Traumeterapi – hjælp til at forstå og bearbejde traumer

 Af Gertie Amby, Psykoterapeut MPF, med erfaring i traumer og tilknytningsmønstre 

Traumeterapi – hjælp til at forstå og bearbejde traumer 

Traumeterapi kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor svære oplevelser fortsat påvirker dine følelser, relationer, tanker og kropslige reaktioner. Her kan du læse om, hvad et traume er, hvordan traumer kan vise sig, og hvordan en nænsom, traumebevidst tilgang kan støtte dig i at skabe mere ro, tryghed og kontakt til dig selv. 

Hvad er et traume? 

Spørgsmålene ”hvad er et traume?” og ”hvad er traume?” handler ikke kun om selve hændelsen. Et traume kan forstås som de vedvarende følger, der kan opstå, når en oplevelse eller en række oplevelser føles fysisk eller følelsesmæssigt skadelig, livstruende eller overvældende og fortsat påvirker ens trivsel og funktion. Reaktionen afhænger blandt andet af tidligere erfaringer, støtte og de ressourcer, der var til rådighed. Derfor kan to mennesker reagere forskelligt på den samme hændelse. 

Traumebevidst tilgang skaber tryghed og medbestemmelse 

En traumebevidst tilgang tager højde for, at tidligere belastninger kan påvirke den måde, et menneske reagerer på i nutiden. Tilgangen bygger blandt andet på tryghed, tillid, gennemsigtighed, samarbejde og mulighed for valg. Målet er at møde reaktioner med nysgerrighed og samtidig undgå handlinger, der kan opleves som overvældende eller retraumatiserende. Du har indflydelse på tempo, fokus og grænser i forløbet. 

Traumer: Kroppen husker det, sindet har glemt 

Udtrykket ”traumer – kroppen husker det, sindet har glemt” beskriver en erfaring, mange kan genkende: en lyd, lugt, berøring eller situation kan udløse uro, spænding eller alarm, selv når man ikke bevidst forbinder reaktionen med fortiden. Det betyder ikke, at kroppen har en hukommelse adskilt fra hjernen. Mere præcist kan traumatiske minder være knyttet til sanseindtryk, kropslige reaktioner og automatiske handlemønstre, som kan aktiveres uden en sammenhængende, bevidst fortælling. I traumeterapi arbejder vi med at opdage disse reaktioner og hjælpe nervesystemet med gradvist at skelne mellem dengang og nu. 

 

Traumeterapi og SE-traumeterapi – genfind roen i nervesystemet 

Jeg har mange års erfaring med traumeterapi og arbejder blandt andet med SE-traumeterapi (Somatic Experiencing), en kropsorienteret tilgang med fokus på stress-, chok- og traumereaktioner i kroppen og nervesystemet. Metoden kombineres med min viden om traumer, tilknytningsmønstre og relationer. 

SE-traumeterapi er en nænsom, kropsorienteret terapiform, hvor der arbejdes med kropslige fornemmelser, følelser og automatiske reaktioner. Formålet er at støtte nervesystemet i gradvist at finde mere ro, tryghed og balance. 

 

Forskellige former for traumer 

 Traumer kan opstå gennem både enkeltstående hændelser og længerevarende belastninger. De mest almindelige former for traumer er: 

Akutte traumer efter pludselige, voldsomme oplevelser – eksempelvis ulykker, overfald eller naturkatastrofer. 

• Udviklingstraumer – belastende eller traumatiske oplevelser gennem længere tid i barndommen, hvor barnet eksempelvis har manglet tryghed, omsorg eller følelsesmæssig støtte. Udviklingstraumer kan også opstå efter overgreb i barndommen.
• Transgenerationelle traumer – traumer og belastende mønstre, som kan påvirke flere generationer i en familie. Det kan blandt andet ske gennem relationer, tilknytningsmønstre og familiens måde at håndtere følelser og belastninger på. 

• Kollektive traumer – traumatiske oplevelser, som rammer mange mennesker eller hele samfund på samme tid, eksempelvis krig, pandemier eller store samfundskriser. 

 Pludselige, voldsomme oplevelser 

 

HER: Et eksempel fra Peter Levines bog: Væk tigeren:  

Video med Peter Levine:  Healing after trauma 

HER: Video med Peter Levine med øvelser til personligt brug: 

A Simple Exercise to ease Despair 

HER: Video m Peter Levine; 

How to overcome toxic shame 

 

•  Udviklingstraumer  / Barndommens betydning 

 De tidlige år og samspillet med de primære omsorgspersoner har betydning for barnets tilknytning samt senere følelsesmæssig, kognitive og social udvikling. Børn har brug for at blive set og accepteret og for at opleve, at deres følelser bliver mødt og taget alvorligt. 

Hvis forældrene fx ofte siger: “Stop nu med at tude, der er ikke noget at tude over” eller “Tøsedreng – tør du ikke engang det?”, kan det sætte sig som et aftryk i barnet og påvirke den måde, barnet ser påsig selv. 

Det er ikke kun selve hændelsen, der afgør, hvor meget en svær eller traumatisk oplevelse påvirker os. 

Det har også betydning, hvor gamle vi var, hvilke ressourcer vi havde, om vi stod alene med 

oplevelsen, og om der var nogen til at hjælpe og støtte os. Det afgørende er derfor ikke kun, hvad der skete, men også hvordan det blev oplevet, og om vi fik den hjælp, vi havde brug for. 

 

Hvis vi gennem vores opvækst ofte bliver gjort forkerte eller skammet ud, kan vi udvikle en 

grundlæggende følelse af skam. Skam handler ikke om følelsen af, at vi har gjort noget forkert,men om en dybere følelse af, at vi selv er forkerte – at der er noget galt med os, som vi er. 

Hvis vi ofte bliver kritiseret eller bebrejdet, kan det påvirke vores selvværd og tilliden til os selv og vores egne evner. Disse følelser og mønstre kan følge os ind i voksenlivet, hvis vi ikke får arbejdet med dem 

 

Hvilke følelser var tilladt i dit barndomshjem? 

Dette kunne være et spørgsmål til eftertanke. 

 

 

 

 

HER: Video med Diane Poole Heller : Healing attachment wounds 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Transgenerationelle traumer – når traumer påvirker flere generationer 

Traumer og svære livserfaringer kan sætte spor, som påvirker flere generationer i en familie, blandt andet gennem forældreadfærd, belastning og samspillet mellem omsorgsperson og barn. 

de reaktioner og mønstre, vi oplever i vores eget liv, kan derfor have sammenhæng med det, tidligere 

generationer har været igennem. 

Det kan blandt andet ske gennem den måde, vi knytter os til hinanden på, hvordan følelser og 

belastninger håndteres i familien, og hvordan forældres egne traumatiske erfaringer påvirker deres 

måde at være sammen med deres børn på. 

Et eksempel kan være en familie, hvor en forælder eller bedsteforælder er vokset op med 

alkoholmisbrug, vold, omsorgssvigt eller store tab. Måske har vedkommende lært at lukke af for sine 

følelser, klare alting selv eller hele tiden være på vagt. Det kan få betydning for måden, man senere er 

forælder på, og dermed påvirke næste generation. 

På den måde kan bestemte mønstre – fx utryghed, skam, følelsesmæssig afstand eller vanskeligheder 

På den måde kan bestemte mønstre – eksempelvis utryghed, skam, følelsesmæssig afstand eller vanskeligheder med nære relationer – komme til at gå igen gennem flere generationer; social støtte og andre beskyttende faktorer kan samtidig have betydning. 

 

 

HER: Video med Familieopstilling fra Youtube / Selvværd gennem to generationer 

 

 

 

 

 

 

 

          

 

Kollektive traumer 

Et kollektivt traume kan opstå, når en voldsom eller overvældende begivenhed rammer mange mennesker eller et helt samfund på samme tid. Det kan fx være krig,naturkatastrofer, terrorangreb eller pandemier. 

Under coronapandemien oplevede mange mennesker fx isolation, ensomhed, utryghed og frygt. For nogle satte denne periode længerevarende spor, mens andre kom igennem den uden at blive traumatiseret. 

Kollektive traumer kan også få betydning for de næste generationer. Hvis mennesker har været udsat for meget voldsomme oplevelser, kan følgerne påvirke familielivet og relationerne og på den måde sætte spor i kommende generationer. 

 

 

 

 

HER: Video med Thomas Hubbel 

 

 

 

 

 

 

Om vagusnerven – en vigtig del af kroppens evne til at finde ro. 

Vagusnerven er en af kroppens kranienerver og indgår i det parasympatiske autonome nervesystem, som blandt andet medvirker til kroppens regulering efter belastning. 

 

Når vi arbejder med traumer, arbejder vi derfor også med kroppens og nervesystemets evne til at bevæge sig fra alarm og uro til mere ro og tryghed. 

Forskellige øvelser med blandt andet åndedræt, krop og sanser kan støtte denne regulering og bidrage til større indre ro og kropsbevidsthed. 

 

HER: Billede af vagusnerven og en øvelse med vagusnerven til selvberoligelse  – wuuu lyden 

Kilder og fagligt grundlag 

• Substance Abuse and Mental Health Services Administration (SAMHSA): Trauma and Violence – definition, virkninger og traumebevidst tilgang. 

• SAMHSA: Trauma-Informed Care in Behavioral Health Services – principper for traumebevidst behandling. 

• World Health Organization (WHO): Post-traumatic stress disorder – symptomer, reaktioner og diagnostisk afgrænsning. 

• National Institute of Mental Health (NIMH): Post-Traumatic Stress Disorder – kamp/flugt-respons og symptomer. 

• NIMH: Coping With Traumatic Events – almindelige psykiske og fysiske reaktioner efter traumer. 

• Somatic Experiencing International: SE 101 – beskrivelse af Somatic Experiencing og fokus på nervesystemet. 

• Lahousen, Unterrainer og Kapfhammer: Psychobiology of Attachment and Trauma – tilknytning, tidlig udvikling og traumer. 

• Chambers og Sullivan: Trauma in Attachment – tidlige traumer, tilknytning og transgenerationel overførsel. 

• Yoon m.fl.: Intergenerational continuity of childhood adversity – mekanismer på tværs af generationer. 

• Buchheim m.fl.: TRANS-GEN-studiet – tilknytning, social støtte og stressregulering