Syv psykologiske aspekter af sårbarhed

Af Birgitte Grønbech psykoterapeut MPF, cand.merc.

Intro til “syv psykologiske aspekter af sårbarhed”

Vi skal i dette indlæg se på syv psykologiske aspekter af sårbarhed. Sårbarhed er i psykologisk forstand en del af et menneskes integritet. En vigtig del af vores evne til – og mulighed for – at sanse og forvalte ægte behov. Jeg har skrevet indlægget som støtte til klienter og andre interesserede. Vi skal i artiklen pejle os ind på vores medfødte evne til at være og agere som følende individer. Vi skal tænke og reflektere, men også anvende vores emotionelle GPS som datakilde.


Indhold i dette indlæg

I et psykoterapeutisk perspektiv er den ægte sårbarhed en vej til mere trivsel og færre mentale problemstillinger. Fx udvikling af stress, angst eller depression. I dette indlæg får du syv psykologiske aspekter af sårbarhed:

Du kan læse de psykologiske aspekter af sårbarhed uafhængigt af hinanden. Du kan klikke dig direkte ind i det enkelte afsnit her:

1 Sårbarhed og kontakt til dig selv og andre

2 Sårbarhed som plusord og basis for personligt lederskab

3 Når traumer stjæler sårbarhed, ender vi i skamfuldhed og/eller ensomhed

4 Sårbarhed –gælder det kun udsatte grupper i samfundet?

5 Grænser for sårbarhed

6 Når sårbarheden møder (om)verden modigt

7 Praksis og fokusering – der nærer den ægte sårbarhed

Undervejs er der link til artikler og videomateriale fra relevante kilder. Du kan se en samlet kildeoversigtoversigt her

 

Integritet-samarbejdsbalancen – er et væsentlig psykologisk aspekt af sårbarhed

Det er en balanceakt at kunne holde fast i egen integritet uden at kompromittere hensynet til andres behov. Denne balanceakt sættes i bevægelse allerede tidligt i barndommen. Even til at balancere bliver stærkest og giver mest trivsel, når vi får hjælp fra omsorgsfulde voksne.

Uden sårbarhed for egne behov bliver det svært at have empati

Uden egenomsorg og empati, er det svært at tage de rette hensyn til os selv og andre. Vi kan drive rovdrift på egne ressourcer, men vi kan også medvirke til at tære på andre menneskers ressourcer. Vores relationelle kompas synkroniseres med andre, når vi forstår egne følelser og agerer ud fra den ægte sårbarhed.

Hvad er sårbarhed?

Når du er i kontakt med følelser og sanser, som guider dig til at forstå hvilke behov du har, er du også i kontakt med din sårbarhed. At mærke et følelsesmæssigt behov, kan få dig til at række ud og få hjælp og støtte. Det kan omvendt også give en pejling af, hvornår du skal vise omsorg for et andet menneske.

Brené Browns definition af sårbarhed

Brené Brown, som er blevet kendt for hendes forskning og arbejde med sårbarhed, beskriver sårbarhed således: ”Sårbarhed er villighed til at vise og dele dit autentiske selv. Også selv om  du sætter dig udenfor kontrol af hvad resultatet bliver! Sårbarhed fjerner forsvar, fremmer empati og styrker kreativitet. Mange forbinder sårbarhed med svaghed og skubber folk væk i frygt for at virke latterlige. Men uden sårbarhed kan du ikke leve et helhjertet liv.

 


#1 Sårbarhed og kontakt til dig selv og andre

 

”Ægte forandring er, ikke når du bliver til den du ikke er, men når du bliver dig selv” Den paradoksale teori om forandring

 

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed 1: “Sårbarheden og kontakten til dig selv og andre”

Sårbarhed skal ses i relationen til andre mennesker, for sårbarheden er svær at stå alene med. Sårbarhedens følelser skal ses, høres og forstås med omsorg, trøst eller respektfulde/konstruktive håndsrækninger. Ellers bliver sårbarheden ikke en vej til forløsning. Og den indre tillid til at være i livet bliver ikke styrket. Manglende forløsning af følelser kan fx føre til systematisk bekymrings- kontrol- og/eller undvigeadfærd.

I et psykoterapeutisk perspektiv er sårbarhed svær at komme uden om. Sårbarhed er en del af vores evne til 1) at mærke vores føle- og sansesystem og 2) at søge hjælp/omsorg/trøst eller at vælge at håndtere sårbarheden alene.

Det sårbare selv pejler dig i retning af trivsel

Vi udvikler lige fra de tidlige stadier af livet et sårbart selv. Et følende selv kan vi også kalde det. Det følende selv anerkendes og styrkes via omsorgspersonernes kærlige og anerkendende, kontakt, omsorg og trøst. Fx hvis barnet er ængsteligt, bange, ked af det eller har brug for hjælp. Barnet skal vokse op og lære, at det ok, at søge trøst eller hjælp. Så styrkes selvværdet og tilliden til at blive støttet af andre. Barnet får også en erfaring i at reagere og få en følelsesmæssig og sansemæssig afspænding. Så undgås en ophobning af undertrykte følelser. Undertrykte følelser påvirker selvværdet og selvfølelsen negativt. Det kan i en langstrakt negativ spiral skabe mentale problemer som udbrændthed og negativ stress, angst og depression.

Erfaringen og processen med at håndtere den indre sårbarhed, hjælper os til at udvikle tillid til livet og mennesker. Og det gør os mere villige og modige til at være til stede ”her og nu”. Vi bliver ikke så ængstelige for det, der kan komme. Det gør livet lettere, for som Piet Hein skrev: ”Bekymringer trækker en negativ rente, de vokser sig små, hvis man la’r dem vente!”

Livet rummer mange eksistentielle risici og kriser. Men alligevel kan du godt acceptere ”det farlige liv” og samtidig hvile i din sårbarhed. Så har du en kapital af indre evne til selvberoligelse. Så ved du instinktivt, at mister du fodfæstet, kan du være i frygten eller ubehaget også med hjælp fra andre.

Ægte sårbarhed gør dig i stand til at være i paradokser frem for at udvikle usunde strategier

Livet er fyldt med paradokser. Vi er mest i live, når vi kan rumme at de modsætninger og paradokser, som eksistens byder os. Også selv om det kan sætte os i kontakt med ubehagelige følelser. Uden denne accept og selvberoligende tilgang til din sårbarhed, ligger en lurende fare for at udvikle mere sekundært overlevelsesstrategier. Fx et udtalt behov for kontrol eller perfektionisme eller usund tilbøjelighed til at gøre andre tilpas. Vi kan danne indre tilbøjeligheder, der fx præges af bekymrings-, kontrol, misbrugs-, offer- eller hjælperadfærd.

Brug af sekundære strateiger for at undgå sårbarhed fører til mistrivsel

Det er her, at du kan udmattes af tankemylder, problematisk adfærd, unødvendig usikkerhed og stress. Måske mangler du en sund fornemmelse for at række ud og dele din ægte bekymring til et andet menneske? Eller måske sætter du ikke sunde grænser, og siger nej til andre. Måske tør du ikke vise din sårbarhed. Det kan dræne dig, og du kan miste fornemmelsen for at passe på dig selv og dine egne behov.

I stedet vil du indeni ”larme” med alskens bekymringer, stressuro eller lammelse. Eller drive dig selv til at arbejde alt for meget, være alt for perfektionist, have alt for meget fokus på andres behov og følelser og/eller føle dig alt for lidt i live.

For at forvalte din sårbarhed må du kunne dele den

Sårbarheden tørrer ud, når du ikke deler din ægte ængstelse, uro, frygt eller smerte med en tryg relation. I psykoterapiens rum eller i den gode samtale med en fortrolig, kan du skabe forståelse, men også en proces, hvor du langsomt skaber mere plads og bevægelse til din egen sårbarhed.

Videoer, der illustrerer sårbarhedens paradoksale veje til trivsel

Denne Ted Talk af Brené Brown satte sårbarhed på verdenskortet. En kilde til at blive mere robust og lykkelig i livet.

Dette er opfølgeren hvor Brené Brown præsenter skam som en af de største sårbarhedsdræbere.

 

 



# 2 Sårbarhed som plusord og input til lederskab

 

I vores moderne, travle tid kan håndtering af den ægte sårbarhed medvirke til at skabe trivsel og robusthed

  • ”Ærlighed uden nænsomhed er grusomhed” (gammelt ordsprog)
  •  Sådan som I ønsker at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem” Fra Matheusevangeliet kapitel 7)
  •  “Tro uden sårbarhed = fundamentalisme” (Brené Brown)

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #2: “Sårbarhed som plusord og input til personligt lederskab”

Sårbarhed er ikke lig med klynkeri. Ægte sårbarhed kultiveres af omsorg og støtte og den giver dig helhjertet handlekraft. Du kan føle dig bange eller ked af det. Er din tilgang til sårbarhed tillidsfuld rækker du ud, hvis du har brug for det. For du ved, at du værd at hjælpe. Det betyder også, at du agerer empatisk over for andre. For det fortjener de også. Selvfølgelig kan perioder med travlhed fastlåse os i en mere følelseskold automatpilot-rolle. Men så længe vi søger tilbage til det sted, hvor sårbarheden lever, så forbliver vi også følelsesmæssigt i live.

Social- og trivselsforskeren Brené Brown opdagede til sin forbløffelse, at sårbarhed håndteres helt naturligt af mennesker, der er bedst til at skabe  lykke og robusthed i deres tilværelse. Hun kaldte disse mennesker “de helhjertede”.

Ordbogen kontra Brené Browns mere psykologiske betydning af sårbarhed

I ordbogen ”Ordnet.dk” fremgår det at sårbar betyder “pirrelig, ømtålig, sensibel, nærtagende sensitiv og følsom”. Det kan være i den betydning at Sørine Godfredsen forstår sårbarhed som klynkeri, se afsnit 5    Men det var ikke sådan, de helhjertede agerede i Brené Browns undersøgelse. Brené Brown konstaterede, at det var de helhjertede menneskers evne til at række ud og søge forståelse, omsorg, trøst eller støtte, der gav dem styrke og robusthed.

Vi kan gemme sårbarheden bag en reaktiv facade

Når vi ignorerer, undertrykker eller ikke tager vores sårbarhed alvorligt, agerer vi ikke helhjertet. Vi kan blive følelseskolde eller på anden måde reaktive. Når vi er reaktive, reagerer vi ofte som autopiloter ud fra stressimpulser: Kamp, flugt eller stivne-reaktionerne. Når vi agerer ud fra roller, som er mere relaterede til automatisk overlevelseserfaring, mister vi pejlingem fra følelseskompasset. Man kan sige, at vi gemmer os eller beskytter det sårbare selv bag en facade.

Dramatrekanten

Den reaktive overlevelsesadfærd kan også oversættes til en autopilot-rolle jævnfør dramatrekantens tre roller:

  • Krænker-rollen (kamp-impulsen – søger dominans) her agerer vi kritisk; som ”over-hund”; energivampyr der spyder sin energi ud i rummet for at de andre skal føle det samme; som dominante, påståelige; nedvurderende; nedladende; selvhøjtidelige; hånende; stolte; truende; psykiske eller fysisk voldelige osv.
  • Offer-rollen (flugt-impulsen – flygter fra at tage personligt og følelsesmæssigt ansvar), her klynker vi ofte; blamer andre; bagtaler; flytter vores fokus fra eget ansvar og peger ud på “en anden” eller “de andre”
  • Frelser-rollen (spil død-impulsen – stivne eller ”tend-and-be-friend”), her glemmer vi at mærke os selv. Det er ok i mange situationer, men skidt, hvis det bliver et fastlåst mønster. I stedet for at være ægte empatiske, kan vi agere reaktivt som hjælper, fixer eller agerer støttende i en grad, hvor der ikke er ægthed i kontakten (som Søren kirkegårds ægte hjælperkunst i citatet under #4)

Vi kører som noget helt menneskeligt indimellem på auto-pilot og bevæger os ind i dramatrekanten. Problemet opstår, som nævnt, når vi fastlåser os i denne reaktive adfærd. Og ikke finder tilbage til et balancepunktet, hvor vi også er i kontakt med vores ægte sårbarhed.

Menneskelig kontakt giver mulighed for at bryde ud af reaktive mønstre

Det kan være svært, hvis den fastlåste rolle er blevet tillært pga. manglende voksen- regulering i barndommen. Uanset hvor den fastlåste rolle stammer fra, må vi forstå, hvad der udløser reaktiviteten. Det er vigtigt, for at komme i et sundt balancepunkt, at vi arbejde med vores mønstre. Gerne i samspil med nogle tillidsvækkende medmennesker. Fx ved at dele hvad vi ville føle og have behov for, hvis vores sårbarhed ikke blev overskrevet af reaktiv overlevelseadfærd.

Uden sårbarhed mister vi lederkskab og risikerer at falde i et ufølsomt spor

Vi kan miste evnen til personligt lederskab, hvis sårbarheden lukkes inde bag en facade. Vi kan fortælle os selv ting, der ikke finder sted i den virkelighed vi er i. I stedet matcher vi forklaringen til de umiddelbare, men sekundære behov og følelser, der binder os. Det kan sende os i en reaktiv rolle, hvor forudindtagethed dominerer os. Hvor vi ikke åbner os for situationen og opfanger dens her-og-nu data. Dermed falder de ned mellem to stole.

Vi kan dermed miste evnen til at påvirke andre mennesker med helhjertet ægthed. Forhandling om interesser i en personlig, projektrelateret, arbejdsmæssig, religiøs eller samfundsmæssig sammenhæng kan blive for fundamentalistisk eller for stiv. Det kan resultere loose/loose eller win-loose resultater frem for win-win.

Sårbarhed i makroperspektivet af menneskelig handlinger

I mit gamle fagområde international økonomi og miljøøkonomi, stødte jeg ofte på begrebet sårbarhed. Fx sårbarhed ifht aktiemarkedets kursudsving, handelsbalancer, krigstrusler og miljøets sårbarhed ifht forurening, truslen på rovdrift samt samfundsgruppers sårbarhed ifht fattigdom eller social ulighed. Det sårbare i samfundsperspektiv kalder også på handlekraft og forståelse for at skabe tryghed.

Sårbar i samfundsperspektiv - kræver fælles ansvar

Også på et overordnet samfundsplan er sårbarhed en kalden på handling til støtte, reaktion og at afhjælpe problemet. Vi har brug for en tilstrækkelig vågenhed for mavefornemmelsen og hvordan vi kan håndtere problemer sammen. Ellers risikerer vi at tage dårlige beslutninger. Et godt eksempel på en situation, hvor man havde for travlt og manglede en sårbar tvivl, er minkskandalen. ­Men det sker jævnligt, når vi hovedløst kaster os ud projekter, hvor vi konstant er ude af balance.

Det er ikke nok at være ideolog eller fokusere på at optimere

I en økonomisk tankegang søger man at finde optimale løsninger. Men menneskelige faktorer forhindrer ofte dette. Især fastlåste økonomiske ideologier, religion eller stress, kan blive barrierer. Dét, der begynder på tegnebrættet med at være optimalt eller retfærdigt kan gå skævt. Blandt andet fordi ideologi, magt, penge, blind optimeringsfokus, manglende erkendtlighed og fastlåst snæversyn, får os til at miste den sunde hjælpekunst. Som Kirkegaard fremstillede hjælpekunsten (se citat under #4 Sårbarhed – gælder det kun for nogle grupper i samfundet), så kræver det et følsomt, ydmygt engagement.

Uden sårbarhed, er det svært at vise medmenneskelighed

Mennesker kan hurtigt miste deres indføling, ydmyghed og respekt for andre mennesker. Især overfor dem, der ikke deler samme sag eller mening. Vi kan falde i en sub-gruppefælde. Hvor vi samler os om at være enige om hvem, der er de onde, fjenderne eller imod os.

Uden kontakt til vor sårbarhed, kan vi også miste indføling med vores egen fysiske og mentale sundhed, vores medmenneske, vores kollega/underordnede/leder, dem vi har ansvar eller vores ægtefælle/partner.

Alt sammen noget der kan være en meget kortsigtet nødvendighed for at gennemføre et svært projekt. Men en menneskelig glidebane hvis det bliver en indgroet tilstand. Endda med konsekvenser helt på samfundsniveau.

Uden empati og medmenneskelighed kan vi ende med at agere ufølsomt og fremstå med hård kritik. Fx med fastlåst vrede, utilregnelighed, som underhund eller overhund, med ærgerrighed, ekstremt penge eller magtbegær, stress-udbrændthed, følelseskulde mv. Selvfølgelig skal der lederskab og styring til for at opnå mål. Men uden ægte sårbarhed kan vi risikere, at kontrol- og automatadfærd bliver den eneste tangent, som klaveret spiller på.

 

Læs mere om dramatrekanten – der bringer os væk fra sårbarheden

Dramatrekanten og dens oprindelse fra psykologiens verden

Lars Tvedes indlæg fra en erhvervsmands synsvinkel

 

 



# 3 Når traumer stjæler sårbarhed, kan vi rammes af skamfuldhed og/eller ensomhed

 

”Traume er ikke hvad der sker med os, men hvad vi holder for os selv i fraværet af et empatisk lyttende vidne” Peter A. Levine

”Et traume defineres ud fra styrken i de reaktioner, der udløses i situationen – ikke ud fra hvilke typer begivenheder det er (Maté 2021)”

”Om en person bliver traumatiseret, afhænger af, hvordan vi håndterer og relaterer til de overlevelsesreaktioner, der udløses både i situationen, og i endnu højere grad af, hvilken adgang vi har til regulering af tilstandene i landingen bagefter” Merete Holm Brandtbjerg (2021)

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed 3: Når traumer stjæler sårbarhed ender vi i skam og/eller ensomhed

Traumer og skam kan blokere for at komme tilbage i fuld kontakt til dit sårbare jeg. Derfor er det vigtigt at søge god hjælp og komme godt ud af en traumatisk oplevelse. Også selv om traumet opstod for mange år siden, fx i barndommen. Uanset om traumeoplevelsen er lille eller stor, kræver den medmenneskelig opmærksomhed. Men vel og mærke en menneskelig kontakt med en eller flere, der forstår den sande hjælpekunst.

Når vi gennemlever et traume, får vi ofte en oplevelse, der er så voldsom, at der i en tid mistes sjælelig kontakt til kroppen. Det er hensigtsmæssigt, så vi kan finde vej tilbage til ny balance i et tempo, der gør det muligt at rumme traumet. Desværre er der ikke altid et eller flere personer omkring os, som mestrer sårbare samtaler. Den traumeramte skal have mulighed for at nærme sig den smertefulde oplevelse. Men i et tempo der er afstemt den traumeramtes bæreevne.

Et traume kan føre til et mønster, hvor sårbarheden ikke genfinder sin plads

En traumatisk oplevelse, kan skabe ringe kår for sårbarheden. Herunder for vores mulighed for at række ud og få trøst og støtte. Får vi ikke hjælp med “den ægte hjælperkunst” kan traumet skabe en negativ sprial af ensomhed og skam, der kan give trivselsproblemer.

Uden sårbarhed er vi i fare for at blive skamfulde og ensomme

Ensomhed og skam er også typiske følger af de relationelle traumer, der kan vokse sig store hos børn/voksne i familier, hvor der er eller har været fysisk og eller psykisk omsorgsvigt. Ofte er traumetilstande nedarvet i  generationer.

Nedarvede traumer – kan skabe sekundær traumatisering

Det kan være svært at håndtere traumehistorier uanset, om det er et større kollektiv traume, som jødiske familiers oplevelse af udryddelsen under 2. verdenskrig, eller om det er at vokse op i en misbrugsfamilie. Som den jødiske psykolog Esther Perel delte i en podcast til Brené Brown, er der forskellige veje til at håndtere et traume i familier.  Mange jødiske overlevere tav omkring deres traumatiske oplevelser. Det gjorde de typisk for at beskytte deres børn. Man ville nødig give børnene en illusionsløs forestilling om meneskeheden og verdens ondskab. Andre igen har delt oplevelserne med deres børn på en måde, som giver efterkommerne skamfulde følelser. Fx at det bliver svært, at føle sig berettiget til at have det svært og dele det. Dette bliver resultat af en offerdynamik. Hvor næste genereation skammer sig over “besværlige” følelser. Esther Perel understreger vigtigheden af at viderebringe svære livsbegivenheder i et perspektiv, der også indeholder narrativet om overlevelseskraften og håbet.

Når forældreomsorgen skaber usikkerhed – udvikles trangen til et stærkt beskyttelsespanser

Traumer kan også opstå, når forældre reagerer voldsomt (psykisk eller fysisk voldeligt) eller viser omsorgssvigt i deres forældrerolle. Det kan forekomme som meget voldsom skæld-ud og store følelsesudsving. Men det kan også være omvendt, ved ikke at respondere på barnets følelser. Børn har en medfødt evne til at synkronisere sig med forældrenes nervesystem. Hvis forældrenes nervesystem ofte er i alarm eller er nedlukket, påvirker det barnet i voksenlivet.

Konsekvenser af utryghed i barndommen kan være

Mangel på tryghed og omsorg i barndommen kan senere give vanskeligheder med at fokusere; en grundlæggende uro og mangel på selvværd; begrænset evne til selvberoligelse og en mangel på ægte empati med sig selv.

Dermed kommer behovet for et stærkt beskyttelsespanser. Desværre – paradoksalt nok i form af en nedbrydende adfærd – som den nye generation rammes af, fx:

  • et højt nivau af negative tanker/urostanker,
  • præstationskrav til sig selv,
  • ængstelighed ifht at præstere,
  • perfektionisme,
  • selvkritik,
  • trang til at please andre,
  • kontroladfærd,
  • misbrugsadfærd mv.

Kontakten i en traumeramt familie kan ofte beskrives ud fra dramatrekanten som blev præsenteret i Afsnit 2, Sårbarhed som plusord og input til lederskab).

Hvis man kommer ud af en traumeramt familie og oplever de nedarvede, sekundære eller svigtrelaterede traumemønste, kan det blive nødvendigt at søge professionel hjælp. Det kræver en terapeutisk behandling, hvor du kan opbløde traumets effekter, skabe ro og genetablere den indre kontakt til sårbarhed, selvberoligelse og selvværd.



#4 Sårbarhed –gælder det kun udsatte grupper?

 

”At man, når det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, når han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, må jeg kunne forstå mere end han – men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min Mere-forståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min Mere-forståen gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse.” 

Søren Kierkegaard (SV, bind 18 side 92).

 

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #4 “Sårbarhed – gælder det kun udsatte grupper i samfundet?”

Sårbarhed er alment menneskeligt, men bruges i velfærdssamfundet om bestemte grupper. Sårbarhedsbegrebet om grupper indikerer behovet for hjælp på samfundsplan. Men brugen af sårbare grupper kan opfattes stigmatiserende. Spørgsmålet er også, hvor reelt er det at kalde et menneske, der indimellem rammes af buldrende psykose for sårbart? Og i øvrigt: raske som syge mennesker har alle brug for hjælp og styrke gennem andre.

Måske kan den måde vi bruger ordet sårbarhed have en negativ klang i nogle menneskers ører. Men fra mit psykoterapeutiske ståsted mener jeg, at sårbarhed er et alment menneskeligt fænomen. Men ofte bruger vi sårbar til at beskrive visse grupper eller i situationer, hvor vi er meget psykisk overvældede.

Sårbare grupper – er det en præcis måde at anvende sårbarhed?

I de seneste årtier er vi begyndt at bruge begrebet sårbare grupper” fx ”socialt sårbare”, ”sårbare familier”, ”økonomisk sårbare” eller ”psykisk sårbare”. Men det kan opleves forkert, at man sætter sårbarhedsetikette på psykisk syge. Katrine Louise Zycek, der selv lider af psykisk sydom, forklarede i en kronik i Kristelig Dagblad 2018, at hun føler det stigmatiserende. Hun sammenligner det med, at vi jo ikke ville bruge ordet sårbar om en cancerpatient. Vi ser et cancer-forløb som en ulykkelig livsomstændighed.

Sygdom er ikke det samme som sårbarhed

Formanden for Sind, Knud Kristensen, reagerede efterfølgende på Louises kronik med et indlæg i Kristelig Dagblad. Her forklarede han, at begrebet ”psykisk sårbarhed” blev drøftet og accepteret af relevante parter inden for området af psykiske lidelser. Man var dengang opmærksom på risikoen for at stigmatisere, og at betegnelsen ikke var dækkende. Alle er sårbare mennesker. Og Knud Kristensen fremhævede også, at der er der mange med udbrud af psykisk sygdom, der slet ikke kan relatere til betegnelsen ”sårbarhed”. Det er en alt for ”blød” betegnelse for psykisk sygdom i buldrende udbrud eller for en svære psykisk lidelse.

Eftertanke om hjælp i hverdagen og sårbarhedens rolle

Da jeg igennem et år var syg med lymfekræft i stadie fire, gennemgik jeg intens kemobehandling og stamcelletransplantation. Jeg var syg, men oplevede en rørende omsorg og støtte fra alle fronter – familie, venner, kollegaer, naboer, og øvrige i netværket.

Jeg oplevede det som rart – dog nogle gange for intenst. Men det åbnede mig op for,  hvor givende det er at modtage støtte og omsorg.

Post-traumatisk opblomstring – hjælp gennem sårbarhed

I perioden efter jeg var færdigbehandlet, kom mit livs store opstigning af et nyt bjerg.

Jeg blev hurtigt meget normal at se på, men inden i var jeg virkelig svag og afkræftet. Men hjælpen kom ikke længere så udtalt, som da jeg var syg. Jeg erfarede, hvor svært det er at være ”svag”, når man ser almindelig stærk ud. Jeg tyede automatisk til mine gamle strategier med at agere stærk og uafhængig. Men jeg lærte også at vise mig sårbar og række ud til de nærmeste. Det blev en overlevelse for mig. Det gav en styrke under opstigningen af det nye bjerg, hvor jeg skulle arbejde og leve normalt trods senfølger. På den måde fik jeg også en ny livserkendelse og integritet. Nogle kalder dette fænomen posttraumatisk blomstring. For traumet fik mig et sted hen hvor jeg blev mere mig selv, mere glad og fik udviklet mine værdifulde relationer.

Sand hjælpekunst er afgørende i relation til traumer

Uanset om det er psykisk sygdom eller fysisk sygdom, behøver vi støtte, hjælp og omsorg. Specielt også når vi er tilbage i livet og døjer med senfølger, som ofte er træthed, angst, smerter mv. Sand hjælpekunst handler om at undersøge, hvilken hjælp der er brug for. Hjælpen kommer ofte automatisk fra andre i en traumatisk periode. Det er godt. Men i hverdagslivet skal radaren drives af vores sårbarhed, som pejling til at – søge og give – støtte og omsorg. Derfor må vi ikke kvæle sårbarheden i gamle overlevelsesmønstre, stolthed og uafhængighedstrang.

 

Læs evt selv hvad Katrine Louise Zycek og Knud Kristensen skrev om sårbarhed i relation til psykisk sygdom

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/jeg-er-traet-af-blive-kaldt-psykisk-saarbar

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/betyder-psykisk-saarbar-man-er-svag-nej-vi-er-alle-saarbare-og-nogle-kan-blive-ramt-af

 



# 5 Grænser for sårbarhed

 

”Giv ikke jeres kostbare perler til svinene, for de vil bare træde dem ned uden at forstå værdien. Kast ikke det bedste I har, for de vilde hunde, for de vil blot vende sig om mod jer og gå til angreb” Fra Mattheusevangeliet (Biblen på hverdagsdansk)

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #5 Grænser for sårbarhed 

Vi lever i en tid, hvor grænserne for, hvad man kan dele offentligt – eller i ens ydre periferi – rykkes. TV-dokumentarer, der sætter fokus på almindelige menneskers forandringsprocesser og følelsesmæssige udfordringer kan være utrolig rørende og inspirerende. Men moderne TV kan også overskride grænser. I udvidede fora, går vi nogle gange langt med at udlevere vores indre traumer eller følelser. Måske for langt?

Sårbarhed trives bedst inden for nogle tryghedsgrænser. Derfor kan virke bekymrende, når sårbarheden ikke udfolder sig i de rette, trygge rammer. Journalisten og forfatteren Lise Nørgaard udviste et generøst offentligt engagement. Men også med stærk grænsesætning ift. måden hun delte ud af sig selv.

Lise Nørgaard delte generøst ud af sig selv

En offentlig person, der var bevidst om sine grænser, på trods af at hun meget generøst deltog i offentlige debatter, var Lise Nørgaard. Efter hendes død og i slipstrømmen på det sidste TV-interview med Lise Nørgaard, skrev Sørine Godtfredsens en kommentar i Kristelig Dagblad. Sørine Godfredsen fremhævede Lise Nørgaards evne til selvbeherskelse. ”Hun var repræsentant af en tid der snart er svunden.” At man ikke eksponerer sit følelsesliv offentligt, men omtaler fx svigt og sorg over svigt nøgternt. Her deler jeg holdning med Sørine Godtfredsen. Sårbarhed hverken kan eller skal ikke være et middel til at fx at blive interessant. Så bevæger vi os væk fra den ægte sårbarhed.

Sårbarheden grænse og tryghed

Sårbarhedens ærinde er fx at blive mødt i ægte tryghed og omsorg. Det kan blive voldsomt og ukontrollabelt i det offentlige rum. Eller i fora, der dybest set ikke kan tåle din sårbarhed. I fora som på skolen, på jobbet, i sportsklubben, i den brede familie mv er det også fornuftigt at vente med at dele det sårbare på den meget sårbare facon. Det sårbare bliver naturligvis heller ikke ægte, hvis det byttes ud med forfængelig trang til opmærksomhed. Et slutresultat, der ikke nødvendigvis er særlig helende og styrkende for selvværdsfølelsen.

Sårbarhed kan ikke skjules helt, men der er grænser

TV-udsendelsen ”Det sidste ord” handler om at tale om personlige dele fra en offentlig persons liv, når livet er ved at rinde ud. Udsendelsen vises først efter døden. Lise Nørgaard stillede op til dette interview i en alder af 105 år. Hun fremstod ærlig uden at blive følsom. Lise Nørgaards sorg, viste sig kortvarigt i hendes øjne, da hun kom ind på sin morrolle. Ingen føleri, men dog en ægthed. Den dybere sorg og dens eventuelle tårer, hører først og fremmest hjemme blandt hendes fortrolige eller i et fortroligt rum. Der får det sårbare udtryk en dybere mening med at forløse, hele sårene og/eller genskabe tillid.

Så langt er jeg altså enig med Sørine Godtfredsen i hendes kommentar. Men ikke når hun beskriver Lise Nørgaards fremtræden: Som ”en vidunderlig kontrast til den mærkelig ophøjelse af begrebet sårbarhed, der foregår i dag, hvor det nærmest er karrierefremmende at klynke”. Jeg spørger mig selv: hvorfra kommer den påstand, at det er karrierefremmende at klynke?

Mangel på sårbarhed kan give klynkeri

Den betydning af ægte sårbarhed, som jeg lægger i ordet, får ikke folk til at klynke. Tværtimod. Nogle har derimod tilbøjelighed til at klynke, hvis den ægte sårbarhed er blevet – eller stadig bliver – negligeret af de nærmeste. Undertrykte følelser kan transformeres over i en reaktiv eller defensiv tilstand. Fx offertilstand eller klynketilstand. Sårbarhed som begreb, kan hurtigt drejes ind i et negativt lys – ligesom når ordet bruges om særlige grupper (se # 4). Det er med til at besværliggøre vilkårene for at forstå sårbarhedens betydning. Ægte sårbarhed er ikke en tilstand, der kan bruges mekanisk eller for at opnå noget (fx krokodilletårer).

 



# 6 Når sårbarheden møder verden modigt

 

”Det er ikke kritikeren, der gør en forskel; ikke manden, der påpeger, hvor den stærke mand snubler, eller hvor den, der gør gode gerninger, kunne have gjort dem bedre. Anerkendelsen tilhører manden, som faktisk er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv, sved og blod; han, som kæmper tappert, som fejler, som kommer til kort igen og igen, for der findes ikke bestræbelser uden fejl og mangler; men han er den, som faktisk kæmper for at udføre gerningen, den, der kender til stor entusiasme, stor hengivelse, som bruger sig selv på en værdig sag, som i bedste tilfælde oplever den store bedrifts triumf og som i værste tilfælde, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han vover meget. . . .”

af Theodor Rosevelt

 

Kort opsummering

Syv psykologiske aspekter af sårbarhed #6: Når sårbarheden møder verden modigt

Theodor Rosevelt-citatet taler om at kæmpe i arenaen indebærer risiko for at fejle. Det kræver mod at være sårbar og dermed turde være fejlbarlig. Det kræver mod at engagere sig uden at man kender slutresultatet. Skattede eventyr som Kejserens nye klæder og Brødrene Løvehjerte afslører tydeligt, hvor hæmmede vi kan blive i at møde verden med sårbarhed eller oprigtig undren. Heldigvis har vi børnene som sårbarhedens sandhedsvidner. De ser nysgerrigt, oprigtigt og undersøgende på dét, de står med i livet. Det er vi mange, som skal øve os på. Blandt andet ved at slippe panseret af perfektionsme, frygt, skam mv.

Børn er naturlige i deres omgang med det følende eller sårbare. De forstår og tør som regel at se verden, som den er. Vi siger jo også: ”Af børn og fulde folk skal man høre sandheden”. Det udtrykker et ufiltreret klarsyn fra børn. Tag bare drengen i Kejserens nye klæder. Drengens ærlige væsen busede ud med dét, ingen turde tænke og sige. De voksne havde et ”tend-and-be-friend” filter. De stivnede. Og lod som om…! Fordi de var bange for autoriteter… Helt ligesom mange ofre af #METOO har oplevet. Autoriteten får magten. Det sker også ofte i familier, sociale sammenhænge og på arbejdspladser. Hvis vi ikke mærker tryghed, kan vi opleve usikkerhed. Uden tryghed ingen ægthed. Dermed dannes der grundlag for forråelse. Og det er med til at skabe forkerte eller falske forestillinger om en selv og relationen til andre.

Denne simple visdom er vigtig overalt i vores samfund. I institutioner, i skoler, på arbejdspladser, i familier, i sportslige sammenhænge, i parforhold, blandt venner mv. Det gælder også i forholdet til de tætte relationer. Også når det omhandler svære emner som sygdom, død, frygt for at fejle mv.

I Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte, er kardinalpunktet døden og den eksistentielle undren om det retfærdige i døden. Det flettes ind i et spændende og farverigt eventyr. Drengen Tvebak, som hans bror kaldte ham, var 10 år og lungesyg.  En dag talte deres mor med en kvinde om, at han var døende. Tvebak hørte det fra rummet ved siden af. Moderen talte ikke med ham om hans sygdom.

Til al held havde Tvebak sin bror Jonathan. Han blev en ægte sårbar håndsrækning. Jonathan talte Tvebak om døden. Han bragte Tvebak ind i en fantasi, der også gjorde døden lettere at møde. I fantasiens kamp mellem det gode og det onde skulle frygt mødes med mod. Mod var noget Tvebak savnede, men han lærte sætningen:

“Nogle gange må man gøre ting, også selvom det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort” 

Denne sætning blev ikke bare inspiration for Tvebak, men for mange læsere af Brødrene Løvehjerte.

Evnen til at tale om sårbare emner forsvinder hurtigt i en kultur, hvor vi ikke kan få plads til at leve helhjertet. Det kan derfor føles farligt at stå ved sig selv og vise sin sårbarhed eller inderste følelser.

Det giver sig fx udslag i at:

Når vi selv laver skygger for sårbarheden

  • vi undviger sårbar kontakt og dybe samtaler med udvalgte venner, familiemedlemmer eller vores partner,
  • vi slår os selv med kritiske tanker,
  • vi er selvbebrejdende over ikke at kunne bidrage med at skabe gode og meningsfulde ting,
  • vi er for travle og selvcentrerede,
  • vi er for fokuserede på at vise effektivitet og styrke,
  • vi er konfliktsky og bange for at vise vores sårbarhed og fejl,
  • vi er underlagt perfekthedsregimer,
  • vi sammenligner os med andre,
  • vi føler vi ikke er – eller har – nok,
  • vi skaber ikke den tid til ro og fordybelse, som er godt for vores indre styrke og sjælefred.

At bryde ud af disse mønstre kræver ofte mod i forskellige varianter, fx:

Lys på sårbarheden

  • Mod til at vise at man er sårbar følelsesmæssigt, frem for at vise ligegyldighed eller en påtaget styrke.
  • Mod til at kæmpe for dét, vi synes er rigtigt, retfærdigt og medmenneskeligt.
  • Mod til at erkende, når vi ikke kan få dét, vi længes efter og give slip på længslen
  • Mod til at være i de følelser, som vi har.
  • Mod til at række ud eller tage initiativ.
  • Mod til at tage imod når der er en, der rækker ud til dig.
  • Mod til at turde tage forandringens skridt mod dét du gerne vil.
  • Mod til at forstå dét, der gør dig utryg og formulere det sagligt.
  • Mod til give slip og tage en pause.
  • Mod til at mærke og favne din egen smerte og usikkerhed,
  • Mod til at tage fejl og vise det.
  • Mod til at dele dine tårer, længsler eller dybere behov med en, der er dig nær.
  • Mod til at sige fra, når du ikke magter mere eller ikke finder det moralsk i orden.

At øve sig i mod kræver opmærksomhed på de lag, som frygten eller angsten indebærer.

Nogle gange handler det om modet til at kunne være dig selv. At bryde ud af – eller distancere dig fra – relationer, der holder dig nede. Og istedet give prioritet til dem, som du føler dig tryg sammen med.

Det kan også være i forbindelse med konkrete situationer. Hvis du fx er bange for at tale offentligt. Hvad er det så der trigger dig? Umiddelbart fortæller du måske dig selv, at der er mange mennesker, og du ikke kan lide at være i centrum? Men er det virkelig sandt? Måske er det snarere, at du ikke føler tilstrækkeligt selvværd til at kunne bære at komme til at fejle? Måske er du rigtig kritisk og hård ved dig selv? Spørg dig selv: Hvordan kan jeg tale mere konstruktivt til mig selv? Fx sige: “Jeg er god nok som jer er!!” ,”Som alle mennesker kan jeg blive nervøs, men jeg kan vover at vise, at har noget på hjerte” eller “Jeg forbereder mig og så kan jeg ikke gøre mere. Er der bare en, der finder det brugbart- er det godt nok!”

 



#7 Praksis og øvelser – der nærer den ægte sårbarhed

 

Daglige rammer

En praksis handler først og fremmest om få planlagt og levet i en sund og velafbalanceret hverdag. Vores nervesystem bliver for slidt, og vi bliver for trætte og stressede, hvis vi  overbruger vores tilgængelige ressourcer. Søvn er kilde nummer et til at få genskabt balancen. Søvnens kvalitet hænger sammen med alt det du byder dig selv i løbet af en dag, uanset om det er fysisk eller mentalt.

 

Hverdagspraksis

Et stresset og udbrændt sind skaber dårlige betingelser for sårbarhed. For stress/udbrændthed giver mindre kontakt til det følende selv og mere kontakt til autopiloten, der er tunnelsynet og kæmper uden fuld kontakt med de indre ressourcer/følelser og/eller sanser.

I stedet skal du bestræbe dig på at finde en daglig praksis og nogle livsanskuelser, der rummer nogle af følgende mål:

  • Gode sovevaner

    Sov 7-8 timer hver daglig

  • Fysisk aktivitet som daglig vane

    Få ½-1 times daglig motion. Ikke nødvendigvis hård træning, men gå-ture, cykel-ture, trappegang, dans mv.

  • Kostvaner

    Spis varieret og sundt og drik rigeligt vand og urtete, spar på sukker, alkohol og for meget kød. Lav forskel på hverdag og særlige hyggedage.

  • Gode vaner med brug af skærme

    Undgå for meget skærm i fritiden – find andre veje til underholdning, så skærmtiden i form af pc, smartphone og TV ikke overskrider 1-3 timer eller den tidsramme du/I finder relevant for jer.

  • Prioritér ægte hyggetid

    Hyg dig med spil, sjov, sang, dans, få nogle gode samtaler, se venner/familie og vær sammen med børnene, læs gode bøger og aviser, lyt til musik og gode podcasts mv

  • Planlæg og prioritér din tid

    Lav en ugeplan og dag-til dag plan, der giver det mulighed for at planlægge, prioritere og være på forkant og vælge det der er vigtigst for at skabe et helhjertet liv.

  • Lev i økonomisk balance

    Gør hvad du kan for at skabe gode og økonomisk fornuftige rammer. Sæt jer ikke for dyrt og undgå trælse økonomiske bekymringer

  • Mærk verden i nær og fjern

    Tag på gode ferier hjemme og/eller i udlandet og mærk livet og verden og dét som nye oplevelser giver dig/jer

  • Benyt de nære oplevelser

    Tag ud og nyd livet indimellem – om det er i tur i skoven, en tur på museum eller på byvandring eller andet….

  • Dyrk dit sociale jeg

    Skab og prioriter fællesskaber og samvær på en sund måde der passer til DIT behov

  • Vær proaktiv og skab klarheds-mellemrum

    Klarhed opstår i mellemrummene! Skab pauser og klarhed. Accepter det du ikke kan lave om på. Eller agér og løs problemer løbende. Giv dig selv små klarheds-pauser til at slappe af og glæde dig dét, du kan være taknemmelig over. Brug evt. en lille bog til at skrive det ned som du accepterer, agerer på eller som du blot er taknemmelig over.


Nærværsøvelse der fokuserer på nærvær med din krops ressourcer, grænser og centrering

Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de­ anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.

Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. vi øger muligheden for at skifte gear, og blive lidt mere rolige, i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.

Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech og jeg har fået inspirationen fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet. Se også Meretes ROF øvelsesmanual.

Brené Browns pejlemærker til det sårbare og helhjertede

Et pejlemærke til en mere åben og flexibel tilgang, er, ifølge Brene Browns forskning, at give slip på dét, der forhindrer det sårbare og helhjertede. Se hendes 10 fokuspunkter her:

Giv slip og lev helhjertet og sårbart

# 1 Opøv din ægte selvfølelse:

Giv slip på hvad andre mennesker tænker!

# 2 Kultiver egenomsorg

Giv slip på perfektionisme

# 3 Opøv modstandskraften inden i

Giv slip på følelseskulde og magtesløshed

# 4 Opøv taknemmelighed og glæde

Giv slip på knaphedstanker og frygt for mørket

# 5 Opdyrk intuition og tillid

Giv slip på at skulle have vished for alting

# 6 Kultiver din kreativitet

Giv slip på at sammenligne dig

# 7 Kultiver leg og hvile

Giv slip på udmattelse som et statussymbol og produktivitet som lig med selvværd

# 8 Kultiver ro og stilhed

Giv slip på ængstelighed som en livsstil

# 9 Kultiver meningsfuldhed i arbejdet

Giv slip på at tvivle på dig selv på og alt det du ”bør og skal”

# 10 Opdyrk latter, sang og dans

Giv slip på at være ”cool” og altid i kontrol

Nogle af Brené Browns 10 veje til at forbinde sig med helhjertethed, er nemme at svare an på. Andre kan være svære. Fx kan det være svært at håndtere at give slip på følelseskulde og magtesløshed. Det kan være mekanismer du har lært at læne dig ind i, fordi de beskyttede og hjalp dig engang! Det er jo lige præcis derfor, at det kan være en god idé at arbejde sammen med en psykoterapeut. Så skal du ikke skal kæmpe alene mod det, som du af gode grunde selv har opbygget for at overleve.

Det kan være en god idé at anvende de nærværsøvelser, jeg har beskrevet og indtal,t i forrige afsnit. Det er en slags træning til at bryde gamle mønstre, hvor kroppen eller kropsdele enten spænder op eller bliver slappe,


Sårbarhedsdagbog som redskab

Hvis du synes det er svært at komme igang kan det være en god ide at købe en notesbog og lave en “Sårbarhedsdagbog”. Formålet er at få indblik og overblik i de mønstre du kommer ind i, der kan fjerne dig fra en sårbar måde at mærke og håndtere situationer, hvor du går ind i en automat-pilot adfærd eller reaktiv adfærd. Du skal i stedet notere hvad der kan hjælpe dig til at forstå dig selv fra et sårbart perspektiv. Nedenfor får du inspiration til at lave fire søjler:

  1. Dato/tidspunkt (og evt trigger af situation)
  2. Fastlåst/reaktiv/automat reaktion
  3. Bagved liggende følelse som blev overhørt
  4. Proaktiv løsning, der giver udtryk for din ægte sårbarhed

 


Emotionsfokuserede øvelser til at håndtere din sårbarhed

På hjemmesiden emotionskompasset findes en god introdution til følelser samt et øvelsesbibliotek, som du kan lade dig inspirere af. Nederst i denne artikel vil vi også arbejde med øvelser og rammer, der kan kultivere din evne til sårbarhed.

 

 

 

Kommunikér sårbar ud fra kontakt cirklen med Girafsproget

under udarbejdelse

 


Under udarbejdelse

 


Find dit “hvorfor”!

 

 

 

Insigt i emotionsfokuseret terapi – som en mulighed til at kultivere dig til mere kontakt med dit proaktive og helhjertede selv

Nedenfor kan du se nogle videoer som kan give en mere faglig tilgang til at forstå hvordan emotioner er vejvvisere og regulerende for menneskers behov og tilstande.

 


 

Podcasts

Brené Brown Unlocking us. Partnerships, Patterns, and Paradoxical Relationships with Esther Perel.

Begrebet sårbarhed, artikel i sundhedsplejesken af Mette Strømfeldt Lind

Sårbar? Det kan du selv være! sundhedskommunikation, “Om sundhedsvæsenets rolle i patienters sårbarhed” af Morten Sodemann, 2018

Sårbarhed hvad er det? på Ung til ungs hjemmeside

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. (u.å.). Sårbarhed. I Den Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Kronik i Kristeligt-dagblad. “Jeg er træt af at blive kaldt psykisk sårbar” af

Debatindlæg i Kristeligt-dagblad “Nej vi er alle psykisk sårbare” af Knud Kristensen, 18.07.2018

Mediekommentar i Kristeligt-dagblad: “Lise Nørgaard besad en gammeldags integritet, men Mikael Bertelsen gav ikke plads” af Sørine Gotfredsen 09.01.23

Opinion i Børsen “karpmans dramatrekant er et af verdens mest udbredte spil. Drop det!” af Lars Tvede 05.01.2020

ROF øvelsesmanual af Merethe Holm Brandtbjerg fra 2017

Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet

Af psykoterapeut Birgitte Grønbech, MPF, cand.merc.

Tilknytningsstile og sårbarhed i parforholdet

Indhold i dette indlæg

Dette indlæg handler om parforholdet, herunder jeres sårbarhed og tilknytningsstile. Sårbarhed er en nøgle til at udvikle et bæredygtigt parforhold. Sårbarhed og den måde I har lært at forvalte den på, giver os en forståelse af den tilknytningsadfærd I hver især bruger i parforholdet.  Vores tilknytningshistorie giver os en ledetråd til at forstå, hvorfor vi i parforholdet havner i fastlåste roller.

  1. Formål med en artikel om sårbarhed og parforholdet
  2. Sårbarhed er vigtig for kærligheden – mangel på ægte sårbarhed skaber konflikter
  3. Tre nøglefaktorer der er centrale i at skabe tryghed
  4. Tilknytningsstile som giver os automatiske strategier, når vi er udfordrede
  5. Inspiration og opgaver mod det trygge og intime parforhold

Formål med indlægget

Jeg har skrevet dette til klienter og andre, der ønsker at arbejde videre med ægte forandring i parforholdet. Blandt andet for at fremme forståelsen af, hvorfor vi falder ud af sync med hinanden. I par-sessionerne kan det hele falde på plads, men I kan også have brug for inspirationsvideoer, refleksionsopgaver og samtaleøvelser hjemme. Det skal støtte jer til at arbejde og holde jer på det ønskede spor mellem sessionerne.

Parforholdet – en platform til personlig udvikling

Der skal to til at danne et negativt mønster, og en til at bryde det!….

At parforhold kan skabe udfordringer, kender vi vist alle til. Som parterapeut oplever jeg, at arbejdet med disse udfordringer, kan blive vejen ind i en givtig udviklingsproces. Den tager ikke kun udgangspunkt i parforholdet. Men også i et fokus på hvordan I hver især tillader jeres sårbarhed at komme til orde. Med parterapi kan I udvikle jer hver især. Fx ved at:

  • vise og eksekvere egenomsorg og selvrespekt på tillidsskabende måde
  • være empatisk, omsorgsfuld og modig
  • skabe balance i integritet og samarbejdskonflikten
  • kommunikere ud fra erkendte behov og vise dette direkte
  • at skabe tryghed og dermed udvikling for dig selv og dine nærmeste
  • at opbygge rammer for et godt, sundt og oplevelsesrigt liv sammen med dine nærmeste

Det er mit ønske, at alt hvad I investerer i sessionerne og i hverdagen – som jo er den største kampplads – kan blive til stor glæde for jer begge og jeres parforhold.



Sårbarhed er vigtig for kærligheden – ellers forstærkes konflikterne

”Vi er aldrig så sårbare, som når vi elsker” Sigmund Freud

”Kærlighed er ikke glasuren på livets kage. Den er et basalt grundlæggende behov, ligesom ilt eller vand. Når først vi har forstået dette, kan vi lettere komme ind til kernen af problemerne i parforhold” Sue Johnson i bogen ”Hold mig – en vejviser til varig kærlighed”


Kort opsummering


Det tager ikke lang tid for hjernen at udseende de mest vilde forelskelsessignaler.  Det sker når du møder en person, hvor både bevidsthed og underbevidsthed giver de rette signaler. Der er ikke rationelle forklaringer på, hvorfor vi følelsesmæssigt smelter sammen med lige netop dette menneske. Men vi ved, at det er sårbart at vise kærlighed. 

Som Jytte Vikkelsø fremhæver i sin bog ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” tager det kun en femtedel sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der frembringer en euforifremkaldende forelskelsesrus. Det kan være meget stærke kræfter, der tiltrækker to mennesker, så de forenes og beruses i kærlighed, kontakt, sex, intimitet mv. Det kan derfor være rigtig svært at forstå, hvorfor vi ender med konflikter og større afstand mellem os. Forelskelsen får os let ind i en ægte sårbar kontakt. Men denne oplevede ægthed kan strande i ørkesløse konflikter.

Når sårbarheden forsvinder befinder I jer typisk i konflikter hvor I:
  • hurtigt peger hinanden ud som skyldige i stort som småt,
  • forstår hinanden fra den negative vinkel, frem for at finde ud af om det er sandt!,
  • føler irritation i stedet for glæde og lyst til kontakt,
  • trækker jer fra hinanden,
  • er usikre på hinanden og mangler tryghed ved hinanden,
  • kritiserer og protesterer og har måske et vredladent/frustreret udgangspunkt, eller
  • befinde jer øverst på konflikttrappen: stivner og flygter fra den nære, intime kontakt med hinanden.
Konflikter fjerner lysten til at være intim

Når vi forelsker os, er der så store kræfter på spil. Nærheden er så intens, at vi føler os set, hørt og mødt. Vi føler en tryg tilknytning. Men når hverdagen kommer, kan der opstå nogle umiddelbart uforståelige mønstre. Tavse eller højlydte konflikter, der gentager sig, højlydt vrede eller distance og tilbagetrækning. Vi kan miste lyst til det intime, eller føle det meget svært at mærke det befriende dejlige i at være sammen.

Det kan være bestemte episoder, der trigger oplevelserne og skaber et sår i den ellers stærke organiske tilknytning, der opstod under forelskelsen. Men det kan også være en snigende glidebane af små og større konflikter, der ikke bliver løst med sårbarhed og gensidigt ønske om at forstå og udvikle sig sammen.

Parforholdets konflikttrappe

I den emotionsfokuserede parterapi taler man om tre konfliktniveauer.

  1. “Find den skyldige”, hvor vi fanges i situationer og konflikter, der får os distanceret fra hinanden. Disse konflikter skal håndteres og de-eskaleres med gensidig respekt. Hver part har sin indereste sårbarhed, der må høres og forstås tilstrækkeligt. Ellers nedbrydes tilliden. Dermed ender parret i et skridt højere oppe ad konflikttrappen

  2. “Protestniveauet” er et niveau, hvor vi ofte bliver distancerede og frustrerede. Her har vi mistet tilliden til at blive forstået og mødt af vores partner. Vi tror og tolker negativt om dét, den anden siger og tænker. Derfor svarer vi igen uden tillid, men i overlevelsestilstand: Fx med vrede, frustration, protest, lukkethed eller afvisning. Den følelsesmæssige tilstand er ofte utryg og stresset. Og bare det at nærme sig hjemmet, kan sætte det indre stressniveau op.

  3. “Frys og flygt” er det sidste skridt på konflikttrappen inden at vi som par føler at vi må kaste håndklædet i ringen. Det er et anstrengende sted for begge parter. Her er præget af følelser som fx: ensomhed, magtesløshed, tomhed, opgivenhed, tristhed, manglende intimitet, håbløshed og lyst til at lukke ned eller flygte. Det er muligt at de-eskalere, genoprette tillid og intimitet men det kræver en indsats – gerne med hjælp fra parterapi.

Trygheden i parforholdet skabes af tre nøglefaktorer

Forsker i parterapi, psykolog Sue Johnson, har identificeret tre nøglefaktorer, der gør at parforholdet bliver trygt, intimt og udvikler sig til en styrke for begge parter.

Tre nøglefaktorer - det trygge forhold

♥ Tilgængelighed

Kan vi nå hinanden? Dvs. kan jeg også dele sårbarhed som tvivl og usikkerhed med dig? Tør jeg banke på, når jeg føler at du trækker dig fra mig eller ikke ønsker så meget intimitet?

♥ Respons

Kan jeg stole på at du tager mine følelser alvorlige? Vil du reagere på mine følelsesmæssige behov og give mig den støtte og omsorg, som min sårbarhed udtrykker?

♥ Engagement

Ved jeg, at du værdsætter mig og bliver hos mig? Vender du tilbage og genopretter balancen for din andel af en konflikt? Gør jeg det? Dette engagement i parforholdet handler søge at bevare og udvide kapitalen af tryghed. At vi kan modtage og vise 100% følelsesmæssigt nærvær – også efter en konflikt – forstærker og udvikler relationen.

En utryg tilknytningsadfærd giver benspænd for at udvikle et parforhold, der er rig på sårbar kontakt via følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement. Derfor er det helt centralt at forstå sig selv ud fra et tilknytningsperspektiv.


Automatiske tilknytningsstrategier kan begrænse sårbarheden

Kort opsummering

Sårbarheden får trange kår, hvis den låses fast i en utryg tilknytningsstil. Det sætter parforholdet som tryg base på prøve. Fx når vi befinder os i det gentagne mønster af konflikter og sårende kommunikation. Det er frugtbart for relationen, når vi forstår den sårbarhed, der ligger bag den automatiske tilknytningsadfærd. Når vi kender mønsteret, kan vi deeskalere både negative følelser og negativ adfærd.

Vores tilknytningsstil har betydning for sårbarheden i parforholdet

Vi har alle en tilknytningsprofil, der kan gøre os mere eller mindre trygge som brobyggere i parforholdet. Utryg tilknytning medvirker til at udvikle negative mønstre i vores parforhold. Når vi bliver utrygge i relationen påvirkes kontakt og kommunikation via vores tilknytningsstil. Man kan sige, at det sårbare jeg bliver gemt bag den dominerende tilknytningsadfærd eller overleveradfærd.

Det er derfor en styrke at forstå og kende din og din partners tilknytningsstil.

De fire tilknytningsstile

Vi arbejder med tre organiserede tilknytningsstile: tryg tilknytning, utryg ambivalent tilknytning og utryg undvigende. I den fjerde tilknytningsstil – den desorganiserede – er der ikke et klart mønster i måden at skabe tryghed på.

Ved at trykke på knappen nedenfor, får du en række spørgsmål, som danner ledetråde til at forstå din tilknytningsstil. Vi tager udgangspunkt i disse spørgsmål, når vi har en individuel session med fokus på din tilknytningshistorik.


OBS når du læser om tilknytningsstile!

Tilknytningsstilene kan give en pejling af hvilken adfærd du typisk lægger for dagen.  Men du agerer sikkert forskelligt i forskellige situationer. Pas på du ikke stigmatiserer dig selv eller andre med tilknytningsstilene. Vi skal i stedet bruge dem til at få øje på nogle mønstre. Ved at forstå os selv i bestemte situationer eller dynamikker, kan vi også bedre tage ansvar for den underliggende sårbarhed.

Tryg tilknytning – det er den stil vi skal arbejde os hen imod i ethvert forhold

Er du som udgangspunkt tryg i din tilknytning, har du formodentlig fået fyldt godt op af tillidsvækkende kærlighed i måden dine forældre har givet dig kontakt, omsorg, trøst, accept, opbakning og anerkendelse. Dermed er du også tryg og opsøger din partner på en anerkendende, nysgerrig og respektfuld måde.

Som trygt tilknyttet vil du:

  • Mærke dig selv og værdsætte egne behov
  • Være social med et veludbygget netværk af venner
  • Finde ro og lade op, når du har brug for det
  • Vise en åben og respektfuld tilgang til at genskabe tryghed i relationer
  • Rumme andres forskellighed og følelser gennem udviklede empatiske evner
  • Tage imod hjælp og tilbyde hjælp
  • Vise vågenhed overfor risici og sørge for at beskytte andre og dig selv
  • Være positiv over for nye forandringer

Hvis din partner trigger din bekymring, usikkerhed eller frygt er det en ressource, at kunne læne sig ind i den trygge tilknytningsadfærd. Det muliggør en åben, tillidsskabende, anerkendende og kærlig kontakt til din partner. Det er derfor positivt, at have den trygge tilknytningstil for øje i din selvudvikling. Sue Johnson fremhæver i sin bog ”Hold mig”, at der er et væld af beviser for, at tryg tilknytning giver større overlevelsesevne, mentalt, følelsesmæssig og fysisk robusthed, samt at immunforsvaret påvirkes positivt. Der er derfor mange grunde til at arbejde med “tryg tilknytning” for øje.

I parterapien vil vi da også altid have den trygge tilknytning som ledestjerne, når vi arbejder.

Utryg ambivalent stil – en stil vil skal arbejde med at håndtere og mindske

Omsorgssvigt fra vores forældre forekommer i større eller mindre grad i et hvert menneskeliv. Vi kan godt bære mindre omsorgsvigt, hvis den dominerende prægning er kærlig omsorg. Men mangel på tryghed eller på forudsigelig omsorg fra dine forældre, kan danne grobund for en ængstelighed. Hvis du har oplevet denne ængstelse som barn, kan denne ængstelse blusse op i det voksne parforhold. Fx hvis du ængstes omkring din partners tilgængelighed, respons og engagement. Den utryg ambivalente vil agere opsøgende af frygt for miste sine relationer.

En person der har utryg ambivalent tilknytningstil vil typisk have:

Som utryg ambivalent vil du typiske have

  • Frygt for at miste din partner og eller at miste omsorg.
  • Et udvidet behov for kontakt i dine relationer
  • Tendens til at ville hjælpe og forstå
  • En stor opmærksom på din partner og andre, men ganske lidt fokus på dine egne behov
  • En lav grad af selvberoligelse og derfor en frygt for det ukendte
  • Et ubehag ved at tage afsked

Det ængstelige element kan præge den utrygt ambivalente til en opsøgende form, der er usikker. Ved mangel på tryghed i relationen vil den utrygt ambivalente på længere sigt blive desperat eller kritisk. Til sidst bliver denne tilstand for anstrengende. Der kan i yderste konsekvens opleves en opgivende eller udbrændt tilstand.

Som utryg ambivalent, må du give udtryk for din ængstelighed. I parterapi vil man arbejde sig ind på at kunne korrigere det ængstelige og ambivalente. På den måde kan du medskabe tryghed. Du vil kunne opleve at respons og engagement fra din partner bliver til ægte tryghed inden i dig.

Utryg undvigende – en stil, der nødvendiggør at du lærer at søge relationen frem for at træde tilbage i følelsesmæssig ensomhed

Hvis et barn opgiver at få kærlighed omsorg, trøst og anerkendelse vil det til sidst give op på at søge det. I vid udstrækning holder børn ikke op med at elske deres forældre. Børn holder op med at elske sig selv. Barnet lærer i stedet at klare sig selv uden at få dækket følelsesmæssige behov, og finder tilfredshed og tryghed i det. Det kan være praktisk i nogle henseender at gøre sig uafhængig af andre. Men det kan også blive ensomt og skabe tilbøjelighed til overtænke, være meget rationel, analytisk og løsningsorienteret.

Med utryg undvigende tilknytningsstil vil du typisk

  • Ikke tillægge følelser i kontakten til en anden synderlig værdi
  • Undgå at søge hjælp, trøst eller forsoning, hvis du mærker svære følelser
  • Være optaget af at gøre dig uafhængig – ved at arbejde meget og fordybe sig på bekostning af investeringen i relationer
  • Agere meget rationelt, logisk og være meget involveret i diskussioner – uden nødvendigvis at bygge den respektfulde, bæredygtige bro af forståelse
  • Pludselig at blive fjern i kontakten med din partner
  • Forholde dig med et skeptisk udgangspunkt til andres forslag og udsagn

Det kan være at du er trygt tillknyttet i nogle sammenhænge, men utryg når det handler om mere sårbare situationer. Som fx at dele følelser. Sådan er vi mange der har det. Men mennesker er som udgangspunkt sociale væsener. Derfor må vi kunne mødes i vores sårbare selv, med den vigtigste person: Vores partner.

Det undvigende kan trigge en negativ ensomhedspiral

Vi har brug for kunne dele vores sårbarhed for at skabe trygge og varige relationer. Ensomhed kan være godt, når vi vælger det til, men ufrivillig ensomhed skaber mindre livskvalitet og en negativ sundhedsspiral i dit liv. Sue Johnson fremhæver studier, der har beregnet at ensomhed øger blodtrykket til det punkt, hvor risikoen for hjerteslag og hjerneblødning er fordoblet. Ligeledes har sociologen James House ved Michigan Universitetet udtalt, at følelsesmæssig isolation er en endnu farligere risikofaktor for helbredet end rygning og for højt blodtryk.

Den undvigende tilknytnings – bliver mere tryg og opsøgende sammen med en partner, der er villig til at arbejde

Der er derfor – udover at være og føle sig som en bedre partner – god grund til at arbejde med at træde ud af den utrygge undvigende tilknytningsstil. Parforholdet er en fantastisk træningsbane til dette, men det kræver en del af den undvigende person. Det at træde ind i en arena med sårbarhed er ikke så nemt, når det typisk har føltes mest trygt at trække sig. Men det er livgivende for den, der gerne vil ud af det bånd, som den undvigende strategi også er.

Utryg – Desorganiseret giver svære vilkår for sårbarhed

Det desorganiserede mønster kommer ofte, hvor der er har været elementer af traumer, der ikke er blevet håndteret og helbredt. I en desorganiseret utryg tilknytningsstil vil du både nærme dig og skubbe din partner væk. Der er meget stressbelastning i det desorganiserede nervesystem. Ubearbejdede traumer ligger og ulmer og kan føre dig til at gå i alle retninger af dramatrekanten (se indlægget syv psykologiske aspekter af sårbarhed afsnit #2).

Det utrygge desorganiserede får dig til at føle

  • At det følende, kropslige og tænkende ikke arbejder med hinanden (dissociation)
  • At din adfærd er præget af mange humørsvingninger og uforudsigelighed
  • At der ikke er så meget kontakt til din krop og følelser
  • At følelsen af tryghed og nærvær er svær at tage ind/mærke, selv om der er trygt lige nu
  • At dit stressberedskabet konstant eller meget ofte i alarm
  • At det kan være tillokkende at opleve adrenalin rush ved at risikere noget farligt, fx køre stærkt, tage en svær løjpe på ski, kaste sig ud på det dybe med arbejdsopgaver eller beslutninger, som ligger uden for en almindelig comfort-zone

Uanset hvilke af de utrygge tilknytningsmønstre vi er i, så er der som Jytte Vikkelsø også anskueliggør i sin bog ”Derfor forelsker du dig ikke i den forkerte”, en heling at hente ved at arbejde med sin partner. Det er det vi i parterapien gør. Via den sårbarhed, der skal kultiveres og udvikles i kommunikationen – og i måden at finde hinanden på. Det kan korrigere den gamle strategi fra utryg til tryg. Og derfor er parterapi en fantastisk udviklingsvej, både for parforholdet, men også for hver af jeres personlige udvikling.

Inspiration og opgaver – på vej mod det trygge parforhold

1 Forståelse af sårbarhed

Først og fremmest er det vigtigt, at I begge forstår begrebet sårbarhed på samme måde, og evt læser nogle afsnit i indlægget Syv psykologiske aspekter af sårbarhed.

Følgende to videoer kan hurtigt og på en underholdende måde give dig et indblik.


2. Forståelse af din sårbarhed i lyset af din tilknytningsstil

Her skal vi se på til hver jeres tilknytningshistorik. Og I finder nogle ledestråde i spørgsmålene her. Hvis du ikke kan svare, fx fordi du ikke husker det. Så er det ok. Det er sådan det er for dig.


3. Hvordan genskaber jeg en sårbar kontakt med min partner (de-eskalering efter en konflikt)?

Der tre er vigtige nøglefaktorer for et par kan føle tryghed med hinanden – de udgør en kapital af følelsesmæssig tilgængelighed, respons og engagement.

Negativ tillidskapital – vi må deeskalere mistilliden mellem jer

Hvis I har slidt på hinandens tillid og tryghed, bliver der måske en negativ kapital. Dvs den generelle tryghed er erstattet af mistillid og usikkerhed. Især for den mere følelsesladede “ængstelig ambivalente tilknytingsprofil” eller “den trygt tilknyttede” kan dette være ulidelig hårdt og usikkert at leve i. Det er selvfølgelig også hårdt for den, der er undvigende. Ingen mennesker har gavn af opslidende konflikter eller dræbende (ligegyldig) distance.

For at undgå at ende i 100% tilbøjelighed til frys/flygt adfærd (som er sidste trin på konflikttrappen inden et brud) skal vi forstå vores parforhold. Det gør vi ved at samle tråde op efter konflikter. For konflikter eller skænderier er ikke problemet i sig selv. Men det er måden vi forbinder os med hinanden bagefter.

Kommunikation efter en konflikt

Dette retter sig især mod “find den skyldige” eller “protest” konflikter (se ovenfor)

Efter en konflikt må jeg finde en proaktiv vej, til at få mit sårbare jeg hørt, uden at blame eller “fixe” min partner. Det er rigtig svært, men vigtigt for at de-eskalere den mistillid og usikkerhed der er kommet mellem jer.

Identifikation af de ømme punkter/triggere, der fik aktiveret en reaktion, der får dig over i ”minefeltet” eller ”lukke ned tilstand” 

  1. Beskriv situationen evt også som det mønster I kommer ind i igen og igen.
  2. I denne situation var dét, der triggede min umiddelbare følelse?
  3. På overfladen viste jeg ­­­­?
  4. Men dybt nede følte jeg bare (vælg en af de grundlæggende negative følelser, tristhed, vrede, skam, frygt eller oplevelser som utilstrækkelighed, dårlig samvittighed mv.)
  5. Det jeg virkelig havde behov for eller længtes efter var?
  6. Det jeg ser nu at der mellem os er (fx at vores tillid er udfordret, jeg savner at vi i stedet… at jeg har brug for at vi gør… eller?)

Kilde: “Hold mig – en vejviser til varig kærlighed” af Sue Johnson 


4. Hvordan forebygger jeg konflikter?

Et første step til at håndtere konflikter er at  arbejde på din egen bane halvdel og finde en proaktiv respons på den situation, der trigger dig.

Helt forebyggende er det at spørge sig selv hvad der ofte sker i konflikterne:

  1. Hvad sker der i mig? Er min udmiddelbare adfærd knyttet til at jeg bliver utryg og vælger en automatisk reaktion?
  2. Hvad er min dybeste, inderste sårbarhed og længsel?
  3. Hvad vil jeg typisk komme til at vise som en automatisk adfærd, der ikke viser min ægte sårbarhed og længsel?
  4. Hvordan kan jeg udtrykke mit sårbare behov på en konstruktiv måde hvor jeg bliver hos mig selv og ikke blamer/kritiserer/kontrollerer/dominerer, bliver offer eller pleaser?

5. Hvordan kan jeg få en dybere forståelse af vores mønster ud fra min del af dansen

Da der skal to til at danne et mønster kan det være vigtigt, at forstå din andel af mønsteret. Dvs forstå hvad der sker med dig både på overfladen, men også under overfladen. I alle niveauer af konflikter rammes vi, så vores kamp,flugt eller stivne impulser kan aktiveres. Disse impulser blander sig sammen med eller overskriver helt vores dybereliggende tilknytningsfølelser. Det siger sig selv, at det er en ærgerlig cocktail, der påvirker vores kommunikation.

I konfliktniveauet frys-flygt er vi kommet i ren overlevelses-tilstand. De fortællinger vi giver os selv, er derfor præget af overlever instinkter/overlever-følelser fx kamp (vrede, afsky, aggression, hævn), flugt (frygt, magtesløshed, opgivenhed, utilstrækkelighed, lammelse) eller stivne (kollaps, depression, afmagt, brandslukningshjælp der ikke tager os selv med ). De positioner vi indtager, er koblet til vores tilknytningsstrategier.

Overlevelsessystemet giver os en automatisk og umiddelbar mening i situationen. Men når vi er i dette system mærker vi ikke de tilknytningsrelaterede grundfølelser. De forhindrer dig dermed også i virkelig i at se, hvad din partner står i og respondere på hans/hendes inderste følelser og behov. Det bliver med andre ord virkelig en loose-loose situation.

Afdæk mønsteret med dine umiddelbare reaktioner og følelser:

  1. Tænk den helt konkrete trigger til at den automatiske kædeproces ifht til fx kæmp- frys-flygt begynder (inde i mig selv). Fx når dit ansigtsudtryk, eller din stemme viser fjendtlighed. Når du afviser mig eller virker ligeglad.
  2. Beskriv hvad jeg selv gør, som påvirker jeres mønster. Fx når dit ansigt viser fjendtlighed, så går jeg i forsvarsposition eller bliver vred. Eller når du viser, at du er ligeglad eller for træt til sex, så begynder jeg at brokke mig, gå ind i mig selv eller lign.
  3. Min reaktion udtrykker umiddelbart håbet om…. Når jeg dybest set ønsker at være med min partner fordi han/hun betyder noget for mig, så viser jeg ofte blandede signaler. Fx at jeg ønsker at være nær dig/forstå dig men er også aktiveret af mit overleversystem og taler højt eller bebrejdende. Jeg gør fx i håb om at jeg stopper dig i at gøre mig usikker; jeg håber at du ændrer mening; jeg håber at du vil forstå mig og møde mig mig uden dine abstrakte fortolkninger, vrissenhed osv.
  4. Min tolkning og fortælling om, hvad du tænker og føler om vores forhold Hvad kommer du til at tænke, at din partner tænker om dig og jeres forhold? Fx han/hun er ligeglad? jeg er ikke vigtig? han/hun er uinteresseret i mig og vil bare fixe mig? jeg kan aldrig gøre ham/hende ægte tilfreds? Wllwe
  5. Når jeg bevæger mig i tangoen på min måde så ser jeg godt at det påvirker dig på denne måde Prøv at sætte ord på den adfærd du kan se bliver din partners adfærd i relation til det der sker med dig.
  6. Jo, mere jeg påvirker dig med mit automatiske angreb, forsvar eller en distance, jo mere vil du føle…. Prøv at sætte ord på hvad du ser der sker med din partner ifht jeres dans. Fx at han/hun føler sig og mere isoleret, opgiven, træt, vred, alene osv

Kropsnærvær til større indre styrke og evne til at svare bæredygtigt an ifht dig selv og din partner

Denne øvelse har til formål at skabe opmærksomhed på din krop, så du får fokus på de dele, der er tilbøjelige til at blive slappe eller lammes. Det står i modsætning til de­ anspændte kropsdele, som vi typisk lægger mærke til: fx anspændte skuldre, hjertebanken eller intens vejrtrækning.

Ved at tilføre energi til de dele af kroppen, der lukker ned, lammes eller stivner, fremmer vi muligheden for at kunne svare an på triggere, der normalt får os i en automatreaktion. Dvs. vi øger muligheden for at skifte gear, og blive lidt mere rolige, i integritet og/eller undersøgende i situationer, hvor vi ikke har gavn af overleversystemets lynhurtige automatrespons.

Øvelsen er guidet af psykoterapeut Birgitte Grønbech og jeg har fået inspirationen fra det store arbejde inden for relations- og traumeterapi, som krops- og psykoterapeut Merete Holm Brandtbjerg har lavet.


© Copyright 2024 - Rødovre Terapicenter