Af psykoterapeut Birgitte Grønbech, MPF, cand.merc.
Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet
Dette indlæg handler om parforholdet, herunder jeres sårbarhed og tilknytningsstile. Sårbarhed er en nøgle til at udvikle et bæredygtigt parforhold. Sårbarhed og den måde I har lært at forvalte den på, giver os en forståelse af den tilknytningsadfærd I hver især bruger i parforholdet. Vores tilknytningshistorie giver os en ledetråd til at forstå, hvorfor vi i parforholdet havner i stivnede roller.
Formål med indlægget
Jeg har skrevet dette til klienter og andre, der ønsker at arbejde videre med ægte forandring i parforholdet. Blandt andet for at fremme forståelsen af, hvorfor vi falder ud af sync med hinanden. I par-sessionerne kan det hele falde på plads, men I kan også have brug for inspirationsvideoer, refleksionsopgaver og samtaleøvelser hjemme. Det skal støtte jer til at arbejde og holde jer på det ønskede spor mellem sessionerne.
Parforholdet – en platform til personlig udvikling
Der skal to til at danne et negativt mønster, og en til at bryde det!….
At parforhold kan skabe udfordringer, kender vi vist alle til. Som parterapeut oplever jeg, at arbejdet med disse udfordringer, kan blive vejen ind i en givtig udviklingsproces. Den tager ikke kun udgangspunkt i parforholdet. Men også i et fokus på hvordan I hver især tillader jeres sårbarhed at komme til orde. Med parterapi kan I udvikle jer hver især. Fx ved at:
- vise og eksekvere egenomsorg og selvrespekt på tillidsskabende måde
- være empatisk, omsorgsfuld og modig
- skabe balance i integritet og samarbejdskonflikten
- kommunikere ud fra erkendte behov og vise dette direkte
- at skabe tryghed og dermed udvikling for dig selv og dine nærmeste
- at opbygge rammer for et godt, sundt og oplevelsesrigt liv sammen med dine nærmeste
Det er mit ønske, at alt hvad I investerer i sessionerne og i hverdagen – som jo er den største kampplads – kan blive til stor glæde for jer begge og jeres parforhold.
Sårbarhed er vigtig for kærligheden
”Vi er aldrig så sårbare, som når vi elsker” Sigmund Freud
”Kærlighed er ikke glasuren på livets kage. Den er et basalt grundlæggende behov, ligesom ilt eller vand. Når først vi har forstået dette, kan vi lettere komme ind til kernen af problemerne i parforhold” Sue Johnson i bogen ”Hold mig – en vejviser til varig kærlighed”
Kort opsummering
Det tager ikke lang tid for hjernen at udseende de mest vilde forelskelsessignaler. Det sker når du møder en person, hvor både bevidsthed og underbevidsthed giver de rette signaler. Der er ikke rationelle forklaringer på, hvorfor vi følelsesmæssigt smelter sammen med lige netop dette menneske. Men vi ved at det er sårbart at vise kærlighed.
Som Jytte Vikkelsø fremhæver i sin bog ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” tager det kun en femtedel sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der frembringer en euforifremkaldende forelskelsesrus. Det kan være meget stærke kræfter, der tiltrækker to mennesker, så de forenes og beruses i kærlighed, kontakt, sex, intimitet mv. Det kan derfor være rigtig svært at forstå, hvorfor vi ender med konflikter og større afstand mellem os. Forelskelsen får os let ind i en ægte sårbar kontakt. Men denne oplevede ægthed kan strande i ørkesløse konflikter.
Når sårbarheden forsvinder befinder I jer typisk i konflikter hvor I:
- hurtigt peger hinanden ud som skyldige i stort som småt,
- forstår hinanden fra den negative vinkel, frem for at finde ud af om det er sandt!,
- føler irritation i stedet for glæde og lyst til kontakt,
- trækker jer fra hinanden,
- er usikre på hinanden og mangler tryghed ved hinanden,
- kritiserer og protesterer og har måske et vredladent/frustreret udgangspunkt, eller
- befinde jer øverst på konflikttrappen: stivner og flygter fra den nære, intime kontakt med hinanden.
Konflikter fjerner lysten til at være intim
Når vi forelsker os, er der så store kræfter på spil. Nærheden er så intens, at vi føler os set, hørt og mødt. Vi føler en tryg tilknytning. Men når hverdagen kommer, kan der opstå nogle umiddelbart uforståelige mønstre. Tavse eller højlydte konflikter, der gentager sig, højlydt vrede eller distance og tilbagetrækning. Vi kan miste lyst til det intime, eller føle det meget svært at mærke det befriende dejlige i at være sammen.
Det kan være bestemte episoder, der trigger oplevelserne og skaber et sår i den ellers stærke organiske tilknytning, der opstod under forelskelsen. Men det kan også være en snigende glidebane af små og større konflikter, der ikke bliver løst med sårbarhed og gensidigt ønske om at forstå og udvikle sig sammen.
Parforholdets konflikttrappe
I den emotionsfokuserede parterapi taler man om tre konfliktniveauer.
-
“Find den skyldige”, hvor vi fanges i situationer og konflikter, der får os distanceret fra hinanden. Disse konflikter skal håndteres og de-eskaleres med gensidig respekt. Hver part har sin indereste sårbarhed, der må høres og forstås tilstrækkeligt. Ellers nedbrydes tilliden. Dermed ender parret i et skridt højere oppe ad konflikttrappen
-
“Protestniveauet” er et niveau, hvor vi ofte bliver distancerede og frustrerede. Her har vi mistet tilliden til at blive forstået og mødt af vores partner. Vi tror og tolker negativt om dét, den anden siger og tænker. Derfor svarer vi igen uden tillid, men i overlevelsestilstand: Fx med vrede, frustration, protest, lukkethed eller afvisning. Den følelsesmæssige tilstand er ofte utryg og stresset. Og bare det at nærme sig hjemmet, kan sætte det indre stressniveau op.
-
“Frys og flygt” er det sidste skridt på konflikttrappen inden at vi som par føler at vi må kaste håndklædet i ringen. Det er et anstrengende sted for begge parter. Her er præget af følelser som fx: ensomhed, magtesløshed, tomhed, opgivenhed, tristhed, manglende intimitet, håbløshed og lyst til at lukke ned eller flygte. Det er muligt at de-eskalere, genoprette tillid og intimitet men det kræver en indsats – gerne med hjælp fra parterapi.
Trygheden i parforholdet skabes af tre nøglefaktorer
Forsker i parterapi, psykolog Sue Johnson, har identificeret tre nøglefaktorer, der gør at parforholdet bliver trygt, intimt og udvikler sig til en styrke for begge parter.
Tre nøglefaktorer - det trygge forhold
♥ Tilgængelighed
Kan vi nå hinanden? Dvs. kan jeg også dele sårbarhed som tvivl og usikkerhed med dig? For eksempel, når jeg føler at du trækker dig fra mig eller ikke ønsker så meget intimitet!
♥ Respons
Kan jeg stole på at du tager mine følelser alvorlige? Vil du reagere på mine følelsesmæssige behov og give mig den støtte og omsorg, som min sårbarhed udtrykker.
♥ Engagement
Ved jeg, at du værdsætter mig og bliver hos mig? Dette engagement i parforholdet handler om at være noget helt specielt for hinanden. Noget jeg ikke får så fuldstændigt hos andre mennesker. At vi kan modtage og vise 100% følelsesmæssigt nærvær, som gør relationen så helt speciel.
En utryg tilknytningsadfærd giver benspænd for at udvikle et parforhold, der er rig på sårbar kontakt via følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement. Derfor er det helt centralt at forstå sig selv ud fra et tilknytningsperspektiv.
Tilknytningsadfærdstil kan begrænse sårbarheden
Kort opsummering
Sårbarheden får trange kår, hvis den låses fast i en utryg tilknytningsstil. Det sætter parforholdet på prøve som tryg base. Fx når vi befinder os i det gentagne mønster af konflikter og sårende kommunikation. Det er frugtbart for relationen, når vi forstår den sårbarhed, der ligger bag den automatiske tilknytningsadfærd. Når vi kender mønsteret, kan vi deeskalere både negative følelser og negativ adfærd.
Vores tilknytningsstil har betydning for sårbarheden i parforholdet
Vi har alle en tilknytningsprofil, der kan gøre os mere eller mindre trygge som brobyggere i parforholdet. Utryg tilknytning medvirker til at udvikle negative mønstre i vores parforhold. Når vi bliver utrygge i relationen påvirkes kontakt og kommunikation via vores tilknytningsstil. Man kan sige, at det sårbare jeg bliver gemt bag den dominerende tilknytningsadfærd.
Det er derfor en styrke at forstå og kende din og din partners tilknytningsstil.
De fire tilknytningsstile
Vi arbejder med tre organiserede tilknytningsstile: tryg tilknytning, utryg ambivalent tilknytning og utryg undvigende. I den fjerde tilknytningsstil – den desorganiserede – er der ikke et klart mønster i måden at skabe tryghed på.
Ved at trykke på knappen nedenfor, får du en række spørgsmål, som danner ledetråde til at forstå din tilknytningsstil. Vi tager udgangspunkt i disse spørgsmål, når vi har en individuel session med fokus på din tilknytningshistorik.
OBS når du læser om tilknytningsstile!
Tilknytningsstilene kan give en pejling af hvilken adfærd du typisk lægger for dagen. Men du agerer sikkert forskelligt i forskellige situationer. Pas på du ikke stigmatiserer dig selv eller andre med tilknytningsstilene. Vi skal i stedet bruge dem til at få øje på nogle mønstre. Ved at forstå os selv i bestemte situationer eller dynamikker, kan vi også bedre tage ansvar for den underliggende sårbarhed.
Tryg tilknytning – det er den stil vi skal arbejde os hen imod i ethvert forhold
Er du som udgangspunkt tryg i din tilknytning, har du formodentlig fået fyldt godt op af tillidsvækkende kærlighed i måden dine forældre har givet dig kontakt, omsorg, trøst, accept, opbakning og anerkendelse. Dermed er du også tryg og opsøger din partner på en anerkendende, nysgerrig og respektfuld måde.
Som trygt tilknyttet vil du:
- Mærke dig selv og værdsætte egne behov
- Være social med et veludbygget netværk af venner
- Finde ro og lade op, når du har brug for det
- Vise en åben og respektfuld tilgang til at genskabe tryghed i relationer
- Rumme andres forskellighed og følelser gennem udviklede empatiske evner
- Tage imod hjælp og tilbyde hjælp
- Vise vågenhed overfor risici og sørge for at beskytte andre og dig selv
- Være positiv over for nye forandringer
Hvis din partner trigger din bekymring, usikkerhed eller frygt er det en ressource, at kunne læne sig ind i den trygge tilknytningsadfærd. Det muliggør en åben, tillidsskabende, anerkendende og kærlig kontakt til din partner. Det er derfor positivt, at have den trygge tilknytningstil for øje i din selvudvikling. Sue Johnson fremhæver i sin bog ”Hold mig”, at der er et væld af beviser for, at tryg tilknytning giver større overlevelsesevne, mentalt, følelsesmæssig og fysisk robusthed, samt at immunforsvaret påvirkes positivt. Der er derfor mange grunde til at arbejde med “tryg tilknytning” for øje.
I parterapien vil vi da også altid have den trygge tilknytning som ledestjerne, når vi arbejder.
Utryg ambivalent stil – en stil vil skal arbejde med at håndtere og mindske
Omsorgssvigt fra vores forældre forekommer i større eller mindre grad i et hvert menneskeliv. Vi kan godt bære mindre omsorgsvigt, hvis den dominerende prægning er kærlig omsorg. Men mangel på tryghed eller på forudsigelig omsorg fra dine forældre, kan danne grobund for en ængstelighed. Hvis du har oplevet denne ængstelse som barn, kan denne ængstelse blusse op i det voksne parforhold. Fx hvis du ængstes omkring din partners tilgængelighed, respons og engagement. Den utryg ambivalente vil agere opsøgende af frygt for miste sine relationer.
En person der har utryg ambivalent tilknytningstil vil typisk have:
Som utryg ambivalent vil du typiske have
- Frygt for at miste din partner og eller at miste omsorg.
- Et udvidet behov for kontakt i dine relationer
- Tendens til at ville hjælpe og forstå
- En stor opmærksom på din partner og andre, men ganske lidt fokus på dine egne behov
- En lav grad af selvberoligelse og derfor en frygt for det ukendte
- Et ubehag ved at tage afsked
Det ængstelige element kan præge den utrygt ambivalente til en opsøgende form, der er usikker. Ved mangel på tryghed i relationen vil den utrygt ambivalente på længere sigt blive desperat eller kritisk. Til sidst bliver denne tilstand for anstrengende. Der kan i yderste konsekvens opleves en opgivende eller udbrændt tilstand.
Som utryg ambivalent, må du give udtryk for din ængstelighed. I parterapi vil man arbejde sig ind på at kunne korrigere det ængstelige og ambivalente. På den måde kan du medskabe tryghed. Du vil kunne opleve at respons og engagement fra din partner bliver til ægte tryghed inden i dig.
Utryg undvigende – en stil, der nødvendiggør at du lærer at søge relationen frem for at træde tilbage i følelsesmæssig ensomhed
Hvis et barn opgiver at få kærlighed omsorg, trøst og anerkendelse vil det til sidst give op på at søge det. I vid udstrækning holder børn ikke op med at elske deres forældre. Børn holder op med at elske sig selv. Barnet lærer i stedet at klare sig selv uden at få dækket følelsesmæssige behov, og finder tilfredshed og tryghed i det. Det kan være praktisk i nogle henseender at gøre sig uafhængig af andre. Men det kan også blive ensomt.
Med utryg undvigende tilknytningsstil vil du typisk
- Ikke tillægge følelser i kontakten til en anden synderlig værdi
- Søge hjælp, trøst eller forsoning hvis du mærker svære følelser
- Være optaget af at gøre dig uafhængig – ved at arbejde meget og fordybe sig på bekostning af investeringen i relationer
- Agere meget rationelt, logisk og være meget involveret i diskussioner – uden nødvendigvis at bygge den respektfulde, bæredygtige bro af forståelse
- Pludselig at blive fjern i kontakten med din partner
- Forholde dig med et skeptisk udgangspunkt til andres forslag og udsagn
Det kan være at du er trygt tillknyttet i nogle sammenhænge, men utryg når det handler om mere sårbare situationer. Som fx at dele følelser. Sådan er vi mange der har det. Men mennesker er som udgangspunkt sociale væsener. Derfor må vi kunne mødes i vores sårbare selv, med den vigtigste person: Vores partner.
Det undvigende kan trigge en negativ ensomhedspiral
Vi har brug for kunne dele vores sårbarhed for at skabe trygge og varige relationer. Ensomhed kan være godt, når vi vælger det til, men ufrivillig ensomhed skaber mindre livskvalitet og en negativ sundhedsspiral i dit liv. Sue Johnson fremhæver studier, der har beregnet at ensomhed øger blodtrykket til det punkt, hvor risikoen for hjerteslag og hjerneblødning er fordoblet. Ligeledes har sociologen James House ved Michigan Universitetet udtalt, at følelsesmæssig isolation er en endnu farligere risikofaktor for helbredet end rygning og for højt blodtryk.
Den undvigende tilknytnings – bliver mere tryg og opsøgende sammen med en partner, der er villig til at arbejde
Der er derfor – udover at være og føle sig som en bedre partner – god grund til at arbejde med at træde ud af den utrygge undvigende tilknytningsstil. Parforholdet er en fantastisk træningsbane til dette, men det kræver en del af den undvigende person. Det at træde ind i en arena med sårbarhed er ikke så nemt, når det typisk har føltes mest trygt at trække sig. Men det er livgivende for den, der gerne vil ud af det bånd, som den undvigende strategi også er.
Utryg – Desorganiseret giver svære vilkår for sårbarhed
Det desorganiserede mønster kommer ofte, hvor der er har været elementer af traumer, der ikke er blevet håndteret og helbredt. I en desorganiseret utryg tilknytningsstil vil du både nærme dig og skubbe din partner væk. Der er meget stressbelastning i det desorganiserede nervesystem. Ubearbejdede traumer ligger og ulmer og kan føre dig til at gå i alle retninger af dramatrekanten (se indlægget syv psykologiske aspekter af sårbarhed afsnit #2).
Det utrygge desorganiserede får dig til at føle
- At det følende, kropslige og tænkende ikke arbejder med hinanden (dissociation)
- At din adfærd er præget af mange humørsvingninger og uforudsigelighed
- At der ikke er så meget kontakt til din krop og følelser
- At følelsen af tryghed og nærvær er svær at tage ind/mærke, selv om der er trygt lige nu
- At dit stressberedskabet konstant eller meget ofte i alarm
- At det kan være tillokkende at opleve adrenalin rush ved at risikere noget farligt, fx køre stærkt, tage en svær løjpe på ski, kaste sig ud på det dybe med arbejdsopgaver eller beslutninger, som ligger uden for en almindelig comfort-zone
Uanset hvilke af de utrygge tilknytningsmønstre vi er i, så er der som Jytte Vikkelsø også anskueliggør i sin bog ”Derfor forelsker du dig ikke i den forkerte”, en heling at hente ved at arbejde med sin partner. Det er det vi i parterapien gør. Via den sårbarhed, der skal kultiveres og udvikles i kommunikationen – og i måden at finde hinanden på. Det kan korrigere den gamle strategi fra utryg til tryg. Og derfor er parterapi en fantastisk udviklingsvej, både for parforholdet, men også for hver af jeres personlige udvikling.
Inspiration og opgaver – på vej mod det trygge parforhold
1 Forståelse af sårbarhed
Først og fremmest er det vigtigt, at I begge forstår begrebet sårbarhed på samme måde, og evt læser nogle afsnit i indlægget Syv psykologiske aspekter af sårbarhed.
Følgende to videoer kan hurtigt og på en underholdende måde give dig et indblik.
2. Forståelse af din sårbarhed i lyset af din tilknytningsstil
Her skal vi se på til hver jeres tilknytningshistorik. Og I finder nogle ledestråde i spørgsmålene her. Hvis du ikke kan svare, fx fordi du ikke husker det. Så er det ok. Det er sådan det er for dig.
3. Hvordan genskaber jeg en sårbarkontakt med min partner (de-eskalering efter en konflikt)?
Som vi berørte under x så er der tre forhold vigtige for at et par føler tryghed med hinanden. Det er at der er en kapital af tilgængelighed, respons og engagement rent følelsesmæssigt.
Negativ tillidskapital – vi må deeskalere mistilliden mellem jer
Hvis I har slidt på hinandens tillid og tryghed, bliver der måske en negativ kapital. Dvs den generelle tryghed er erstattet af mistillid og usikkerhed. Især for den “ængstelig ambivalente tilknytingsprofil” eller “den trygt tilknyttede” kan dette være ulidelig hårdt at leve i. Og det er jo også hårdt for denm der er undvigende eller desorganiseret. Ingen mennesker har gavn af opslidende konflikter eller dræbende (ligegyldig) distance.
Men hvis vi tager vores parforhold og vores partner alvorligt, vil vi ikke vil ende i 100% tilbøjelighed til frys/flygt adfærd. Det er det sidste step mod skilsmissen.
Kommunikation efter en konflikt
Efter en konflikt må jeg finde en proaktiv vej til at få mit sårbare jeg hørt, uden at blame min partner. Det er rigtig svært, men vigtigt for at deeskalere den mistillid og usikkerhed der er kommet mellem jer.
Identifikation af de ømme punkter/triggere, der fik aktiveret en reaktion, der får dig over i ”minefeltet” eller ”lukke ned tilstand”
- Beskriv situationen
- I denne situation var dét, der triggede min umiddelbare følelse?
- På overfladen viste jeg ?
- Men dybt nede følte jeg bare (vælg en af de grundlæggende negative følelser, tristhed, vrede, skam, frygt eller oplevelser som utilstrækkelighed, dårlig samvittighed mv.)
- Det jeg nu ser jeg længes efter er?
- Det jeg ser nu at der mellem os er (fx at vores tillid er udfordret, jeg savner at vi i stedet… at jeg har brug for at vi gør… eller?)
4. Hvordan forebygger jeg konflikter?
Et førte step til at håndtere konflikter er på forhold at arbejde på egen banehalvdel og finde en proaktiv respons på den situation der trigger dig.
Helt forebyggende er det at spørge sig selv:
- Hvad sker der i mig? Er der noget i jeg får lyst til som har med utryg tilknytningsadfærd at gøre?
- Hvad er min dybeste, inderste sårbarhed?
- Hvad vil jeg typisk komme til at vise som en auto-adfærd?
- Hvordan kan jeg udtrykke mit sårbare behov på en konstruktiv måde hvor jeg bliver hos mig selv og ikke blamer/kritiserer/kontrollerer/dominerer, bliver offer eller pleaser?
