Tag Archive for: Birgitte Grønbech

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed

Af Birgitte Grønbech psykoterapeut MPF, cand.merc.

Intro til “syv psykologiske aspekter af sårbarhed”

Vi skal i dette indlæg se på syv psykologiske aspekter af sårbarhed. Sårbarhed er i psykologisk forstand en del af et menneskes integritet. En vigtig del af vores evne til – og mulighed for – at sanse og forvalte ægte behov. Jeg har skrevet indlægget som støtte til klienter og andre interesserede. Vi skal i artiklen pejle os ind på vores medfødte evne til at være og agere som følende individer. Vi skal tænke og reflektere, men også anvende vores emotionelle GPS som datakilde.


Indhold i dette indlæg

I et psykoterapeutisk perspektiv er den ægte sårbarhed en vej til mere trivsel og færre mentale problemstillinger. Fx udvikling af stress, angst eller depression. I dette indlæg får du syv psykologiske aspekter af sårbarhed:

Du kan læse de psykologiske aspekter af sårbarhed uafhængigt af hinanden. Du kan klikke dig direkte ind i det enkelte afsnit her:

1 Sårbarhed og kontakt til dig selv og andre

2 Sårbarhed som plusord og basis for personligt lederskab

3 Når traumer stjæler sårbarhed, ender vi i skamfuldhed og/eller ensomhed

4 Sårbarhed –gælder det kun udsatte grupper i samfundet?

5 Grænser for sårbarhed

6 Når sårbarheden møder (om)verden modigt

7 Praksis og fokusering – der nærer den ægte sårbarhed

Undervejs er der link til artikler og videomateriale fra relevante kilder. Du kan se en samlet kildeoversigtoversigt her

 

Integritet-samarbejdsbalancen – er et væsentlig psykologisk aspekt af sårbarhed

Det er en balanceakt at kunne holde fast i egen integritet uden at kompromittere hensynet til andres behov. Denne balanceakt sættes i bevægelse allerede tidligt i barndommen. Even til at balancere bliver stærkest og giver mest trivsel, når vi får hjælp fra omsorgsfulde voksne.

Uden sårbarhed for egne behov bliver det svært at have empati

Uden egenomsorg og empati, er det svært at tage de rette hensyn til os selv og andre. Vi kan drive rovdrift på egne ressourcer, men vi kan også medvirke til at tære på andre menneskers ressourcer. Vores relationelle kompas synkroniseres med andre, når vi forstår egne følelser og agerer ud fra den ægte sårbarhed.

Hvad er sårbarhed?

Når du er i kontakt med følelser og sanser, som guider dig til at forstå hvilke behov du har, er du også i kontakt med din sårbarhed. At mærke et følelsesmæssigt behov, kan få dig til at række ud og få hjælp og støtte. Det kan omvendt også give en pejling af, hvornår du skal vise omsorg for et andet menneske.

Brené Browns definition af sårbarhed

Brené Brown, som er blevet kendt for hendes forskning og arbejde med sårbarhed, beskriver sårbarhed således: ”Sårbarhed er villighed til at vise og dele dit autentiske selv. Også selv om  du sætter dig udenfor kontrol af hvad resultatet bliver! Sårbarhed fjerner forsvar, fremmer empati og styrker kreativitet. Mange forbinder sårbarhed med svaghed og skubber folk væk i frygt for at virke latterlige. Men uden sårbarhed kan du ikke leve et helhjertet liv.

 


#1 Sårbarhed og kontakt til dig selv og andre

 

”Ægte forandring er, ikke når du bliver til den du ikke er, men når du bliver dig selv” Den paradoksale teori om forandring

 

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed 1: “Sårbarheden og kontakten til dig selv og andre”

Sårbarhed skal ses i relationen til andre mennesker, for sårbarheden er svær at stå alene med. Sårbarhedens følelser skal ses, høres og forstås med omsorg, trøst eller respektfulde/konstruktive håndsrækninger. Ellers bliver sårbarheden ikke en vej til forløsning. Og den indre tillid til at være i livet bliver ikke styrket. Manglende forløsning af følelser kan fx føre til systematisk bekymrings- kontrol- og/eller undvigeadfærd.

I et psykoterapeutisk perspektiv er sårbarhed svær at komme uden om. Sårbarhed er en del af vores evne til 1) at mærke vores føle- og sansesystem og 2) at søge hjælp/omsorg/trøst eller at vælge at håndtere sårbarheden alene.

Det sårbare selv pejler dig i retning af trivsel

Vi udvikler lige fra de tidlige stadier af livet et sårbart selv. Et følende selv kan vi også kalde det. Det følende selv anerkendes og styrkes via omsorgspersonernes kærlige og anerkendende, kontakt, omsorg og trøst. Fx hvis barnet er ængsteligt, bange, ked af det eller har brug for hjælp. Barnet skal vokse op og lære, at det ok, at søge trøst eller hjælp. Så styrkes selvværdet og tilliden til at blive støttet af andre. Barnet får også en erfaring i at reagere og få en følelsesmæssig og sansemæssig afspænding. Så undgås en ophobning af undertrykte følelser. Undertrykte følelser påvirker selvværdet og selvfølelsen negativt. Det kan i en langstrakt negativ spiral skabe mentale problemer som udbrændthed og negativ stress, angst og depression.

Erfaringen og processen med at håndtere den indre sårbarhed, hjælper os til at udvikle tillid til livet og mennesker. Og det gør os mere villige og modige til at være til stede ”her og nu”. Vi bliver ikke så ængstelige for det, der kan komme. Det gør livet lettere, for som Piet Hein skrev: ”Bekymringer trækker en negativ rente, de vokser sig små, hvis man la’r dem vente!”

Livet rummer mange eksistentielle risici og kriser. Men alligevel kan du godt acceptere ”det farlige liv” og samtidig hvile i din sårbarhed. Så har du en kapital af indre evne til selvberoligelse. Så ved du instinktivt, at mister du fodfæstet, kan du være i frygten eller ubehaget også med hjælp fra andre.

Ægte sårbarhed gør dig i stand til at være i paradokser frem for at udvikle usunde strategier

Livet er fyldt med paradokser. Vi er mest i live, når vi kan rumme at de modsætninger og paradokser, som eksistens byder os. Også selv om det kan sætte os i kontakt med ubehagelige følelser. Uden denne accept og selvberoligende tilgang til din sårbarhed, ligger en lurende fare for at udvikle mere sekundært overlevelsesstrategier. Fx et udtalt behov for kontrol eller perfektionisme eller usund tilbøjelighed til at gøre andre tilpas. Vi kan danne indre tilbøjeligheder, der fx præges af bekymrings-, kontrol, misbrugs-, offer- eller hjælperadfærd.

Brug af sekundære strateiger for at undgå sårbarhed fører til mistrivsel

Det er her, at du kan udmattes af tankemylder, problematisk adfærd, unødvendig usikkerhed og stress. Måske mangler du en sund fornemmelse for at række ud og dele din ægte bekymring til et andet menneske? Eller måske sætter du ikke sunde grænser, og siger nej til andre. Måske tør du ikke vise din sårbarhed. Det kan dræne dig, og du kan miste fornemmelsen for at passe på dig selv og dine egne behov.

I stedet vil du indeni ”larme” med alskens bekymringer, stressuro eller lammelse. Eller drive dig selv til at arbejde alt for meget, være alt for perfektionist, have alt for meget fokus på andres behov og følelser og/eller føle dig alt for lidt i live.

For at forvalte din sårbarhed må du kunne dele den

Sårbarheden tørrer ud, når du ikke deler din ægte ængstelse, uro, frygt eller smerte med en tryg relation. I psykoterapiens rum eller i den gode samtale med en fortrolig, kan du skabe forståelse, men også en proces, hvor du langsomt skaber mere plads og bevægelse til din egen sårbarhed.

Videoer, der illustrerer sårbarhedens paradoksale veje til trivsel

Denne Ted Talk af Brené Brown satte sårbarhed på verdenskortet. En kilde til at blive mere robust og lykkelig i livet.

Dette er opfølgeren hvor Brené Brown præsenter skam som en af de største sårbarhedsdræbere.

 

 



# 2 Sårbarhed som plusord og input til lederskab

 

I vores moderne, travle tid kan håndtering af den ægte sårbarhed medvirke til at skabe trivsel og robusthed

  • ”Ærlighed uden nænsomhed er grusomhed” (gammelt ordsprog)
  •  Sådan som I ønsker at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem” Fra Matheusevangeliet kapitel 7)
  •  “Tro uden sårbarhed = fundamentalisme” (Brené Brown)

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #2: “Sårbarhed som plusord og input til personligt lederskab”

Sårbarhed er ikke lig med klynkeri. Ægte sårbarhed kultiveres af omsorg og støtte og den giver dig helhjertet handlekraft. Du kan føle dig bange eller ked af det. Er din tilgang til sårbarhed tillidsfuld rækker du ud, hvis du har brug for det. For du ved, at du værd at hjælpe. Det betyder også, at du agerer empatisk over for andre. For det fortjener de også. Selvfølgelig kan perioder med travlhed fastlåse os i en mere følelseskold automatpilot-rolle. Men så længe vi søger tilbage til det sted, hvor sårbarheden lever, så forbliver vi også følelsesmæssigt i live.

Social- og trivselsforskeren Brené Brown opdagede til sin forbløffelse, at sårbarhed håndteres helt naturligt af mennesker, der er bedst til at skabe  lykke og robusthed i deres tilværelse. Hun kaldte disse mennesker “de helhjertede”.

Ordbogen kontra Brené Browns mere psykologiske betydning af sårbarhed

I ordbogen ”Ordnet.dk” fremgår det at sårbar betyder “pirrelig, ømtålig, sensibel, nærtagende sensitiv og følsom”. Det kan være i den betydning at Sørine Godfredsen forstår sårbarhed som klynkeri, se afsnit 5    Men det var ikke sådan, de helhjertede agerede i Brené Browns undersøgelse. Brené Brown konstaterede, at det var de helhjertede menneskers evne til at række ud og søge forståelse, omsorg, trøst eller støtte, der gav dem styrke og robusthed.

Vi kan gemme sårbarheden bag en reaktiv facade

Når vi ignorerer, undertrykker eller ikke tager vores sårbarhed alvorligt, agerer vi ikke helhjertet. Vi kan blive følelseskolde eller på anden måde reaktive. Når vi er reaktive, reagerer vi ofte som autopiloter ud fra stressimpulser: Kamp, flugt eller stivne-reaktionerne. Når vi agerer ud fra roller, som er mere relaterede til automatisk overlevelseserfaring, mister vi pejlingem fra følelseskompasset. Man kan sige, at vi gemmer os eller beskytter det sårbare selv bag en facade.

Dramatrekanten

Den reaktive overlevelsesadfærd kan også oversættes til en autopilot-rolle jævnfør dramatrekantens tre roller:

  • Krænker-rollen (kamp-impulsen – søger dominans) her agerer vi kritisk; som ”over-hund”; energivampyr der spyder sin energi ud i rummet for at de andre skal føle det samme; som dominante, påståelige; nedvurderende; nedladende; selvhøjtidelige; hånende; stolte; truende; psykiske eller fysisk voldelige osv.
  • Offer-rollen (flugt-impulsen – flygter fra at tage personligt og følelsesmæssigt ansvar), her klynker vi ofte; blamer andre; bagtaler; flytter vores fokus fra eget ansvar og peger ud på “en anden” eller “de andre”
  • Frelser-rollen (spil død-impulsen – stivne eller ”tend-and-be-friend”), her glemmer vi at mærke os selv. Det er ok i mange situationer, men skidt, hvis det bliver et fastlåst mønster. I stedet for at være ægte empatiske, kan vi agere reaktivt som hjælper, fixer eller agerer støttende i en grad, hvor der ikke er ægthed i kontakten (som Søren kirkegårds ægte hjælperkunst i citatet under #4)

Vi kører som noget helt menneskeligt indimellem på auto-pilot og bevæger os ind i dramatrekanten. Problemet opstår, som nævnt, når vi fastlåser os i denne reaktive adfærd. Og ikke finder tilbage til et balancepunktet, hvor vi også er i kontakt med vores ægte sårbarhed.

Menneskelig kontakt giver mulighed for at bryde ud af reaktive mønstre

Det kan være svært, hvis den fastlåste rolle er blevet tillært pga. manglende voksen- regulering i barndommen. Uanset hvor den fastlåste rolle stammer fra, må vi forstå, hvad der udløser reaktiviteten. Det er vigtigt, for at komme i et sundt balancepunkt, at vi arbejde med vores mønstre. Gerne i samspil med nogle tillidsvækkende medmennesker. Fx ved at dele hvad vi ville føle og have behov for, hvis vores sårbarhed ikke blev overskrevet af reaktiv overlevelseadfærd.

Uden sårbarhed mister vi lederkskab og risikerer at falde i et ufølsomt spor

Vi kan miste evnen til personligt lederskab, hvis sårbarheden lukkes inde bag en facade. Vi kan fortælle os selv ting, der ikke finder sted i den virkelighed vi er i. I stedet matcher vi forklaringen til de umiddelbare, men sekundære behov og følelser, der binder os. Det kan sende os i en reaktiv rolle, hvor forudindtagethed dominerer os. Hvor vi ikke åbner os for situationen og opfanger dens her-og-nu data. Dermed falder de ned mellem to stole.

Vi kan dermed miste evnen til at påvirke andre mennesker med helhjertet ægthed. Forhandling om interesser i en personlig, projektrelateret, arbejdsmæssig, religiøs eller samfundsmæssig sammenhæng kan blive for fundamentalistisk eller for stiv. Det kan resultere loose/loose eller win-loose resultater frem for win-win.

Sårbarhed i makroperspektivet af menneskelig handlinger

I mit gamle fagområde international økonomi og miljøøkonomi, stødte jeg ofte på begrebet sårbarhed. Fx sårbarhed ifht aktiemarkedets kursudsving, handelsbalancer, krigstrusler og miljøets sårbarhed ifht forurening, truslen på rovdrift samt samfundsgruppers sårbarhed ifht fattigdom eller social ulighed. Det sårbare i samfundsperspektiv kalder også på handlekraft og forståelse for at skabe tryghed.

Sårbar i samfundsperspektiv - kræver fælles ansvar

Også på et overordnet samfundsplan er sårbarhed en kalden på handling til støtte, reaktion og at afhjælpe problemet. Vi har brug for en tilstrækkelig vågenhed for mavefornemmelsen og hvordan vi kan håndtere problemer sammen. Ellers risikerer vi at tage dårlige beslutninger. Et godt eksempel på en situation, hvor man havde for travlt og manglede en sårbar tvivl, er minkskandalen. ­Men det sker jævnligt, når vi hovedløst kaster os ud projekter, hvor vi konstant er ude af balance.

Det er ikke nok at være ideolog eller fokusere på at optimere

I en økonomisk tankegang søger man at finde optimale løsninger. Men menneskelige faktorer forhindrer ofte dette. Især fastlåste økonomiske ideologier, religion eller stress, kan blive barrierer. Dét, der begynder på tegnebrættet med at være optimalt eller retfærdigt kan gå skævt. Blandt andet fordi ideologi, magt, penge, blind optimeringsfokus, manglende erkendtlighed og fastlåst snæversyn, får os til at miste den sunde hjælpekunst. Som Kirkegaard fremstillede hjælpekunsten (se citat under #4 Sårbarhed – gælder det kun for nogle grupper i samfundet), så kræver det et følsomt, ydmygt engagement.

Uden sårbarhed, er det svært at vise medmenneskelighed

Mennesker kan hurtigt miste deres indføling, ydmyghed og respekt for andre mennesker. Især overfor dem, der ikke deler samme sag eller mening. Vi kan falde i en sub-gruppefælde. Hvor vi samler os om at være enige om hvem, der er de onde, fjenderne eller imod os.

Uden kontakt til vor sårbarhed, kan vi også miste indføling med vores egen fysiske og mentale sundhed, vores medmenneske, vores kollega/underordnede/leder, dem vi har ansvar eller vores ægtefælle/partner.

Alt sammen noget der kan være en meget kortsigtet nødvendighed for at gennemføre et svært projekt. Men en menneskelig glidebane hvis det bliver en indgroet tilstand. Endda med konsekvenser helt på samfundsniveau.

Uden empati og medmenneskelighed kan vi ende med at agere ufølsomt og fremstå med hård kritik. Fx med fastlåst vrede, utilregnelighed, som underhund eller overhund, med ærgerrighed, ekstremt penge eller magtbegær, stress-udbrændthed, følelseskulde mv. Selvfølgelig skal der lederskab og styring til for at opnå mål. Men uden ægte sårbarhed kan vi risikere, at kontrol- og automatadfærd bliver den eneste tangent, som klaveret spiller på.

 

Læs mere om dramatrekanten – der bringer os væk fra sårbarheden

Dramatrekanten og dens oprindelse fra psykologiens verden

Lars Tvedes indlæg fra en erhvervsmands synsvinkel

 

 



# 3 Når traumer stjæler sårbarhed, kan vi rammes af skamfuldhed og/eller ensomhed

 

”Traume er ikke hvad der sker med os, men hvad vi holder for os selv i fraværet af et empatisk lyttende vidne” Peter A. Levine

”Et traume defineres ud fra styrken i de reaktioner, der udløses i situationen – ikke ud fra hvilke typer begivenheder det er (Maté 2021)”

”Om en person bliver traumatiseret, afhænger af, hvordan vi håndterer og relaterer til de overlevelsesreaktioner, der udløses både i situationen, og i endnu højere grad af, hvilken adgang vi har til regulering af tilstandene i landingen bagefter” Merete Holm Brandtbjerg (2021)

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed 3: Når traumer stjæler sårbarhed ender vi i skam og/eller ensomhed

Traumer og skam kan blokere for at komme tilbage i fuld kontakt til dit sårbare jeg. Derfor er det vigtigt at søge god hjælp og komme godt ud af en traumatisk oplevelse. Også selv om traumet opstod for mange år siden, fx i barndommen. Uanset om traumeoplevelsen er lille eller stor, kræver den medmenneskelig opmærksomhed. Men vel og mærke en menneskelig kontakt med en eller flere, der forstår den sande hjælpekunst.

Når vi gennemlever et traume, får vi ofte en oplevelse, der er så voldsom, at der i en tid mistes sjælelig kontakt til kroppen. Det er hensigtsmæssigt, så vi kan finde vej tilbage til ny balance i et tempo, der gør det muligt at rumme traumet. Desværre er der ikke altid et eller flere personer omkring os, som mestrer sårbare samtaler. Den traumeramte skal have mulighed for at nærme sig den smertefulde oplevelse. Men i et tempo der er afstemt den traumeramtes bæreevne.

Et traume kan føre til et mønster, hvor sårbarheden ikke genfinder sin plads

En traumatisk oplevelse, kan skabe ringe kår for sårbarheden. Herunder for vores mulighed for at række ud og få trøst og støtte. Får vi ikke hjælp med “den ægte hjælperkunst” kan traumet skabe en negativ sprial af ensomhed og skam, der kan give trivselsproblemer.

Uden sårbarhed er vi i fare for at blive skamfulde og ensomme

Ensomhed og skam er også typiske følger af de relationelle traumer, der kan vokse sig store hos børn/voksne i familier, hvor der er eller har været fysisk og eller psykisk omsorgsvigt. Ofte er traumetilstande nedarvet i  generationer.

Nedarvede traumer – kan skabe sekundær traumatisering

Det kan være svært at håndtere traumehistorier uanset, om det er et større kollektiv traume, som jødiske familiers oplevelse af udryddelsen under 2. verdenskrig, eller om det er at vokse op i en misbrugsfamilie. Som den jødiske psykolog Esther Perel delte i en podcast til Brené Brown, er der forskellige veje til at håndtere et traume i familier.  Mange jødiske overlevere tav omkring deres traumatiske oplevelser. Det gjorde de typisk for at beskytte deres børn. Man ville nødig give børnene en illusionsløs forestilling om meneskeheden og verdens ondskab. Andre igen har delt oplevelserne med deres børn på en måde, som giver efterkommerne skamfulde følelser. Fx at det bliver svært, at føle sig berettiget til at have det svært og dele det. Dette bliver resultat af en offerdynamik. Hvor næste genereation skammer sig over “besværlige” følelser. Esther Perel understreger vigtigheden af at viderebringe svære livsbegivenheder i et perspektiv, der også indeholder narrativet om overlevelseskraften og håbet.

Når forældreomsorgen skaber usikkerhed – udvikles trangen til et stærkt beskyttelsespanser

Traumer kan også opstå, når forældre reagerer voldsomt (psykisk eller fysisk voldeligt) eller viser omsorgssvigt i deres forældrerolle. Det kan forekomme som meget voldsom skæld-ud og store følelsesudsving. Men det kan også være omvendt, ved ikke at respondere på barnets følelser. Børn har en medfødt evne til at synkronisere sig med forældrenes nervesystem. Hvis forældrenes nervesystem ofte er i alarm eller er nedlukket, påvirker det barnet i voksenlivet.

Konsekvenser af utryghed i barndommen kan være

Mangel på tryghed og omsorg i barndommen kan senere give vanskeligheder med at fokusere; en grundlæggende uro og mangel på selvværd; begrænset evne til selvberoligelse og en mangel på ægte empati med sig selv.

Dermed kommer behovet for et stærkt beskyttelsespanser. Desværre – paradoksalt nok i form af en nedbrydende adfærd – som den nye generation rammes af, fx:

  • et højt nivau af negative tanker/urostanker,
  • præstationskrav til sig selv,
  • ængstelighed ifht at præstere,
  • perfektionisme,
  • selvkritik,
  • trang til at please andre,
  • kontroladfærd,
  • misbrugsadfærd mv.

Kontakten i en traumeramt familie kan ofte beskrives ud fra dramatrekanten som blev præsenteret i Afsnit 2, Sårbarhed som plusord og input til lederskab).

Hvis man kommer ud af en traumeramt familie og oplever de nedarvede, sekundære eller svigtrelaterede traumemønste, kan det blive nødvendigt at søge professionel hjælp. Det kræver en terapeutisk behandling, hvor du kan opbløde traumets effekter, skabe ro og genetablere den indre kontakt til sårbarhed, selvberoligelse og selvværd.



#4 Sårbarhed –gælder det kun udsatte grupper?

 

”At man, når det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, når han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, må jeg kunne forstå mere end han – men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min Mere-forståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min Mere-forståen gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse.” 

Søren Kierkegaard (SV, bind 18 side 92).

 

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #4 “Sårbarhed – gælder det kun udsatte grupper i samfundet?”

Sårbarhed er alment menneskeligt, men bruges i velfærdssamfundet om bestemte grupper. Sårbarhedsbegrebet om grupper indikerer behovet for hjælp på samfundsplan. Men brugen af sårbare grupper kan opfattes stigmatiserende. Spørgsmålet er også, hvor reelt er det at kalde et menneske, der indimellem rammes af buldrende psykose for sårbart? Og i øvrigt: raske som syge mennesker har alle brug for hjælp og styrke gennem andre.

Måske kan den måde vi bruger ordet sårbarhed have en negativ klang i nogle menneskers ører. Men fra mit psykoterapeutiske ståsted mener jeg, at sårbarhed er et alment menneskeligt fænomen. Men ofte bruger vi sårbar til at beskrive visse grupper eller i situationer, hvor vi er meget psykisk overvældede.

Sårbare grupper – er det en præcis måde at anvende sårbarhed?

I de seneste årtier er vi begyndt at bruge begrebet sårbare grupper” fx ”socialt sårbare”, ”sårbare familier”, ”økonomisk sårbare” eller ”psykisk sårbare”. Men det kan opleves forkert, at man sætter sårbarhedsetikette på psykisk syge. Katrine Louise Zycek, der selv lider af psykisk sydom, forklarede i en kronik i Kristelig Dagblad 2018, at hun føler det stigmatiserende. Hun sammenligner det med, at vi jo ikke ville bruge ordet sårbar om en cancerpatient. Vi ser et cancer-forløb som en ulykkelig livsomstændighed.

Sygdom er ikke det samme som sårbarhed

Formanden for Sind, Knud Kristensen, reagerede efterfølgende på Louises kronik med et indlæg i Kristelig Dagblad. Her forklarede han, at begrebet ”psykisk sårbarhed” blev drøftet og accepteret af relevante parter inden for området af psykiske lidelser. Man var dengang opmærksom på risikoen for at stigmatisere, og at betegnelsen ikke var dækkende. Alle er sårbare mennesker. Og Knud Kristensen fremhævede også, at der er der mange med udbrud af psykisk sygdom, der slet ikke kan relatere til betegnelsen ”sårbarhed”. Det er en alt for ”blød” betegnelse for psykisk sygdom i buldrende udbrud eller for en svære psykisk lidelse.

Eftertanke om hjælp i hverdagen og sårbarhedens rolle

Da jeg igennem et år var syg med lymfekræft i stadie fire, gennemgik jeg intens kemobehandling og stamcelletransplantation. Jeg var syg, men oplevede en rørende omsorg og støtte fra alle fronter – familie, venner, kollegaer, naboer, og øvrige i netværket.

Jeg oplevede det som rart – dog nogle gange for intenst. Men det åbnede mig op for,  hvor givende det er at modtage støtte og omsorg.

Post-traumatisk opblomstring – hjælp gennem sårbarhed

I perioden efter jeg var færdigbehandlet, kom mit livs store opstigning af et nyt bjerg.

Jeg blev hurtigt meget normal at se på, men inden i var jeg virkelig svag og afkræftet. Men hjælpen kom ikke længere så udtalt, som da jeg var syg. Jeg erfarede, hvor svært det er at være ”svag”, når man ser almindelig stærk ud. Jeg tyede automatisk til mine gamle strategier med at agere stærk og uafhængig. Men jeg lærte også at vise mig sårbar og række ud til de nærmeste. Det blev en overlevelse for mig. Det gav en styrke under opstigningen af det nye bjerg, hvor jeg skulle arbejde og leve normalt trods senfølger. På den måde fik jeg også en ny livserkendelse og integritet. Nogle kalder dette fænomen posttraumatisk blomstring. For traumet fik mig et sted hen hvor jeg blev mere mig selv, mere glad og fik udviklet mine værdifulde relationer.

Sand hjælpekunst er afgørende i relation til traumer

Uanset om det er psykisk sygdom eller fysisk sygdom, behøver vi støtte, hjælp og omsorg. Specielt også når vi er tilbage i livet og døjer med senfølger, som ofte er træthed, angst, smerter mv. Sand hjælpekunst handler om at undersøge, hvilken hjælp der er brug for. Hjælpen kommer ofte automatisk fra andre i en traumatisk periode. Det er godt. Men i hverdagslivet skal radaren drives af vores sårbarhed, som pejling til at – søge og give – støtte og omsorg. Derfor må vi ikke kvæle sårbarheden i gamle overlevelsesmønstre, stolthed og uafhængighedstrang.

 

Læs evt selv hvad Katrine Louise Zycek og Knud Kristensen skrev om sårbarhed i relation til psykisk sygdom

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/jeg-er-traet-af-blive-kaldt-psykisk-saarbar

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/betyder-psykisk-saarbar-man-er-svag-nej-vi-er-alle-saarbare-og-nogle-kan-blive-ramt-af

 



# 5 Grænser for sårbarhed

 

”Giv ikke jeres kostbare perler til svinene, for de vil bare træde dem ned uden at forstå værdien. Kast ikke det bedste I har, for de vilde hunde, for de vil blot vende sig om mod jer og gå til angreb” Fra Mattheusevangeliet (Biblen på hverdagsdansk)

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #5 Grænser for sårbarhed 

Vi lever i en tid, hvor grænserne for, hvad man kan dele offentligt – eller i ens ydre periferi – rykkes. TV-dokumentarer, der sætter fokus på almindelige menneskers forandringsprocesser og følelsesmæssige udfordringer kan være utrolig rørende og inspirerende. Men moderne TV kan også overskride grænser. I udvidede fora, går vi nogle gange langt med at udlevere vores indre traumer eller følelser. Måske for langt?

Sårbarhed trives bedst inden for nogle tryghedsgrænser. Derfor kan virke bekymrende, når sårbarheden ikke udfolder sig i de rette, trygge rammer. Journalisten og forfatteren Lise Nørgaard udviste et generøst offentligt engagement. Men også med stærk grænsesætning ift. måden hun delte ud af sig selv.

Lise Nørgaard delte generøst ud af sig selv

En offentlig person, der var bevidst om sine grænser, på trods af at hun meget generøst deltog i offentlige debatter, var Lise Nørgaard. Efter hendes død og i slipstrømmen på det sidste TV-interview med Lise Nørgaard, skrev Sørine Godtfredsens en kommentar i Kristelig Dagblad. Sørine Godfredsen fremhævede Lise Nørgaards evne til selvbeherskelse. ”Hun var repræsentant af en tid der snart er svunden.” At man ikke eksponerer sit følelsesliv offentligt, men omtaler fx svigt og sorg over svigt nøgternt. Her deler jeg holdning med Sørine Godtfredsen. Sårbarhed hverken kan eller skal ikke være et middel til at fx at blive interessant. Så bevæger vi os væk fra den ægte sårbarhed.

Sårbarheden grænse og tryghed

Sårbarhedens ærinde er fx at blive mødt i ægte tryghed og omsorg. Det kan blive voldsomt og ukontrollabelt i det offentlige rum. Eller i fora, der dybest set ikke kan tåle din sårbarhed. I fora som på skolen, på jobbet, i sportsklubben, i den brede familie mv er det også fornuftigt at vente med at dele det sårbare på den meget sårbare facon. Det sårbare bliver naturligvis heller ikke ægte, hvis det byttes ud med forfængelig trang til opmærksomhed. Et slutresultat, der ikke nødvendigvis er særlig helende og styrkende for selvværdsfølelsen.

Sårbarhed kan ikke skjules helt, men der er grænser

TV-udsendelsen ”Det sidste ord” handler om at tale om personlige dele fra en offentlig persons liv, når livet er ved at rinde ud. Udsendelsen vises først efter døden. Lise Nørgaard stillede op til dette interview i en alder af 105 år. Hun fremstod ærlig uden at blive følsom. Lise Nørgaards sorg, viste sig kortvarigt i hendes øjne, da hun kom ind på sin morrolle. Ingen føleri, men dog en ægthed. Den dybere sorg og dens eventuelle tårer, hører først og fremmest hjemme blandt hendes fortrolige eller i et fortroligt rum. Der får det sårbare udtryk en dybere mening med at forløse, hele sårene og/eller genskabe tillid.

Så langt er jeg altså enig med Sørine Godtfredsen i hendes kommentar. Men ikke når hun beskriver Lise Nørgaards fremtræden: Som ”en vidunderlig kontrast til den mærkelig ophøjelse af begrebet sårbarhed, der foregår i dag, hvor det nærmest er karrierefremmende at klynke”. Jeg spørger mig selv: hvorfra kommer den påstand, at det er karrierefremmende at klynke?

Mangel på sårbarhed kan give klynkeri

Den betydning af ægte sårbarhed, som jeg lægger i ordet, får ikke folk til at klynke. Tværtimod. Nogle har derimod tilbøjelighed til at klynke, hvis den ægte sårbarhed er blevet – eller stadig bliver – negligeret af de nærmeste. Undertrykte følelser kan transformeres over i en reaktiv eller defensiv tilstand. Fx offertilstand eller klynketilstand. Sårbarhed som begreb, kan hurtigt drejes ind i et negativt lys – ligesom når ordet bruges om særlige grupper (se # 4). Det er med til at besværliggøre vilkårene for at forstå sårbarhedens betydning. Ægte sårbarhed er ikke en tilstand, der kan bruges mekanisk eller for at opnå noget (fx krokodilletårer).

 



# 6 Når sårbarheden møder verden modigt

 

”Det er ikke kritikeren, der gør en forskel; ikke manden, der påpeger, hvor den stærke mand snubler, eller hvor den, der gør gode gerninger, kunne have gjort dem bedre. Anerkendelsen tilhører manden, som faktisk er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv, sved og blod; han, som kæmper tappert, som fejler, som kommer til kort igen og igen, for der findes ikke bestræbelser uden fejl og mangler; men han er den, som faktisk kæmper for at udføre gerningen, den, der kender til stor entusiasme, stor hengivelse, som bruger sig selv på en værdig sag, som i bedste tilfælde oplever den store bedrifts triumf og som i værste tilfælde, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han vover meget. . . .”

af Theodor Rosevelt

 

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #6: Når sårbarheden møder verden modigt

Theodor Rosevelt-citatet taler om at kæmpe i arenaen indebærer risiko for at fejle. Det kræver mod at være sårbar og dermed turde være fejlbarlig. Det kræver mod at engagere sig uden at man kender slutresultatet. Skattede eventyr som Kejserens nye klæder og Brødrene Løvehjerte afslører tydeligt, hvor hæmmede vi kan blive i at møde verden med sårbarhed eller oprigtig undren. Heldigvis har vi børnene som sårbarhedens sandhedsvidner. De ser nysgerrigt, oprigtigt og undersøgende på dét, de står med i livet. Det er vi mange, som skal øve os på. Blandt andet ved at slippe panseret af perfektionsme, frygt, skam mv.

Børn er naturlige i deres omgang med det følende eller sårbare. De forstår og tør som regel at se verden, som den er. Vi siger jo også: ”Af børn og fulde folk skal man høre sandheden”. Det udtrykker et ufiltreret klarsyn fra børn. Tag bare drengen i Kejserens nye klæder. Drengens ærlige væsen busede ud med dét, ingen turde tænke og sige. De voksne havde et ”tend-and-be-friend” filter. De stivnede. Og lod som om…! Fordi de var bange for autoriteter… Helt ligesom mange ofre af #METOO har oplevet. Autoriteten får magten. Det sker også ofte i familier, sociale sammenhænge og på arbejdspladser. Hvis vi ikke mærker tryghed, kan vi opleve usikkerhed. Uden tryghed ingen ægthed. Dermed dannes der grundlag for forråelse. Og det er med til at skabe forkerte eller falske forestillinger om en selv og relationen til andre.

Denne simple visdom er vigtig overalt i vores samfund. I institutioner, i skoler, på arbejdspladser, i familier, i sportslige sammenhænge, i parforhold, blandt venner mv. Det gælder også i forholdet til de tætte relationer. Også når det omhandler svære emner som sygdom, død, frygt for at fejle mv.

I Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte, er kardinalpunktet døden og den eksistentielle undren om det retfærdige i døden. Det flettes ind i et spændende og farverigt eventyr. Drengen Tvebak, som hans bror kaldte ham, var 10 år og lungesyg.  En dag talte deres mor med en kvinde om, at han var døende. Tvebak hørte det fra rummet ved siden af. Moderen talte ikke med ham om hans sygdom.

Til al held havde Tvebak sin bror Jonathan. Han blev en ægte sårbar håndsrækning. Jonathan talte Tvebak om døden. Han bragte Tvebak ind i en fantasi, der også gjorde døden lettere at møde. I fantasiens kamp mellem det gode og det onde skulle frygt mødes med mod. Mod var noget Tvebak savnede, men han lærte sætningen:

“Nogle gange må man gøre ting, også selvom det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort” 

Denne sætning blev ikke bare inspiration for Tvebak, men for mange læsere af Brødrene Løvehjerte.

Evnen til at tale om sårbare emner forsvinder hurtigt i en kultur, hvor vi ikke kan få plads til at leve helhjertet. Det kan derfor føles farligt at stå ved sig selv og vise sin sårbarhed eller inderste følelser.

Det giver sig fx udslag i at:

Når vi selv laver skygger for sårbarheden

  • vi undviger sårbar kontakt og dybe samtaler med udvalgte venner, familiemedlemmer eller vores partner,
  • vi slår os selv med kritiske tanker,
  • vi er selvbebrejdende over ikke at kunne bidrage med at skabe gode og meningsfulde ting,
  • vi er for travle og selvcentrerede,
  • vi er for fokuserede på at vise effektivitet og styrke,
  • vi er konfliktsky og bange for at vise vores sårbarhed og fejl,
  • vi er underlagt perfekthedsregimer,
  • vi sammenligner os med andre,
  • vi føler vi ikke er – eller har – nok,
  • vi skaber ikke den tid til ro og fordybelse, som er godt for vores indre styrke og sjælefred.

At bryde ud af disse mønstre kræver ofte mod i forskellige varianter, fx:

Lys på sårbarheden

  • Mod til at vise at man er sårbar følelsesmæssigt, frem for at vise ligegyldighed eller en påtaget styrke.
  • Mod til at kæmpe for dét, vi synes er rigtigt, retfærdigt og medmenneskeligt.
  • Mod til at erkende, når vi ikke kan få dét, vi længes efter og give slip på længslen
  • Mod til at være i de følelser, som vi har.
  • Mod til at række ud eller tage initiativ.
  • Mod til at tage imod når der er en, der rækker ud til dig.
  • Mod til at turde tage forandringens skridt mod dét du gerne vil.
  • Mod til at forstå dét, der gør dig utryg og formulere det sagligt.
  • Mod til give slip og tage en pause.
  • Mod til at mærke og favne din egen smerte og usikkerhed,
  • Mod til at tage fejl og vise det.
  • Mod til at dele dine tårer, længsler eller dybere behov med en, der er dig nær.
  • Mod til at sige fra, når du ikke magter mere eller ikke finder det moralsk i orden.

At øve sig i mod kræver opmærksomhed på de lag, som frygten eller angsten indebærer.

Nogle gange handler det om modet til at kunne være dig selv. At bryde ud af – eller distancere dig fra – relationer, der holder dig nede. Og istedet give prioritet til dem, som du føler dig tryg sammen med.

Det kan også være i forbindelse med konkrete situationer. Hvis du fx er bange for at tale offentligt. Hvad er det så der trigger dig? Umiddelbart fortæller du måske dig selv, at der er mange mennesker, og du ikke kan lide at være i centrum? Men er det virkelig sandt? Måske er det snarere, at du ikke føler tilstrækkeligt selvværd til at kunne bære at komme til at fejle? Måske er du rigtig kritisk og hård ved dig selv? Spørg dig selv: Hvordan kan jeg tale mere konstruktivt til mig selv? Fx sige: “Jeg er god nok som jer er!!” ,”Som alle mennesker kan jeg blive nervøs, men jeg kan vover at vise, at har noget på hjerte” eller “Jeg forbereder mig og så kan jeg ikke gøre mere. Er der bare en, der finder det brugbart- er det godt nok!”

 



#7 Praksis og øvelser – der nærer den ægte sårbarhed

 

Daglige rammer

En praksis handler først og fremmest om få planlagt og levet i en sund og velafbalanceret hverdag. Vores nervesystem bliver for slidt, og vi bliver for trætte og stressede, hvis vi  overbruger vores tilgængelige ressourcer. Søvn er kilde nummer et til at få genskabt balancen. Søvnens kvalitet hænger sammen med alt det du byder dig selv i løbet af en dag, uanset om det er fysisk eller mentalt.

 

Hverdagspraksis

Et stresset og udbrændt sind skaber dårlige betingelser for sårbarhed. For stress/udbrændthed giver mindre kontakt til det følende selv og mere kontakt til autopiloten, der er tunnelsynet og kæmper uden fuld kontakt med de indre ressourcer/følelser og/eller sanser.

I stedet skal du bestræbe dig på at finde en daglig praksis og nogle livsanskuelser, der rummer nogle af følgende mål:

  • Gode sovevaner

    Sov 7-8 timer hver daglig

  • Fysisk aktivitet som daglig vane

    Få ½-1 times daglig motion. Ikke nødvendigvis hård træning, men gå-ture, cykel-ture, trappegang, dans mv.

  • Kostvaner

    Spis varieret og sundt og drik rigeligt vand og urtete, spar på sukker, alkohol og for meget kød. Lav forskel på hverdag og særlige hyggedage.

  • Gode vaner med brug af skærme

    Undgå for meget skærm i fritiden – find andre veje til underholdning, så skærmtiden i form af pc, smartphone og TV ikke overskrider 1-3 timer eller den tidsramme du/I finder relevant for jer.

  • Prioritér ægte hyggetid

    Hyg dig med spil, sjov, sang, dans, få nogle gode samtaler, se venner/familie og vær sammen med børnene, læs gode bøger og aviser, lyt til musik og gode podcasts mv

  • Planlæg og prioritér din tid

    Lav en ugeplan og dag-til dag plan, der giver det mulighed for at planlægge, prioritere og være på forkant og vælge det der er vigtigst for at skabe et helhjertet liv.

  • Lev i økonomisk balance

    Gør hvad du kan for at skabe gode og økonomisk fornuftige rammer. Sæt jer ikke for dyrt og undgå trælse økonomiske bekymringer

  • Mærk verden i nær og fjern

    Tag på gode ferier hjemme og/eller i udlandet og mærk livet og verden og dét som nye oplevelser giver dig/jer

  • Benyt de nære oplevelser

    Tag ud og nyd livet indimellem – om det er i tur i skoven, en tur på museum eller på byvandring eller andet….

  • Dyrk dit sociale jeg

    Skab og prioriter fællesskaber og samvær på en sund måde der passer til DIT behov

  • Vær proaktiv og skab klarheds-mellemrum

    Klarhed opstår i mellemrummene! Skab pauser og klarhed. Accepter det du ikke kan lave om på. Eller agér og løs problemer løbende. Giv dig selv små klarheds-pauser til at slappe af og glæde dig dét, du kan være taknemmelig over. Brug evt. en lille bog til at skrive det ned som du accepterer, agerer på eller som du blot er taknemmelig over.


Nærværsøvelse der fokuserer på nærvær med din krops ressourcer, grænser og centrering

Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de­ anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.

Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. vi øger muligheden for at skifte gear, og blive lidt mere rolige, i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.

Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech og jeg har fået inspirationen fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet. Se også Meretes ROF øvelsesmanual.

Brené Browns pejlemærker til det sårbare og helhjertede

Et pejlemærke til en mere åben og flexibel tilgang, er, ifølge Brene Browns forskning, at give slip på dét, der forhindrer det sårbare og helhjertede. Se hendes 10 fokuspunkter her:

Giv slip og lev helhjertet og sårbart

# 1 Opøv din ægte selvfølelse:

Giv slip på hvad andre mennesker tænker!

# 2 Kultiver egenomsorg

Giv slip på perfektionisme

# 3 Opøv modstandskraften inden i

Giv slip på følelseskulde og magtesløshed

# 4 Opøv taknemmelighed og glæde

Giv slip på knaphedstanker og frygt for mørket

# 5 Opdyrk intuition og tillid

Giv slip på at skulle have vished for alting

# 6 Kultiver din kreativitet

Giv slip på at sammenligne dig

# 7 Kultiver leg og hvile

Giv slip på udmattelse som et statussymbol og produktivitet som lig med selvværd

# 8 Kultiver ro og stilhed

Giv slip på ængstelighed som en livsstil

# 9 Kultiver meningsfuldhed i arbejdet

Giv slip på at tvivle på dig selv på og alt det du ”bør og skal”

# 10 Opdyrk latter, sang og dans

Giv slip på at være ”cool” og altid i kontrol

Nogle af Brené Browns 10 veje til at forbinde sig med helhjertethed, er nemme at svare an på. Andre kan være svære. Fx kan det være svært at håndtere at give slip på følelseskulde og magtesløshed. Det kan være mekanismer du har lært at læne dig ind i, fordi de beskyttede og hjalp dig engang! Det er jo lige præcis derfor, at det kan være en god idé at arbejde sammen med en psykoterapeut. Så skal du ikke skal kæmpe alene mod det, som du af gode grunde selv har opbygget for at overleve.

Det kan være en god idé at anvende de nærværsøvelser, jeg har beskrevet og indtal,t i forrige afsnit. Det er en slags træning til at bryde gamle mønstre, hvor kroppen eller kropsdele enten spænder op eller bliver slappe,


Sårbarhedsdagbog som redskab

Hvis du synes det er svært at komme igang kan det være en god ide at købe en notesbog og lave en “Sårbarhedsdagbog”. Formålet er at få indblik og overblik i de mønstre du kommer ind i, der kan fjerne dig fra en sårbar måde at mærke og håndtere situationer, hvor du går ind i en automat-pilot adfærd eller reaktiv adfærd. Du skal i stedet notere hvad der kan hjælpe dig til at forstå dig selv fra et sårbart perspektiv. Nedenfor får du inspiration til at lave fire søjler:

  1. Dato/tidspunkt (og evt trigger af situation)
  2. Fastlåst/reaktiv/automat reaktion
  3. Bagved liggende følelse som blev overhørt
  4. Proaktiv løsning, der giver udtryk for din ægte sårbarhed

 


Emotionsfokuserede øvelser til at håndtere din sårbarhed

På hjemmesiden emotionskompasset findes en god introdution til følelser samt et øvelsesbibliotek, som du kan lade dig inspirere af. Nederst i denne artikel vil vi også arbejde med øvelser og rammer, der kan kultivere din evne til sårbarhed.

 

 

 

Kommunikér sårbar ud fra kontakt cirklen med Girafsproget

under udarbejdelse

 


Under udarbejdelse

 


Find dit “hvorfor”!

 

 

 

Insigt i emotionsfokuseret terapi – som en mulighed til at kultivere dig til mere kontakt med dit proaktive og helhjertede selv

Nedenfor kan du se nogle videoer som kan give en mere faglig tilgang til at forstå hvordan emotioner er vejvvisere og regulerende for menneskers behov og tilstande.

 


 

Podcasts

Brené Brown Unlocking us. Partnerships, Patterns, and Paradoxical Relationships with Esther Perel.

Begrebet sårbarhed, artikel i sundhedsplejesken af Mette Strømfeldt Lind

Sårbar? Det kan du selv være! sundhedskommunikation, “Om sundhedsvæsenets rolle i patienters sårbarhed” af Morten Sodemann, 2018

Sårbarhed hvad er det? på Ung til ungs hjemmeside

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. (u.å.). Sårbarhed. I Den Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Kronik i Kristeligt-dagblad. “Jeg er træt af at blive kaldt psykisk sårbar” af

Debatindlæg i Kristeligt-dagblad “Nej vi er alle psykisk sårbare” af Knud Kristensen, 18.07.2018

Mediekommentar i Kristeligt-dagblad: “Lise Nørgaard besad en gammeldags integritet, men Mikael Bertelsen gav ikke plads” af Sørine Gotfredsen 09.01.23

Opinion i Børsen “karpmans dramatrekant er et af verdens mest udbredte spil. Drop det!” af Lars Tvede 05.01.2020

ROF øvelsesmanual af Merethe Holm Brandtbjerg fra 2017

Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet

Af psykoterapeut Birgitte Grønbech, MPF, cand.merc.

Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet

Indhold i dette indlæg

Dette indlæg handler om parforholdet, herunder jeres sårbarhed og tilknytningsstile. Sårbarhed er en nøgle til at udvikle et bæredygtigt parforhold. Sårbarhed og den måde I har lært at forvalte den på, giver os en forståelse af den tilknytningsadfærd I hver især bruger i parforholdet.  Vores tilknytningshistorie giver os en ledetråd til at forstå, hvorfor vi i parforholdet havner i fastlåste roller.

  1. Formål med en artikel om sårbarhed og parforholdet
  2. Sårbarhed er vigtig for kærligheden – mangel på ægte sårbarhed skaber konflikter
  3. Tre nøglefaktorer der er centrale i at skabe tryghed
  4. Tilknytningsstile som giver os automatiske strategier, når vi er udfordrede
  5. Inspiration og opgaver mod det trygge og intime parforhold

Formål med indlægget

Jeg har skrevet dette til klienter og andre, der ønsker at arbejde videre med ægte forandring i parforholdet. Blandt andet for at fremme forståelsen af, hvorfor vi falder ud af sync med hinanden. I par-sessionerne kan det hele falde på plads, men I kan også have brug for inspirationsvideoer, refleksionsopgaver og samtaleøvelser hjemme. Det skal støtte jer til at arbejde og holde jer på det ønskede spor mellem sessionerne.

Parforholdet – en platform til personlig udvikling

Der skal to til at danne et negativt mønster, og en til at bryde det!….

At parforhold kan skabe udfordringer, kender vi vist alle til. Som parterapeut oplever jeg, at arbejdet med disse udfordringer, kan blive vejen ind i en givtig udviklingsproces. Den tager ikke kun udgangspunkt i parforholdet. Men også i et fokus på hvordan I hver især tillader jeres sårbarhed at komme til orde. Med parterapi kan I udvikle jer hver især. Fx ved at:

  • vise og eksekvere egenomsorg og selvrespekt på tillidsskabende måde
  • være empatisk, omsorgsfuld og modig
  • skabe balance i integritet og samarbejdskonflikten
  • kommunikere ud fra erkendte behov og vise dette direkte
  • at skabe tryghed og dermed udvikling for dig selv og dine nærmeste
  • at opbygge rammer for et godt, sundt og oplevelsesrigt liv sammen med dine nærmeste

Det er mit ønske, at alt hvad I investerer i sessionerne og i hverdagen – som jo er den største kampplads – kan blive til stor glæde for jer begge og jeres parforhold.



Sårbarhed er vigtig for kærligheden – ellers forstærkes konflikterne

”Vi er aldrig så sårbare, som når vi elsker” Sigmund Freud

”Kærlighed er ikke glasuren på livets kage. Den er et basalt grundlæggende behov, ligesom ilt eller vand. Når først vi har forstået dette, kan vi lettere komme ind til kernen af problemerne i parforhold” Sue Johnson i bogen ”Hold mig – en vejviser til varig kærlighed”


Kort opsummering


Det tager ikke lang tid for hjernen at udseende de mest vilde forelskelsessignaler.  Det sker når du møder en person, hvor både bevidsthed og underbevidsthed giver de rette signaler. Der er ikke rationelle forklaringer på, hvorfor vi følelsesmæssigt smelter sammen med lige netop dette menneske. Men vi ved, at det er sårbart at vise kærlighed. 

Som Jytte Vikkelsø fremhæver i sin bog ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” tager det kun en femtedel sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der frembringer en euforifremkaldende forelskelsesrus. Det kan være meget stærke kræfter, der tiltrækker to mennesker, så de forenes og beruses i kærlighed, kontakt, sex, intimitet mv. Det kan derfor være rigtig svært at forstå, hvorfor vi ender med konflikter og større afstand mellem os. Forelskelsen får os let ind i en ægte sårbar kontakt. Men denne oplevede ægthed kan strande i ørkesløse konflikter.

Når sårbarheden forsvinder befinder I jer typisk i konflikter hvor I:
  • hurtigt peger hinanden ud som skyldige i stort som småt,
  • forstår hinanden fra den negative vinkel, frem for at finde ud af om det er sandt!,
  • føler irritation i stedet for glæde og lyst til kontakt,
  • trækker jer fra hinanden,
  • er usikre på hinanden og mangler tryghed ved hinanden,
  • kritiserer og protesterer og har måske et vredladent/frustreret udgangspunkt, eller
  • befinde jer øverst på konflikttrappen: stivner og flygter fra den nære, intime kontakt med hinanden.
Konflikter fjerner lysten til at være intim

Når vi forelsker os, er der så store kræfter på spil. Nærheden er så intens, at vi føler os set, hørt og mødt. Vi føler en tryg tilknytning. Men når hverdagen kommer, kan der opstå nogle umiddelbart uforståelige mønstre. Tavse eller højlydte konflikter, der gentager sig, højlydt vrede eller distance og tilbagetrækning. Vi kan miste lyst til det intime, eller føle det meget svært at mærke det befriende dejlige i at være sammen.

Det kan være bestemte episoder, der trigger oplevelserne og skaber et sår i den ellers stærke organiske tilknytning, der opstod under forelskelsen. Men det kan også være en snigende glidebane af små og større konflikter, der ikke bliver løst med sårbarhed og gensidigt ønske om at forstå og udvikle sig sammen.

Parforholdets konflikttrappe

I den emotionsfokuserede parterapi taler man om tre konfliktniveauer.

  1. “Find den skyldige”, hvor vi fanges i situationer og konflikter, der får os distanceret fra hinanden. Disse konflikter skal håndteres og de-eskaleres med gensidig respekt. Hver part har sin indereste sårbarhed, der må høres og forstås tilstrækkeligt. Ellers nedbrydes tilliden. Dermed ender parret i et skridt højere oppe ad konflikttrappen

  2. “Protestniveauet” er et niveau, hvor vi ofte bliver distancerede og frustrerede. Her har vi mistet tilliden til at blive forstået og mødt af vores partner. Vi tror og tolker negativt om dét, den anden siger og tænker. Derfor svarer vi igen uden tillid, men i overlevelsestilstand: Fx med vrede, frustration, protest, lukkethed eller afvisning. Den følelsesmæssige tilstand er ofte utryg og stresset. Og bare det at nærme sig hjemmet, kan sætte det indre stressniveau op.

  3. “Frys og flygt” er det sidste skridt på konflikttrappen inden at vi som par føler at vi må kaste håndklædet i ringen. Det er et anstrengende sted for begge parter. Her er præget af følelser som fx: ensomhed, magtesløshed, tomhed, opgivenhed, tristhed, manglende intimitet, håbløshed og lyst til at lukke ned eller flygte. Det er muligt at de-eskalere, genoprette tillid og intimitet men det kræver en indsats – gerne med hjælp fra parterapi.

Trygheden i parforholdet skabes af tre nøglefaktorer

Forsker i parterapi, psykolog Sue Johnson, har identificeret tre nøglefaktorer, der gør at parforholdet bliver trygt, intimt og udvikler sig til en styrke for begge parter.

Tre nøglefaktorer - det trygge forhold

♥ Tilgængelighed

Kan vi nå hinanden? Dvs. kan jeg også dele sårbarhed som tvivl og usikkerhed med dig? Tør jeg banke på, når jeg føler at du trækker dig fra mig eller ikke ønsker så meget intimitet?

♥ Respons

Kan jeg stole på at du tager mine følelser alvorlige? Vil du reagere på mine følelsesmæssige behov og give mig den støtte og omsorg, som min sårbarhed udtrykker?

♥ Engagement

Ved jeg, at du værdsætter mig og bliver hos mig? Vender du tilbage og genopretter balancen for din andel af en konflikt? Gør jeg det? Dette engagement i parforholdet handler søge at bevare og udvide kapitalen af tryghed. At vi kan modtage og vise 100% følelsesmæssigt nærvær – også efter en konflikt – forstærker og udvikler relationen.

En utryg tilknytningsadfærd giver benspænd for at udvikle et parforhold, der er rig på sårbar kontakt via følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement. Derfor er det helt centralt at forstå sig selv ud fra et tilknytningsperspektiv.


Automatiske tilknytningsstrategier kan begrænse sårbarheden

Kort opsummering

Sårbarheden får trange kår, hvis den låses fast i en utryg tilknytningsstil. Det sætter parforholdet som tryg base på prøve. Fx når vi befinder os i det gentagne mønster af konflikter og sårende kommunikation. Det er frugtbart for relationen, når vi forstår den sårbarhed, der ligger bag den automatiske tilknytningsadfærd. Når vi kender mønsteret, kan vi deeskalere både negative følelser og negativ adfærd.

Vores tilknytningsstil har betydning for sårbarheden i parforholdet

Vi har alle en tilknytningsprofil, der kan gøre os mere eller mindre trygge som brobyggere i parforholdet. Utryg tilknytning medvirker til at udvikle negative mønstre i vores parforhold. Når vi bliver utrygge i relationen påvirkes kontakt og kommunikation via vores tilknytningsstil. Man kan sige, at det sårbare jeg bliver gemt bag den dominerende tilknytningsadfærd eller overleveradfærd.

Det er derfor en styrke at forstå og kende din og din partners tilknytningsstil.

De fire tilknytningsstile

Vi arbejder med tre organiserede tilknytningsstile: tryg tilknytning, utryg ambivalent tilknytning og utryg undvigende. I den fjerde tilknytningsstil – den desorganiserede – er der ikke et klart mønster i måden at skabe tryghed på.

Ved at trykke på knappen nedenfor, får du en række spørgsmål, som danner ledetråde til at forstå din tilknytningsstil. Vi tager udgangspunkt i disse spørgsmål, når vi har en individuel session med fokus på din tilknytningshistorik.


OBS når du læser om tilknytningsstile!

Tilknytningsstilene kan give en pejling af hvilken adfærd du typisk lægger for dagen.  Men du agerer sikkert forskelligt i forskellige situationer. Pas på du ikke stigmatiserer dig selv eller andre med tilknytningsstilene. Vi skal i stedet bruge dem til at få øje på nogle mønstre. Ved at forstå os selv i bestemte situationer eller dynamikker, kan vi også bedre tage ansvar for den underliggende sårbarhed.

Tryg tilknytning – det er den stil vi skal arbejde os hen imod i ethvert forhold

Er du som udgangspunkt tryg i din tilknytning, har du formodentlig fået fyldt godt op af tillidsvækkende kærlighed i måden dine forældre har givet dig kontakt, omsorg, trøst, accept, opbakning og anerkendelse. Dermed er du også tryg og opsøger din partner på en anerkendende, nysgerrig og respektfuld måde.

Som trygt tilknyttet vil du:

  • Mærke dig selv og værdsætte egne behov
  • Være social med et veludbygget netværk af venner
  • Finde ro og lade op, når du har brug for det
  • Vise en åben og respektfuld tilgang til at genskabe tryghed i relationer
  • Rumme andres forskellighed og følelser gennem udviklede empatiske evner
  • Tage imod hjælp og tilbyde hjælp
  • Vise vågenhed overfor risici og sørge for at beskytte andre og dig selv
  • Være positiv over for nye forandringer

Hvis din partner trigger din bekymring, usikkerhed eller frygt er det en ressource, at kunne læne sig ind i den trygge tilknytningsadfærd. Det muliggør en åben, tillidsskabende, anerkendende og kærlig kontakt til din partner. Det er derfor positivt, at have den trygge tilknytningstil for øje i din selvudvikling. Sue Johnson fremhæver i sin bog ”Hold mig”, at der er et væld af beviser for, at tryg tilknytning giver større overlevelsesevne, mentalt, følelsesmæssig og fysisk robusthed, samt at immunforsvaret påvirkes positivt. Der er derfor mange grunde til at arbejde med “tryg tilknytning” for øje.

I parterapien vil vi da også altid have den trygge tilknytning som ledestjerne, når vi arbejder.

Utryg ambivalent stil – en stil vil skal arbejde med at håndtere og mindske

Omsorgssvigt fra vores forældre forekommer i større eller mindre grad i et hvert menneskeliv. Vi kan godt bære mindre omsorgsvigt, hvis den dominerende prægning er kærlig omsorg. Men mangel på tryghed eller på forudsigelig omsorg fra dine forældre, kan danne grobund for en ængstelighed. Hvis du har oplevet denne ængstelse som barn, kan denne ængstelse blusse op i det voksne parforhold. Fx hvis du ængstes omkring din partners tilgængelighed, respons og engagement. Den utryg ambivalente vil agere opsøgende af frygt for miste sine relationer.

En person der har utryg ambivalent tilknytningstil vil typisk have:

Som utryg ambivalent vil du typiske have

  • Frygt for at miste din partner og eller at miste omsorg.
  • Et udvidet behov for kontakt i dine relationer
  • Tendens til at ville hjælpe og forstå
  • En stor opmærksom på din partner og andre, men ganske lidt fokus på dine egne behov
  • En lav grad af selvberoligelse og derfor en frygt for det ukendte
  • Et ubehag ved at tage afsked

Det ængstelige element kan præge den utrygt ambivalente til en opsøgende form, der er usikker. Ved mangel på tryghed i relationen vil den utrygt ambivalente på længere sigt blive desperat eller kritisk. Til sidst bliver denne tilstand for anstrengende. Der kan i yderste konsekvens opleves en opgivende eller udbrændt tilstand.

Som utryg ambivalent, må du give udtryk for din ængstelighed. I parterapi vil man arbejde sig ind på at kunne korrigere det ængstelige og ambivalente. På den måde kan du medskabe tryghed. Du vil kunne opleve at respons og engagement fra din partner bliver til ægte tryghed inden i dig.

Utryg undvigende – en stil, der nødvendiggør at du lærer at søge relationen frem for at træde tilbage i følelsesmæssig ensomhed

Hvis et barn opgiver at få kærlighed omsorg, trøst og anerkendelse vil det til sidst give op på at søge det. I vid udstrækning holder børn ikke op med at elske deres forældre. Børn holder op med at elske sig selv. Barnet lærer i stedet at klare sig selv uden at få dækket følelsesmæssige behov, og finder tilfredshed og tryghed i det. Det kan være praktisk i nogle henseender at gøre sig uafhængig af andre. Men det kan også blive ensomt og skabe tilbøjelighed til overtænke, være meget rationel, analytisk og løsningsorienteret.

Med utryg undvigende tilknytningsstil vil du typisk

  • Ikke tillægge følelser i kontakten til en anden synderlig værdi
  • Undgå at søge hjælp, trøst eller forsoning, hvis du mærker svære følelser
  • Være optaget af at gøre dig uafhængig – ved at arbejde meget og fordybe sig på bekostning af investeringen i relationer
  • Agere meget rationelt, logisk og være meget involveret i diskussioner – uden nødvendigvis at bygge den respektfulde, bæredygtige bro af forståelse
  • Pludselig at blive fjern i kontakten med din partner
  • Forholde dig med et skeptisk udgangspunkt til andres forslag og udsagn

Det kan være at du er trygt tillknyttet i nogle sammenhænge, men utryg når det handler om mere sårbare situationer. Som fx at dele følelser. Sådan er vi mange der har det. Men mennesker er som udgangspunkt sociale væsener. Derfor må vi kunne mødes i vores sårbare selv, med den vigtigste person: Vores partner.

Det undvigende kan trigge en negativ ensomhedspiral

Vi har brug for kunne dele vores sårbarhed for at skabe trygge og varige relationer. Ensomhed kan være godt, når vi vælger det til, men ufrivillig ensomhed skaber mindre livskvalitet og en negativ sundhedsspiral i dit liv. Sue Johnson fremhæver studier, der har beregnet at ensomhed øger blodtrykket til det punkt, hvor risikoen for hjerteslag og hjerneblødning er fordoblet. Ligeledes har sociologen James House ved Michigan Universitetet udtalt, at følelsesmæssig isolation er en endnu farligere risikofaktor for helbredet end rygning og for højt blodtryk.

Den undvigende tilknytnings – bliver mere tryg og opsøgende sammen med en partner, der er villig til at arbejde

Der er derfor – udover at være og føle sig som en bedre partner – god grund til at arbejde med at træde ud af den utrygge undvigende tilknytningsstil. Parforholdet er en fantastisk træningsbane til dette, men det kræver en del af den undvigende person. Det at træde ind i en arena med sårbarhed er ikke så nemt, når det typisk har føltes mest trygt at trække sig. Men det er livgivende for den, der gerne vil ud af det bånd, som den undvigende strategi også er.

Utryg – Desorganiseret giver svære vilkår for sårbarhed

Det desorganiserede mønster kommer ofte, hvor der er har været elementer af traumer, der ikke er blevet håndteret og helbredt. I en desorganiseret utryg tilknytningsstil vil du både nærme dig og skubbe din partner væk. Der er meget stressbelastning i det desorganiserede nervesystem. Ubearbejdede traumer ligger og ulmer og kan føre dig til at gå i alle retninger af dramatrekanten (se indlægget syv psykologiske aspekter af sårbarhed afsnit #2).

Det utrygge desorganiserede får dig til at føle

  • At det følende, kropslige og tænkende ikke arbejder med hinanden (dissociation)
  • At din adfærd er præget af mange humørsvingninger og uforudsigelighed
  • At der ikke er så meget kontakt til din krop og følelser
  • At følelsen af tryghed og nærvær er svær at tage ind/mærke, selv om der er trygt lige nu
  • At dit stressberedskabet konstant eller meget ofte i alarm
  • At det kan være tillokkende at opleve adrenalin rush ved at risikere noget farligt, fx køre stærkt, tage en svær løjpe på ski, kaste sig ud på det dybe med arbejdsopgaver eller beslutninger, som ligger uden for en almindelig comfort-zone

Uanset hvilke af de utrygge tilknytningsmønstre vi er i, så er der som Jytte Vikkelsø også anskueliggør i sin bog ”Derfor forelsker du dig ikke i den forkerte”, en heling at hente ved at arbejde med sin partner. Det er det vi i parterapien gør. Via den sårbarhed, der skal kultiveres og udvikles i kommunikationen – og i måden at finde hinanden på. Det kan korrigere den gamle strategi fra utryg til tryg. Og derfor er parterapi en fantastisk udviklingsvej, både for parforholdet, men også for hver af jeres personlige udvikling.

Inspiration og opgaver – på vej mod det trygge parforhold

1 Forståelse af sårbarhed

Først og fremmest er det vigtigt, at I begge forstår begrebet sårbarhed på samme måde, og evt læser nogle afsnit i indlægget Syv psykologiske aspekter af sårbarhed.

Følgende to videoer kan hurtigt og på en underholdende måde give dig et indblik.


2. Forståelse af din sårbarhed i lyset af din tilknytningsstil

Her skal vi se på til hver jeres tilknytningshistorik. Og I finder nogle ledestråde i spørgsmålene her. Hvis du ikke kan svare, fx fordi du ikke husker det. Så er det ok. Det er sådan det er for dig.


3. Hvordan genskaber jeg en sårbar kontakt med min partner (de-eskalering efter en konflikt)?

Der tre er vigtige nøglefaktorer for et par kan føle tryghed med hinanden – de udgør en kapital af følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement.

Negativ tillidskapital – vi må deeskalere mistilliden mellem jer

Hvis I har slidt på hinandens tillid og tryghed, bliver der måske en negativ kapital. Dvs den generelle tryghed er erstattet af mistillid og usikkerhed. Især for den mere følelsesladede “ængstelig ambivalente tilknytingsprofil” eller “den trygt tilknyttede” kan dette være ulidelig hårdt og usikkert at leve i. Det er selvfølgelig også hårdt for den, der er undvigende. Ingen mennesker har gavn af opslidende konflikter eller dræbende (ligegyldig) distance.

For at undgå at ende i 100% tilbøjelighed til frys/flygt adfærd (som er sidste trin på konflikttrappen inden et brud) skal vi forstå vores parforhold. Det gør vi ved at samle tråde op efter konflikter. For konflikter eller skænderier er ikke problemet i sig selv. Men det er måden vi forbinder os med hinanden bagefter.

Kommunikation efter en konflikt

Dette retter sig især mod “find den skyldige” eller “protest” konflikter (se ovenfor)

Efter en konflikt må jeg finde en proaktiv vej, til at få mit sårbare jeg hørt, uden at blame eller “fixe” min partner. Det er rigtig svært, men vigtigt for at de-eskalere den mistillid og usikkerhed der er kommet mellem jer.

Identifikation af de ømme punkter/triggere, der fik aktiveret en reaktion, der får dig over i ”minefeltet” eller ”lukke ned tilstand” 

  1. Beskriv situationen evt også som det mønster I kommer ind i igen og igen.
  2. I denne situation var dét, der triggede min umiddelbare følelse?
  3. På overfladen viste jeg ­­­­?
  4. Men dybt nede følte jeg bare (vælg en af de grundlæggende negative følelser, tristhed, vrede, skam, frygt eller oplevelser som utilstrækkelighed, dårlig samvittighed mv.)
  5. Det jeg virkelig havde behov for eller længtes efter var?
  6. Det jeg ser nu at der mellem os er (fx at vores tillid er udfordret, jeg savner at vi i stedet… at jeg har brug for at vi gør… eller?)

Kilde: “Hold mig – en vejviser til varig kærlighed” af Sue Johnson 


4. Hvordan forebygger jeg konflikter?

Et første step til at håndtere konflikter er at  arbejde på din egen bane halvdel og finde en proaktiv respons på den situation, der trigger dig.

Helt forebyggende er det at spørge sig selv hvad der ofte sker i konflikterne:

  1. Hvad sker der i mig? Er min udmiddelbare adfærd knyttet til at jeg bliver utryg og vælger en automatisk reaktion?
  2. Hvad er min dybeste, inderste sårbarhed og længsel?
  3. Hvad vil jeg typisk komme til at vise som en automatisk adfærd, der ikke viser min ægte sårbarhed og længsel?
  4. Hvordan kan jeg udtrykke mit sårbare behov på en konstruktiv måde hvor jeg bliver hos mig selv og ikke blamer/kritiserer/kontrollerer/dominerer, bliver offer eller pleaser?

5. Hvordan kan jeg få en dybere forståelse af vores mønster ud fra min del af dansen

Da der skal to til at danne et mønster kan det være vigtigt, at forstå din andel af mønsteret. Dvs forstå hvad der sker med dig både på overfladen, men også under overfladen. I alle niveauer af konflikter rammes vi, så vores kamp,flugt eller stivne impulser kan aktiveres. Disse impulser blander sig sammen med eller overskriver helt vores dybereliggende tilknytningsfølelser. Det siger sig selv, at det er en ærgerlig cocktail, der påvirker vores kommunikation.

I konfliktniveauet frys-flygt er vi kommet i ren overlevelses-tilstand. De fortællinger vi giver os selv, er derfor præget af overlever instinkter/overlever-følelser fx kamp (vrede, afsky, aggression, hævn), flugt (frygt, magtesløshed, opgivenhed, utilstrækkelighed, lammelse) eller stivne (kollaps, depression, afmagt, brandslukningshjælp der ikke tager os selv med ). De positioner vi indtager, er koblet til vores tilknytningsstrategier.

Overlevelsessystemet giver os en automatisk og umiddelbar mening i situationen. Men når vi er i dette system mærker vi ikke de tilknytningsrelaterede grundfølelser. De forhindrer dig dermed også i virkelig i at se, hvad din partner står i og respondere på hans/hendes inderste følelser og behov. Det bliver med andre ord virkelig en loose-loose situation.

Afdæk mønsteret med dine umiddelbare reaktioner og følelser:

  1. Tænk den helt konkrete trigger til at den automatiske kædeproces ifht til fx kæmp- frys-flygt begynder (inde i mig selv). Fx når dit ansigtsudtryk, eller din stemme viser fjendtlighed. Når du afviser mig eller virker ligeglad.
  2. Beskriv hvad jeg selv gør, som påvirker jeres mønster. Fx når dit ansigt viser fjendtlighed, så går jeg i forsvarsposition eller bliver vred. Eller når du viser, at du er ligeglad eller for træt til sex, så begynder jeg at brokke mig, gå ind i mig selv eller lign.
  3. Min reaktion udtrykker umiddelbart håbet om…. Når jeg dybest set ønsker at være med min partner fordi han/hun betyder noget for mig, så viser jeg ofte blandede signaler. Fx at jeg ønsker at være nær dig/forstå dig men er også aktiveret af mit overleversystem og taler højt eller bebrejdende. Jeg gør fx i håb om at jeg stopper dig i at gøre mig usikker; jeg håber at du ændrer mening; jeg håber at du vil forstå mig og møde mig mig uden dine abstrakte fortolkninger, vrissenhed osv.
  4. Min tolkning og fortælling om, hvad du tænker og føler om vores forhold Hvad kommer du til at tænke, at din partner tænker om dig og jeres forhold? Fx han/hun er ligeglad? jeg er ikke vigtig? han/hun er uinteresseret i mig og vil bare fixe mig? jeg kan aldrig gøre ham/hende ægte tilfreds? Wllwe
  5. Når jeg bevæger mig i tangoen på min måde så ser jeg godt at det påvirker dig på denne måde Prøv at sætte ord på den adfærd du kan se bliver din partners adfærd i relation til det der sker med dig.
  6. Jo, mere jeg påvirker dig med mit automatiske angreb, forsvar eller en distance, jo mere vil du føle…. Prøv at sætte ord på hvad du ser der sker med din partner ifht jeres dans. Fx at han/hun føler sig og mere isoleret, opgiven, træt, vred, alene osv

Kropsnærvær til større indre styrke og evne til at svare bæredygtigt an ifht dig selv og din partner

Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de­ anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.

Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. vi øger muligheden for at skifte gear, og blive lidt mere rolige, i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.

Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech og jeg har fået inspirationen fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet.


Hvorfor er man utro?

Parterapi er en hjælp til at knytte nye tillidsbånd og svare an på “Hvorfor er man utro?”

Af psyko- og parterapeut Birgitte Grønbech, MPF, Rødovre Terapicenter

Vi vil gerne forstå – de ofte komplekse – årsager til utroskab. ”Hvorfor er man utro” eller ”Hvorfor er jeg utro”? Det er ikke altid lige til at besvare! Utroskab kan både ses i lyset af den utro partners adfærd, men også i lyset af det parforhold eller den personlige historik fra før utroskaben begyndte.

I ethvert menneske ligger muligheden for at en person uden for parforholdet kan skabe erotisk eller anden for form for tiltrækning der giver et tillidsbrist. Tiltrækning til et andet menneske kan skabe et fyrværkeri af følelser, som er svære at modstå. Utroskab kan også være en del af en afhængighedssadfærd. Og den behøver ikke kun at knytte sig til erotik, men også være overskride en grænse ifht kontakt til andre med fortrolighed i samtaler, pornokiggeri, SMS’er mv. Uanset hvilken form for utroskab, så er der skabt en tillidskløft som kræver et brobyggerarbejde, hvis parforholdet skal komme styrket igennem utroskabsprocessen. Og der skal – i helingen af tillidsbristet – når tillidsbroen er på plads, skabes en forståelse af indre eller parrelaterede dynamikker til forståelsen af  “hvorfor jeg er utro” eller “var utro”?

Se også fakta om utroskab nederst i artiklen

Parterapi mod utroskab starter med håndtering af chok og stressreaktioner

Før vi kan hele dybderne af utroskaben, skal (chok-) følelser i den første fase håndteres. Det er den fase, hvor utroskabsdynamikken skal skiftes ud med et samarbejde i at håndtere de svære efterreaktioner. Efterreaktioner er ofte knyttet til en række svære følelser som skam, vrede, afmagt, jalousi, utilstrækkelighed osv.

Det første vi gør, er at håndtere chokket og det tilknytningsbrist, som nu er en del af parrets virkelighed. Ikke mindst for den part, der blev ramt af partnerens utroskab. Hvis et par vil arbejde i parterapi med at genopbygge tillid og ægthed i kommunikationen, må terapeuten sammen med parret finde frem til en ny og tryg kommunikation og dynamik i parforholdet.

Den partner, der svigtes med utroskab

Den der er ramt af utroskab er, udover at at være chokeret, også ramt af følelser som skam, vrede, usikkerhed, frygt, sorg, selvbebrejdelse mv. Dette forstyrer naturligvis den trygge oplevelse af tilknytning til partneren og medfører samtidig en god del frustration og kontroladfærd. Det er der ikke noget at sige til.

Men når du samtidig ønsker at genfinde din partner, er det vigtigt, at du får plads til at føle dig ægte sårbar. Blandt andet ved at turde være med dine primære tilknytningsfølelser, som også giver udtryk for: 1.  hvor smerteligt svigtet er, 2.  hvor svært det er at finde ro og 3. hvor meget dette har skabt frygt og usikkerhed i dit system.

Mange føler, at de står alene med alle disse følelser. Det er svært at dele med andre, der ikke kan sætte sig ind i, hvor komplekst det er, når ens allernærmeste har brudt eller forrådt tilliden.

Procesfacilitering i lyset af den sårede parts utryghed

Det kan være svært at håndtere situationen uden parterapeut-facilitering. Hvem tør dybest set gøre sig sårbar for en nær person,  der har svigtet så smerteligt. I begyndelsen er det måske nemt at dele din smerte og vrede med din partner, men det kan også komme til at føles som om at du belaster relationen, eller opgiver, fordi små usikkerheds-mønstre dukker op. Ægte heling besværliggøres, hvis du går og føler dig usikker og bange i ensomhed. Din heling og tillidens genopbygning kræver, at du har mod og vilje til at holde fast i din sårbarhed og dit behov for åbenhed og tryghed. Det er vigtigt at håndtere følelserne på en forsvarlig måde. Ellers er der risiko for at udvikle en PTSD lignende tilstand: post-traumatisk utroskabs syndrom.

Den partner der svigter med sit utroskab

Der er mange blandede følelser forbundet med at blive opdaget og konfronteret med utro adfærd. Måske har det været en integreret del i dit liv længe. Måske er det også en ny og skamfuld opdagelse af dig selv. Fx det at have søgt trøst udenfor parforholdet og forlade dine værdier med denne adfærd. Men også nogle andre personlige forhold kan blande sig ind. Fx sex- eller pornoafhængighed, et ekstremt behov for anerkendelsens dopamin-rus, eller være i spændingen med at kontakte andre i hemmelighed.

Når du vælger at komme i parterapi har din partner en nok en meget stor betydning for dig. Du har måske adskilt den utro del af dig, som en del du ikke knytter til dit sårbare følelsesliv, men mere som et skud spænding, sex, dopamin eller andet. Uanset hvad, så vil den partner, der elsker dig, reagere med chok, smerte, frygt og vrede i en stor blanding.

Processen for den svigtende part handler også om at turde stå ved svigtet

Det er svært at opleve sig afsløret i noget, som også gør ondt på din partner. Hvis du selv vil kæmpe for forholdet, er det vigtigt, at du stiller dig parat til at genskabe tilliden. Det er bestemt ikke en let købt proces. For dine ord har ikke nødvendigvis nogen som helst betydning for din partner. Du kan sige et, men du har jo allerede svigtet ham/hende så inderligt, at det er så svært at håndtere. Mange rammes af skam over at have svigtet både sig selv og den anden for et øjeblik eller nogle søde øjeblikkes skyld. Tænk at sætte det vigtige over styr og skabe så meget smerte og utryghed? Så forvent også, at det bliver rigtig hårdt arbejde også på dine indre linjer.

Du kan hjemtage dele af dit liv, som før blev fortrængt

Skam kan trigge dit forsvar og frustration, når din sårede partner har opdaget utroskaben og bliver vred, bebrejdende eller ked af det. Derfor er det terapeutiske rum en mulighed for, at I sammen med parterapeuten genfinder en tryg kontakt med en de-eskalering af dét, der skaber mistillid. Det indebærer, at du og din partner begge kan forstå og bearbejde følelser som skam, chok, utilstrækkelighed, vrede og dyb usikkerhed og frygt for at utroskaben dukker op igen.

 

Heling af såret og håndtering af utroskab i parterapi

Vi kan først arbejde med sårhelingen (fra tillidsbristet), når vi har klare markører for at I som par kan finde tryghed og forståelse i den daglige kommunikation. Det gælder også håndtering af følelser, der har med utroskaben at gøre. I skal også begge finde ro i en struktur, hvor der fx kan være behov for at vise sms’er eller apps med sociale medier, så usikkerhed slås ned af tryghed eller afkræftelse.

Som den sårede part kan du føle dig som en kontrollant eller belastning, men en markør for utroskabsmønstret ikke længere ryster nervesystemerne er, at du som den svigtende partner står parat til at afhjælpe usikkerheden.

Denne fase frem til at arbejde med at hele såret, kan godt tage sin tid, og alt efter utroskabens karakter, dens årsag (se nedenfor) og den tilknytningstil I som par har til hinanden. I den emotionsfokuserede forskning, hvor man har arbejdet med  behandlingsparate par (screenet til forsøgene), tog det i gennemsnit 13 sessioner at opnå en fuld tilgivelse for utroskaben. Disse par har haft et forholdsmæssigt godt tillidsgrundlag at arbejde ud fra (herunder været relativt trygt tilknyttede i deres tilknytningsstil). For andre par med mere komplekse problemstillinger forbundet med tilliden, parforholdet og personlige aspekter af utroskaben, kan det tage væsentlige længere tid.

 

Sårhelingen af tillidsbristet gennem går flere trin:

Trin 1+2 (parterapi fokuserer på et de-eskaleringsplan i hverdagen)

  • At den sårede part kan/tør udtrykke følelser forbundet med svigtet og bliver bedre til det i terapien såvel som i hverdagen
  • At den svigtende part kan/tør vise ægte sårbar respons på den såredes partners følelser i terapien såvel som i hverdagen

Bemærk: Bebrejdelser og protest, forsvar og afvisninger kan forekomme, men I opdager nu hurtigt, at det skaber en distance og derfor vender I tilbage med og viser hinanden at I ser og forstår jeres egen andel. Fokus er altid, at det er den såredes part usikkerhed, som skal nå et beroligende niveau.

Trin 3+4 (parterapi fokuserer på dybere tillidsplan)

  • At den sårede part i højere grad kan være med sin smerte, usikkerhed og frygt og udtrykke det, og de behov, der er for trøst og støtte både i terapien og i hverdagen.
  • At svigtende part, forstår den sårede partner og får hjælp til at holde kontakt til disse smertefulde oplevelser og inderligt forstå betydningen for af tab for identitet, værdi- og tilknytning utroskaben har haft. Og at der er respons på behovet for trøst og støtte både i terapien og i hverdagen.

Bemærk: I har nu dybere samtaler og mærker at I kan håndtere sårbarheden – ikke bare på et overfladisk niveau – men på et dybere og mere bæredygtigt plan. Det gør at I sjældnere går I protest/bebrejdelse eller forsvar, men føler i højere grad, at I gensidigt er tilgængelige, responderende og engagerede i hinandens herunder sårbarheden fra tillidsbruddet

Trin 5+6 (parterapi validerer og støtter det forstærkende plan, hvor tilliden og et nyt mønster dannes)

  • At mærke og integrere svigtet som utroskaben har givet den sårede part personligt og samtidig kunne rumme at bevæge sig ind og ud af det også med en naturlig sårbarhed. Også at føle at partneren passer på mig – så der er tillidsoverskud på kontoen
  • Som den svigtende partner at mærke et mere helhjertet emotionelt engagement og fuldt ud vedkende sig sit ansvar for svigtet – og kunne udtrykke fortydelse, empati anger og handling uden blokerende forsvar og forklaringer.

Bemærk: I er nu parate til at forlade et helet og tilgivet sår (med arvævet som et evigt minde), så I kan begynde at forstærke og fordybe relationen. Herunder at forstå hvorfor der i relationen og/eller i den utro part var en adfærd, der fik så store konsekvenser.

 

Fokus på negative mønstre før parterapien

Når tilliden er genskabt, bliver det lettere at arbejde med negative mønstre fra før parterapien. Læs mere om tilknytningsmønstre og negative mønstre i artiklen her.

Hvis du som utro partner er undvigende i din tilknytningsstil har du måske også haft svært ved at mærke og forstå egne behov for nærhed og intimitet sammen med din partner. Så vil vi arbejde med at forstå dine grunde og frigøre dig for blokeringer fra at opbygge et godt og intimt parforhold. For dig som er en opsøgende, vil du også kunne forstå på et dybere plan, at den undvigende ikke har afvist dig, men har været blokeret for at kunne respondere på dine behov. De følelser som blokerer jeres intime dans, kan forstås bedre. Nye stærke tilknytningsbånd kan fremover styrke jeres levende og opbyggelige forhold.

Hvorfor er jeg utro?

Det er godt for begge parter at forstå de underliggende faktorer, der forklarer spørgsmålet om ”hvorfor jeg er utro” eller ”hvorfor jeg var utro”? Det kræver et mere nuanceret billede end blot: den krænkede og krænkeren og rigtigt-forkert. Der er ofte mange forskellige brikker, der skal falde på plads for at forstå dét, der har været på spil for at utroskaben kom ind i billedet. Det kan fx være, at parforholdets dynamik i lang tid har gjort den utro part ensom. At han/hun har følt sig utilstrækkelig, ikke elsket eller alene.

Hvorfor er man utro? – Årsager til utroskab i hovedgrupper!

Ifølge Scott Woolley, der er ekspert og forsker i emotionsfokuseret parterapi, er der tre hovedområder af årsager til utroskab. De findes i parforholdets dynamik eller udefrakommende betingelser; eller intra-psykisk hos den utro part. Det kan også være en kombination.

Hovedårsager til hvorfor man er utro

Interne problemer i parforholdet

  1. At man står alene med sårbare eller smertefulde følelser, som ikke føles trygge at dele med partneren
  2. At der er kommet noget imellem parret, så den ene kan føle sig undertrykt af den anden, eller at der er opstået en distance i parforholdet
  3. At nærhed og intimitet er slukket, så den utro part føler sig udsultet og kommer til at åbne sig op for andre

Individuelle psykologiske faktorer hos den utro partner

  1. At selvværdet er lavt og at utroskaben bruges som et behov for at bevise tiltrækningsevnen og blive bekræftet
  2. At den utro partner har nogle tvangsmæssige behov for at blive bekræftet
  3. At den utro partner tidligt i tilværelsen har lært at leve et dobbeltliv og er uvant med tryghed i relationen
  4. At den utro partner har brug for spændingselementer ved at tage en stor risiko for at blive opdaget i noget ”ulovligt”

Det utrygge forhold, der kombineres med eksterne faktorer

  1. At utroskaben bliver en flugt fra en svær situation med fx arbejdsløshed, sygdom, stress, problemer med børnene mv.
  2. At der er en slags midtvejskrise, som presser sig på: Hvem er jeg? kan jeg være den jeg ønsker at være sammen med min partner?
  3. At partneren ikke forstår og anerkender mig i en situation, der er svær, så det bliver lettere at få bekræftelsen fra en anden

Der er altså tre hovedårsager til utroskab, som giver os en umiddelbar forståelsesramme at arbejde dybere ind i.

Interne problemer i parforholdet

I den første gruppe af årsager til ”hvorfor man er utro” eller ”hvorfor jeg er utro”, skal vi forstå hvorfor parret trækker sig væk fra hinanden. Måske er det utrygt at vise følelser og være sårbare overfor hinanden? Det kan skyldes, at parret stille og roligt har skabt et negativt mønster. De engagerer sig mindre og mindre i kontakt og nærhed med hinanden. Hvis begge parter giver parforholdet en chance, kan de i parterapien skabe en proces, der gør parforholdet mere trygt og stærkt. De skaber sammen med parterapeuten et helt nyt parforhold. Parret mærker at intimiteten kommer tilbage. Det kan give en helt ny dimension og styrke. Skridt for skridt, efterhånden som parret får en positiv, nær og fri kontakt, kan de lægge utroskaben bag sig.

Individuelle udfordringer hos den utro partner

Det kræver et arbejde med sig selv, hvis den utro part har individuelle problemer fx med selvværd, behov for spænding eller trang til at leve et dobbeltliv. For at forstå sin tilbøjelighed ligger der sandsynligvis en historik og spiller ind. Ofte er dette forbundet med usikkerhed, frygt for at blive afsløret og skamfølelser. Der kan opstå et skamparadoks, der fører den utro partner over mod mere hemmelighedsfuld og forbudt adfærd, fordi skammen får fred lige i dette hemmelige felt. Men naturligvis en stakket frist. Det individuelle arbejde der ligger her falder godt ud i en tryg sammenhæng i parterapien, og kan også tildels være et arbejde i individuel terapi.

Når udefrakommende faktorer prikker til parforholdet

Livet og eksistensen kan ramme os alle. Et par kan opleve stressende vilkår som sygdom hos dem selv, børnene eller måske forældrene. Andre faktorer som stress og arbejdsløshed kan også spille ind på parforholdets dynamik. Når vi er i et trygt parforhold, kan vi sammen bære de knubs, der kommer på vejen. Men hvis vi føler os alene med problemerne eller beskytter hinanden uhensigtsmæssigt meget ved ikke at bebyrde den anden, kan vi skabe afstand og miste engagementet og følelsen af at være sammen om at dele de svære ting. Det kan fx hæmme engagementet i at give trøst, omsorg og nærhed til hinanden. Hvis partnerne trækker sig mere og mere, kan den ene komme i en situation, hvor de intime behov pludselig viser sig i relationen til en anden.

 

Et tillidsbrud skal bearbejdes i trygge rammer

Uanset hvilke årsager, der er til utroskab, vil de fleste, der rammes af partnerens utroskab, opleve det som en smerte, chok og et tillidsbrud, der skal bearbejdes. Det kan være en vigtig del af bearbejdelsen at forstå utroskaben, herunder hvilke andele I begge kan have haft. (Med mindre den utro part ikke formår at blive i den empatiske, responderende og engagerede dans, så der ikke kan arbejdes med at forstå sig selv og egen andel).

Det er godt at gå i parterapi, så man i en tryg og professionel ramme kan lære af utroskaben og forstå sig selv og den anden bedre. Det kan trods sorg, smerte, skyld og skam være med til at skabe mere selvindsigt. Dermed minimeres risikoen for, at utroskab bliver en gentagelse senere eller i et nyt parforhold.

Læs mere om Rødovre Terapicenters parterapi tilbud

 

Aspekter og fakta om utroskab

 

# 1 Utroskab Statistik – statistik om utroskab

Den nyeste viden om utroskab i Danmark har vi fra Projekt Sexus. Af undersøgelsen, som er foretaget blandt 30.000 danskere i 2017-2018, fremgår, at ca. hver fjerde mand og hver femte kvinde har været deres partner utro mindst en gang.

Sexus er den første undersøgelse som giver et videnskabeligt svar på utroskabsstatistik i Danmark.

# 2 Mænds utroskab – hvorfor er mænd utro?

Som det fremgår af Sexusrapporten er flere mænd end kvinder utro. Sexolog Ellids Mellerup Kristensen har til TV2 nyheder givet følgende forklaring: Mænd har mere spontan lyst på grund af et højere testosteron-niveau. Fra parterapeutens perspektiv er der mange nuancer, som forklarer mænds utroskab. Nogle parterapeuter som Esther Perel forklarer, at man er biologisk disponeret for utroskab (Derfor det store omfang af utroskab, men følgerne gør, at hun ikke ønsker at pege i utroskabens retning, men i stedet at kæmpe for kærligheden i parforholdet).

# 3 Kvinders utroskab – hvorfor er kvinder utro?

Kvinders sexualitet er, ifølge Sexolog Ellids Mellerup Kristensen, mere knyttet til nærvær og intimitet før sexakten. Utroskab er for mange kvinder noget, der sker som følge af et følelsesmæssigt underskud i det nuværende parforhold. Det er som også Esther Perel udtrykker det: En ensomhedsfølelse og en sult efter intimitet, der får kvinder til at være utro. Naturligvis må vi også her dybere ned i den aktuelle situation for at forstå, hvorfor den enkelte kvinde er utro.

# 4 Utroskab – hvordan og hvornår er man utro?

I bogen ”Utroskab – Nej tak! – Et indblik i utroskabens væsen og hvordan I sammen kan tøjle det” fremhæver utroskabseksperten Steen Rassing fire elementer, der kan indgå i utroskab:

Følelser for en anden

Fortrolighed med en anden

Hemmeligholdelse og løgn overfor partneren

Sex med en andenUtroskab opleves individuelt og forskelligt. Man kan sige, at der er opstået utroskab ”når partneren føler, at der er sket et brud på den ”intimitetsaftale”, der direkte eller indirekte er mellem parterne”. Fra parterapeutens stol er det her, at vi ofte ser, at der opstår og opleves et tillidsbrud med følger af sorg, vrede, chok, usikkerhed, og at parforholdet er på usikker grund. I virkeligheden er det uanset, om man skaber tillidsbrud med porno, sms’er, fortrolige samtaler med en anden eller har sex uden for parforholdet.

Steen Rassings bog kan købes hos Saxo ved at følge dette link

# 5 Drømmer om utroskab – er man så utro?

”Det er vores tanker, der er ansvarlige for kærligheden, ikke den anden person” Marcel Proust

Tanker er toldfri, og det er drømme naturligvis også. Derfor er du ikke umiddelbart utro ved at tænke og drømme. Men hvad betyder de intime tanker og drømme, som du har om et menneske uden for dit parforhold? Fra parterapeutens stol må du se på dig selv med et ærligt blik. Du må prioritere, hvordan du kan skabe udvikling i dit parforhold frem for at læne dig op af drømme om en anden. Som Steen Rassing udtrykker det, kan drømmetanker udløse dopamin og lystbetonede hormoner i kroppen, som fremmer en følelse af forelskelse.

Drømme-tanker om en anden, kan således være begyndelsen på en affære, som du senere kan fortryde. Steen Rassing gennemførte i foråret 2014 et online-undersøgelse blandt klienter, der havde været utro. Størsteparten af de adspurgte ville fraråde andre at gå utroskabens vej. Der er også international forskning, der peger på, at utroskab ikke sikrer dig dét, som du dybest set har brug for. Hvis man først har været utro, er der tre gange så stor en risiko for, at man atter havner i utroskab. Hvis din drømmepartner er utro med dig, må du regne med, at han/hun også er mere tilbøjelig til utroskab på den lange bane.

# 6 Konsekvenser af utroskab – på kort sigt

Vil lever i et samfund, hvor vi føler os berettigede til lykke, og hvor vores lykke også forventes at komme (delvist) via vores parforhold. Det er en eksistentiel rystetur, når parforholdet og samlivet med en partner er truet.

For den svigtede part er der tab af tillid og tryghed og en medfølgende usikkerhed. Det kan også præge selvværd, selvsikkerhed og tilliden til egen dømmekraft. Og naturligvis kommer der en række følelser i spil: ensomhed, skam, afmagt, sorg og vrede er typiske følelser, som rammer den svigtede part.

For den utro part er der en række forhold, som præger ens selvbillede: ens forældrerolle, skam og skyld over at svigte grundet manglende engagement i det eksisterende forhold, forelskelse og sexlyst, der overskrev ansvaret for ens nærmeste. Følelsen af at lyve og nægte sandheder er svær. Det er den store byrde at bære på. Især fordi det kan være ensomt i forhold til at kunne dele disse tanker og følelser med andre. En ven eller kollega er ofte en part, der ikke er så objektiv i denne sparring.

# 7 Utroskab – Konsekvenser på længere sigt

Utroskaben sætter meget på spil for begge parter. Men især den svigtede part kan opleve, at livet bliver meget utrygt. Begge parter kan dog ikke undgå at blive stærkt påvirket. Ofte har den utro partner meget skyld, skam og anger at håndtere. Derfor anbefaler vi altid parterapi til at lede jer gennem den vanskelige proces. Frygt, bekymringer og sorg udløser stresshormoner. Det fører til følelsesmæssig ubalance, tvivl om sig selv og en del tankemylder. Det forstyrrer igen den daglige trivsel og nattesøvnen og får kroppen og sindet ud af balance.

Det tilknytningssvigt som utroskaben har afstedkommet kan være meget alvorligt og få store konsekvenser på lang sigt. Utroskaben kan ikke kun fremstå i lyset af den utro parts handlinger. Tilknytningsbristet er et sår, der skal repareres. Eksperter i utroskab og i parterapi har indført begrebet PISD – post infidelity stress disorder – fordi PTSD lignende symptomer kan opstå efter utroskab. Det er vigtigt, at såret fra utroskab efterfølgende behandles og heles, så mareridt, utryghed og uforklarlige reaktioner undgås. Således anbefaler vi som parterapeuter, at man tager hånd om utroskaben i et parterapeutisk forløb.

# 8 Tilgivelse af utroskab

Tilgivelse bygger bro og skaber håb til de nedbrudte. Ruiner kan genopbygges, men ikke uden tilgivelsens mørtel. Tilgivelse er med til at skabe bedre kontakt, ro, tryghed og dermed lyst til vokse og udvikle sig sammen. I processen er det vigtigt at kunne skelne mellem handling og menneske. Handlingen, der fører til utroskab, vil altid være forkert, fordi den påfører så meget smerte, sorg, utryghed og tillidsbrud. Men at være menneske indebærer at falde for fristelser.

Utroskabsfristelsen sker ofte i en meget kompleks proces. En proces, hvor biologi, dopamin og hormoner giver nogle uimodståelige fristelser. Vi tilgiver vores børn selv om de overskrider grænser og påfører os smerte, fordi vi elsker dem. Hvis vi skal fortsætte forholdet til en utro partner, må vi også tilgive denne, for at kærligheden kan bære. Ligesom den utro partner må tilgive sig selv. På længere sigt må begge parter tilgive, at de overhovedet kom derhen i deres relation, hvor fristelsen blev en realitet, fordi kontakten ikke længere var så intim og ægte.

Tilgivelse fungerer i princippet som en form for at “give slip” på forestillingen om den ultimative tillid, der ikke kunne brydes. Tilgivelse er at se sin nedbrudte partner i øjnene og møde det smertepunkt og den sorg, som han/hun føler. Når man viser, hvordan JEG smertede DIG, opstår der en vej til genopbygning af tillid, tryghed og ro. Når man følelsesmæssigt kan hengive sig til hinanden, så begynder båndene mellem parterne at styrkes, og nervesystemet vil stille og roligt beroliges. Forsoningsprocessen skal muligvis gentages igen og igen. Og der kommer i processen nye stadier af hengivenhed, intimitet og nærhed mellem jer som par. For at få en tryg proces med en bæredygtig vej til forsoning anbefaler vi parterapi.

# 9 At komme sig efter utroskab – hvordan kommer man over utroskab?

Utroskab er som før nævnt et tillidsbrud. Ikke bare et hvilket som helst tillidsbrud. Det kom fra den partner, som du har haft allermest tillid til, skulle være der for dig. For nogle har dette tillidsbrud en traumatisk karakter, måske fordi det også aktiverer tidligere svigt. Derfor kan det være virkelig, virkelig svært at hele såret. Det gamle – måske ikke ordentligt helede svigt – kan også spille en rolle. Dét, at en parter har svigtet og løjet om noget så vigtigt, er i sig selv meget smertefuldt at opleve. Det kan efterlade den anden part i chok og traumelignende tilstande. Det må ikke blive en langtidseffekt ved at man stopper med at snakke om det svære.

Derfor er det vigtigt at tage sig godt af de følelser, der rammer i utroskab. Hvis I som par beslutter jer for at blive sammen, skal I sammen arbejde på at opnå tillid, tryghed og engagement i hinanden. Det kan i begyndelsen synes meget let, fordi der næsten kan være en slags “honeymoon effekt” i at genopdage hinanden. Såret og sårhelingen kan tage lang tid – især hvis det også trigger gamle erfaringer.

 

# 10 Sårhelingens helt unikke process til et bedre parforhold efter utroskab

Den første sårhelingsproces er meget forskellig fra par til par. For nogle par er det en virkelig lang cyklus at takle, for andre er det nemmere. Det er vigtigt, at I har fokus på, at svigtet og såret altid skal have plads. Ellers bryder utroskabsfølelserne op igen og igen. Så kan I risikere at opleve, at I ikke kommer nogen vegne. Vi skal forstå, at svigtet kan sætte spor også fremadrettet, hvis I ikke får genskabt en ny tryghed mellem jer. Noget, som bliver stærkere end dét, der var. Mange par, der har arbejdet grundigt med parterapi efter utroskab, har det lige som den internationalt anerkendte ekspert i utroskab Esther Perel siger i en TedTalk: Ville jeg anbefale utroskab? Nej, det ville være som at anbefale folk at få kræft. Men mange behandlede cancerpatienter oplever bagefter en forandret livsindstilling, der gør at livskvaliteten bliver meget bedre efterfølgende. Dybest set er det dér, hvor vi gerne vil hen med parterapi efter utroskab.

 

Kilder og inspiration

Steen Rassings bog: Utroskab?! Nej Tak!

TV2’s referat af Sexus undersøgelsen https://nyheder.tv2.dk/2019-09-16-sexundersoegelse-hvor-ofte-har-danskerne-sex

Sexus undersøgelsen: https://www.projektsexus.dk/

Esther Perel: “hvad utroskab kan lære os om kærlighed”, Gyldendal

Esther Perel: “rethinking infidelity – a talk for anyone who has ever loved” TEDTALK

EFT parterapi

I Rødovre Terapicenter er vi optaget af at følge de højeste standarder for parterapi. Vi har fokus på at arbejde helt – eller delvist – ud fra emotionsfokuseret parterapi (EFT-parterapi).

EFT-parterapi anvender bedste viden og praksis med fokus på tilknytningsteori og en veludviklet proces-facilitering. EFT-metoden inddrager mangeårig viden fra forskning og effektmåling og er vurderet som DEN mest effektive og bæredygtige metode inden for parterapi.

Nedenfor finder du 10 vigtige aspekter af EFT-parterapi; herunder hvad der gør den emotionsfokuserede metode virkningsfuld og betryggende. Du kan også læse hvilke fokuspunkter der er i EFT-parterapi. Endeligt er der lidt inspiration fra DR2’s TV-serie om parterapi: ”Vi kæmper for at overleve”.

#1 Hvad er emotionsfokuseret parterapi/EFT-parterapi?

Emotionsfokuseret parterapi fokuserer på, at I begge skal skabe større forståelse af jeres adfærd og negative mønstre. Vi arbejder med forståelse for adfærd, oplevelser og årsager til konflikter og har et stærkt emotionsfokus. Jo, mere I som par kan skelne og deeskalere jeres re-aktive adfærd,  jo bedre bliver I til at komme ud af konflikter og komme tættere på hinanden. I kan dermed bedre udleve det voksne menneskes naturlige behov for kærlighed og tilknytning til en anden person.

Emotionsfokuseret parterapi blev udviklet med start i 1985 i et canadisk forskningssamarbejde mellem Sue Johnson og Les Greenberg. Siden har Sue Johnson videreudviklet metoden EFT-parterapi. Der er også lavet et certificeringsforløb for parterapeuter.

Også andre relationer en end parrelationer

EFT-parterapi er ikke kun anvendelig ifht til parrelationer. Man kan også gå i søskende terapi, venneterapi eller forældre-barn-terapi, da det er det relationelle aspekt og forståelsen af positionerne i relationen, der er i fokus i EFT.

EFT-parterapeutens rolle

I EFT parterapi, er parterapeuten er en proceskonsulent. EFT parterapeuten hjælper i første omgang parret med at forstå og deeskalere negative mønstre. Fx når den ene af jer er tilbøjelig til at trække sig, mens den anden af jer er den evigt opsøgende. Positionerne er genkendelige i alle forhold –  men hvis I havner i kriser og den opsøgende har behov for kontakt men møder en evig lukket dør hos den tilbagetrukne part, så opstår der problemer. Det er her parterapeuten med sin erfaring og indsigt kan facilitere jer ud af fastlåstheden og ind i en mere tryg kontakt. I EFT-parterapi arbejder vi på, at I får deeskaleret konflikter (negative mønstre) og at I med tiden får nulstillet nuværende konflikters – og tidligere negative mønstres – effekt på hver af jer. Negative effekter er meget lig den stress man oplever i andre forhold, hvor vi bliver udbrændte, opgivende eller indesluttede.

Med emotionsfokuseret parterapi er der tre faser, som vi arbejder os igennem:
  • De-eskaleringsfasen, hvor vi identificerer de mønstre, der tager jer væk fra den respektfulde kontakt og ser på hvilke følelser, antagelser og dynamikker, der er involveret
  • Genengageringsfasen, hvor I fornyer tæt kontakt mellem jer – her fordyber vi samtalerne, så I bliver et team, der reagerer konstruktivt på hinandens dyberliggende behov
  • Konsolideringsfasen, hvor den nye positive spiral forstærkes og vedligeholdes. Den menneskelige hjerne er tilbøjelig til at finde tilbage til sine gamle spor, så det er vigtigt at I støttes af EFT-parterapeuten til at vedligeholde den gode adfærd i parforholdet.

#2 Med EFT-parterapi lærer I at genkende og håndtere de mønstre der gentager sig (de-eskalering)

I en hektisk hverdag, med ansvar for børn, travle jobs og/eller andre hensyn, kan parforholdet let blive presset. Ligesom børn har vi voksne brug for at høre til; og blive set, hørt og forstået. Vores parforhold kan – uden at vi ønsker det – blive en negativ spiral af dårlig kommunikation, misforståelser og forkerte antagelser. For nogle fører det til tillidsbrist og utroskab, for andre til negative tanker om sig selv og/eller den anden. Dermed får kærligheden ringe kår.

Helt på overfladen er der tre hovedkonflikter, der udspiller sig:
  • Find den skyldige – som er en konflikt, hvor vi peger partneren ud frem for at se situationen mere åbent og nysgerrigt fra begges perspektiv. Der kan være mange absolutter italesat: du gør altid, jeg får aldrig osv.
  • Protest/irritation – som er en konflikt, der kommer af, at der ofte har været skuffelser i at få god kontakt. Man er derfor blevet usikker og ængstelig på tilknytningen. Fx kan man glæde sig til at komme hjem fra jobbet, men jo mere man nærmer sig hjemmet, jo mere irritabel føler man sig – for jo mere trænger usikkerheden sig på.
  • Frys/flygt – som er den mest alvorlige konflikttype, hvor man giver op lukker ned. Her er man i opgivelse eller er måske blevet udbrændt i dynamikken med sin partner.
Hvad gør vi med mønstrene?

En EFT-parterapeut vil hjælpe jer med at stoppe op og se hinanden, som de værdifulde mennesker I er. Hvis I gerne vil hinanden og parforholdet, så er de gentagende negative mønstre gult og rødt flag og indikerer at I skal have konflikten håndteret.

Selv par i frys/flygt konfliktnvieau kan få hjælp fra en EFT-parterapeut. Det afgørende er, at begge parter ønsker det og kan det. Nogle gange afdækkes dette i nogle sessioner som en afklaring.

De negative skal nu deeskaleres. Som udgangspunkt er der ikke nogen skurk i et parforhold. Det er mønstret/mønstrene, der er skurken. I bliver med EFT parterapi bedre til at se negative mønstre og stoppe op. I stedet kan I se mere kærligt og anerkendende på jeres egne og den andens følelser og behov. Når negative mønstre er de-eskaleret bliver det nemmere at genopdage hinanden og skabe intimitet og tryghed igen.

#3 EFT-parterapiens fokus på tilknytning

I dag ved vi meget mere om voksnes behov for kærlighed. Vi er alle latent udstyret med et behov for tilknytning. Som EFT-parterapeut bruger man en GPS, der i høj grad er rettet mod tilknytningen. Ikke mindst de følelser, processer og signaler, der synes at undertrykke det reelle behov for tilknytning.

Årsager til skæv tilknytning i relationen

Der kan være mange grunde til, at man har svært ved at engagere sig i ens partner.

  • Måske handler det om tilknytningshistorik fra barndommen, måske om en iboende usikkerhed eller et gammelt traume?
  • Måske skyldes det tilbagetrækning, fordi partneren nogle gange har været alt for kritisk og anklagende.
  • Eller måske at der er opstået mistillid eller et sår fra svigt fra din partner?

Hvis tilknytningen er utryg eller usikker, får man hurtigt forkerte eller ængstelige antagelser om partnerens motiver. Det ligger som en del af den menneskelige natur. Din overlever-reaktion vil tage over og dette fører til adfærd som: ”kamp, flugt eller stivne” frem for trygt og nysgerrigt at engagere dig.

Individuel session til afdækning af tilknytningshistorik

For at få styr på om der er nogle tilknytningsmæssige problemer, som forstyrrer jeres samliv, vil EFT-parterapeuten tage en individuel session med jer begge to. Her vil vi dels komme nærmere ind på historikken fra barndom, oplevelse af forældrene som modeller for kærlighedslivet, svigt, traumer og tilbøjelighed til at bruge arbejde, alkohol eller andet som en måde at regulere sig selv på. Vi vil også komme ind på tidligere og nuværende forhold og den erfaring, der er for at knytte sig sammen.

I processen har EFT-parterapeuten fokus på at så tilknytning mellem jer

En EFT-parterapeut er tilknytningsorienteret i parterapien og vil derfor også igennem spørgsmål og respons’er, så frø til at få jer knyttet sammen. Det sker i den forståelse, at behovet for tryg tilknytning har vi alle! Og at par-relationen er bygget på at opnå tilknytning gennem kærlighed, tryghed og intimitet.

#4 Hvor mange sessioner skal man regne med at bruge i et forløb med EFT-parterapi?

Der er forsket og foretaget mange forsøg med par, der er i eller har gennemført EFT parterapi forløb. En oversigt over forskningen ses i linket her.

Hvor mange sessioner skal vi regne med?
  • Hvis kontakten i parforholdet er præget af stor utryghed som både kan skyldes dårlige erfaringer i relationen, men ofte også har med tidligere traumer at gøre er et forløb ofte af et omfang på 20-24 sessioner.
  • Med større traumer eller tilknytningsbrist i parforholdet, fx utroskab kan det tage meget mere end disse 20-24 sessioner.
  • I al almindelighed kommer man langt med 7-14 sessioner.

EFT-parterapi arbejder ud fra en fokuseret tilgang, hvor vi zoomer ned i lagene af følelser og oplevelser og udveksler dette mellem jer. Det er en terapiform, hvor I oplever en slags bæredygtig og organisk forandring som kræver tid.

Forskning viser, at EFT-parterapi har ret stor effekt og at denne form for parterapi. Det skaber vedvarende positive forandringer hos en meget stor andel (86%) af de par som har været i tilstrækkelige forløb.

#5 EFT-parterapi styrker egen og fælles kapital af social og emotionel intelligens

Emotionsfokuseret terapi har som navnet antyder fokus på emotioner. Emotioner er som en GPS, der giver tanker og input fylde, mening og retning. Emotioner har til formål at vejlede os nonverbalt og er det første signal der sætter kroppen i beredskab til tanker, meninger og handlinger. I “Emotionskompasset” her kan du få mere indsigt i hvad emotioner er, og hvordan opdeling af følelser kan give en større indgang ind til forståelse af dig selv og andre.

Som udgangspunkt kommer vi mennesker til verden som små, sårbare individer. Vi har brug for omsorg, trøst og støtte i livet. Tilstrækkelig omsorg og støtte giver os mod til at klare alle de mange svære ting, vi også møder. Det styrker os til være trygge og klare livets storme. Det styrker os også til at tage imod det gode vi møder i livet.

Uden åbenhed og sårbarhed kan vi imidlertid ikke få et forhold til at forblive levende, intimt og med stærke bånd. Vores indre og ubevidste “jeg” ved godt, hvad vi har brug for. Men vi falder ofte ind i det vi kalder et reaktivt mønster. Her erstatter vi det gode, opbyggelige og levende med vrede, afvisning og fokus på andre ting: arbejde, kontroladfærd, stoffer, alkohol, sex, spil, tv mv.

Effekter af EFT-parterapi

Det gode ved et EFT-parterapi-forløb er, at I undervejs bliver klogere på hvad I gør ved jer selv, når I kommer til at blokere for den gode kontakt.

  • I udvider tolerancen til at være i sårbar kontakt både til jer selv og den anden
  • I skaber mere afstemt kontakt og forstærker båndende mellem jer. Vel at mærke de medmenneskelige, kærlige og intime bånd
  • I styrker jeres indre menneske hver især
  • I bliver langt bedre til at være i gensidig og respektfuld kontakt med andre relationer så som børn, kollegaer, venner og familiemedlemmer

#6 EFT-parterapi er en gennemforsket og veldokumenteret form for parterapi

EFT er højeste standard i forhold til forskning i parterapi. Der har i de seneste 30 år været gennemført et systematisk EFT-parterapi forskningsprogram som fokuserer på alle relevante elementer. Effektstørrelsen fra EFT-parterapi har vist sig større end andre par-interventioner. Se også en engelsksproget oversigt over forskningsartikler her.

Der er også vist positive effekter i forbindelse med par-interventioner hvor depression, angst eller PTSD var den del af parrets udfordringer.

Videnskaben viser resultater på, at mennesker, der lever i kærlige bånd med hinanden blomstrer og får en bedre sundhedstilstand, herunder ifht stressreduktion, hjertet-kar problematikker, mental trivsel og større psykisk robusthed.

# 7 EFT-parterapi blev vist i serien på DR2: ”Vi kæmper for at overleve”

DR2 påbegyndte i november 2020 en serie, der viser hvordan EFT-parterapi fungerer i praksis. Hvis I er nysgerrige på EFT-parterapi kan I gå ind på DR2 og se udsendelsen. Her vil I se hvordan parrenes mønstre ”tager dem væk fra hinanden” og hvordan de gennem større (selv) forståelse og sårbare samtaler får løst op for problemerne.

EFT-parterapeuten Jette Simon’s fokus

Jette Simon, som er mangeårig ekspert i EFT, tager ansvar og lederskab for selve procesforløbet som hvert par i DR2 udsendelsen gennemløber. Hun hjælper parrene med at se de to kontakt-niveauer. 1) overfladen hvor kontakten er præget af mønstrene, som giver deres nervesystemer misinformation om hinandens behov og længsler og 2) under overfladen hvor deres dybereliggende tilknytningsbehov og grundfølelser findes.

Jette følger dem i deres fortællinger. I første omgang lytter Jette sig ind på de tilknytningsindikationer fortællingerne bringer. Hun hjælper hun dem herefter til at forstå, hvad der sker med dem under overfladen. Ved at forstå både sig selv og den anden bedre, kan parret de-eskalere de mønstre, der tager dem fra hinanden. Hun beder dem om at lave udvekslinger og tale ud fra dét, der er under overfladen. På den måde øver de sig i at tale ud fra de ægte behov, og der sker noget nyt og opbyggeligt i deres kontakt.

Jette bruger EFT-terapeutens vigtige fokus: Parrene er selv eksperterne i eget liv. Det er dét, der sker imellem dem, man som terapeut hjælper parret med at håndtere.

At få kontakt til den grundlæggende omsorg/kontakt

Parrene er i emotionsfokuserede terapisessioner hvor Jette Simon taler med dem og indimellem zoomer ind og forstærker følelser, der påvirker tilknytningen. Dermed spejler og validerer Jette dét, som er vigtigt, for at parret bedre kan mærke de glemte eller gemte følelser. På den måde får hun fx også hjulpet parrene til at kunne se hinanden på en dybere måde end bare som ”ham der hele tiden bliver tavs” eller ”hende der råber for meget op”. Det er jo dét en EFT-parterapeut skal hjælpe parret med. At finde ind til de reelle og dybereliggende grundfølelser og tilknytningsbehov. Dermed kan parret finde en ny vej til at aktivere deres behov for at være sammen på lige netop deres måde.

#8 Fra parterapeutens synsvinkel: Med EFT-parterapi har terapeuten et emotionsfokuseret kompas at arbejde ud fra

Når parterapeuter møder par, er der mange forskellige konflikter og fortællinger involveret. Hvis vi kun fokuserer på konflikterne og indholdet i dem, kan vi hurtigt forfalde til at se skurken i den ene eller den anden part. Vi kan også hurtigt blive forvirrede af alle de informationer, der kommer på bordet. Hermed risikerer parterapeuten at blive en part, og det er lige præcis det vi vil undgå: Som EFT-parterapeut har man nogle konkrete fokuspunkter for arbejdet med parrene:

  • At vise respekt og ligeværd til begge parter
  • At bruge parterapien til at styrke parrets håndtering af dét, der sker imellem dem i sessionerne og have blik for de positioner og mønstre, der opstår
  • At gøre parret bedre til at se ind bag egne og den andens adfærd og at udtrykke mere præcist hvad der er ægte behov, længsler og primære følelser
  • At skabe tryghed i rummet, så parret også går fra sessionerne med erfaring om at denne tryghed kan skabes i samtalerne hjemme
  • At være proceskonsulent for parret i fht til lade de naturlige tilknytningsmæssige behov mennesker har (en medfødt overlevelsesmekanisme) udspille sig. Samtidig i forståelse af den konkrete følelsesmæssige erfaring den enkelte klient har med sig fra barndommen, tidligere forhold og det der er sket mellem parterne.

# 9 Hvad skal der til for at blive certificeret emotionsfokuseret parterapeut?

En certificeret EFT-parterapeut er enten psykolog eller godkendt psykoterapeut med en akademisk grunduddannelse og/eller professionsuddannelse med godkendelse fra Dansk Psykoterapeutforening. EFT-parterapeuter har gennemløbet et indledende kursus (externship) og to kursusforløb om fase 1 og fase 2 med en certificeret EFT-træner. Der skal fremvises dokumentation for min. 8 sessioner med en EFT certificeret supervisor. Herefter er certificeringsprocessen en proces hvor EFT-parterapeuten skal fremsende to video-sekvenser af parterapi fra hhv fase 1 deeskalering og fase 2 re-engagering og fordybelse af kontakten.

#10 Eksempler hvilke på at finde de typiske konflikter i parforholdet – cykluser og hvordan de påvirker kontakten

”Du hjælper heller aldrig til herhjemme”

Ida, der ellers blev meget forelsket i Jakob for 10 år siden har nu fået en desperat følelse af at stå alene med mange af de huslige opgaver. Hun skælder ofte ud, bryder ud i gråd og kritiserer Jakob for ikke at gøre det godt nok. Fx når han rydder op og gør rent i køkkenet. Der er altid nogle krummer han har overset som hun får øje på.

Jakob – skudt til hjørne som “bad cop”

Jakob er til gengæld virkelig nedtrykt og fatter ikke, at hun ikke bare kan slappe lidt af. Han savnede den kærlige person Ida var i de første år af deres forhold. Ida var anerkendende og glad for det han bidrog med dengang. Nu er det som om at hans hjerne udsender nogle iskugler ned gennem systemet, når hun kritiserer. Og når ret skal være ret, så laver han faktisk en del derhjemme!

Ida savner kontakten og det intime fællesskab

Ida er den opsøgende ifht til kontakt og intimitet i deres forhold. Men siden de fik deres to børn har skænderier og det negative mønster taget til. Jakob begyndte at trække sig for at kunne trække vejret dybere. Ida følte sig svigtet. Han ved ikke hvordan han skal gå ind i de sårbare snakke. Jakob er den emotionelt tilbagetrukne, som er bange for at gøre noget forkert.

Dybest set savner de hinanden

Bag om de tiltagende skænderier, ligger stadig dybe længsler efter at finde sammen i den dejlige kontakt de havde tidligere. Begge er de begyndt at føle sig alene og begge får tanker om dette virkelig kan fortsætte?

Ida føler sig i bund og grund ikke elsket og set af Jakob. Mens Jakob, der virkelig knuselsker hende, når de er i god kontakt, er begyndt at føle sig utilstrækkelig og magtesløs meget af tiden.

EFT-parterapi – en vej til at finde fornyet håb

I EFT parterapi er det første skridt er at få aktiveret samtaler omkring hvad der dybest set sker inde i dem. Det gør vi ved at vi vil fokusere på at få Jakobs følelser af afmagt men også hans kærlighed til Ida mere i tale. Jo, mere hun mærker at hun ER elsket af Jakob, jo mere slapper hendes system af. Vi skal have dem til at blive et team om at se begges behov for at blive mødt kærligt. De skal engagere sig i samlivet og have fokus på kærligheden og dagens pligter. Men på en måde hvor de begge ser og mærker hvad de gør for hinanden. Ikke hvad de ikke gør!

Hvordan kunne du svigte mig?

I årevis har Camilla og Thomas haft et superdejligt ægteskab. Camilla var den der tog sig mest af børnene og den mest tilbagetrukne ifht til det sociale liv uden om familielivet. Til gengæld er Camilla meget opsøgende ifht at være i kontakt med sin familie. Hvis hun mærkede at nogle af sine elskede mand og børn havde brug for omsorg og trøst så var hun der. Hun var også god til at dele sin verden, tanker og følelser med Thomas.

Den emotionelt mere tilbagetrukne Thomas var i mange år været utrolig taknemmelig for at opleve denne hjemlige support og kastede sig ud i sit forskningsarbejde inden for den akademiske verden. Han kom stille og roligt langt op ad rangstigen samtidig med at han var en kærlig mand og far.

En krise i familielivet opstår

Da det yngste barn i en længere periode skulle behandles for lymfekræft blev familien meget presset. Det var Camilla, der med sin store omsorg fik styr på alle børnene og logistikken med hospital, læge, legeaftaler mv.

Thomas følte sig magtesløs, utilstrækkelig og mindre værdsat i sin rolle som mand og far. For også at skåne Camilla begyndte Thomas at betro sig til sin unge forskningsassistent Julie. Stille og roligt blev de forelskede i hinanden. Romancen blev midt i det hjemlige kaos til en måde Thomas fik bekræftelse og ro på.

Yngstebarnet blev heldigvis rask igen. Der kom mere ro på tingene hjemme.

Utroskab

Men så opdagede Camilla, at Thomas havde været utro med Julie. Denne mistillid satte gang i en kæmpe negativ cyklus imellem dem. Mens Thomas ”vågnede op” og blev desperat bange for at miste Camilla, var Camilla fanget i et virkelig ubehageligt kompleks af følelser af sorg, smerte, vrede, chok, uretfærdighed, mistillid, uværdighed mv. Igen og igen kom den chokerende tanke op i hende: ”hvordan kunne du svigte mig?”

At vende utroskabscyklus

Efter nogen overvejelse ville Camilla gerne kæmpe for forholdet. Men “utroskabscyklus” kom hurtigt og tog hende væk fra Thomas. Det krævede en del parterapi før hun fik fornyet engagement og tillid til ham. Det krævede, at der var plads til at være med de følelser som hun reelt havde. Angsten, chokket og tillidsbristet.

Parterapi – en støtte i processen

Thomas fik gennem parterapien indsigt i hvordan han kan være der for Camilla. Han skulle engagere sig i Camillas følelser og fx med ægte trøst og anger vise, at han ikke var ligeglad. I første omgang var det vigtigt at genoprette tilliden ved at lære parret at Camilla skulle dele det når hun oplevede negative tanker oven på tillidsbruddet og Thomas skulle resondere med omsorg. På den måde ændrede positionerne sig stille og roligt. Thomas blev mere opsøgende emotionelt. Camilla stod ikke – som før utroskaben – alene med ansvaret for at give trøst og omsorg. Camilla og Thomas endte ud med at få en dybere og mere dynamisk relation i takt med at utroskabscyklus blev erstattet af en ny cyklus.

© Copyright 2024 - Rødovre Terapicenter