårdknude.”
Med parterapi kan I udvikle jer hver især. Fx ved at:
vise og eksekvere egenomsorg og selvrespekt på tillidsskabende måde
være empatisk, omsorgsfuld og modig
skabe balance i balancen mellem integritet og samarbejde
kommunikere ud fra erkendte behov og vise dette direkte
at skabe tryghed og dermed udvikling for dig selv og dine nærmeste
at opbygge rammer for et godt, sundt og oplevelsesrigt liv sammen med dine nærmeste
Det er mit ønske, at alt hvad I investerer i sessionerne og i hverdagen – som jo er den største kampplads – kan blive til stor glæde for jer begge og jeres parforhold.
Sårbarheden er vigtig for kærligheden – men den forsvinder ofte i konflikterne
”Vi er aldrig så sårbare, som når vi elsker” Sigmund Freud
”Kærlighed er ikke glasuren på livets kage. Den er et basalt grundlæggende behov, ligesom ilt eller vand. Når først vi har forstået dette, kan vi lettere komme ind til kernen af problemerne i parforhold” Sue Johnson i bogen ”Hold mig – en vejviser til varig kærlighed”
Kort opsummering
Det tager ikke lang tid for hjernen at udseende de mest vilde forelskelsessignaler. Det sker når du møder en person, hvor både bevidsthed og underbevidsthed giver de rette signaler. Der er ikke rationelle forklaringer på, hvorfor vi følelsesmæssigt smelter sammen med lige netop dette menneske. Men vi ved, at det er sårbart at vise kærlighed.
Som Jytte Vikkelsø fremhæver i sin bog ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” tager det kun en femtedel sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der frembringer en euforifremkaldende forelskelsesrus. Det kan være meget stærke kræfter, der tiltrækker to mennesker, så de forenes og beruses i kærlighed, kontakt, sex, intimitet mv. Det kan derfor være rigtig svært at forstå, hvorfor vi ender med konflikter og større afstand mellem os. Forelskelsen får os let ind i en ægte sårbar kontakt. Men denne oplevede ægthed kan strande i ørkesløse konflikter.
Når sårbarheden forsvinder befinder I jer typisk i konflikter hvor I:
hurtigt peger hinanden ud som skyldige i stort som småt,
forstår hinanden fra den negative vinkel, frem for at finde ud af om det er sandt!,
føler irritation i stedet for glæde og lyst til kontakt,
trækker jer fra hinanden,
er usikre på hinanden og mangler tryghed ved hinanden,
kritiserer og protesterer og har måske et vredladent/frustreret udgangspunkt, eller
befinde jer øverst på konflikttrappen: stivner og flygter fra den nære, intime kontakt med hinanden.
Når vi forelsker os, er der store kræfter på spil. Nærheden er så intens, at vi føler os set, hørt og mødt. Vi føler en tryg tilknytning. Men når hverdagen kommer, kan der opstå nogle umiddelbart uforståelige mønstre. Tavse eller højlydte konflikter, der gentager sig, højlydt vrede eller distance og tilbagetrækning. Vi kan miste lyst til at mødes i det intime sexliv, eller føle det meget svært at mærke det befriende dejlige i at være sammen.
Det kan være bestemte episoder, der trigger oplevelserne og skaber et sår i den ellers stærke organiske tilknytning, der opstod under forelskelsen. Men det kan også være en snigende glidebane af små og større konflikter, der ikke bliver løst med sårbarhed og gensidigt ønske om at forstå og udvikle sig sammen.
Hvis I ønsker at “Forstå negative mønstre i parforholdet” kan i klikke på knappen nedenfor. Her kan I se illustrationer, som kan give en større indsigt i hvad der sker, når vi trigges, og vi hen ad vejen kommer højere og højere op på konflikttrappen
I den emotionsfokuserede parterapi taler man om tre konfliktniveauer.
“Find den skyldige”, hvor vi fanges i situationer og konflikter, der får os distanceret fra hinanden. Disse konflikter skal håndteres og de-eskaleres med gensidig respekt. Hver part har sin indereste sårbarhed, der må høres og forstås tilstrækkeligt. Ellers nedbrydes tilliden. Dermed ender parret i et skridt højere oppe ad konflikttrappen.
“Protestniveauet” er et niveau, hvor vi ofte bliver distancerede og frustrerede. Her har vi mistet tilliden til at blive forstået og mødt af vores partner. Vi tror og tolker negativt om dét, den anden siger og tænker. Derfor svarer vi igen uden tillid, men i overlevelsestilstand: Fx med vrede, frustration, protest, lukkethed eller afvisning. Den følelsesmæssige tilstand er ofte utryg og stresset. Og bare det at nærme sig hjemmet, kan sætte det indre stressniveau op.
“Frys og flygt” er det sidste skridt på konflikttrappen inden at vi som par føler at vi må kaste håndklædet i ringen. Det er et anstrengende sted for begge parter. Her er præget af følelser som fx: ensomhed, magtesløshed, tomhed, opgivenhed, tristhed, manglende intimitet, håbløshed og lyst til at lukke ned eller flygte. Det er muligt at de-eskalere, genoprette tillid og intimitet men det kræver en indsats – gerne med hjælp fra parterapi.
Selvrefleksion i relation til de tre negative mønstre
“Find den skyldige” er den grønne zone og en klassik måde at reagere på. Fx når vi bliver usikre på hvem vi bliver opfattet som, eller hvis vi møder vores partner i et mønster, der gentager sig. Hvad kan trigge din adfærd til at pege din partner ud som… den, der:
Aldrig rydder op efter sig,
Ofte er interesseret i noget andet end det du prøver at snakke om,
Aldrig hører ordentlig efter,
Atid brokker sig,
Altid dig når du ønsker nærhed eller sex,
…. Eller noget andet som du kan rammes voldsomt af nogle gange, hvor du føler at din partner frustrerer dig eller gør dig vred?
“Protest-niveauet” er en gul zone. Det er for ofte, at I kommer ind i negative mønstre. Du er begyndt at tænke og føle lidt negativt om jer to, fordi du ofte mærker forudindtagethed, modvilje, distance, frustration, irritation og vrede, opgivenhed, eller afmagt.
Hvilke situationer mærker du en form for protest eller mistrivsel i fht til jeres parforhold?
Hvad gør du selv når du kommer ind i protestmønsteret?
Hvad føler du?
“Frys-flygt” niveauet er en rød zone for parforholdet, fordi også er en alarm ifht overlevelsen af parforholdet.
Hvilken adfærd “frys eller flygt” kan du komme ind i?
Hvad gør du mere præcist?
Hvad tænker du i situationen?
Hvad føler du i situationen?
Hvilket billede har du af din partner i “frys-flygt” tilstanden?
Trygheden i parforholdet skabes af tre nøglefaktorer
Forsker i parterapi, psykolog Sue Johnson, har identificeret tre nøglefaktorer, der gør at parforholdet bliver trygt, intimt og udvikler sig til en styrke for begge parter.
Tre nøglefaktorer - det trygge forhold
♥ Tilgængelighed
Kan vi nå hinanden? Dvs. kan jeg også dele sårbarhed som tvivl og usikkerhed med dig? Tør jeg banke på, når jeg føler, at du trækker dig fra mig, eller at du ikke ønsker så meget intimitet?
♥ Respons
Kan jeg stole på at du tager mine følelser alvorligt? Vil du reagere på mine følelsesmæssige behov og give mig den støtte og omsorg, som min sårbarhed udtrykker?
♥ Engagement
Ved jeg, at du værdsætter mig og bliver hos mig? Vender du tilbage og genopretter balancen for din andel af en konflikt? Gør jeg det? Dette engagement i parforholdet handler om at bevare og udvide kapitalen af tryghed. Det forstærker og udvikler parforholdet, når vi kan modtage og vise 100% følelsesmæssigt nærvær – også efter en konflikt.
En utryg tilknytningsadfærd giver benspænd for at udvikle et parforhold, der er rig på sårbar kontakt via følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement. Derfor er det helt centralt at forstå sig selv ud fra et tilknytningsperspektiv.
Automatiske, ubevidste tilknytningsstrategier hæmmer den sårbare kontakt
Kort opsummering
Sårbarheden får trange kår, hvis den låses fast i en utryg tilknytningsstil. Det sætter parforholdet som tryg base på prøve. Fx når vi befinder os i det gentagne mønster af konflikter og sårende kommunikation. Det er frugtbart for relationen, når vi forstår den sårbarhed, der ligger bag den automatiske tilknytningsadfærd. Når vi kender mønsteret, kan vi deeskalere både negative følelser og negativ adfærd.
Vores tilknytningsstil har betydning for sårbarheden i parforholdet
Vi har alle en tilknytningsprofil, der kan gøre os mere eller mindre trygge som brobyggere i parforholdet. Utryg tilknytning medvirker til at udvikle negative mønstre i vores parforhold. Når vi bliver utrygge i relationen påvirkes kontakt og kommunikation via vores tilknytningsstil. Man kan sige, at det sårbare jeg bliver gemt bag den dominerende tilknytningsadfærd eller overleveradfærd.
Det er derfor en styrke at forstå og kende din og din partners tilknytningsstil.
De fire tilknytningsstile
Vi arbejder med tre organiserede tilknytningsstile: tryg tilknytning, utryg ambivalent tilknytning og utryg undvigende. I den fjerde tilknytningsstil – den desorganiserede – er der ikke et klart mønster i måden at skabe tryghed på.
Ved at trykke på knappen nedenfor, får du en række spørgsmål, som danner ledetråde til at forstå din tilknytningsstil. Vi tager udgangspunkt i disse spørgsmål, når vi har en individuel session med fokus på din tilknytningshistorik.
Tilknytningsstilene kan give en pejling af hvilken adfærd du typisk lægger for dagen. Men du agerer sikkert forskelligt i forskellige situationer. Pas på ikke at stigmatisere dig selv eller andre med tilknytningsstilene. Vi skal i stedet bruge dem til at få øje på nogle mønstre. Ved at forstå os selv i bestemte situationer eller dynamikker, kan vi også bedre tage ansvar for den underliggende sårbarhed.
Tryg tilknytning – det er den stil vi skal arbejde os hen imod i ethvert forhold
Er du som udgangspunkt tryg i din tilknytning, har du formodentlig fået fyldt godt op af tillidsvækkende kærlighed i måden dine forældre har givet dig kontakt, omsorg, trøst, accept, opbakning og anerkendelse. Dermed er du også tryg og opsøger din partner på en anerkendende, nysgerrig og respektfuld måde.
Som trygt tilknyttet vil du:
Mærke dig selv og værdsætte egne behov
Være social med et veludbygget netværk af venner
Finde ro og lade op, når du har brug for det
Vise en åben og respektfuld tilgang til at genskabe tryghed i relationer
Rumme andres forskellighed og følelser gennem udviklede empatiske evner
Tage imod hjælp og tilbyde hjælp
Vise vågenhed overfor risici og sørge for at beskytte andre og dig selv
Være positiv over for nye forandringer
Hvis din partner trigger din bekymring, usikkerhed eller frygt er det en ressource, at kunne læne sig ind i den trygge tilknytningsadfærd. Det muliggør en åben, tillidsskabende, anerkendende og kærlig kontakt til din partner. Det er derfor positivt, at have den trygge tilknytningstil for øje i din selvudvikling. Sue Johnson fremhæver i sin bog ”Hold mig”, at der er et væld af beviser for, at tryg tilknytning giver større overlevelsesevne, mentalt, følelsesmæssig og fysisk robusthed, samt at immunforsvaret påvirkes positivt. Der er derfor mange grunde til at arbejde med “tryg tilknytning” for øje.
I parterapien vil vi da også altid have den trygge tilknytning som ledestjerne, når vi arbejder.
Utryg ambivalent stil – en stil vil skal arbejde med at håndtere og mindske
Omsorgssvigt fra vores forældre forekommer i større eller mindre grad i et hvert menneskeliv. Vi kan godt bære mindre omsorgsvigt, hvis den dominerende prægning er kærlig omsorg. Men mangel på tryghed eller på forudsigelig omsorg fra dine forældre, kan danne grobund for en ængstelighed. Hvis du har oplevet denne ængstelse som barn, kan denne ængstelse blusse op i det voksne parforhold. Fx hvis du ængstes omkring din partners tilgængelighed, respons og engagement. Den utryg ambivalente vil agere opsøgende af frygt for miste sine relationer.
En person der har utryg ambivalent tilknytningstil vil typisk have:
Som utryg ambivalent vil du typiske have
Frygt for at miste din partner og eller at miste omsorg.
Et udvidet behov for kontakt i dine relationer
Tendens til at ville hjælpe og forstå
En stor opmærksom på din partner og andre, men ganske lidt fokus på dine egne behov
En lav grad af selvberoligelse og derfor en frygt for det ukendte
Et ubehag ved at tage afsked
Det ængstelige element kan præge den utrygt ambivalente til en opsøgende form, der er usikker. Ved mangel på tryghed i relationen vil den utrygt ambivalente på længere sigt blive desperat eller kritisk. Til sidst bliver denne tilstand for anstrengende. Der kan i yderste konsekvens opleves en opgivende eller udbrændt tilstand.
Som utryg ambivalent, må du give udtryk for din ængstelighed. I parterapi vil man arbejde sig ind på at kunne korrigere det ængstelige og ambivalente. På den måde kan du medskabe tryghed. Du vil kunne opleve at respons og engagement fra din partner bliver til ægte tryghed inden i dig.
Utryg undvigende – en stil, der nødvendiggør at du lærer at søge relationen frem for at træde tilbage i følelsesmæssig ensomhed
Hvis et barn opgiver at få kærlighed omsorg, trøst og anerkendelse vil det til sidst give op på at søge det. I vid udstrækning holder børn ikke op med at elske deres forældre. Børn holder op med at elske sig selv. Barnet lærer i stedet at klare sig selv uden at få dækket følelsesmæssige behov, og finder tilfredshed og tryghed i det. Det kan være praktisk i nogle henseender at gøre sig uafhængig af andre. Men det kan også blive ensomt og skabe tilbøjelighed til overtænke, være meget rationel, analytisk og løsningsorienteret.
Med utryg undvigende tilknytningsstil vil du typisk
Ikke tillægge følelser i kontakten til en anden synderlig værdi
Undgå at søge hjælp, trøst eller forsoning, hvis du mærker svære følelser
Være optaget af at gøre dig uafhængig – ved at arbejde meget og fordybe sig på bekostning af investeringen i relationer
Agere meget rationelt, logisk og være meget involveret i diskussioner – uden nødvendigvis at bygge den respektfulde, bæredygtige bro af forståelse
Pludselig at blive fjern i kontakten med din partner
Forholde dig med et skeptisk udgangspunkt til andres forslag og udsagn
Det kan være at du er trygt tillknyttet i nogle sammenhænge, men utryg når det handler om mere sårbare situationer. Som fx at dele følelser. Sådan er vi mange der har det. Men mennesker er som udgangspunkt sociale væsener. Derfor må vi kunne mødes i vores sårbare selv, med den vigtigste person: Vores partner.
Det undvigende kan trigge en negativ ensomhedspiral
Vi har brug for kunne dele vores sårbarhed for at skabe trygge og varige relationer. Ensomhed kan være godt, når vi vælger det til, men ufrivillig ensomhed skaber mindre livskvalitet og en negativ sundhedsspiral i dit liv. Sue Johnson fremhæver studier, der har beregnet at ensomhed øger blodtrykket til det punkt, hvor risikoen for hjerteslag og hjerneblødning er fordoblet. Ligeledes har sociologen James House ved Michigan Universitetet udtalt, at følelsesmæssig isolation er en endnu farligere risikofaktor for helbredet end rygning og for højt blodtryk.
Den undvigende tilknytnings – bliver mere tryg og opsøgende sammen med en partner, der er villig til at arbejde
Der er derfor – udover at være og føle sig som en bedre partner – god grund til at arbejde med at træde ud af den utrygge undvigende tilknytningsstil. Parforholdet er en fantastisk træningsbane til dette, men det kræver en del af den undvigende person. Det at træde ind i en arena med sårbarhed er ikke så nemt, når det typisk har føltes mest trygt at trække sig. Men det er livgivende for den, der gerne vil ud af det bånd, som den undvigende strategi også er.
Utryg – Desorganiseret giver svære vilkår for sårbarhed
Det desorganiserede mønster kommer ofte, hvor der er har været elementer af traumer, der ikke er blevet håndteret og helbredt. I en desorganiseret utryg tilknytningsstil vil du både nærme dig og skubbe din partner væk. Der er meget stressbelastning i det desorganiserede nervesystem. Ubearbejdede traumer ligger og ulmer og kan føre dig til at gå i alle retninger af dramatrekanten (se indlægget Livskraft styrkes af ægte sårbarhed afsnit #2).
Det utrygge desorganiserede får dig til at føle
At det følende, kropslige og tænkende ikke arbejder med hinanden (dissociation)
At din adfærd er præget af mange humørsvingninger og uforudsigelighed
At der ikke er så meget kontakt til din krop og følelser
At følelsen af tryghed og nærvær er svær at tage ind/mærke, selv om der er trygt lige nu
At dit stressberedskabet konstant eller meget ofte i alarm
At det kan være tillokkende at opleve adrenalin rush ved at risikere noget farligt, fx køre stærkt, tage en svær løjpe på ski, kaste sig ud på det dybe med arbejdsopgaver eller beslutninger, som ligger uden for en almindelig comfort-zone
Uanset hvilke af de utrygge tilknytningsmønstre vi er i, så er der som Jytte Vikkelsø også anskueliggør i sin bog ”Derfor forelsker du dig ikke i den forkerte”, en heling at hente ved at arbejde med sin partner. Det er det vi i parterapien gør. Via den sårbarhed, der skal kultiveres og udvikles i kommunikationen – og i måden at finde hinanden på. Det kan korrigere den gamle strategi fra utryg til tryg. Og derfor er parterapi en fantastisk udviklingsvej, både for parforholdet, men også for hver af jeres personlige udvikling.
Inspiration og opgaver – på vej mod det trygge parforhold
1 Forståelse af sårbarhed
Først og fremmest er det vigtigt, at I begge forstår begrebet sårbarhed på samme måde, og evt læser nogle afsnit i artiklen: Livskraft styrkes gennem ægte sårbarhed.
Følgende to videoer kan hurtigt og på en underholdende måde give dig et indblik.
2. Forståelse af din sårbarhed i lyset af din tilknytningsstil
Her skal vi se på til hver jeres tilknytningshistorik. Og I finder nogle ledestråde i spørgsmålene her. Hvis du ikke kan svare, fx fordi du ikke husker det. Så er det ok. Det er sådan det er for dig.
3. Hvordan genskaber jeg en sårbar kontakt med min partner (de-eskalering efter en konflikt)?
Der tre er vigtige nøglefaktorer for et par kan føle tryghed med hinanden – de udgør en kapital af følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement.
Negativ tillidskapital – vi må deeskalere mistilliden mellem jer
Hvis tilliden og trygheden mellem jer er blevet slidt, kan der opstå en negativ tillidskapital. Der er underskud på tillidskontoen. Dette betyder, at den generelle tryghed er blevet erstattet af mistillid og usikkerhed. Dette kan være særligt hårdt for dem med en følelsesladet “ængstelig ambivalent tilknytningsprofil” eller “trygt tilknyttet” profil. Det kan også være svært for den undvigende part. Ingen mennesker har gavn af opslidende konflikter eller dræbende distance.
For at undgå at ende i en situation med 100% tilbøjelighed til frys/flygt-adfærd, som er sidste trin på konflikttrappen inden et brud, er det vigtigt at forstå vores parforhold. Vi skal samle trådene op efter konflikter og skænderier. Det er ikke selve konflikterne der er problemet. Problemet er, hvis vi forbinder os trygt med hinanden bagefter.
Kommunikation efter en konflikt
Dette retter sig især mod “find den skyldige” eller “protest” konflikter (se ovenfor)
Efter en konflikt må jeg finde en proaktiv vej, til at få mit sårbare jeg hørt, uden at bebrejde eller prøve at “fixe” min partner. Det er rigtig svært, men vigtigt for at de-eskalere den mistillid og usikkerhed der er kommet mellem jer.
Identifikation af de ømme punkter/triggere, der fik aktiveret en reaktion, der får dig over i ”minefeltet” eller ”lukke ned tilstand”
Beskriv situationen, og evt også med blik for på det gentagende mønster I kommer i
Triggeren i situationen, var det du: fx sagde, gjorde, viste med kropssproget, ansigtsudtrykket, stemmeføringen eller tonen eller?
Min automatiske ubevidste reaktion på triggeren var en tilstand og følelsesmæssig reaktion af fx kamp, flugt, rede, frustration, afmagt, opgivenhed eller?
På overfladen viste og gjorde jeg dette (hvordan blev dit kropsprog, position, stemme, ansigtsudtryk og hvad sagde du)?
Kilde: Inspireret af “Hold mig – en vejviser til varig kærlighed” af Sue Johnson
4. Hvordan forebygger jeg konflikter?
Et første step til at håndtere konflikter er at arbejde på din egen banehalvdel og finde en proaktiv respons på den situation, der trigger dig.
Helt forebyggende er det at spørge sig selv hvad der ofte sker i konflikterne:
Hvad sker der i mig?
Hvorfor reagerer jeg?
Hvad sker der i kroppen?
Puls
Anspændthed
Kollaps/stivnethed
Kamp impulser
Er min udmiddelbare adfærd knyttet til at jeg bliver utryg og vælger en automatisk reaktion?
Hvad gør mig utryg i situatonen?
Er min selvfølelse ramt?
Er det noget der rammer et gammelt traume eller ømt punkt?
Hvad vil jeg sgie hvis jeg taler fra mit sårbare jeg
fx “jeg blev lige ramt af min gamle usikkerhed lukkede ned”, “det triggede mig så meget at du ikke hørte efter, så min gamle vrede over ikke at blive set og hørt fløj op i mig”, “du ramte ind i svigtet, som gør mig så usikker på dig og om jeg har din fulde interesse”
Mit selvbillede når jeg er i den reaktive (automatiske) reaktion
Jeg føler mig ikke god nok, ikke vigtig nok, at jeg ikke er atrraktiv for dig, at jeg ikke er en der er værd at lytte på osv
Mit billede af dig når jeg er i den reaktive (automatiske) reation
Du er uinteresseret i mig, du tænker kun på dit eget, du vil bare have sex, du er altid utilfreds med mig osv.
Hvordan reagerer jeg overfor dig når jeg rammes af de negativt billede af mig, dig og os?
Hvordan kan jeg udtrykke mit sårbare behov på en konstruktiv måde, hvor jeg bliver hos mig selv og til en rolle der beskytter mig ved at bebrejde/kritisere/kontrollere/dominere/bliver offer eller pleaser?
Se evt denne video hvor jeg introducer til måder at håndtere samtaler derhjemme. Både ifht at der er nogle overordnede principper, som I skal være enige om, og ifht hvorfor det er vigtigt at prioritere samtaler. Herunder forstå hvad der sker med jer hver især for at I kan være et team om at de-eskalere jeres negative mønstre.
5. Hvordan kan jeg få en dybere forståelse af vores mønster ud fra min del af dansen
Da der skal to til at danne et mønster kan det være vigtigt, at forstå din andel af mønsteret. Dvs forstå hvad der sker med dig både på overfladen, men også under overfladen. I alle niveauer af konflikter rammes vi, så vores kamp,flugt eller stivne impulser kan aktiveres. Disse impulser blander sig sammen med eller overskriver helt vores dybereliggende tilknytningsfølelser. Det siger sig selv, at det er en ærgerlig cocktail, der påvirker vores kommunikation.
I konfliktniveauet frys-flygt er vi kommet i ren overlevelses-tilstand. De fortællinger vi giver os selv, er derfor præget af overlever instinkter/overlever-følelser fx kamp (vrede, afsky, aggression, hævn), flugt (frygt, magtesløshed, opgivenhed, utilstrækkelighed, lammelse) eller stivne (kollaps, depression, afmagt, brandslukningshjælp der ikke tager os selv med ). De positioner vi indtager, er koblet til vores tilknytningsstrategier.
Overlevelsessystemet giver os en automatisk og umiddelbar mening i situationen. Men når vi er i dette system mærker vi ikke de tilknytningsrelaterede grundfølelser. De forhindrer dig dermed også i virkelig i at se, hvad din partner står i og respondere på hans/hendes inderste følelser og behov. Det bliver med andre ord virkelig en loose-loose situation.
Afdæk mønsteret med dine umiddelbare reaktioner og følelser:
Tænk den helt konkrete trigger til at den automatiske kædeproces ifht til fx kæmp- frys-flygt begynder (inde i mig selv). Fx når dit ansigtsudtryk, du kalder mig noget jeg ikke bryder mig om, eller din stemme viser fjendtlighed. Når du afviser mig eller virker ligeglad.
Beskriv hvad jeg selv gør, som påvirker jeres mønster. Fx når dit ansigt viser fjendtlighed, så går jeg i forsvarsposition eller bliver vred. Eller når du viser, at du er ligeglad eller for træt til sex, så begynder jeg at brokke mig, gå ind i mig selv eller lign.
Min reaktion udtrykker umiddelbart håbet om…. Når jeg dybest set ønsker at være med min partner fordi han/hun betyder noget for mig, så viser jeg ofte blandede signaler. Fx at jeg ønsker at være nær dig/forstå dig men er også aktiveret af mit overleversystem og taler højt eller bebrejdende. Jeg gør fx i håb om at jeg stopper dig i at gøre mig usikker; jeg håber at du ændrer mening; jeg håber at du vil forstå mig og møde mig mig uden dine abstrakte fortolkninger, vrissenhed osv.
Min tolkning og fortælling om, hvad du tænker og føler om vores forhold Hvad kommer du til at tænke, at din partner tænker om dig og jeres forhold? Fx han/hun er ligeglad? jeg er ikke vigtig? han/hun er uinteresseret i mig og vil bare fixe mig? jeg kan aldrig gøre ham/hende ægte tilfreds? Wllwe
Når jeg bevæger mig i tangoen på min måde så ser jeg godt at det påvirker dig på denne måde Prøv at sætte ord på den adfærd du kan se bliver din partners adfærd i relation til det der sker med dig.
Jo, mere jeg påvirker dig med mit automatiske angreb, forsvar eller en distance, jo mere vil du føle…. Prøv at sætte ord på hvad du ser der sker med din partner ifht jeres dans. Fx at han/hun føler sig og mere isoleret, opgiven, træt, vred, alene osv
Men her&nu mærker at jeg inderst inde har følelsen af… (mærk efter de grundlæggende sårbare følelser som tristhed, vrede, skam, frygt eller oplevelser som utilstrækkelighed, dårlig samvittighed mv.)
Mine sårbare følelser fortæller mig, at jeg virkelig har behov for at….. (sige undskyld, blive bekræftet i den jeg er, blive set på på en bestemt måde, finde mere tid til at vi kan være sammen)
Det jeg ser at vi to kommer ind i er … manglende tillid, misforståelser, har ikk-eafprøvede antagelser om hinanden, rammes på vores selvværd (prøv evt at navngive mønsteret som mistillidsmønsteret eller lign. så I kan bruge det efterfølgende som en måde at navigere: Hey vi er på vej ind i mistillidsmønsteret – lad os lige se hvad vi hver især trigges af?)
Kropsnærvær til større indre styrke og evne til at svare bæredygtigt an ifht dig selv og din partner
Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.
Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. vi øger muligheden for at skifte gear, og blive lidt mere rolige, i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.
Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech og jeg har fået inspirationen fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet.
https://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2021/12/kaerlighed-1024x683-1.jpeg6831024Birgitte Grønbechhttps://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2021/12/logo-original-300x92.pngBirgitte Grønbech2025-02-02 10:44:192025-04-01 07:50:39Konfliktmønstre, tilknytning og sårbarhed i parforholdet
Af psyko- og parterapeut Birgitte Grønbech, MPF, Rødovre Terapicenter
Hvorfor er man utro? Dette spørgsmål har været relevant i tusindvis af år, da utroskab er et velkendt fænomen gennem alle tider, også i vores moderne tid. Uanset om det sker via kærlige SMS’er med en kollega eller sex udenfor ægteskabet, kan utroskab forårsage udbrændthed og PTSD. Mistillid skaber stress og frygt i parforholdet, hvilket nedbryder selvværd, skaber skam og påvirker trivslen hos den svigtede partner. Samtidig kan skamfølelsen også være drænende for den utro partner. Hverdagen kan hurtigt påvirkes af mistro, mistillid og konfliktmønstre.
Så hvorfor udsætter vi os selv for utroskab? I denne artikel undersøger vi årsagerne og aspekterne bag utroskab, som eksperter i parforhold og forskningen har fundet frem til. Til slut giver vi nogle overordnede råd til, hvordan utroskab kan håndteres.
Psykologiske og eksistentielle årsager til utroskab
Der er bred enighed om, at der kan være psykologiske og eksistentielle grunde til utroskab. Nogle af disse motiver kan være:
at håndtere angst eller depression (fx sygdom eller eksistentiel usikkerhed) med noget livgivende,
at søge trøst for tunge følelser (fx efter dødsfald eller andre eksistentielle begivenheder),
at håndtere en livskrise, der har skabt alvorlig forandring,
at agere impulsivt som følge af stoffer, alkohol eller andet, der sætter fornuften ud af spil, eller
at reagere på et parforhold, hvor man savner noget i kontakten (fx sex, nærvær, bekræftelse og/eller tryghed).”
Esther Perel, der er international ekspert i parterapi og utroskab, har for en del år siden præsenteret utroskab som fænomen i denne populære TED. Hun stiller også spørgsmålet – hvorfor er man utro? og sætter samtidig utroskab i perspektiv i vor moderne tid.
Fra videoen får vi blandt andet denne indsigt:
Esther Perel fortæller fra sin praksis: Nogle af mine klienter har været monogame i årtier, men pludselig krydser de grænsen og bliver utro. Ifølge Esther Perel handler utroskab ikke så meget om den person, man er utro med, men mere om ens eget selv og den identitet, man længes efter at puste nyt liv i.
Ester Perel hører ofte, uanset hvor i verden hun rejser, at affærer skaber en levende og fornyende livsgnist. Mange affærer opstår efter dødsfald, større forandringer eller sygdomsdiagnoser.
Selvrefleksion
Har du selv erfaret at en fortrolighed med en kollega, ven eller bekendt førte til nogle følelser, der udvikledes til romantiske følelser og tanker om denne?
Utroskab som løsning på psykologiske udfordringer står i modsætning til at skabe et trygt parforhold. Et trygt parforhold, hvor I er følelsesmæssigt engagerede, nærværende og reagerer på hinandens behov, giver et robust modsvar til eksistentielle og psykologiske udfordringer. I kan række ud til hinanden og blive stærkere sammen.
Vi ved fra tilknytningsforskningen at nogle har svært ved at række ud til deres partner, når de bliver sårbare og uskre. Det kan føles risikabelt at vise sin partner såbare behov og følelser. Utroskab kan så blive en sekundær tilgang til at regulere sig på. Forskning viser, at utroskab for nogle bliver en vej til – kort- eller langvarigt- at:
søge bekræftigelse,
søge trøst,
give et modsvar til svigtfølelser i parforholdet,
opnå opmærksomhed,
skabe intimitet,
forny livslyst,
få spænding,
eller få nogle sexuelle behov dækket
Der kan være flere motiver til utroskab. Men tilbøjeligheden til utroskab sker primært for dem af os, der ikke har udviklet en tryg tilknytningsstil.
Tilknytningsstil og spørgsmålet om “hvorfor er man utro?”
Under opvæksten og i kontakten med vore primære omsorgspersoner lærer vi at være i relation med andre. Som beskrevet i Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet findes forskellige tilknytningsstrategier.
Figuren viser tendensen til undvigelse og graden af ængstelighed. Hvis du trækker dig tilbage, når du oplever problemer med andre, kan det indikere en tilbøjelighed til undvigende adfærd. Bliver du ængstelig over, om du er god nok, eller bekymrer dig om andres syn på dig, vil din drivkraft være mere opsøgende. Men hvis ængsteligheden får dig til at frygte andres reaktioner, kan du også reagere afvisende.
Selvrefleksion
Hvordan reagerer du over for din partner, når du udfordres fx af usikkerhed, smerte eller føler dig sårbar? Bliver du opsøgende og rækker ud eller er du ængstelig og usikker på dig selv eller undviger du og håndterer tingene selv. Bliver du afvisende?
Forskning fra 2023 viser, at utroskab i højere grad findes blandt partnere med høj grad af undvigelse og/eller høj grad af ængstelighed (udfra et amerikansk metastudie dækkende 13.666 deltagere).
Han peger i sin forskning på, at der er forskellige utroskabstrategier for undvigende eller frygtbaserede tilknytningsstrategier.
Bemærk, at de ubevidste eller meget reaktive adfærdsmønstre må håndteres og behandles i individuel psykoterapi og/eller parterapi.
Utroskab kan ses som en psykologisk reguleringsmekanisme. Som utro partner skal du se på dig selv med åbenhed og nysgerrighed. Dette er nødvendigt for at blive en tryg partner, der kan genetablere og forny tilliden i parforholdet. Derfor må vi forstå, hvad der driver impulsen til utroskab. Det kræver mod og indre styrke at arbejde med selvudvikling.
Utroskab kan være en respons på en usikker jeg-struktur i de dybere lag og et lavt selvværd. Det gør at ængsteligheden eller tilbagetrækningen hurgtigt bliver et “go-to” i en svær sårbar kontakt med din partner. I virkeligheden lukker du også af for dig selv. Utroskab fremmer tilbøjeligheden til at fortrænge og lyve for dig selv, hvilket skubber til et selvbedrag.
Utroskab kan fungere som en psykologisk reguleringsmekanisme, hvis det er lettere at søge kontakt uden for parforholdet. Dette kan ske, hvis du tidligere har lært at opgive dine naturlige sårbare behov i nære relationer. Hvis omsorgsgiverne i barndommen var usikre, kan opgivelse af nær og sårbar kontakt blive en løsning.
Det er vigtigt at træne i at åbne op for selvet. Dette gøres bedst i et rum med nysgerrig, omsorgsfuld og forstående opmærksomhed, som psykoterapi kan tilbyde. Skam og frygt kan være barrierer for at åbne op for sjælens dybere lag, men et trygt terapeutisk fællesskab kan hjælpe dig på vej.
Selvrefleksion
Kan din tilknytningshistorie (se evt ledetråde til tilknytningsadfærd), fra barndom til nu have påvirket din utroskabsadfærd? Hvilke af dine tilknytningsstrategier kan kobles til tidligere oplevelser af svigt eller manglende tryghed i kontakten med dine nære relationer.
Den utro partner med ængstelig tilknytningsstil
En utro partner med en ængstelighed i adfærden i sin parrelation eller tilknytningsstil, kan bruge utroskaben som ubevidste modsvar på den psykologiske tilstand af uro, usikkerhed og ængstelighed:
Protestaffæren handler om en form for psykologisk protest, gengældelse eller hævn for at føle sig såret, afvist,og/eller forladt af sin primære partner.
Kom og tag mig-affæren er en bøn om at blive bemærket og føle sig vigtig. Det kan være en manipulerende strategi for at trække sin primære partner tættere på. Dermed søger den utro partner at validere sin betydning i forhold til sin primære partner vi utroskaben.
Hedgefond-affæren er en måde den utro part risikoafdækker sig for at hæmme følelser af at være
uelskelig eller uværdig. Relationer til andre kan opleves upålidelige og ustabile. Den utro part forbereder sig på den uundgåelige opløsning af sine relationer og bliver involveret i andre, som en måde at sikre sig mod en “uundgåelig opgivelse fra deres primære partner”.
Den romantiske fantasy affære søger væk fra at løse problemer med den primære partner. I stedet flygter denne ind i et romantisk forhold. Typisk skabes høje niveauer af spænding. Affæreforholdet giver en flugt fra livets udfordringer. Disse affærer kan nogle gange fortsætte i årevis. Den utro partner går frem og tilbage mellem den primære partner og affærepartneren. Sidstnævnte kan have en funktion som stressafleder eller er indirekte måde at håndtere problemer på.
Den utro partner med undvigende tilknytningsstil
Er den utro partner undvigende i sin tilknytningsstil, kan utroskaben kædes sammen med en af følgende funktioner for utroskaben:
I den udbrændte affære søger den utro partner forbindelse uden for parforholdet. Mange mislykkede forsøg på at genoprette det primære giver den utro en oplevelse af udbrændthed. Målet er ikke nødvendigvis at afslutte det primære parforhold. Utroskaben er et resultat af det manglende håb for at finde en sikker og kærlig forbindelse i det primære forhold.
I magtspiller-affærer søger den utro partners magt og kontrol som en måde at regulere sin usikkerhed i romantiske forhold. Affæren beskytter den utro mod følelser af magtesløshed og usikkerhed. De utro forhold er typisk korte, intense og kun sex-anliggender. Der er ofte tilknytningssvigt eller overgreb fra fortiden.
I den tvangsmæssige affære forsøger den utro partner at dæmpe intense (måske uerkendte) følelsesmæssige smerter gennem afbrudte seksuelle forhold, prostituerede, tvangspornografi, stripklubber osv. Det kan være svært at opleve en tro på at kunne stoppe adfærden. Stoffer og alkoholmisbrug kan være knyttet til sexforbruget.
Denne type affære er knyttet til en afhængighedsmodel og skal derfor også behandles ifht til dette. Men det gavner også at udvikle tilknytningen til den primære partner for at opnå mere tryg samregulering af følelser.
Hovedårsager til utroskab ifølge Scott Wooley
Ifølge Scott Woolley kan vi også opstille årsager til utroskab i tre hovedgrupper. De findes i parforholdets dynamik eller udefrakommende betingelser; eller psykologiske motiver hos den utro part (se også ovenstående afsnit).
Interne problemer i parforholdet
At man står alene med sårbare eller smertefulde følelser, som ikke føles trygge at dele med partneren
At der er kommet noget imellem parret, så den ene kan føle sig undertrykt af den anden, eller at der er opstået en distance i parforholdet
At nærhed og intimitet er slukket, så den utro part føler sig udsultet og kommer til at åbne sig op for andre
Individuelle psykologiske faktorer hos den utro partner
At selvværdet er lavt og at utroskaben bruges som et behov for at bevise tiltrækningsevnen og blive bekræftet
At den utro partner har nogle tvangsmæssige behov for at blive bekræftet
At den utro partner tidligt i tilværelsen har lært at leve et dobbeltliv og er uvant med tryghed i relationen
At den utro partner har brug for spændingselementer ved at tage en stor risiko for at blive opdaget i noget ”ulovligt”
Det utrygge forhold, der kombineres med eksterne faktorer
At utroskaben bliver en flugt fra en svær situation med fx arbejdsløshed, sygdom, stress, problemer med børnene mv.
At der er en slags midtvejskrise, som presser sig på: hvem er jeg? kan jeg være den jeg ønsker at være sammen med min partner?
At partneren ikke forstår og anerkender mig i en situation, der er svær, så det bliver lettere at få bekræftelsen fra en anden.
Der er altså tre hovedårsager til utroskab, som giver os en umiddelbar forståelsesramme at arbejde dybere ind i. Men hvordan kan vi håndtere utroskab i lyset af denne forståelsesramme?
Interne problemer i parforholdet: Interne problemer i parforholdet kan føre til utroskab, hvor parret trækker sig væk fra hinanden og skaber et negativt mønster. Parterapi kan hjælpe med at skabe tryghed og intimitet igen, hvilket kan styrke parforholdet og lægge utroskaben bag sig.
Individuelle udfordringer hos den utro partner: Individuelle psykologiske problemer hos den utro partner kan inkludere lavt selvværd, behov for spænding eller trang til at leve et dobbeltliv. Disse problemer kan ofte føre til skam og hemmelighedsfuld adfærd, som kan håndteres gennem individuel terapi og parterapi.
Udefrakommende faktorer: Udefrakommende faktorer som sygdom, stress og arbejdsløshed kan påvirke parforholdet negativt og føre til utroskab. Det er vigtigt at række ud til hinanden og søge hjælp for at bevare samhørigheden og håndtere de udfordringer, der opstår. Og det er også vigtigt at åbne sig for hjælp, viden og støtte hos rådgivere, patientientorganisationer og eget netværk.
LITTERATUR OG REFERENCER
Rapporter
Frich M, Moseholm, E, Anderson M, Andresen, J, Graugaaard, C, “Sex i Danmark”, Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018, ‘https://www.projektsexus.dk/ Statens Serum Institut og Aalborg Universitet
Artikler
Giasi, N, Raosal D, Haseli, A, Feli, R. “The interplay of attachment styles and marital infidelity: A systematic review and meta-analysis”, 2023, Heliyon
Ester Perel på YouTube – INFIDELITY SERIES: Once Trust is Broken, Can it Be Healed? https://www.youtube.com/watch?v=EJB6jvAzsbQ
https://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2021/10/Områder_parforhold_01_Birgitte.jpeg12751920Birgitte Grønbechhttps://rodovre-terapicenter.dk/wp-content/uploads/2021/12/logo-original-300x92.pngBirgitte Grønbech2024-10-08 10:07:142025-03-06 12:00:51Hvorfor er man utro?
Af Birgitte Grønbech, emotionsfokuseret par- og psykoterapeut, MPF
Intro “Livskraft styrkes gennem ægte sårbarhed”
Vi skal i dette indlæg se på hvordan vi henter livskraft og mental styrke med fokus på sårbarhed og følelsesmæssig kontakt med sig selv. Livskraft defineres i det danske sprog som: “kraft og energi, som får en organisme eller et væsen til at vokse og trives”. Sårbarhed er i psykologisk forstand en del af et menneskes naturlige integritet. Med kontakt til vores inderste følelser får vi adgang til vores sårbare selv – og mulighed for – at sanse og forvalte ægte behov.
Vi skal i artiklen pejle os ind på vores medfødte evne til – at være – og agere som følende individer. I dagens samfund er vi gode til at tænke og reflektere. Men får vi også brugt vores emotionelle GPS i en dosering der giver giver os plads til at mærke og sanse livet. Den ubegribelige livskraft som hjælper os gennem kriser eller svære perioder, får vanskelige kår hvis vi lukker helt ned for vores kerneføleser.
Indhold i dette indlæg
I et psykoterapeutisk perspektiv fremmer “den ægte sårbarhed” livskraften via den større følesesmæssige adgang til at fremme trivsel. Det giver dermed færre mentale udfordringer: Fx udvikling af stress, angst eller depression. I dette indlæg får du mere indsigt i hvordan livskraft kan styrkes gennem den “ægte sårbarhed”
Læs artiklens afsnit som det passer dig. Du kan klikke dig direkte ind i det enkelte afsnit her:
Undervejs er der link til artikler og videomateriale fra relevante kilder. Du kan se en samlet kildeoversigtoversigt her
Livskraft fremmes eller modarbejdes i balanceakten mellem “Integritet-samarbejde”
Går du rundt og føler at du savner den fulde kontakt med dig selv, at du skal søge ydre oplevelser for at føle dig i live eller at du sidder fast i negative spiraler med tunghed, perfektionisme, afhængigheds- eller kontrol adfærd, ensomhed eller tunghed. Så må de se på hvordan du kan gøde og kultivere rammerne for at fremme den livskraft som er så afgørende for at kunne finde og se livets glædesfyldte, fine og meningsfulde øjeblikke igen.
Helt fra spædbarnestadiet udvikles vi i relationen med tætte omsorgspersoner. Undervejs lærer vi som børn at navigere i en eksistentiel konflikt mellem integritet “mine behov, herunder de fysiske, udviklingsorienterede og de følelsesmæssige” og samarbejde“den anden eller de andres behov, responser og villkår”.
Livskraften kvæles, hvis vi ikke har fat i vore egen integritet. Men din integritet får trange kår, hvis din medfødte emotionelle GPS ikke kan informere dig om det, der gør dig:
ægte glad,
ked af det,
nysgerrig eller
ægte vred over en overskridelse af dine grænser
I stedet kan dine følelser overdøves af følelser og tanke-følelser så som gør dig mere reaktiv (dvs lukket ifht dine dyberliggende behov):
dårlig samvittighed og skyld
ikke at være god nok,
at jeg gør aldrig tingene godt nok, eller
at det ikke betyder noget hvad jeg mener.
Sådanne følelser og tankefølelser må ikke gro fast i dig. Så du mister din ægte evne til at mærke din ægte sårbarhed. Dermed ikke sagt, at fx dårlig samvittighed ikke kan give et vigtigt signal til dig. Den kan hjælpe dig til at at søge forsoning. Men en konstant dårlig samvittighed overfor en anden eller andre, kalder på at du ser på, hvad det handler om?!
Det er i øvrigt helt naturligt, at vi mister kontakt til det sårbare selv i nogle situationer. Fx i chok- og ulykkestilstande. I sådanne tilfælde er det en del af vores overlevelse, at vi sjæleligt forsvinder væk fra det følelsesmæssige eller fysiske, der smerter eller er traumatiserende. En god overlevelsesmekansime at vi kan dis-integrere for voldsomme oplevelser.
Men livskraften er en forunderlig størrelse. Den kan føre os videre, efter selv større livskriser. Blot er det vigtigt at vi har nogle at dele og bearbejde det lille eller store traume med. For nogle bliver eksistentielle kriser enddog en vej til en blomstringsproces. Men det nødvendiggør, at vi kan dele det svære med andre, få trøst og medfølelse i krisen og finde et nyt fodfæste. Ellers kan det blive for ensomt. Krisen kan blive en langsom kvælningsproces af livslyst og ægte livskraft.
Livskraften drænes, hvis du konstant opgiver dig selv eller dele af dig selv
Livskraften kan ligeledes få ringe kår, hvis du siden barndommen – eller i usunde relationer i dit voksenliv – har mistet den ægte kontakt til dig selv. Der kan de negative tankefølelser dominere din måde at være i verden på.
Det kan føre til at integritets – samarbejds-balancen bliver ulige, fx:
du opgiver dig selv og tager mere hensyn til andre
du taler/tænker negativt om dig selv og ser andre om mere betydningsfulde
du føler ikke at du gør det godt nok – selv om du leverer langt over målet
din skam eller skyld lukker ned for dig selv, og så prioriterer du hensynet til andre højst
du får ikke sat grænser for dét, der er bedst for dine behov
du kommer til at oversamarbejde om opgaverne på arbejdspladsen og hjælper for meget
du mærker måske ikke længere de fine øjeblikke af lykke og glæde, men er i en konstant følelsesmæssig gråzone
du er i ofte i en tilstand af indre uro, fordi du ikke hviler i at dine behov har lige så meget ret som andres behov
Det en slags livskunst at holde fast i din egen integritet, når der også er en andens eller andres behov at samarbejde med. Denne balanceakt sættes i bevægelse allerede tidligt i barndommen. Even til at balancere bliver stærkest og giver mest trivsel, når vi får hjælp fra omsorgsfulde voksne. Hvis vores forældre ikke har lært dette, kan du ikke bruge dem som rollemodeller i denne balancekunst. Det er så dét, som du selv skal lære.
Empati næres af kontakten til egen sårbarhed
Uden egenomsorg og empati, er det tilgengæld svært at tage de rette hensyn til os selv og andre. Vi kan drive rovdrift på egne ressourcer, men vi kan også medvirke til at tære på andre menneskers ressourcer. Vores relationelle kompas synkroniseres med andre, når vi forstår egne følelser og agerer ud fra den ægte sårbarhed.
Hvad er sårbarhed?
Når du er i kontakt med følelser og sanser, som guider dig til at forstå hvilke behov du har, er du også i kontakt med din sårbarhed. At mærke et følelsesmæssigt behov, kan få dig til at række ud og få hjælp og støtte. Det kan omvendt også give en pejling af, hvornår du skal vise omsorg for et andet menneske.
Brené Browns definition af sårbarhed
Brené Brown, som er blevet kendt for hendes forskning og arbejde med sårbarhed, beskriver sårbarhed således: ”Sårbarhed er villighed til at vise og dele dit autentiske selv. Også selv om du sætter dig udenfor kontrol af hvad resultatet bliver! Sårbarhed fjerner forsvar, fremmer empati og styrker kreativitet. Mange forbinder sårbarhed med svaghed og skubber folk væk i frygt for at virke latterlige. Men uden sårbarhed kan du ikke leve et helhjertet liv.”
”Ægte forandring er, ikke når du bliver til den du ikke er, men når du bliver dig selv” Den paradoksale teori om forandring
Kort opsummering
Livskraft styrkes gennem ægte sårbarhed #1:
“Sårbarheden og kontakten til dig selv og andre”
Sårbarhed skal ses i relationen til andre mennesker, for sårbarheden er svær at stå alene med. Sårbarhedens følelser skal ses, høres og forstås med omsorg, trøst eller respektfulde/konstruktive håndsrækninger. Ellers bliver sårbarheden ikke en vej til forløsning. Og den indre tillid til at være i livet bliver ikke styrket. Manglende forløsning af følelser kan fx føre til systematisk bekymrings- kontrol- og/eller undvigeadfærd.
I et psykoterapeutisk perspektiv er sårbarhed svær at komme uden om. Sårbarhed er en del af vores evne til 1) at mærke vores føle- og sansesystem og 2) at søge hjælp/omsorg/trøst eller at vælge at håndtere sårbarheden alene.
Det sårbare selv pejler dig i retning af trivsel og den grundlægende livskraft
Vi udvikler lige fra de tidlige stadier af livet et sårbart selv. Et følende selv kan vi også kalde det. Det følende selv anerkendes og styrkes via omsorgspersonernes kærlige og anerkendende, kontakt, omsorg og trøst. Fx hvis barnet er ængsteligt, bange, ked af det eller har brug for hjælp. Barnet skal vokse op og lære, at det ok, at søge trøst eller hjælp. Så styrkes selvværdet og tilliden til at blive støttet af andre. Barnet får også en erfaring i at reagere og få en følelsesmæssig og sansemæssig afspænding. Så undgås en ophobning af undertrykte følelser. Undertrykte følelser påvirker selvværdet og selvfølelsen negativt. Det kan i en langstrakt negativ spiral skabe mentale problemer som udbrændthed, afhængighedsadfærd, negativ stress, angst og depression.
Erfaringen og processen med at håndtere den indre sårbarhed, hjælper os til at udvikle tillid til livet og mennesker. Og det gør os mere villige og modige til at være til stede ”her og nu”. Vi bliver ikke så ængstelige for det, der kan komme. Det gør livet lettere, for som Piet Hein skrev: ”Bekymringer trækker en negativ rente, de vokser sig små, hvis man la’r dem vente!”
Livet rummer mange eksistentielle risici og kriser. Men alligevel kan du godt acceptere ”det farlige liv” og samtidig hvile i din sårbarhed. Så har du en kapital af indre evne til selvberoligelse. Så ved du instinktivt, at mister du fodfæstet, kan du være i frygten eller ubehaget også med hjælp fra andre.
Ægte sårbarhed gør dig i stand til at være i paradokser frem for at udvikle usunde strategier
Livet er fyldt med paradokser. Vi er mest i live, når vi kan rumme at de modsætninger og paradokser, som eksistens byder os. Også selv om det kan sætte os i kontakt med ubehagelige følelser. Uden denne accept og selvberoligende tilgang til din sårbarhed, ligger en lurende fare for at udvikle mere sekundært overlevelsesstrategier. Fx et udtalt behov for kontrol eller perfektionisme eller usund tilbøjelighed til at gøre andre tilpas. Vi kan danne indre tilbøjeligheder, der fx præges af bekymrings-, kontrol, misbrugs-, offer- eller hjælperadfærd.
Brug af sekundære strategier for at undgå sårbarhed fører til mistrivsel
Det er her, at du kan udmattes af tankemylder, problematisk adfærd, unødvendig usikkerhed og stress. Måske mangler du en sund fornemmelse for at række ud og dele din ægte bekymring til et andet menneske? Eller måske sætter du ikke sunde grænser, og siger nej til andre. Måske tør du ikke vise din sårbarhed. Det kan dræne dig, og du kan miste fornemmelsen for at passe på dig selv og dine egne behov.
I stedet vil du indeni ”larme” med alskens bekymringer, stress, uro eller lammelse. Eller drive dig selv til at arbejde alt for meget, være alt for perfektionist, have alt for meget fokus på andres behov og følelser og/eller føle dig alt for lidt i live.
For at forvalte din sårbarhed må du kunne dele den
Sårbarheden tørrer ud, når du ikke deler din ægte ængstelse, uro, frygt eller smerte med en tryg relation. I psykoterapiens rum eller i den gode samtale med en fortrolig, kan du skabe forståelse, men også en proces, hvor du langsomt skaber mere plads og bevægelse til din egen sårbarhed.
Videoer, der illustrerer sårbarhedens paradoksale veje til trivsel
Denne Ted Talk af Brené Brown satte sårbarhed på verdenskortet. En kilde til at blive mere robust og lykkelig i livet.
Dette er opfølgeren hvor Brené Brown præsenter skam som en af de største sårbarhedsdræbere.
I vores moderne, travle tid kan håndtering af den ægte sårbarhed medvirke til at skabe trivsel og robusthed
”Ærlighed uden nænsomhed er grusomhed” (gammelt ordsprog)
Sådan som I ønsker at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem” Fra Matheusevangeliet kapitel 7)
“Tro uden sårbarhed = fundamentalisme” (Brené Brown)
Kort opsummering
Livskraft styrkes gennem ægte sårbarhed #2:
“Sårbarhed som plusord og input til personligt lederskab”
Sårbarhed er ikke lig med klynkeri. Ægte sårbarhed kultiveres af omsorg og støtte og den giver dig helhjertet handlekraft. Du kan føle dig bange eller ked af det. Er din tilgang til sårbarhed tillidsfuld rækker du ud, hvis du har brug for det. For du ved, at du værd at hjælpe. Det betyder også, at du agerer empatisk over for andre. For det fortjener de også. Selvfølgelig kan perioder med travlhed fastlåse os i en mere følelseskold automatpilot-rolle. Men så længe vi søger tilbage til det sted, hvor sårbarheden lever, så forbliver vi også følelsesmæssigt i live.
Social- og trivselsforskeren Brené Brown opdagede til sin forbløffelse, at sårbarhed håndteres helt naturligt af mennesker, der er bedst til at skabe lykke og robusthed i deres tilværelse. Hun kaldte disse mennesker “de helhjertede”.
Ordbogen kontra Brené Browns mere psykologiske betydning af sårbarhed
I ordbogen ”Ordnet.dk” fremgår det at sårbar betyder “pirrelig, ømtålig, sensibel, nærtagende sensitiv og følsom”. Det kan være i den betydning at Sørine Godfredsen forstår sårbarhed som klynkeri, se afsnit 5 Men det var ikke sådan, de helhjertede agerede i Brené Browns undersøgelse. Brené Brown konstaterede, at det var de helhjertede menneskers evne til at række ud og søge forståelse, omsorg, trøst eller støtte, der gav dem styrke og robusthed.
Vi kan gemme sårbarheden bag en reaktiv facade
Når vi ignorerer, undertrykker eller ikke tager vores sårbare følelser alvorligt, agerer vi ikke helhjertet. Vi kan blive følelseskolde eller på anden måde reaktive. Når vi er reaktive, reagerer vi ofte som autopiloter ud fra stressimpulser: Kamp, flugt eller stivne-reaktionerne. Når vi agerer ud fra roller, som er mere relaterede til automatisk overlevelseserfaring, mister vi pejlingem fra følelseskompasset. Man kan sige, at vi gemmer os eller beskytter det sårbare selv bag en facade.
Dramatrekanten
Den reaktive overlevelsesadfærd kan også oversættes til en autopilot-rolle jævnfør dramatrekantens tre roller:
Krænker-rollen (kamp-impulsen – søger dominans) her agerer vi kritisk; som ”over-hund”; energivampyr der spyder sin energi ud i rummet for at de andre skal føle det samme; som dominante, påståelige; nedvurderende; nedladende; selvhøjtidelige; hånende; stolte; truende; psykiske eller fysisk voldelige osv.
Offer-rollen (flugt-impulsen – flygter fra at tage personligt og følelsesmæssigt ansvar), her klynker vi ofte; blamer andre; bagtaler; flytter vores fokus fra eget ansvar og peger ud på “en anden” eller “de andre”
Frelser-rollen (spil død-impulsen – stivne eller ”tend-and-be-friend”), her glemmer vi at mærke os selv. Det er ok i mange situationer, men skidt, hvis det bliver et fastlåst mønster. I stedet for at være ægte empatiske, kan vi agere reaktivt som hjælper, fixer eller agerer støttende i en grad, hvor der ikke er ægthed i kontakten (som Søren kirkegårds ægte hjælperkunst i citatet under #4)
Vi kører som noget helt menneskeligt indimellem på auto-pilot og bevæger os ind i dramatrekanten. Problemet opstår, som nævnt, når vi fastlåser os i denne reaktive adfærd. Og ikke finder tilbage til et balancepunktet, hvor vi også er i kontakt med vores ægte sårbarhed.
Menneskelig kontakt giver mulighed for at bryde ud af reaktive mønstre
Det kan være svært, hvis den fastlåste rolle er blevet tillært pga. manglende voksen- regulering i barndommen. Uanset hvor den fastlåste rolle stammer fra, må vi forstå, hvad der udløser reaktiviteten. Det er vigtigt, for at komme i et sundt balancepunkt, at vi arbejde med vores mønstre. Gerne i samspil med nogle tillidsvækkende medmennesker. Fx ved at dele hvad vi ville føle og have behov for, hvis vores sårbarhed ikke blev overskrevet af reaktiv overlevelseadfærd.
Uden sårbarhed mister vi lederkskab og risikerer at falde i et ufølsomt spor
Vi kan miste evnen til personligt lederskab, hvis sårbarheden lukkes inde bag en facade. Vi kan fortælle os selv ting, der ikke finder sted i den virkelighed vi er i. I stedet matcher vi forklaringen til de umiddelbare, men sekundære behov og følelser, der binder os. Det kan sende os i en reaktiv rolle, hvor forudindtagethed dominerer os. Hvor vi ikke åbner os for situationen og opfanger dens her-og-nu data. Dermed falder de ned mellem to stole.
Vi kan dermed miste evnen til at påvirke andre mennesker med helhjertet ægthed. Forhandling om interesser i en personlig, projektrelateret, arbejdsmæssig, religiøs eller samfundsmæssig sammenhæng kan blive for fundamentalistisk eller for stiv. Det kan resultere loose/loose eller win-loose resultater frem for win-win.
Sårbarhed i makroperspektivet af menneskelig handlinger
I mit gamle fagområde international økonomi og miljøøkonomi, stødte jeg ofte på begrebet sårbarhed. Fx sårbarhed ifht aktiemarkedets kursudsving, handelsbalancer, krigstrusler og miljøets sårbarhed ifht forurening, truslen på rovdrift samt samfundsgruppers sårbarhed ifht fattigdom eller social ulighed. Det sårbare i samfundsperspektiv kalder også på handlekraft og forståelse for at skabe tryghed.
Sårbar i samfundsperspektiv - kræver fælles ansvar
Også på et overordnet samfundsplan er sårbarhed en kalden på handling til støtte, reaktion og at afhjælpe problemet. Vi har brug for en tilstrækkelig vågenhed for mavefornemmelsen og hvordan vi kan håndtere problemer sammen. Ellers risikerer vi at tage dårlige beslutninger. Et godt eksempel på en situation, hvor man havde for travlt og manglede en sårbar tvivl, er minkskandalen. Men det sker jævnligt, når vi hovedløst kaster os ud projekter, hvor vi konstant er ude af balance.
Det er ikke nok at være ideolog eller fokusere på at optimere
I en økonomisk tankegang søger man at finde optimale løsninger. Men menneskelige faktorer forhindrer ofte dette. Især fastlåste økonomiske ideologier, religion eller stress, kan blive barrierer. Dét, der begynder på tegnebrættet med at være optimalt eller retfærdigt kan gå skævt. Blandt andet fordi ideologi, magt, penge, blind optimeringsfokus, manglende erkendtlighed og fastlåst snæversyn, får os til at miste den sunde hjælpekunst. Som Kirkegaard fremstillede hjælpekunsten (se citat under #4 Sårbarhed – gælder det kun for nogle grupper i samfundet), så kræver det et følsomt, ydmygt engagement.
Uden sårbarhed, er det svært at vise medmenneskelighed
Mennesker kan hurtigt miste deres indføling, ydmyghed og respekt for andre mennesker. Især overfor dem, der ikke deler samme sag eller mening. Vi kan falde i en sub-gruppefælde. Hvor vi samler os om at være enige om hvem, der er de onde, fjenderne eller imod os.
Uden kontakt til vor sårbarhed, kan vi også miste indføling med vores egen fysiske og mentale sundhed, vores medmenneske, vores kollega/underordnede/leder, dem vi har ansvar eller vores ægtefælle/partner.
Alt sammen noget der kan være en meget kortsigtet nødvendighed for at gennemføre et svært projekt. Men en menneskelig glidebane hvis det bliver en indgroet tilstand. Endda med konsekvenser helt på samfundsniveau.
Uden empati og medmenneskelighed kan vi ende med at agere ufølsomt og fremstå med hård kritik. Fx med fastlåst vrede, utilregnelighed, som underhund eller overhund, med ærgerrighed, ekstremt penge eller magtbegær, stress-udbrændthed, følelseskulde mv. Selvfølgelig skal der lederskab og styring til for at opnå mål. Men uden ægte sårbarhed kan vi risikere, at kontrol- og automatadfærd bliver den eneste tangent, som klaveret spiller på.
Læs mere om dramatrekanten – der bringer os væk fra sårbarheden
# 3 Når traumer stjæler sårbarhed, kan vi rammes af skamfuldhed og/eller ensomhed
”Traume er ikke hvad der sker med os, men hvad vi holder for os selv i fraværet af et empatisk lyttende vidne” Peter A. Levine
”Et traume defineres ud fra styrken i de reaktioner, der udløses i situationen – ikke ud fra hvilke typer begivenheder det er (Maté 2021)”
”Om en person bliver traumatiseret, afhænger af, hvordan vi håndterer og relaterer til de overlevelsesreaktioner, der udløses både i situationen, og i endnu højere grad af, hvilken adgang vi har til regulering af tilstandene i landingen bagefter” Merete Holm Brandtbjerg (2021)
Kort opsummering
Syv psykologiske aspekter af sårbarhed 3: Når traumer stjæler sårbarhed ender vi i skam og/eller ensomhed
Traumer og skam kan blokere for at komme tilbage i fuld kontakt til dit sårbare jeg. Derfor er det vigtigt at søge god hjælp og komme godt ud af en traumatisk oplevelse. Også selv om traumet opstod for mange år siden, fx i barndommen. Uanset om traumeoplevelsen er lille eller stor, kræver den medmenneskelig opmærksomhed. Men vel og mærke en menneskelig kontakt med en eller flere, der forstår den sande hjælpekunst.
Når vi gennemlever et traume, får vi ofte en oplevelse, der er så voldsom, at der i en tid mistes sjælelig kontakt til kroppen. Det er hensigtsmæssigt, så vi kan finde vej tilbage til ny balance i et tempo, der gør det muligt at rumme traumet. Desværre er der ikke altid et eller flere personer omkring os, som mestrer sårbare samtaler. Den traumeramte skal have mulighed for at nærme sig den smertefulde oplevelse. Men i et tempo der er afstemt den traumeramtes bæreevne.
Et traume kan føre til et mønster, hvor sårbarheden ikke genfinder sin plads
En traumatisk oplevelse, kan skabe ringe kår for sårbarheden. Herunder for vores mulighed for at række ud og få trøst og støtte. Får vi ikke hjælp med “den ægte hjælperkunst” kan traumet skabe en negativ sprial af ensomhed og skam, der kan give trivselsproblemer.
Uden sårbarhed er vi i fare for at blive skamfulde og ensomme
Ensomhed og skam er også typiske følger af de relationelle traumer, der kan vokse sig store hos børn/voksne i familier, hvor der er eller har været fysisk og eller psykisk omsorgsvigt. Ofte er traumetilstande nedarvet i generationer.
Nedarvede traumer – kan skabe sekundær traumatisering
Det kan være svært at håndtere traumehistorier uanset, om det er et større kollektiv traume, som jødiske familiers oplevelse af udryddelsen under 2. verdenskrig, eller om det er at vokse op i en misbrugsfamilie. Som den jødiske psykolog Esther Perel delte i en podcast til Brené Brown, er der forskellige veje til at håndtere et traume i familier. Mange jødiske overlevere tav omkring deres traumatiske oplevelser. Det gjorde de typisk for at beskytte deres børn. Man ville nødig give børnene en illusionsløs forestilling om meneskeheden og verdens ondskab. Andre igen har delt oplevelserne med deres børn på en måde, som giver efterkommerne skamfulde følelser. Fx at det bliver svært, at føle sig berettiget til at have det svært og dele det. Dette bliver resultat af en offerdynamik. Hvor næste genereation skammer sig over “besværlige” følelser. Esther Perel understreger vigtigheden af at viderebringe svære livsbegivenheder i et perspektiv, der også indeholder narrativet om overlevelseskraften og håbet.
Når forældreomsorgen skaber usikkerhed – udvikles trangen til et stærkt beskyttelsespanser
Traumer kan også opstå, når forældre reagerer voldsomt (psykisk eller fysisk voldeligt) eller viser omsorgssvigt i deres forældrerolle. Det kan forekomme som meget voldsom skæld-ud og store følelsesudsving. Men det kan også være omvendt, ved ikke at respondere på barnets følelser. Børn har en medfødt evne til at synkronisere sig med forældrenes nervesystem. Hvis forældrenes nervesystem ofte er i alarm eller er nedlukket, påvirker det barnet i voksenlivet.
Konsekvenser af utryghed i barndommen kan være
Mangel på tryghed og omsorg i barndommen kan senere give vanskeligheder med at fokusere; en grundlæggende uro og mangel på selvværd; begrænset evne til selvberoligelse og en mangel på ægte empati med sig selv.
Dermed kommer behovet for et stærkt beskyttelsespanser. Desværre – paradoksalt nok i form af en nedbrydende adfærd – som den nye generation rammes af, fx:
Hvis man kommer ud af en traumeramt familie og oplever de nedarvede, sekundære eller svigtrelaterede traumemønste, kan det blive nødvendigt at søge professionel hjælp. Det kræver en terapeutisk behandling, hvor du kan opbløde traumets effekter, skabe ro og genetablere den indre kontakt til sårbarhed, selvberoligelse og selvværd.
”At man, når det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.
Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, når han mener at kunne hjælpe en Anden.
For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, må jeg kunne forstå mere end han – men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min Mere-forståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min Mere-forståen gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse.”
Søren Kierkegaard (SV, bind 18 side 92).
Kort opsummering
Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #4 “Sårbarhed – gælder det kun udsatte grupper i samfundet?”
Sårbarhed er alment menneskeligt, men bruges i velfærdssamfundet om bestemte grupper. Sårbarhedsbegrebet om grupper indikerer behovet for hjælp på samfundsplan. Men brugen af sårbare grupper kan opfattes stigmatiserende. Spørgsmålet er også, hvor reelt er det at kalde et menneske, der indimellem rammes af buldrende psykose for sårbart? Og i øvrigt: raske som syge mennesker har alle brug for hjælp og styrke gennem andre.
Måske kan den måde vi bruger ordet sårbarhed have en negativ klang i nogle menneskers ører. Men fra mit psykoterapeutiske ståsted mener jeg, at sårbarhed er et alment menneskeligt fænomen. Men ofte bruger vi sårbar til at beskrive visse grupper eller i situationer, hvor vi er meget psykisk overvældede.
Sårbare grupper – er det en præcis måde at anvende sårbarhed?
I de seneste årtier er vi begyndt at bruge begrebet sårbare grupper” fx ”socialt sårbare”, ”sårbare familier”, ”økonomisk sårbare” eller ”psykisk sårbare”. Men det kan opleves forkert, at man sætter sårbarhedsetikette på psykisk syge. Katrine Louise Zycek, der selv lider af psykisk sydom, forklarede i en kronik i Kristelig Dagblad 2018, at hun føler det stigmatiserende. Hun sammenligner det med, at vi jo ikke ville bruge ordet sårbar om en cancerpatient. Vi ser et cancer-forløb som en ulykkelig livsomstændighed.
Sygdom er ikke det samme som sårbarhed
Formanden for Sind, Knud Kristensen, reagerede efterfølgende på Louises kronik med et indlæg i Kristelig Dagblad. Her forklarede han, at begrebet ”psykisk sårbarhed” blev drøftet og accepteret af relevante parter inden for området af psykiske lidelser. Man var dengang opmærksom på risikoen for at stigmatisere, og at betegnelsen ikke var dækkende. Alle er sårbare mennesker. Og Knud Kristensen fremhævede også, at der er der mange med udbrud af psykisk sygdom, der slet ikke kan relatere til betegnelsen ”sårbarhed”. Det er en alt for ”blød” betegnelse for psykisk sygdom i buldrende udbrud eller for en svære psykisk lidelse.
Eftertanke om hjælp i hverdagen og sårbarhedens rolle
Da jeg igennem et år var syg med lymfekræft i stadie fire, gennemgik jeg intens kemobehandling og stamcelletransplantation. Jeg var syg, men oplevede en rørende omsorg og støtte fra alle fronter – familie, venner, kollegaer, naboer, og øvrige i netværket.
Jeg oplevede det som rart – dog nogle gange for intenst. Men det åbnede mig op for, hvor givende det er at modtage støtte og omsorg.
Post-traumatisk opblomstring – hjælp gennem sårbarhed
I perioden efter jeg var færdigbehandlet, kom mit livs store opstigning af et nyt bjerg.
Jeg blev hurtigt meget normal at se på, men inden i var jeg virkelig svag og afkræftet. Men hjælpen kom ikke længere så udtalt, som da jeg var syg. Jeg erfarede, hvor svært det er at være ”svag”, når man ser almindelig stærk ud. Jeg tyede automatisk til mine gamle strategier med at agere stærk og uafhængig. Men jeg lærte også at vise mig sårbar og række ud til de nærmeste. Det blev en overlevelse for mig. Det gav en styrke under opstigningen af det nye bjerg, hvor jeg skulle arbejde og leve normalt trods senfølger. På den måde fik jeg også en ny livserkendelse og integritet. Nogle kalder dette fænomen posttraumatisk blomstring. For traumet fik mig et sted hen hvor jeg blev mere mig selv, mere glad og fik udviklet mine værdifulde relationer.
Sand hjælpekunst er afgørende i relation til traumer
Uanset om det er psykisk sygdom eller fysisk sygdom, behøver vi støtte, hjælp og omsorg. Specielt også når vi er tilbage i livet og døjer med senfølger, som ofte er træthed, angst, smerter mv. Sand hjælpekunst handler om at undersøge, hvilken hjælp der er brug for. Hjælpen kommer ofte automatisk fra andre i en traumatisk periode. Det er godt. Men i hverdagslivet skal radaren drives af vores sårbarhed, som pejling til at – søge og give – støtte og omsorg. Derfor må vi ikke kvæle sårbarheden i gamle overlevelsesmønstre, stolthed og uafhængighedstrang.
Læs evt selv hvad Katrine Louise Zycek og Knud Kristensen skrev om sårbarhed i relation til psykisk sygdom
”Giv ikke jeres kostbare perler til svinene, for de vil bare træde dem ned uden at forstå værdien. Kast ikke det bedste I har, for de vilde hunde, for de vil blot vende sig om mod jer og gå til angreb” Fra Mattheusevangeliet (Biblen på hverdagsdansk)
Kort opsummering
Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #5 Grænser for sårbarhed
Vi lever i en tid, hvor grænserne for, hvad man kan dele offentligt – eller i ens ydre periferi – rykkes. TV-dokumentarer, der sætter fokus på almindelige menneskers forandringsprocesser og følelsesmæssige udfordringer kan være utrolig rørende og inspirerende. Men moderne TV kan også overskride grænser. I udvidede fora, går vi nogle gange langt med at udlevere vores indre traumer eller følelser. Måske for langt?
Sårbarhed trives bedst inden for nogle tryghedsgrænser. Derfor kan virke bekymrende, når sårbarheden ikke udfolder sig i de rette, trygge rammer. Journalisten og forfatteren Lise Nørgaard udviste et generøst offentligt engagement. Men også med stærk grænsesætning ift. måden hun delte ud af sig selv.
Lise Nørgaard delte generøst ud af sig selv
En offentlig person, der var bevidst om sine grænser, på trods af at hun meget generøst deltog i offentlige debatter, var Lise Nørgaard. Efter hendes død og i slipstrømmen på det sidste TV-interview med Lise Nørgaard, skrev Sørine Godtfredsens en kommentar i Kristelig Dagblad. Sørine Godfredsen fremhævede Lise Nørgaards evne til selvbeherskelse. ”Hun var repræsentant af en tid der snart er svunden.” At man ikke eksponerer sit følelsesliv offentligt, men omtaler fx svigt og sorg over svigt nøgternt. Her deler jeg holdning med Sørine Godtfredsen. Sårbarhed hverken kan eller skal ikke være et middel til at fx at blive interessant. Så bevæger vi os væk fra den ægte sårbarhed.
Sårbarheden grænse og tryghed
Sårbarhedens ærinde er fx at blive mødt i ægte tryghed og omsorg. Det kan blive voldsomt og ukontrollabelt i det offentlige rum. Eller i fora, der dybest set ikke kan tåle din sårbarhed. I fora som på skolen, på jobbet, i sportsklubben, i den brede familie mv er det også fornuftigt at vente med at dele det sårbare på den meget sårbare facon. Det sårbare bliver naturligvis heller ikke ægte, hvis det byttes ud med forfængelig trang til opmærksomhed. Et slutresultat, der ikke nødvendigvis er særlig helende og styrkende for selvværdsfølelsen.
Sårbarhed kan ikke skjules helt, men der er grænser
TV-udsendelsen ”Det sidste ord” handler om at tale om personlige dele fra en offentlig persons liv, når livet er ved at rinde ud. Udsendelsen vises først efter døden. Lise Nørgaard stillede op til dette interview i en alder af 105 år. Hun fremstod ærlig uden at blive følsom. Lise Nørgaards sorg, viste sig kortvarigt i hendes øjne, da hun kom ind på sin morrolle. Ingen føleri, men dog en ægthed. Den dybere sorg og dens eventuelle tårer, hører først og fremmest hjemme blandt hendes fortrolige eller i et fortroligt rum. Der får det sårbare udtryk en dybere mening med at forløse, hele sårene og/eller genskabe tillid.
Så langt er jeg altså enig med Sørine Godtfredsen i hendes kommentar. Men ikke når hun beskriver Lise Nørgaards fremtræden: Som ”en vidunderlig kontrast til den mærkelig ophøjelse af begrebet sårbarhed, der foregår i dag, hvor det nærmest er karrierefremmende at klynke”. Jeg spørger mig selv: hvorfra kommer den påstand, at det er karrierefremmende at klynke?
Mangel på sårbarhed kan give klynkeri
Den betydning af ægte sårbarhed, som jeg lægger i ordet, får ikke folk til at klynke. Tværtimod. Nogle har derimod tilbøjelighed til at klynke, hvis den ægte sårbarhed er blevet – eller stadig bliver – negligeret af de nærmeste. Undertrykte følelser kan transformeres over i en reaktiv eller defensiv tilstand. Fx offertilstand eller klynketilstand. Sårbarhed som begreb, kan hurtigt drejes ind i et negativt lys – ligesom når ordet bruges om særlige grupper (se # 4). Det er med til at besværliggøre vilkårene for at forstå sårbarhedens betydning. Ægte sårbarhed er ikke en tilstand, der kan bruges mekanisk eller for at opnå noget (fx krokodilletårer).
”Det er ikke kritikeren, der gør en forskel; ikke manden, der påpeger, hvor den stærke mand snubler, eller hvor den, der gør gode gerninger, kunne have gjort dem bedre. Anerkendelsen tilhører manden, som faktisk er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv, sved og blod; han, som kæmper tappert, som fejler, som kommer til kort igen og igen, for der findes ikke bestræbelser uden fejl og mangler; men han er den, som faktisk kæmper for at udføre gerningen, den, der kender til stor entusiasme, stor hengivelse, som bruger sig selv på en værdig sag, som i bedste tilfælde oplever den store bedrifts triumf og som i værste tilfælde, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han vover meget. . . .”
af Theodor Rosevelt
Kort opsummering
Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #6: Når sårbarheden møder verden modigt
Theodor Rosevelt-citatet taler om at kæmpe i arenaen indebærer risiko for at fejle. Det kræver mod at være sårbar og dermed turde være fejlbarlig. Det kræver mod at engagere sig uden at man kender slutresultatet. Skattede eventyr som Kejserens nye klæder og Brødrene Løvehjerte afslører tydeligt, hvor hæmmede vi kan blive i at møde verden med sårbarhed eller oprigtig undren. Heldigvis har vi børnene som sårbarhedens sandhedsvidner. De ser nysgerrigt, oprigtigt og undersøgende på dét, de står med i livet. Det er vi mange, som skal øve os på. Blandt andet ved at slippe panseret af perfektionsme, frygt, skam mv.
Børn er naturlige i deres omgang med det følende eller sårbare. De forstår og tør som regel at se verden, som den er. Vi siger jo også: ”Af børn og fulde folk skal man høre sandheden”. Det udtrykker et ufiltreret klarsyn fra børn. Tag bare drengen i Kejserens nye klæder. Drengens ærlige væsen busede ud med dét, ingen turde tænke og sige. De voksne havde et ”tend-and-be-friend” filter. De stivnede. Og lod som om…! Fordi de var bange for autoriteter… Helt ligesom mange ofre af #METOO har oplevet. Autoriteten får magten. Det sker også ofte i familier, sociale sammenhænge og på arbejdspladser. Hvis vi ikke mærker tryghed, kan vi opleve usikkerhed. Uden tryghed ingen ægthed. Dermed dannes der grundlag for forråelse. Og det er med til at skabe forkerte eller falske forestillinger om en selv og relationen til andre.
Denne simple visdom er vigtig overalt i vores samfund. I institutioner, i skoler, på arbejdspladser, i familier, i sportslige sammenhænge, i parforhold, blandt venner mv. Det gælder også i forholdet til de tætte relationer. Også når det omhandler svære emner som sygdom, død, frygt for at fejle mv.
I Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte, er kardinalpunktet døden og den eksistentielle undren om det retfærdige i døden. Det flettes ind i et spændende og farverigt eventyr. Drengen Tvebak, som hans bror kaldte ham, var 10 år og lungesyg. En dag talte deres mor med en kvinde om, at han var døende. Tvebak hørte det fra rummet ved siden af. Moderen talte ikke med ham om hans sygdom.
Til al held havde Tvebak sin bror Jonathan. Han blev en ægte sårbar håndsrækning. Jonathan talte Tvebak om døden. Han bragte Tvebak ind i en fantasi, der også gjorde døden lettere at møde. I fantasiens kamp mellem det gode og det onde skulle frygt mødes med mod. Mod var noget Tvebak savnede, men han lærte sætningen:
“Nogle gange må man gøre ting, også selvom det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort”
Denne sætning blev ikke bare inspiration for Tvebak, men for mange læsere af Brødrene Løvehjerte.
Evnen til at tale om sårbare emner forsvinder hurtigt i en kultur, hvor vi ikke kan få plads til at leve helhjertet. Det kan derfor føles farligt at stå ved sig selv og vise sin sårbarhed eller inderste følelser.
Det giver sig fx udslag i at:
Når vi selv laver skygger for sårbarheden
vi undviger sårbar kontakt og dybe samtaler med udvalgte venner, familiemedlemmer eller vores partner,
vi slår os selv med kritiske tanker,
vi er selvbebrejdende over ikke at kunne bidrage med at skabe gode og meningsfulde ting,
vi er for travle og selvcentrerede,
vi er for fokuserede på at vise effektivitet og styrke,
vi er konfliktsky og bange for at vise vores sårbarhed og fejl,
vi er underlagt perfekthedsregimer,
vi sammenligner os med andre,
vi føler vi ikke er – eller har – nok,
vi skaber ikke den tid til ro og fordybelse, som er godt for vores indre styrke og sjælefred.
At bryde ud af disse mønstre kræver ofte mod i forskellige varianter, fx:
Lys på sårbarheden
Mod til at vise at man er sårbar følelsesmæssigt, frem for at vise ligegyldighed eller en påtaget styrke.
Mod til at kæmpe for dét, vi synes er rigtigt, retfærdigt og medmenneskeligt.
Mod til at erkende, når vi ikke kan få dét, vi længes efter og give slip på længslen
Mod til at være i de følelser, som vi har.
Mod til at række ud eller tage initiativ.
Mod til at tage imod når der er en, der rækker ud til dig.
Mod til at turde tage forandringens skridt mod dét du gerne vil.
Mod til at forstå dét, der gør dig utryg og formulere det sagligt.
Mod til give slip og tage en pause.
Mod til at mærke og favne din egen smerte og usikkerhed,
Mod til at tage fejl og vise det.
Mod til at dele dine tårer, længsler eller dybere behov med en, der er dig nær.
Mod til at sige fra, når du ikke magter mere eller ikke finder det moralsk i orden.
At øve sig i mod kræver opmærksomhed på de lag, som frygten eller angsten indebærer.
Nogle gange handler det om modet til at kunne være dig selv. At bryde ud af – eller distancere dig fra – relationer, der holder dig nede. Og istedet give prioritet til dem, som du føler dig tryg sammen med.
Det kan også være i forbindelse med konkrete situationer. Hvis du fx er bange for at tale offentligt. Hvad er det så der trigger dig? Umiddelbart fortæller du måske dig selv, at der er mange mennesker, og du ikke kan lide at være i centrum? Men er det virkelig sandt? Måske er det snarere, at du ikke føler tilstrækkeligt selvværd til at kunne bære at komme til at fejle? Måske er du rigtig kritisk og hård ved dig selv? Spørg dig selv: Hvordan kan jeg tale mere konstruktivt til mig selv? Fx sige: “Jeg er god nok som jer er!!” ,”Som alle mennesker kan jeg blive nervøs, men jeg kan vover at vise, at har noget på hjerte” eller“Jeg forbereder mig og så kan jeg ikke gøre mere. Er der bare en, der finder det brugbart- er det godt nok!”
#7 Praksis og øvelser – der nærer den ægte sårbarhed
Daglige rammer
En praksis handler først og fremmest om få planlagt og levet i en sund og velafbalanceret hverdag. Vores nervesystem bliver for slidt, og vi bliver for trætte og stressede, hvis vi overbruger vores tilgængelige ressourcer. Søvn er kilde nummer et til at få genskabt balancen. Søvnens kvalitet hænger sammen med alt det du byder dig selv i løbet af en dag, uanset om det er fysisk eller mentalt.
Hverdagspraksis
Et stresset og udbrændt sind skaber dårlige betingelser for sårbarhed. For stress/udbrændthed giver mindre kontakt til det følende selv og mere kontakt til autopiloten, der er tunnelsynet og kæmper uden fuld kontakt med de indre ressourcer/følelser og/eller sanser.
I stedet skal du bestræbe dig på at finde en daglig praksis og nogle livsanskuelser, der rummer nogle af følgende mål:
Gode sovevaner
Sov 7-8 timer hver daglig
Fysisk aktivitet som daglig vane
Få ½-1 times daglig motion. Ikke nødvendigvis hård træning, men gå-ture, cykel-ture, trappegang, dans mv.
Kostvaner
Spis varieret og sundt og drik rigeligt vand og urtete, spar på sukker, alkohol og for meget kød. Lav forskel på hverdag og særlige hyggedage.
Gode vaner med brug af skærme
Undgå for meget skærm i fritiden – find andre veje til underholdning, så skærmtiden i form af pc, smartphone og TV ikke overskrider 1-3 timer eller den tidsramme du/I finder relevant for jer.
Prioritér ægte hyggetid
Hyg dig med spil, sjov, sang, dans, få nogle gode samtaler, se venner/familie og vær sammen med børnene, læs gode bøger og aviser, lyt til musik og gode podcasts mv
Planlæg og prioritér din tid
Lav en ugeplan og dag-til dag plan, der giver det mulighed for at planlægge, prioritere og være på forkant og vælge det der er vigtigst for at skabe et helhjertet liv.
Lev i økonomisk balance
Gør hvad du kan for at skabe gode og økonomisk fornuftige rammer. Sæt jer ikke for dyrt og undgå trælse økonomiske bekymringer
Mærk verden i nær og fjern
Tag på gode ferier hjemme og/eller i udlandet og mærk livet og verden og dét som nye oplevelser giver dig/jer
Benyt de nære oplevelser
Tag ud og nyd livet indimellem – om det er i tur i skoven, en tur på museum eller på byvandring eller andet….
Dyrk dit sociale jeg
Skab og prioriter fællesskaber og samvær på en sund måde der passer til DIT behov
Vær proaktiv og skab klarheds-mellemrum
Klarhed opstår i mellemrummene! Skab pauser og klarhed. Accepter det du ikke kan lave om på. Eller agér og løs problemer løbende. Giv dig selv små klarheds-pauser til at slappe af og glæde dig dét, du kan være taknemmelig over. Brug evt. en lille bog til at skrive det ned som du accepterer, agerer på eller som du blot er taknemmelig over.
Nærværsøvelse der fokuserer på nærvær med din krops ressourcer, grænser og centrering
Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.
Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. vi øger muligheden for at skifte gear, og blive lidt mere rolige, i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.
Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech og jeg har fået inspirationen fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet. Se også Meretes ROF øvelsesmanual.
Brené Browns pejlemærker til det sårbare og helhjertede
Et pejlemærke til en mere åben og flexibel tilgang, er, ifølge Brene Browns forskning, at give slip på dét, der forhindrer det sårbare og helhjertede. Se hendes 10 fokuspunkter her:
Giv slip og lev helhjertet og sårbart
# 1 Opøv din ægte selvfølelse:
Giv slip på hvad andre mennesker tænker!
# 2 Kultiver egenomsorg
Giv slip på perfektionisme
# 3 Opøv modstandskraften inden i
Giv slip på følelseskulde og magtesløshed
# 4 Opøv taknemmelighed og glæde
Giv slip på knaphedstanker og frygt for mørket
# 5 Opdyrk intuition og tillid
Giv slip på at skulle have vished for alting
# 6 Kultiver din kreativitet
Giv slip på at sammenligne dig
# 7 Kultiver leg og hvile
Giv slip på udmattelse som et statussymbol og produktivitet som lig med selvværd
# 8 Kultiver ro og stilhed
Giv slip på ængstelighed som en livsstil
# 9 Kultiver meningsfuldhed i arbejdet
Giv slip på at tvivle på dig selv på og alt det du ”bør og skal”
# 10 Opdyrk latter, sang og dans
Giv slip på at være ”cool” og altid i kontrol
Nogle af Brené Browns 10 veje til at forbinde sig med helhjertethed, er nemme at svare an på. Andre kan være svære. Fx kan det være svært at håndtere at give slip på følelseskulde og magtesløshed. Det kan være mekanismer du har lært at læne dig ind i, fordi de beskyttede og hjalp dig engang! Det er jo lige præcis derfor, at det kan være en god idé at arbejde sammen med en psykoterapeut. Så skal du ikke skal kæmpe alene mod det, som du af gode grunde selv har opbygget for at overleve.
Det kan være en god idé at anvende de nærværsøvelser, jeg har beskrevet og indtal,t i forrige afsnit. Det er en slags træning til at bryde gamle mønstre, hvor kroppen eller kropsdele enten spænder op eller bliver slappe,
Sårbarhedsdagbog som redskab
Hvis du synes det er svært at komme igang kan det være en god ide at købe en notesbog og lave en “Sårbarhedsdagbog”. Formålet er at få indblik og overblik i de mønstre du kommer ind i, der kan fjerne dig fra en sårbar måde at mærke og håndtere situationer, hvor du går ind i en automat-pilot adfærd eller reaktiv adfærd. Du skal i stedet notere hvad der kan hjælpe dig til at forstå dig selv fra et sårbart perspektiv. Nedenfor får du inspiration til at lave fire søjler:
Dato/tidspunkt (og evt trigger af situation)
Fastlåst/reaktiv/automat reaktion
Bagved liggende følelse som blev overhørt
Proaktiv løsning, der giver udtryk for din ægte sårbarhed
Emotionsfokuserede øvelser til at håndtere din sårbarhed
På hjemmesiden emotionskompasset findes en god introdution til følelser samt et øvelsesbibliotek, som du kan lade dig inspirere af. Nederst i denne artikel vil vi også arbejde med øvelser og rammer, der kan kultivere din evne til sårbarhed.
Kommunikér sårbar ud fra kontakt cirklen med Girafsproget
under udarbejdelse
Under udarbejdelse
Find dit “hvorfor”!
Insigt i emotionsfokuseret terapi – som en mulighed til at kultivere dig til mere kontakt med dit proaktive og helhjertede selv
Nedenfor kan du se nogle videoer som kan give en mere faglig tilgang til at forstå hvordan emotioner er vejvvisere og regulerende for menneskers behov og tilstande.
I Rødovre Terapicenter er vi optaget af at følge de højeste standarder for parterapi. Vi har fokus på at arbejde helt – eller delvist – ud fra emotionsfokuseret parterapi (EFT-parterapi).
EFT-parterapi anvender bedste viden og praksis med fokus på tilknytningsteori og en veludviklet proces-facilitering. EFT-metoden inddrager mangeårig viden fra forskning og effektmåling og er vurderet som DEN mest effektive og bæredygtige metode inden for parterapi.
Nedenfor finder du 10 vigtige aspekter af EFT-parterapi; herunder hvad der gør den emotionsfokuserede metode virkningsfuld og betryggende. Du kan også læse hvilke fokuspunkter der er i EFT-parterapi. Endeligt er der lidt inspiration fra DR2’s TV-serie om parterapi: ”Vi kæmper for at overleve”.
#1 Hvad er emotionsfokuseret parterapi/EFT-parterapi?
Emotionsfokuseret parterapi fokuserer på, at I begge skal skabe større forståelse af jeres adfærd og negative mønstre. Vi arbejder med forståelse for adfærd, oplevelser og årsager til konflikter og har et stærkt emotionsfokus. Jo, mere I som par kan skelne og deeskalere jeres re-aktive adfærd, jo bedre bliver I til at komme ud af konflikter og komme tættere på hinanden. I kan dermed bedre udleve det voksne menneskes naturlige behov for kærlighed og tilknytning til en anden person.
Emotionsfokuseret parterapi blev udviklet med start i 1985 i et canadisk forskningssamarbejde mellem Sue Johnson og Les Greenberg. Siden har Sue Johnson videreudviklet metoden EFT-parterapi. Der er også lavet et certificeringsforløb for parterapeuter.
Også andre relationer end parrelationer
EFT-parterapi er ikke kun anvendelig ifht til parrelationer. Man kan også gå i søskende terapi, venneterapi eller forældre-barn-terapi, da det er det relationelle aspekt og forståelsen af positionerne i relationen, der er i fokus i EFT.
EFT-parterapeutens rolle
I EFT parterapi, er parterapeuten er en proceskonsulent. EFT parterapeuten hjælper i første omgang parret med at forstå og deeskalere negative mønstre. Fx når den ene af jer er tilbøjelig til at trække sig, mens den anden af jer er den evigt opsøgende. Positionerne er genkendelige i alle forhold – men hvis I havner i kriser og den opsøgende har behov for kontakt men møder en evig lukket dør hos den tilbagetrukne part, så opstår der problemer. Det er her parterapeuten med sin erfaring og indsigt kan facilitere jer ud af fastlåstheden og ind i en mere tryg kontakt. I EFT-parterapi arbejder vi på, at I får deeskaleret konflikter (negative mønstre) og at I med tiden får nulstillet nuværende konflikters – og tidligere negative mønstres – effekt på hver af jer. Negative effekter er meget lig den stress man oplever i andre forhold, hvor vi bliver udbrændte, opgivende eller indesluttede.
Med emotionsfokuseret parterapi er der tre faser, som vi arbejder os igennem:
De-eskaleringsfasen, hvor vi identificerer de mønstre, der tager jer væk fra den respektfulde kontakt og ser på hvilke følelser, antagelser og dynamikker, der er involveret
Genengageringsfasen, hvor I fornyer tæt kontakt mellem jer – her fordyber vi samtalerne, så I bliver et team, der reagerer konstruktivt på hinandens dyberliggende behov
Konsolideringsfasen, hvor den nye positive spiral forstærkes og vedligeholdes. Den menneskelige hjerne er tilbøjelig til at finde tilbage til sine gamle spor, så det er vigtigt at I støttes af EFT-parterapeuten til at vedligeholde den gode adfærd i parforholdet.
#2 Med EFT-parterapi lærer I at genkende og håndtere de mønstre der gentager sig (de-eskalering)
I en hektisk hverdag, med ansvar for børn, travle jobs og/eller andre hensyn, kan parforholdet let blive presset. Ligesom børn har vi voksne brug for at høre til; og blive set, hørt og forstået. Vores parforhold kan – uden at vi ønsker det – blive en negativ spiral af dårlig kommunikation, misforståelser og forkerte antagelser. For nogle fører det til tillidsbrist og utroskab, for andre til negative tanker om sig selv og/eller den anden. Dermed får kærligheden ringe kår.
Helt på overfladen er der tre hovedkonflikter, der udspiller sig:
Find den skyldige – som er en konflikt, hvor vi peger partneren ud frem for at se situationen mere åbent og nysgerrigt fra begges perspektiv. Der kan være mange absolutter italesat: du gør altid, jeg får aldrig osv.
Protest/irritation – som er en konflikt, der kommer af, at der ofte har været skuffelser i at få god kontakt. Man er derfor blevet usikker og ængstelig på tilknytningen. Fx kan man glæde sig til at komme hjem fra jobbet, men jo mere man nærmer sig hjemmet, jo mere irritabel føler man sig – for jo mere trænger usikkerheden sig på.
Frys/flygt – som er den mest alvorlige konflikttype, hvor man giver op lukker ned. Her er man i opgivelse eller er måske blevet udbrændt i dynamikken med sin partner.
Hvad gør vi med mønstrene?
En EFT-parterapeut vil hjælpe jer med at stoppe op og se hinanden, som de værdifulde mennesker I er. Hvis I gerne vil hinanden og parforholdet, så er de gentagende negative mønstre gult og rødt flag og indikerer at I skal have konflikten håndteret.
Selv par i frys/flygt konfliktnvieau kan få hjælp fra en EFT-parterapeut. Det afgørende er, at begge parter ønsker det og kan det. Nogle gange afdækkes dette i nogle sessioner som en afklaring.
De negative skal nu deeskaleres. Som udgangspunkt er der ikke nogen skurk i et parforhold. Det er mønstret/mønstrene, der er skurken. I bliver med EFT parterapi bedre til at se negative mønstre og stoppe op. I stedet kan I se mere kærligt og anerkendende på jeres egne og den andens følelser og behov. Når negative mønstre er de-eskaleret bliver det nemmere at genopdage hinanden og skabe intimitet og tryghed igen.
#3 EFT-parterapiens fokus på tilknytning
I dag ved vi meget mere om voksnes behov for kærlighed. Vi er alle latent udstyret med et behov for tilknytning. Som EFT-parterapeut bruger man en GPS, der i høj grad er rettet mod tilknytningen. Ikke mindst de følelser, processer og signaler, der synes at undertrykke det reelle behov for tilknytning.
Årsager til skæv tilknytning i relationen
Der kan være mange grunde til, at man har svært ved at engagere sig i ens partner.
Måske handler det om tilknytningshistorik fra barndommen, måske om en iboende usikkerhed eller et gammelt traume?
Måske skyldes det tilbagetrækning, fordi partneren nogle gange har været alt for kritisk og anklagende.
Eller måske at der er opstået mistillid eller et sår fra svigt fra din partner?
Hvis tilknytningen er utryg eller usikker, får man hurtigt forkerte eller ængstelige antagelser om partnerens motiver. Det ligger som en del af den menneskelige natur. Din overlever-reaktion vil tage over og dette fører til adfærd som: ”kamp, flugt eller stivne” frem for trygt og nysgerrigt at engagere dig.
Individuel session til afdækning af tilknytningshistorik
For at få styr på om der er nogle tilknytningsmæssige problemer, som forstyrrer jeres samliv, vil EFT-parterapeuten tage en individuel session med jer begge to. Her vil vi dels komme nærmere ind på historikken fra barndom, oplevelse af forældrene som modeller for kærlighedslivet, svigt, traumer og tilbøjelighed til at bruge arbejde, alkohol eller andet som en måde at regulere sig selv på. Vi vil også komme ind på tidligere og nuværende forhold og den erfaring, der er for at knytte sig sammen.
I processen har EFT-parterapeuten fokus på at så tilknytning mellem jer
En EFT-parterapeut er tilknytningsorienteret i parterapien og vil derfor også igennem spørgsmål og respons’er, så frø til at få jer knyttet sammen. Det sker i den forståelse, at behovet for tryg tilknytning har vi alle! Og at par-relationen er bygget på at opnå tilknytning gennem kærlighed, tryghed og intimitet.
#4 Hvor mange sessioner skal man regne med at bruge i et forløb med EFT-parterapi?
Der er forsket og foretaget mange forsøg med par, der er i eller har gennemført EFT parterapi forløb. En oversigt over forskningen ses i linket her.
Hvor mange sessioner skal vi regne med?
Hvis kontakten i parforholdet er præget af stor utryghed som både kan skyldes dårlige erfaringer i relationen, men ofte også har med tidligere traumer at gøre er et forløb ofte af et omfang på 20-24 sessioner.
Med større traumer eller tilknytningsbrist i parforholdet, fx utroskab kan det tage meget mere end disse 20-24 sessioner.
I al almindelighed kommer man langt med 7-14 sessioner.
EFT-parterapi arbejder ud fra en fokuseret tilgang, hvor vi zoomer ned i lagene af følelser og oplevelser og udveksler dette mellem jer. Det er en terapiform, hvor I oplever en slags bæredygtig og organisk forandring som kræver tid.
Forskning viser, at EFT-parterapi har ret stor effekt og at denne form for parterapi. Det skaber vedvarende positive forandringer hos en meget stor andel (86%) af de par som har været i tilstrækkelige forløb.
#5 EFT-parterapi styrker egen og fælles kapital af social og emotionel intelligens
Emotionsfokuseret terapi har som navnet antyder fokus på emotioner. Emotioner er som en GPS, der giver tanker og input fylde, mening og retning. Emotioner har til formål at vejlede os nonverbalt og er det første signal der sætter kroppen i beredskab til tanker, meninger og handlinger. I “Emotionskompasset”her kan du få mere indsigt i hvad emotioner er, og hvordan opdeling af følelser kan give en større indgang ind til forståelse af dig selv og andre.
Som udgangspunkt kommer vi mennesker til verden som små, sårbare individer. Vi har brug for omsorg, trøst og støtte i livet. Tilstrækkelig omsorg og støtte giver os mod til at klare alle de mange svære ting, vi også møder. Det styrker os til være trygge og klare livets storme. Det styrker os også til at tage imod det gode vi møder i livet.
I stedet for forskaller vi os. Ofte godt hjulpet af skam, stolthed og antagelser, som vi bygger op uden at være i afstemt kontakt. Se også TEDTALK om dette med Brené Brown.
Uden åbenhed og sårbarhed kan vi imidlertid ikke få et forhold til at forblive levende, intimt og med stærke bånd. Vores indre og ubevidste “jeg” ved godt, hvad vi har brug for. Men vi falder ofte ind i det vi kalder et reaktivt mønster. Her erstatter vi det gode, opbyggelige og levende med vrede, afvisning og fokus på andre ting: arbejde, kontroladfærd, stoffer, alkohol, sex, spil, tv mv.
Effekter af EFT-parterapi
Det gode ved et EFT-parterapi-forløb er, at I undervejs bliver klogere på hvad I gør ved jer selv, når I kommer til at blokere for den gode kontakt.
I udvider tolerancen til at være i sårbar kontakt både til jer selv og den anden
I skaber mere afstemt kontakt og forstærker båndende mellem jer. Vel at mærke de medmenneskelige, kærlige og intime bånd
I styrker jeres indre menneske hver især
I bliver langt bedre til at være i gensidig og respektfuld kontakt med andre relationer så som børn, kollegaer, venner og familiemedlemmer
#6 EFT-parterapi er en gennemforsket og veldokumenteret form for parterapi
EFT er højeste standard i forhold til forskning i parterapi. Der har i de seneste 30 år været gennemført et systematisk EFT-parterapi forskningsprogram som fokuserer på alle relevante elementer. Effektstørrelsen fra EFT-parterapi har vist sig større end andre par-interventioner. Se også en engelsksproget oversigt over forskningsartikler her.
Der er også vist positive effekter i forbindelse med par-interventioner hvor depression, angst eller PTSD var den del af parrets udfordringer.
Videnskaben viser resultater på, at mennesker, der lever i kærlige bånd med hinanden blomstrer og får en bedre sundhedstilstand, herunder ifht stressreduktion, hjertet-kar problematikker, mental trivsel og større psykisk robusthed.
# 7 EFT-parterapi blev vist i serien på DR2: ”Vi kæmper for at overleve”
DR2 påbegyndte i november 2020 en serie, der viser hvordan EFT-parterapi fungerer i praksis. Hvis I er nysgerrige på EFT-parterapi kan I gå ind på DR2 og se udsendelsen. Her vil I se hvordan parrenes mønstre ”tager dem væk fra hinanden” og hvordan de gennem større (selv) forståelse og sårbare samtaler får løst op for problemerne.
EFT-parterapeuten Jette Simon’s fokus
Jette Simon, som er mangeårig ekspert i EFT, tager ansvar og lederskab for selve procesforløbet som hvert par i DR2 udsendelsen gennemløber. Hun hjælper parrene med at se de to kontakt-niveauer. 1) overfladen hvor kontakten er præget af mønstrene, som giver deres nervesystemer misinformation om hinandens behov og længsler og 2) under overfladen hvor deres dybereliggende tilknytningsbehov og grundfølelser findes.
Jette følger dem i deres fortællinger. I første omgang lytter Jette sig ind på de tilknytningsindikationer fortællingerne bringer. Hun hjælper hun dem herefter til at forstå, hvad der sker med dem under overfladen. Ved at forstå både sig selv og den anden bedre, kan parret de-eskalere de mønstre, der tager dem fra hinanden. Hun beder dem om at lave udvekslinger og tale ud fra dét, der er under overfladen. På den måde øver de sig i at tale ud fra de ægte behov, og der sker noget nyt og opbyggeligt i deres kontakt.
Jette bruger EFT-terapeutens vigtige fokus: Parrene er selv eksperterne i eget liv. Det er dét, der sker imellem dem, man som terapeut hjælper parret med at håndtere.
At få kontakt til den grundlæggende omsorg/kontakt
Parrene er i emotionsfokuserede terapisessioner hvor Jette Simon taler med dem og indimellem zoomer ind og forstærker følelser, der påvirker tilknytningen. Dermed spejler og validerer Jette dét, som er vigtigt, for at parret bedre kan mærke de glemte eller gemte følelser. På den måde får hun fx også hjulpet parrene til at kunne se hinanden på en dybere måde end bare som ”ham der hele tiden bliver tavs” eller ”hende der råber for meget op”. Det er jo dét en EFT-parterapeut skal hjælpe parret med. At finde ind til de reelle og dybereliggende grundfølelser og tilknytningsbehov. Dermed kan parret finde en ny vej til at aktivere deres behov for at være sammen på lige netop deres måde.
#8 Fra parterapeutens synsvinkel: Med EFT-parterapi har terapeuten et emotionsfokuseret kompas at arbejde ud fra
Når parterapeuter møder par, er der mange forskellige konflikter og fortællinger involveret. Hvis vi kun fokuserer på konflikterne og indholdet i dem, kan vi hurtigt forfalde til at se skurken i den ene eller den anden part. Vi kan også hurtigt blive forvirrede af alle de informationer, der kommer på bordet. Hermed risikerer parterapeuten at blive en part, og det er lige præcis det vi vil undgå: Som EFT-parterapeut har man nogle konkrete fokuspunkter for arbejdet med parrene:
At vise respekt og ligeværd til begge parter
At bruge parterapien til at styrke parrets håndtering af dét, der sker imellem dem i sessionerne og have blik for de positioner og mønstre, der opstår
At gøre parret bedre til at se ind bag egne og den andens adfærd og at udtrykke mere præcist hvad der er ægte behov, længsler og primære følelser
At skabe tryghed i rummet, så parret også går fra sessionerne med erfaring om at denne tryghed kan skabes i samtalerne hjemme
At være proceskonsulent for parret i fht til lade de naturlige tilknytningsmæssige behov mennesker har (en medfødt overlevelsesmekanisme) udspille sig. Samtidig i forståelse af den konkrete følelsesmæssige erfaring den enkelte klient har med sig fra barndommen, tidligere forhold og det der er sket mellem parterne.
# 9 Hvad skal der til for at blive certificeret emotionsfokuseret parterapeut?
En certificeret EFT-parterapeut er enten psykolog eller godkendt psykoterapeut med en akademisk grunduddannelse og/eller professionsuddannelse med godkendelse fra Dansk Psykoterapeutforening. EFT-parterapeuter har gennemløbet et indledende kursus (externship) og to kursusforløb om fase 1 og fase 2 med en certificeret EFT-træner. Der skal fremvises dokumentation for min. 8 sessioner med en EFT certificeret supervisor. Herefter er certificeringsprocessen en proces hvor EFT-parterapeuten skal fremsende to video-sekvenser af parterapi fra hhv fase 1 deeskalering og fase 2 re-engagering og fordybelse af kontakten.
#10 Eksempler på typiske konflikter i parforholdet – og hvordan de påvirker kontakten
”Du hjælper heller aldrig til herhjemme”
Ida, der ellers blev meget forelsket i Jakob for 10 år siden har nu fået en desperat følelse af at stå alene med mange af de huslige opgaver. Hun skælder ofte ud, bryder ud i gråd og kritiserer Jakob for ikke at gøre det godt nok. Fx når han rydder op og gør rent i køkkenet. Der er altid nogle krummer han har overset som hun får øje på.
Jakob – skudt til hjørne som “bad cop”
Jakob er til gengæld virkelig nedtrykt og fatter ikke, at hun ikke bare kan slappe lidt af. Han savnede den kærlige person Ida var i de første år af deres forhold. Ida var anerkendende og glad for det han bidrog med dengang. Nu er det som om at hans hjerne udsender nogle iskugler ned gennem systemet, når hun kritiserer. Og når ret skal være ret, så laver han faktisk en del derhjemme!
Ida savner kontakten og det intime fællesskab
Ida er den opsøgende ifht til kontakt og intimitet i deres forhold. Men siden de fik deres to børn har skænderier og det negative mønster taget til. Jakob begyndte at trække sig for at kunne trække vejret dybere. Ida følte sig svigtet. Han ved ikke hvordan han skal gå ind i de sårbare snakke. Jakob er den emotionelt tilbagetrukne, som er bange for at gøre noget forkert.
Dybest set savner de hinanden
Bag om de tiltagende skænderier, ligger stadig dybe længsler efter at finde sammen i den dejlige kontakt de havde tidligere. Begge er de begyndt at føle sig alene og begge får tanker om dette virkelig kan fortsætte?
Ida føler sig i bund og grund ikke elsket og set af Jakob. Mens Jakob, der virkelig knuselsker hende, når de er i god kontakt, er begyndt at føle sig utilstrækkelig og magtesløs meget af tiden.
EFT-parterapi – en vej til at finde fornyet håb
I EFT parterapi er det første skridt er at få aktiveret samtaler omkring hvad der dybest set sker inde i dem. Det gør vi ved at vi vil fokusere på at få Jakobs følelser af afmagt men også hans kærlighed til Ida mere i tale. Jo, mere hun mærker at hun ER elsket af Jakob, jo mere slapper hendes system af. Vi skal have dem til at blive et team om at se begges behov for at blive mødt kærligt. De skal engagere sig i samlivet og have fokus på kærligheden og dagens pligter. Men på en måde hvor de begge ser og mærker hvad de gør for hinanden. Ikke hvad de ikke gør!
Hvordan kunne du svigte mig?
I årevis har Camilla og Thomas haft et superdejligt ægteskab. Camilla var den der tog sig mest af børnene og den mest tilbagetrukne ifht til det sociale liv uden om familielivet. Til gengæld er Camilla meget opsøgende ifht at være i kontakt med sin familie. Hvis hun mærkede at nogle af sine elskede mand og børn havde brug for omsorg og trøst så var hun der. Hun var også god til at dele sin verden, tanker og følelser med Thomas.
Den emotionelt mere tilbagetrukne Thomas var i mange år været utrolig taknemmelig for at opleve denne hjemlige support og kastede sig ud i sit forskningsarbejde inden for den akademiske verden. Han kom stille og roligt langt op ad rangstigen samtidig med at han var en kærlig mand og far.
En krise i familielivet opstår
Da det yngste barn i en længere periode skulle behandles for lymfekræft blev familien meget presset. Det var Camilla, der med sin store omsorg fik styr på alle børnene og logistikken med hospital, læge, legeaftaler mv.
Thomas følte sig magtesløs, utilstrækkelig og mindre værdsat i sin rolle som mand og far. For også at skåne Camilla begyndte Thomas at betro sig til sin unge forskningsassistent Julie. Stille og roligt blev de forelskede i hinanden. Romancen blev midt i det hjemlige kaos til en måde Thomas fik bekræftelse og ro på.
Yngstebarnet blev heldigvis rask igen. Der kom mere ro på tingene hjemme.
Utroskab
Men så opdagede Camilla, at Thomas havde været utro med Julie. Denne mistillid satte gang i en kæmpe negativ cyklus imellem dem. Mens Thomas ”vågnede op” og blev desperat bange for at miste Camilla, var Camilla fanget i et virkelig ubehageligt kompleks af følelser af sorg, smerte, vrede, chok, uretfærdighed, mistillid, uværdighed mv. Igen og igen kom den chokerende tanke op i hende: ”hvordan kunne du svigte mig?”
At vende utroskabscyklus
Efter nogen overvejelse ville Camilla gerne kæmpe for forholdet. Men “utroskabscyklus” kom hurtigt og tog hende væk fra Thomas. Det krævede en del parterapi før hun fik fornyet engagement og tillid til ham. Det krævede, at der var plads til at være med de følelser som hun reelt havde. Angsten, chokket og tillidsbristet.
Parterapi – en støtte i processen
Thomas fik gennem parterapien indsigt i hvordan han kan være der for Camilla. Han skulle engagere sig i Camillas følelser og fx med ægte trøst og anger vise, at han ikke var ligeglad. I første omgang var det vigtigt at genoprette tilliden ved at lære parret at Camilla skulle dele det når hun oplevede negative tanker oven på tillidsbruddet og Thomas skulle resondere med omsorg. På den måde ændrede positionerne sig stille og roligt. Thomas blev mere opsøgende emotionelt. Camilla stod ikke – som før utroskaben – alene med ansvaret for at give trøst og omsorg. Camilla og Thomas endte ud med at få en dybere og mere dynamisk relation i takt med at utroskabscyklus blev erstattet af en ny cyklus.
Vi bruger cookies og lignende teknologier for at give dig en personlig shoppingoplevelse, personlig reklame og for at analysere vores webtrafik. Klik på 'Accepter alle og luk', hvis du ønsker at tillade alle cookies. Alternativt kan du vælge, hvilke typer cookies du vil acceptere eller deaktivere ved at klikke på Tilpas nedenfor. I overensstemmelse med kravene fra Googles Business Data Responsibility Site sikrer vi gennemsigtighed og kontrol over dine data.
Nedenfor kan du finde e-mailadressen på databeskyttelsesansvarlige for behandlingsvirksomheden.
privacy@wordpress.com
Formål med data
Denne liste repræsenterer formålene med dataindsamling og -behandling.
AuthenticationUser PreferencesCommenting FunctionalityLanguage Settings
Anvendte teknologier
Denne liste repræsenterer alle teknologier, som denne tjeneste bruger til at indsamle data. Typiske teknologier er cookies og pixels, der er placeret i browseren.
Cookies
Indsamlede data
Denne liste repræsenterer alle (personlige) data, der indsamles af eller gennem brugen af denne tjeneste.
Authentication detailsUser preferencesUser comments dataLanguage settings
Retsgrundlag
I det følgende angives det nødvendige retsgrundlag for databehandling.
Consent under GDPR
Opbevaringsperiode
Opbevaringsperioden er den tid, hvor de indsamlede data opbevares til behandlingsformål. Dataene skal slettes, så snart de ikke længere er nødvendige til de angivne behandlingsformål.
* Session to 1 year
Oversigt over informationlagringsteknikker
Den tjeneste, der er beskrevet her, omfatter forskellige metoder til at lagre oplysninger på en brugers enhed. Det følgende afsnit giver en detaljeret beskrivelse af disse teknikker, med vægt på deres rolle i forbedring af brugeroplevelsen og overholdelse af etablerede databeskyttelsesprotokoller.
wordpress_[hash]Stores authentication details. Limited to the Administration Screen area.
TypeFirst-party
VarighedSession
wordpress_logged_in_[hash]Indicates when you're logged in, and who you are.
TypeFirst-party
VarighedSession
wp-settings-{time}-[UID]Used to customize your view of the admin interface and possibly the main site interface.
TypeFirst-party
Varighed1 year
comment_author_{HASH}Stores commenter's name to avoid retyping it.
TypeFirst-party
Varighed1 year
comment_author_email_{HASH}Stores commenter's email address to avoid retyping it.
TypeFirst-party
Varighed1 year
comment_author_url_{HASH}Stores commenter's URL to avoid retyping it.
TypeFirst-party
Varighed1 year
wordpress_test_cookieTests if cookies can be set.
TypeFirst-party
VarighedSession
wp_langStores the language key of the selected language.
TypeFirst-party
VarighedSession
Historik
BeslutningDato
Not set yet
Beskrivelse af tjeneste
This is a web analytics service. It enables users to measure the return on investment (ROI) from advertising and to track user behavior across flash, video, websites, and applications.
Behandlingsvirksomheder
Google Ireland Limited Google Building Gordon House, 4 Barrow St, Dublin, D04 E5W5, Irland
Nedenfor kan du finde e-mailadressen på databeskyttelsesansvarlige for behandlingsvirksomheden.
https://support.google.com/policies/contact/general_privacy_form
Formål med data
Denne liste repræsenterer formålene med dataindsamling og -behandling.
Website AnalyticsUser TrackingData Analysis
Anvendte teknologier
Denne liste repræsenterer alle teknologier, som denne tjeneste bruger til at indsamle data. Typiske teknologier er cookies og pixels, der er placeret i browseren.
Cookies, Pixel, Javascript
Indsamlede data
Denne liste repræsenterer alle (personlige) data, der indsamles af eller gennem brugen af denne tjeneste.
Click pathDate and time of visitDevice informationLocation informationIP addressPages visitedReferrer URLBrowser informationHost nameBrowser languageBrowser typeScreen resolutionDevice operating systemUser interaction dataUser behaviorVisited URLCookie ID
Retsgrundlag
I det følgende angives det nødvendige retsgrundlag for databehandling.
Consent under GDPR
Behandlingssted
Dette er det primære sted, hvor de indsamlede data behandles. Hvis dataene også behandles i andre lande, vil du blive informeret separat.
* The European Union
Overførsel til tredjelande
Denne tjeneste kan videresende de indsamlede data til et andet land. Bemærk, at denne tjeneste kan overføre data til et land uden de nødvendige standarder for databeskyttelse. Nedenfor kan du finde en liste over de lande, hvortil dataene overføres. Du kan få mere information om sikkerhedsforanstaltninger i udbyderens privatlivspolitik eller ved at kontakte udbyderen direkte.
USASingaporeChileTaiwan
Opbevaringsperiode
Opbevaringsperioden er den tid, hvor de indsamlede data opbevares til behandlingsformål. Dataene skal slettes, så snart de ikke længere er nødvendige til de angivne behandlingsformål.
* The retention period depends on the type of stored data. Each user can choose how long Google Analytics retains data before it is automatically deleted.
Klik her for at læse databehandlerens cookiepolitik
Den tjeneste, der er beskrevet her, omfatter forskellige metoder til at lagre oplysninger på en brugers enhed. Det følgende afsnit giver en detaljeret beskrivelse af disse teknikker, med vægt på deres rolle i forbedring af brugeroplevelsen og overholdelse af etablerede databeskyttelsesprotokoller.
_utmbThis cookie is used to track the visit time.
Typecookie
VarighedSession
_gaThis cookie is used to distinguish users.
Typecookie
Varighed2 years
_gidThis cookie is used to identify the user.
Typecookie
Varighed1 day
__utmaThis cookie is used to record the time and date of the first visit, the total number of visits, and the start time of the current visit.
Typecookie
VarighedSession
__utmzThis cookie is used to record where the visitor came from.
Typecookie
VarighedSession
IDEUsed to display personalized ads.
Typecookie
Varighed1 year, 1 month
CONSENTUsed to store the user's consent choices.
Typecookie
Varighed2 years
__utmtUsed to throttle request rate.
Typecookie
Varighed10 minutes
_gatUsed to read and filter requests from bots.
Typecookie
Varighed1 minute
__utmcUsed to store the time of the visit.
Typecookie
Varighed30 minutes
FPIDUsed to store a value that is used to set the client ID in the request to Google's servers.
Typecookie
Varighed2 years
FPLCUsed to register a unique ID that is used to generate statistical data on how the visitor uses the website.
Typecookie
Varighed20 hours
Historik
BeslutningDato
Not set yet
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/rodovre-terapicenter.dk/public_html/wp-content/plugins/bowe-marketing/includes/templates/frontend/popup/cookie-details-tab.php on line 34
